Det var så tidligt at selv byvagten hang over deres dugfyldte spyd og boblede morgensnot. Der var tre timer til Lynn skulle være klar til afgang, og badehuset havde tilsyneladende ingen respekt for hasteopgaver og åbnede først op ad formiddagen. Derfor havde hun set sig nødsaget til at smække krystaller på bordelmutters bord og endda lidt ekstra for en sæbe, der ikke duftede af roser og kvindelig charme.

"Nyder du badet, Lynnise?" lød bordelmutters enormt underholdte stemme fra døråbningen, mens hun satte en stålbakke fra sig på en briks.
Lynns svar var et enkelt fnys. Hun var ikke et øjeblik i tvivl om, at bordelmutter til fulde nød, hvor akavet en situation det satte kommandørkaptajnen i at skulle spæne til bordelhuset kun få timer før en opgave til søs, som kunne hun ikke tænke på andet en væsker selv når hun skulle lang tid til havs.
"Jeg sender Trinea ind for at hjælpe dig med håret," lød det, før døren blev lukket igen. 
Kort efter kom en lille petit kvinde ind, tog stålbakken og satte sig hen bagved Lynn. Hun instruerede hende i at sidde med håret ud over baljen, så der kunne blive smurt rensende olier i de lange hårlokker. For første gang i en time tillod Lynn sig at tage en dyb indånding og lukke øjnene.

"...Ups."
"Hvad mener du med ups?" Lynn slog øjnene op, nerverne allerede helt uden på huden igen.
"Ehm... Jeg, altså, øh, jeg troede, ser du, at det her var olie," stammede den stakkels unge pige. "Men det er... Nej, det kan jeg godt redde. Vi skal bare have dig dyppet ned, inden duften når..."
Ind ad det åbne vindue kom en kraftig brise, og en skarp, sød duft ramte Lynns næsebor. Et øjeblik efter blev døren slået op, og en halvnøgen meget muskuløs mand med langt, mørkt hår trådte ind som var det en optræden på den offentlige scene på markedspladsen. 
"Træk gardinerne for! Den gloværdige, den emminente, den..." begyndte han i en al for selvhævdende tone.
"Zenzen, det er en misforst..." prøvede den stakkels rødmende Trinea at bryde ind.
"... Tiltalende! Kærlighedseliksiren har hidkaldt mig fra..."
"Kærlighedseliksir?" brød Lynn chokeret ind. "Men jeg har ikke drukket..."
"Åh den søde duft tiltrækker mig som bier til honning," han kom tættere på og tog en hårlok i sin hånd med en dyb indånding gennem næsen.
"Blomster," rettede Lynn, men han virkede ikke til at ænse at andre end ham selv talte. 
Trinea sendte Lynn et meget brødebetynget blik. 
"Vi har ikke megen tid, min kære, for solen vil snart sende sine brændende stråler ned på gaden, og jeg må ..." 
Og så hoppede han op i karret til Lynn, der straks stak i et skingert hvin. Et sted flere lokaler væk kunne hun høre nogen begynde at råbe, men det stod klar for Lynn, at der absolut ikke ville nå hjælp frem hurtigt nok.

I et sidste febrilsk forsøg på at undgå det uundgåelige, trak Lynn skulder og hoved helt ned under vandet. I det mindste skulle hun ikke trække vejret hernede.
Den ellers så vittige vampyr sad med åben mund i forbløffelse og stirrede på badevandet, hvor Lynns ansigt hurtigt forsvandt bag sæbeboblerne.
"Den reaktion har jeg sandelig ikke fået før."