Charmander 10.05.2020 21:00
Sværdet blev spiddet i jorden og Ilaria satte sig ved siden af og mærkede jorden omkring det. Fornemt livet og energien i det, eller det hun havde slået ihjel. Hun mumlede nogle ord, det lød som volapyk, men nej. Hun gentog om og om igen noget der lød sådan: "atteritur terræ. Flavo solis navitas,". Magien lå i et jorden skulle vokse fra solens varme stråler og styrke det omkring hende, men også hende. Men hun var langvejs hjemmefra. Og Bart var ikke med hende, han kom ikke med alle steder, men dette var heller ikke noget for ham. Ilaria syntes alligevel det var vigtigt han også lærte at tage vare på sig selv og styrke sin magi, uanset hvor dyster den kunne være.
Dog vidste hun godt at hun ikke var alene, selvom hun havde begivet sig ind i Alfelunden, mange halvdyr kom hvor der var mest natur og rareste at være, del hun gjorde det når det endelig var en mulighed. Selv som felthealer for lysets hær. Hun skulle også samle energien for at være bedst til sit job. Skulle de alle ikke det? "Jeg har hørt dig," sagde hun uden at se sig tilbage, dog var hun stærkt i tvivl om der kun var en eller flere. Det lugtede langt væk af ulv, ræv eller andet rovdyr.