Det var ikke fordi det var en specielt varm dag i Dianthos, men solen var for en gang synlig på himlen, og dens stråler bragte en solskinsrig dag med sig. Det var en smuk dag, og Ezra havde begivet sig ud af huset for første gang i et par dage. Ikke meget var sket i den lille smedje på det seneste, så hans bror havde inviteret ham ud på en tur til Juvelen med håbet om at fange aftensmaden, hvilket Ezra selv mente var et meget ambitiøst mål. Men om ikke andet lød det ikke helt forfærdeligt at bruge noget kvalitets tid med Isiah.
De var gået ned til havnekajen, med et gammelt fiskegarn de havde lappet sammen. Planen var at kaste det i vandet og så håbe på det bedste. Isiah havde haft det svært for tiden og Ezra ville gerne være der for ham så godt han kunne, han vidste bare ikke hvad han skulle sige – så han håbede på at han kunne overlade det til universet, og måske bare hjælpe det lidt på vej. Han havde forestillet sig at de bare ville sidde i stilhed og nyde solstrålerne, men nu havde de nok siddet på kajen i et par timer, og Isiah havde ikke på et eneste tidspunkt lukket ædespalten. ”og jeg forstår bare ikke hvordan at et æsel og en hest… Altså har du nogensinde set et muldyr?!” eller noget i den retning lød det fra Issy, men for at være ærlig lyttede Ezra kun halvt efter og han fik hurtigt travlt med at smække hånden for munden af hans lillebror, da han så noget bevæge sig i vandet. ”Shh..! Jeg tror rent faktisk der er røget noget i garnet!” Vrissede han, som han lige så stille rakte efter. Det gik lige pludseligt op for Isiah hvad det egentligt var der skete og man kunne se smilet krybe op på hans ansigt. De prøvede så forsigtigt de kunne at hive nettet i land, og Ezra takkede inderligt universet for at give hans bror en tiltrængt opløftning. De prøvede virkeligt at være forsigtige, men der var et gammelt garn, og Ezra kunne se at det ikke ville gå. Nettet var mere skrøbeligt end de havde troet og det var kun et spørgsmål om tid før fisken de havde fanget ville slippe fri igen. Han kunne se på Issy at det endnu ikke var gået op for ham endnu at fisken ville slippe fri, og i et absolut hjerneløst øjeblik blev Ezra modig og greb ud efter fisken for at kunne give den til hans bror. Han havde ikke helt regnet med at den ville sprælle så meget og han blev forskrækket nok til at miste balancen og falde i vandet med hovedet først. Men da han kom til overfladen igen havde han et fast greb om det slimede lille dyr. Han havde fat i dens hale og holdt den over vandet mens han smilte stort til sin bror. Men han kunne ikke forstå hvorfor hans bror ikke så lige så ekstatisk ud.
”Hvad laver du! Det var meningen JEG skulle fange den! Og jeg havde den næsten!” Brokkede Isiah sig og rejste sig fra sin plads på kajen. ”Du skal altid vise dig, hvorfor kan du ikke bare lade mig vinde bare denne ene gang!” snerrer han som han samler sine ting sammen, og efterlader Ezra gennemblødt, helt forbavset og med en tæt på død fisk rakt ud i strakt arm.

Det var en ny dag, og det var en ny ti til at udforske et sted som Dianthos! Men så igen, sidst han havde været her blev han anklaget for at være en tyv. Af en fe.. Eller var det en fe? Han havde faktisk ikke spurgt. Han havde været vred og sur over i det hele taget at blive anklaget over at være en tyv. Så chancen for at han overhovedet ville finde sig tilpas i Dianthos vidste han ikke. Men han kunne jo ikke vide det med mindre han tog der hen, hvilket han havde gjort. Som altid havde han den magiske halskæde i hånden der kunne få ham til at gå på land. Men hvem sagde om der overhovedet var noget tøj ved havnen som sidst? Han vidste det ikke og måske kunne han slet ikke gå i land. For som Maximillian havde sagt så kunne man jo ikke gå nøgen. For tøj var jo vigtigt, af en eller anden årsag.

