Man kunne vist ikke være i tvivl, om det håndværk der var blevet lagt bag dem alle. Han lagde sværdet fra sig, så den kunne afkøle inden den kunne komme til sin retmæssig ejer. Han kører hånden igennem sit hår, inden han ryster lidt på hovedet. Der var altid et sværd tæt på ham, mere for at sørge for folk faktisk holdte en afstand til ham. Han for det nærmest dårligt bare ved tanken, om nogle der vil være inde i hans personlige boble han har sig. Folk havde altid svært ved at forstå det, selv hans stamkunder der kom ofte. Når han afleverede noget, så havde han lagt det frem, eller han holdte ved spidsen for de kunne tage den med god afstand imellem. Bare tanken om nogle rørte ham, fik en skælven til at gå igennem ham som om han frøs. Han laver en grimasse, inden hans opmærksomhed lander på døren ind til smedjen. Han vidste ikke hvorfor han stod og kiggede, men hans instinkter sagde bare han skulle være opmærksom, som om der kom nogle eller noget snart igennem den dør, uden han helt kunne vide det med sikkerhed. Han tager kruset med vand vedsiden af sig, inden han drikker lidt som hans blik forsat bliver på den gamle dør, som om nogle skulle være uhøflige nok til bare at brase ind gennem den. Men nu han tænkte over det, mange væsner var faktisk så uhøflige.
Personal space
Man kunne vist ikke være i tvivl, om det håndværk der var blevet lagt bag dem alle. Han lagde sværdet fra sig, så den kunne afkøle inden den kunne komme til sin retmæssig ejer. Han kører hånden igennem sit hår, inden han ryster lidt på hovedet. Der var altid et sværd tæt på ham, mere for at sørge for folk faktisk holdte en afstand til ham. Han for det nærmest dårligt bare ved tanken, om nogle der vil være inde i hans personlige boble han har sig. Folk havde altid svært ved at forstå det, selv hans stamkunder der kom ofte. Når han afleverede noget, så havde han lagt det frem, eller han holdte ved spidsen for de kunne tage den med god afstand imellem. Bare tanken om nogle rørte ham, fik en skælven til at gå igennem ham som om han frøs. Han laver en grimasse, inden hans opmærksomhed lander på døren ind til smedjen. Han vidste ikke hvorfor han stod og kiggede, men hans instinkter sagde bare han skulle være opmærksom, som om der kom nogle eller noget snart igennem den dør, uden han helt kunne vide det med sikkerhed. Han tager kruset med vand vedsiden af sig, inden han drikker lidt som hans blik forsat bliver på den gamle dør, som om nogle skulle være uhøflige nok til bare at brase ind gennem den. Men nu han tænkte over det, mange væsner var faktisk så uhøflige.

Zaika
Jæger, hun jager varulve, indimellem også andre væsner der ikke falder ind i hendes smag
Retmæssig Ond
Race / Vampyr
"Intet bedre som duften af menneske på en mørk dag som denne!"lød det en smule kækt fra hende, som hun lod hendes øjne glide rundt på omgivelserne. Men der gik dog ikke ret lang tid, før hendes blik fandt en mand som stod med et sværd. Hun overvejede at trække hendes kniv op ad lommen i bæltet der var rundt om hendes talje. Men hun lod være, for hun var nød til at være sikker på at denne mand ikke ville angribe hende. Zaika var iklædt det sædvanlige, en trøje, en langærmet trøje udenover og nogle bukser. Udover det var der selvfølgelig også bæltet om hendes talje, hvor hendes kniv sad i. Hun kastede kort med det blonde hår, og lod hendes øjne glide ned over manden.
Uden at tøve gik hun hentil ham, og lod hendes øjne falde på sværdet. Det var ganske flot i hendes øjne, og hun lod smilet brede sig lidt før hun hurtigt stod bagved ham. Hun lænede sig ind imod ham, lod hendes ansigt læne sig ind over hans skulder og betragtede sværdet lidt mere"Det ser jo godt ud"lød det nærmest imponeret fra hende. Hun var ligeglad med at hun stod tæt op ad ham, det tænkte hun ikke på, hun lod bare hendes blik hvile sig på sværdet, uden helt at vide hvem denne mand var.

