Isadora sendte vinduerne et længselsfuldt blik, før hun med et lille smil satte pennen mod papiret og begyndte at skrive.
Kære Dag,
Jeg troede ikke det var muligt for min mormoder at sætte mere i gang, så længe vi var her i palæet, men jeg tog fejl. Siden mit sidste brev er en skrædder med tre hjælpere er flyttet ind i mit sidste tilflugtssted og har fyldt det med giner, stofruller og prøvelser. Det er blevet tid for en ny garderobe. Jeg ser sådan frem til det. Timer stående med stof løst hæftet sammen med nåle til formen er fundet og en kjole kan skabes...
Din kjole til forårsfesten var dog bjergtagende! Dejligt at se dig overstråle din bror så smukt og ubesværet! Havde du en god fest?
Jeg forsøgte at finde hen til dig, men efter at være forsvundet ud af syne med en ung Haldis, så blev opsynet strammet lidt snærende for mig. Min mormoders tiltro til min færden på egen hånd er stadig mere end begrænset, er jeg bange for. Noget festen så heller ikke hjalp på, men det var det værd.
Fik du læst 'Elenas rejse'? For et historisk værk er den ganske underfundigt skrevet. Forfatterens humor skinner endda igennem flere steder. Jeg er begyndt på 'Lad isen blomstre' af Baldur Brittlestone og kan næsten ikke lægge den fra mig. Jeg troede ellers ikke romantiske fortællinger var noget for mig, men noget i hans sprog holder mig helt på kanten af stolen og dybt i hjertet på hovedpersonerne.
med de kærligste hilsner
Isadora
Lidt sand og lidt ventetid til blækket var tørret og hun foldede brevet pænt og forseglede det. Med sirlig skrift skrev hun Dags navn på, før hun afleverede det til udbringning sammen med resten af dagens beskeder.