Han svømmede langs kajen og nød det friske vand, det var måske lidt koldt for nogen men han var lige glad. Han nød at være i vandet, men det var jo sådan set også hans hjem. Det var bare langt væk i forhold til Dianthos. Desuden hvis han skulle hjem så var han også hurtig i vandet, så det ville vel ikke skade at være lidt nysgerrig. Et plask lød og nysgerrigheden i ham satte ind. Han måtte da vide hvor det plask var kommet fra og han svømmede da også imod lyden. Først hørte han nogle snakke men hvad der blev sagt anede han ikke. Han var stadig for langt væk til overhovedet at kunne høre hvad der blev sagt. Alligevel var han så nysgerrig at han måtte svømme tættere på.
Som en gik væk der fra og den anden var i vandet kiggede han på personen. "HEY du der! Du kan da ikke bare smide ham i vandet!" kom det fra ham og svømmede endnu tættere på for blot at kigge på ryggen af personen der var foran ham.

Ezra fik et shock da det gik op for ham at han endnu ikke var alene i vandet. Hvor stemmen kom fra vidste han ikke. Han lod sin udstrakte arm falde med et plask i vandet igen, og hurtigt sprang der nyt liv ind i den fisk han før havde fanget, og han lod den svømme væk. Ezra kiggede sig omkring og fik hurtigt øje på en ung mand med en mop koral rødt hår, klistret ned over hans ansigt. Han så farlig ud med hans røde aftegninger, næsten giftig faktisk. Men hans ansigtsudtryk var blidt, og indikerede ikke at han skulle føle sig truet. Ezra var ikke bange, men han vidste godt at man skulle være varsom over for nogen arter. Og Ezra var ikke den mest udlærte når det kom til alle racerne i krystallandet. Fyrens udråben havde været for at forsvare Ezra, så han tænkte heller ikke lige just at han stod overfor det ondeste væsen lige i øjeblikket. ”Nej, nej, det er okay. Det er min egen skyld at jeg er havnet her” Smilte han. Han vidste nu at det måske ikke var det klogeste at han havde rakt ud for at fange fisken, men på trods af at hans bror nu var skide sur kunne han godt se det sjove i det. Ezra kæmpede sig op af havnen, og heldigvis gjorde hans højde at det ikke var svært at nå op til overfladen igen, og hans styrke gjorde det nemt nok at hive ham selv op på bredden igen. Ezra skuede lidt til halv fisken i vandet. Han kunne hverken sætte en finger på hvilken race, eller hvem han var. Han havde lyst til at tilbyde ham en hånd op til bredden, men han vidste ikke engang om hans slags kunne overleve på landjorden. Så han kløede sig bare i nakken og forsøgte at stamme en sætning frem. ”M-men hey, du skal have tak for at prøve at forsvare mig”
Ezra kiggede sig over skulderen og hans bror var nu helt ude af syne. Det var ikke noget nyt at han kunne blive irriteret over de mindste ting, så selv om Ezra følte sig lidt skyldig over at have fornærmet ham, vidste han godt at han snart ville blive god igen. Han skulle bare lige have lidt tid, men noget der helt sikkert ikke ville ske var en undskyldning. Hverken fra Ezra eller Isiah. Det var de begge for stædige til.
Ezra vendte igen sin opmærksomhed til fyren i vandet. ”Du syntes ikke det er koldt? Jeg pisse fryser…”

Han strammede grebet lidt omkring halskæden i hans hånd. Han havde den altid med sig, for tænk nu hvis han havde muligheden for at komme op på landjorden! Det krævede dog bare lidt at han han havde noget tøj. Hvilket Maximillian som regl havde, og de mødtes altså aldrig her på dette sted. Det var mere i pirat byen. Pirater... De var faktisk kun til besvær! Det samme med de dæmoner der var flygtet ud på havet. Aquarin havde nok at se til efterhånden, og alligvel følte William det som om han lode Aquarin i stikken ved at komme op til overfladen. Men der var jo så mange ting han gerne ville vide når alt kom til alt. Nok havde han lært om mange ting, men han var altså ikke den bedste til alt, og han ville da hellere end gerne nyde at se livet på landjorden lidt mere end det han allerede havde set. "Din egen skyld? Hvorfor det?" spurgte han og var lidt forvirret. Hvis det var hans egen skyld hvorfor var den anden person så gået der fra som om intet var sket? Og måske i en smule vrede? Han vidste det ikke, og det måtte der vel komme en afklaring på. Men nu ville han jo heller ikke snage i nogens liv. Men hvis han selv skulle sige det så var denne mand altså blevet smidt i vandet.