•Do not run away from a fight, stay and watch it unfold
•Blood bath!?... Well...Why not
Heldigt for ham, så hang der sværd rundt omkring, som han kunne gribe hvis hun kom tæt på igen. Lige nu havde han skabt nok afstand, så hun ikke længere var i hans egen personlige boble. Var der en ting han havde lært, så var det at andre væsener ikke kunne finde ud af at give ham personlig rum, mennesker var bedre til det. Han gav ikke meget for hendes udseende, han brød sig ikke om hende fra det øjeblik hun gik direkte ind i hans personlige rum. Dem heromkring havde fattet det, så tydeligt hun ikke kom her ofte, siden hun følte hun bare kunne gøre det. Han brød sig ikke om det, hvad bildte hun sig egentlig ind? Mange havde prøvet igennem tiden at få ham til at få en kone, men med hans problemer var det en umulig opgave, for kvinder havde det bare med at ville have nærkontakt hele tiden, og han hadede det. Han hadede at bruge vold, men han kunne godt fornemme, måske det var nødvendigt med hende her, hun virkede til at være lidt af en håndfuld. Hvilket han på ingen måde kunne lide, han hadede når folk gjorde livet mere surt for ham, ved at tro nærkontakt var okay.

Zaika
Jæger, hun jager varulve, indimellem også andre væsner der ikke falder ind i hendes smag
Retmæssig Ond
Race / Vampyr
Så gik hun tættere på ham, og betragtede ham lidt mere. Dog kunne hun ikke helt undgå at få øje på sværdene der hang rundt omkring, gad vide om hun måske kunne få fat i et af dem. Så kunne hun bruge det imod manden. Overvejende kiggede hun lidt mere på ham, og tog nogle flere skridt tættere på ham"Jamen dog, det lyder jo ganske interessant"sagde hun med en kæk stemme, som hun holdte blikket på ham. Så lænede hun sig lidt ind imod ham, og lagde en finger ovenpå hans brystkasse, som hun kørte den rundt i cirkler. Hun kunne godt lide tanken om at der var sværd der hang rundt omkring i rummet, for så var der da masser af mulighed for et våben at bruge. Selvom hun havde hendes kniv, men hvor meget den ville kunne gøre imod hans sværd vidste hun ikke helt, men det var ikke noget hun frygtede for at finde ud ad.
Zaika lod fortsat hendes finger køre rundt i cirkler på hans brystkasse, og kiggede så væk fra ham. Lod øjnene studere omgivelserne, før hun vendte blikket tilbage på ham igen"Så hvad er dit navn"lød det pludseligt fra hende med et bredt smil.

•Do not run away from a fight, stay and watch it unfold
•Blood bath!?... Well...Why not
Hele hans krop skreg over de få berøringer, det havde været nok til næsten at smide ham ud af balance fra det normale i hans liv. Han brød sig ikke om hende, hvilket gjorde alt ved hende bare så grimt ud for ham. Hans fingre holdte stramt om håndtaget på sværdet, men lod den blive nede også for være sikker på hun ikke direkte så det som en trussel. Medmindre hun selvfølgelig igen kom mod ham, så ville han nok ende med at holde den frem, for at skabe nok afstand til han kunne klare det. En svag snerren lød fra ham, inden han så på hende med et irriteret blik, intet smil var til at se. "Caleb, men hvad er dit navn? Selvom du er møg irriterende," det sidste hviskede han lavt, imens han stirrede på hende med et irriteret blik. Han blev hurtig meget uhøflig, når folk først kom ind i hans personlige boble, så røg alt høflighed ud af vinduet. Han blev bare mere og mere aggressiv, jo mere han blev rørt ved, alt den nærkontakt bare trigger hans forvandling. Han ville ende med at kunne ødelægge hele sin egen smedje, og det ønskede han ikke, men det var tæt på hun faktisk ikke gav ham noget valg overhovedet. I hvert fald hvis hun blev ved med at røre, det var bare ikke ham. Det havde aldrig været ham at have nærkontakt, det gav alt for mange dårlige minder. Det føltes næsten som alle de gamle ar på hans ryg, at de nærmest brændte igen som da de blev placeret der. Sådan de var placeret strategisk, givet ham ar for livet, ar på sjælden ingen ville kunne heale.

