Noriana blev straks nervøs. Var de (hendes forældre) igang med at gifte hende bort, før hun havde set sig om?
Hun havde taget sin fine smagragdgrønne kjole på med et tæt kjoleliv. Egentlig egnede den sig kun til fine selskaber, men nu hvor denne person var vigtig og hun ikke havde en anstandsdame i hælende, tænkte hun at det ville gå an.
Håret sad i et perlenet med lyse gyldne perler og glimtede op når hun ramte sollyset. Uanset hvad hendes fader havde tænkt sig, så ville hun modtage vedkommende med pragt. Hendes moder ville være stolt, men hun var et andet sted som Noriana ikke anede hvor var, så heldigvis slap hun for moderens falkeblik. Hun stillede sig ind på biblioteket og kiggede på de gamle støvede bøger. Hun elskede dette rum, selvom hun ikke brød som om bøger. Især ikke dem med eventyr om romantik der endte ulykkeligt. Hun var sikker på at hvis hun nogensinde endte i et ægteskab, så ville det ende ulykkeligt. Ikke at hun vidste hvorfor. Det måtte guderne vide.
Hun hørte pludselig en banken på døren og en tjener åbnede. Hun glattede håndfladerne mod kjolen. De var svedige som altid. Hun stillede sig rank og ventede tålmodigt på at se hvem denne meget vigtige mandsperson var. Hun kunne mærke sommerfuglene i maven!