"Forsvare dig? Altså du kan da ikke blive her i vandet, du bliver da bare syg..." kom det fra ham og trak lidt på skuldrende. Men inden han dårligt nok fik talt færdig var fyren allerede oppe på landjorden. Endnu engang kiggede han efter den person der var gået der fra i vrede, måske havde denne fyr gjort noget der ikke var tilladt? Havde han lagt an på den forkerte person måske? Hvem vidste det, men de var egentlig lidt mærkeligt sådan at blive i vandet på den måde, og især når man var blevet smidt i det! For det var han stadig helt sikker på var sket. Nu havde han godt nok ikke hørt deres samtale men hvordan kunne det ellers være ens egen skyld at man var i vand med mindre man skulle bade? "Fryser? Næh, det er da dejligt. Vandet er dejligt, i hvert fald for mig" han svømmede lidt tættere på og kiggede op på manden der stod højere end ham selv. Han klemte lidt om halskæden igen. Hvor ville han altså gerne se noget mere af den by der var her. Men tanken om at blive væltet omkuld og udnævnt til tyv lå altså ikke lige over de gode ting her i byen.

Den lille fiske fyr så usikker ud som han bevarede et fast greb om det smykke han bar rundt om halsen. Gad vide om han var bange for at Ezra skulle stjæle det? Men så igen, hvorfor ville en art bedre end hans egen være bange for en som ham. Ezra var måske ikke det svageste menneske, men ofte følte han sig fuldstændig pinligt harmløs i forhold til andre racer.

Ezra følte sig også våd og kold. Han vidste at han med sikkerhed ville blive syg hvis han ikke snart fandt noget tørt tøj. Men først, skulle denne fiske mand udspørges. For Ezra var da nysgerrig. ”Sååå… Kommer du tit heromkring? Og hvis ja, hvorfor..?” Spurgte han. Han vidste ikke om det var for direkte et spørgsmål, men han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Han gik alligevel ikke så meget op i om fyren i vandet brød sig særligt godt om ham, så socialt akavethed tog Ezra sig ikke for meget af.

Samtidigt med dette kiggede han sig omkring. Et par små fiske joller flød omkring i havnen, han tænkte om mon ikke bare en af dem havde noget skifte tøj ombord. Han prøvede at vise fiske fyren at han stadig havde hans opmærksomhed, mens han gav sig hen mod den første jolle. Han kom lige knap ombord uden at ryge i vandet igen, men alligevel lykkedes det ham at holde ham… Ja, tør vel. Han kiggede sig omkring og fandt i en lille kasse et par bukser men ingen trøje. Der stod også et par gigantiske gummistøvler på jollen her. Han begav sig videre for ikke at se om det var muligt at finde noget han kunne klæde sig på med på overkroppen. I den næste jolle fandt han en hvid skjorte, men der var lige et lille problem… Den var tydeligvis syet til at skulle passe en kvinde. En lidt mindre kvinde endda. Den ville han aldrig kunne få ned om skuldrende. Han kiggede ned på hans lille ven i vandet, og så tilbage på skjorten. Måske HAN kunne få den ned over skuldrende… Hvis han altså selv havde i tankerne at han skulle begive sig op på land…

Halskæden i hånden klemte han lidt mere om. Det var jo ikke fordi den ville blive væk fra ham, men denne her by virkede så anderledes, og sidst han havde været her var han bare blevet anklaget for tyverri. Tænk hvis det rent faktisk skete for ham. Han ville nødig blive overfaldet og så bare blive efterladt til sig selv. Og smykket så jo dyrt ud, og kunne helt klart sælges dyrt hvis man kendte dens egenskab. Men han havde aldrig fortalt det til andre end Nianna. Det var sådan det skulle være. Han ville nødig sige hvad den kunne. for tænk nu hvis han rent faktisk mistede det... Han ville i så fald aldrig få lov til at komme ud af Aquarin, og det ville han ellers gerne. Det var så anderledes på landjorden, om end at han rent faktisk vidste ret meget om landjorden. Det var bare lidt mere interessant at se det og opleve det end at høre om det fra sine lærermestre.

Han kiggede lidt på fyren som lignede en der helst ville væk her fra. "Mig? Nej! Sidst jeg var her blev jeg anklaget for tyverri... Ikke det jeg ville have oplevet første gang jeg var her.." kom det fra ham og kiggede lidt på fyren som bevægede sig væk fra ham. Han var alligevel lidt nysgerrig på fyren så han fulgte ham hvor end han bevægede sig hen, eller i hvert fald til han bevægede sig mod den by der lå længere inde på landet. Hvis han dog bare havde Maximillian her, så ville det være fantastisk. Han kunne sikkert lærer ham en masse om byen her. Det var han helt sikker på. Han stirrede lidt på fyren som han begyndte at kigge i et eller andet men han kunne ikke se hvad det var han kiggede på eller i. "Hvad laver du?" spurgte han og prøvede så vidt muligt at se over kanten af jollen, men lige meget hvordan han kiggede på det, så kunne han ikke se noget som helst. Han var ikke engang sikker på at han ville kunne hive sig op af kanten af jollen, tænk hvis han fik jollen til at tilte, han vejede jo en hel del når han nu havde denne her hale og ikke de der ben.

