Lyden af en støvle, der ramte hårdt træ lød mellem markerne. En banden kunne røres mellem sivene, en brysk kvindestemme, som bandede og svovlede. Et par enkle sætninger kunne høres mellem banderiet, og tydes mellem mudderet. "Er du fuldkommen idiot? Det her," en banken kunne høres. "- er den forkerte kasse. Gå tilbage, og hent den rigtige kasse. Nu,"

Stemmen der snakkede, tilhørte Madame. Hendes stemme bar præg af en stærk, standhaftig kvinde, men også en som lod sit temperament løbe af med hende. Derfor snakkede hun alt for højt i forhold til de sky midler, der blev brugt. Men, hun var utrolig irritabel: en af hendes ledsagere havde byttet rundt på nogle kasser, og de havde efterladt den kasse, som hun mest skulle bruge, hvilket var til stor frustration for den rødhårede. Som hendes undersåt halsede afsted, nærmest ved at skvatte over sig selv, sukkede hun frustreret med armene over kors på den fyldige barm. Hun var tydeligvis omringet af idioter, der ikke tænkte længere end et par sekunder.

Som hun skulle til at vende om i en tanke om at finde et sted hun kunne stå og vente, blev hun mødt af et par nysgerrige øjne, som nok havde stået og set hele scenen udfolde sig. Hun stivnede helt: bandede indvendigt over at hun havde været så uforsigtig. "Hvad gl-," hun stoppede sig selv og trak vejret dybt. Det var ikke bare en bondeknold der havde for nysgerrige øjne: det var en vagt. "Hvad kan jeg hjælpe dig med?" spurgte hun, i et forsøg på at være venligere selvom makeuppen og de stærke træk stod i stor kontrast til den påtagede venlighed, der kom efter hun havde klaret halsen i et let host. 

Dalton kom hurtigt på fødderne som han sad i grøfte kanten og pludseligt kunne høre lyde. Der skete nærmest aldrig noget som helst her i udkanten, og han var derfor hurtigt til at kigge sig omkring som der måske foregik noget spændende.
Okay det var sikkert ikke spændende, men lige nu ville han bare sætte pris på hvis der var et eller andet der foregik. Nogengange var det hele lidt kedeligt, og nu hvor at Dalton var en smule bange for mørket, så var han hurtigere en smule mere på vagt.

Han kiggede undrende som han så kvinden stå og have en mindre kamp med en trækasse. Med en hånd på sin svær gik han over i mod hende, ikke fordi hun lignede en der sådan lige ville angribe, men han vidste jo godt at man kunne blive overrasket.
"Jeg tror nærmere spørgsmålet er, hvad jeg kan hjælpe dig med?" spurgte han med et undrende og hævet øjenbryn.
Det var da ikke fordi at det så direkte ulovligt ud det hun havde gang i, men hvis han skulle være helt ærlig så var det da ikke lige hver dag han så kvinder, slæbe rundt på ting ude midt i ingenting.