Med et skævt øje skuede Ezra ud over kanten på båden og ned på halvfisken. Han opraktholdte den lille fine skjorte ud over sit eget bryst og med det ene øjenbryn høvet spurgte han "Tror du du ville kunne passe den her? Det tror jeg godt du ville kunne..." han skævede igen ned til ham i vandet, men lagde den ellers på kanten af bådens gelænder hvis han altså havde lyst til at prøve den på..

Dog vendte han så ellers ryggen til sin nye ven og strippede sig selv for sine klæder. Han iførte sig nu de bukser han havde fundet på båden forinden, og selvom de var lidt stumpede i benene og klemte lidt om ballerne, så var det lige så det gik. Meeed nød og næppe... Han skulle bare lige bukke sig ned en gang for langt og så ville syningerne med garanti springe. Så med bar mave og stive ben, begav han sig nu til at skulle af båden igen. Den gyngede da ellers rigeligt ville han mene. Men med sine lange luntede lemmer kom han alligevel i sikker behold op på bredden igen.

Han kiggede tilbage på fiske fyren der stadig så ud til at plaske lidt rundt i sit egen selvskab. "Vil du med op? Her, så lad mig give dig en hånd." Sagde han som han satte sig ned på kajen og rakte ham en strakt arm og en varm hånd. Ezra var ved at være kold efter at have været i vandet, og ville vende tilbage mod Dianthos indre by for at få varmen.

Han skulle da ikke med der op, det ville han ikke engang, tænk hvis han blev anklaget på ny for noget han ikke havde gjort? Nej han måtte hellere vente til Maximillian gik med ham ind i denne store by, for det ville da være langt nemmere og mere sikkert. For han ville nødig anklages på ny, og slet ikke et sted han ikke kendte. Tænk hvis han blev smidt ud af byen eller i et eller andet fangehul, hvad skulle han så sige til sin familie hvis han nogen sinde kom hjem igen?! Nej han var prins og han kunne ikke gøre sådan noget en gang til. Han rystede lidt på hovedet. "Tænk hvis jeg kommer i problemer hvad gør jeg så? Min familie ville sætte havet i bevægelse for at få mig hjem igen. Nej det duer ikke" kom det fra ham og bed sig i læben. Men han var nu altså nysgerrig på hvad det kunne bringe frem hvis han kom ind i byen og så sig rigtigt omkring. Det ville være en helt ny verden.

Ezra kunne ikke gøre meget andet end at se forbavset ud. "Jamen, hvorfor skulle du da også komme i problemer?" Spurgte han nysgerrigt. Fyren i vandet lignede ikke lige just en der skulle ind til byen for hverken at plyndre eller begå andre kriminaliteter. "Vent, hvis du skal rode dig ud i problemer, ville det så gøre mig til medskyldig hvis jeg hjælper dig op af vandet? Det er jeg ikke sikker på om jeg vil have på samvittigheden..." Sagde Ezra uden helt selv at vide om han jokede. Men han fyrede et kækt smil af og rakte stadig armen ud, skulle fiskefyren ombestemme sig. Han ville ikke dømme ham for hurtigt, og denne fisk virkede jo ikke faretruende kriminel. Desuden, hvad var det værste der kunne ske?

Han kiggede lidt på fyren, ingen vidste noget om hvad der ville ske hvis han gik op på landjorden. "Sidst jeg var inde i den by blev jeg anklaget for at være tyv..." kom det fra ham og kiggede lidt på fyren inden han svømmede lidt rundt i cirkler. Han kunne ikke helt blive enig med sig selv om han skulle tage chancen om at tage der ind igen eller om han skulle vente til Maximillian kunne tage med. "Nej nej. Så slemme er de heller ikke. Men hvis ikke jeg kommer hjem i pæn stand bliver der problemer..." han ville nødig tænke på hvad der ville ske hvis der skete ham noget. "Okey, jeg gør det! Er der et par bukser?" spurgte han og kiggede lidt på den skjorte der var blevet lagt.