Zaika
Jæger, hun jager varulve, indimellem også andre væsner der ikke falder ind i hendes smag
Retmæssig Ond
Race / Vampyr
Armene lagde hun hvilende over kors"Hyggeligt at møde dig, jeg hedder Zaika"sagde hun og endte ham et bredt smil, imens hendes øjne hvilede sig på hans ansigt. Hun havde ikke set ham før, men han så nu venlig ud, men hun undrede sig meget over, at det virkede som om at han ville væk fra hende. Ikke at hun havde tænkt sig at lade ham, men det behøvede han ikke at vide. Hun vendte så blikket væk fra ham for at kigge lidt mere rundt, hun overvejede at tage et af sværdene ned fra væggen, men hun var ikke sikker på om det overhovedet var tilladt. Men måske det også var ligemeget, der var jo også så mange af dem, så mon ikke stedet godt kunne undvære et.
"Personligt rum, det kender jeg ikke noget til, hvad er det"spurgte hun med et lusket smil imens hun fortsat kiggede lidt mere rundt på de sværd der hang på væggen. At han havde nævnt at hun var irriterende gjorde hende ikke noget, tværtimod kunne hun næsten ikke andet end at smile. Det her sted virkede enlig meget hyggeligt, selvom hun aldrig havde været her før. Hun drejede lidt rundt igen, og gik hen til ham. Holdte lidt afstand til han. Men sagde ingenting, holdte blot på blikket på ham med et lusket smil.

•Do not run away from a fight, stay and watch it unfold
•Blood bath!?... Well...Why not
Det luskede smil, han hadede det allerede, som han hadede alt ved denne kvinde, eller ting, hvad end man kunne sige personen foran ham var. Han løfter sværdet op, som han synes hun kommer for tæt på. Peger det mod hende, prikker lidt mod hende tøj. "Hold dig for enden af den her, så skal vi nok være gode venner, jeg ønsker ikke at ødelægge hele min smedje fordi du ikke kender til personligt rum hos andre," snerre han. Inden han sænker sværdet igen, for han har vist han pointe, spørgsmålet er mere om hun overhovedet ville forstå det, for hun forstå tydeligvis ikke særlig meget i livet. Det var næsten som at snakke til en mur for ham, og han hadede hvert eneste øjeblik af det. Der skulle ikke meget til, for at han begyndte at hade selskabet fra andre. Væsener var rigtig slemt, de var altid helt oppe i ansigtet på en, selvom man bad dem om at skabe afstand, det var ikke noget de forstod en skid af for at sige det ligeud. Han havde set hendes blik på de mange sværd, men han ville ikke tage det så tungt hvis hun tog en, for han kunne altid lave en ny, især hvis det betød hun ville lade ham være alene. Det var nok et langt shot, men det havde sikkert været det værd. Hvis han troede det ville virke, men hun virkede ikke til at være en som var så nem at komme af med, desværre. Måske han bare skulle tage en bid af hende som løve, måske det kunne lærer hende noget, men det betød at ødelægge mange ting herinde, det magtede han heller ikke.

Zaika
Jæger, hun jager varulve, indimellem også andre væsner der ikke falder ind i hendes smag
Retmæssig Ond
Race / Vampyr
Zaika stod med armene over kors og kiggede lidt på sværdet han pegede mod hende, hun løftede en hånd frem for at røre ved det hurtigt. Som hun havde gjort det, gik der ikke lang tid før hun pludselig stod bagved ham. Hun lod det luskede smil vokse, og betragtede hans ryg en smule. Hvad havde hun enlig tænkt sig at gøre med ham, udover sikkert at få ham til at hade hende. Hun var blevet nysgerrig efter at smage hans blod. Kun fordi han var et menneske, det var ikke så tit hun mødte dem, nærmest aldrig. Når hun endelig mødte mennesker skulle hun nyde det, uden tviv. Hvordan kunne hun også andet, og denne mand her ved navn Caleb var helt sikkert en god grund for hende til at nyde dette selskab endnu mere. Hun lagde en hånd på han ryg, lod den glide lidt ned over hans ryg imens hu lod hendes øjne følge bevægelsen hånden lavede"Men det er jo så kedeligt at holde sig til grænser, jeg kan bedre lide at være tættere på"sagde hun en smule flabet og kækt som hun tog et skridt tættere på ham så hendes overkrop rørte hans ryg, imens hun fortsat lod hendes hånd glide ned over hans ryg.
Planerne om at bide ham sad stadigvæk fast i hendes hoved, og selvom hun nok burde vente var det svært, eftersom hans duft lokkede hende til sig. Der var altid et eller andet over menneske duft, hun kunne ikke forklare hvordan, og hvad. Men der var altid noget særligt ved menneskers dufte"Er alle sværdene herinde nogle du har lavet"spurgte hun så undrende som hun fortsat stod bagved ham, og lod hendes hånd fortsat glide ned over hans ryg.

•Do not run away from a fight, stay and watch it unfold
•Blood bath!?... Well...Why not
Han skuler til hende, som han igen falder lidt mere ned. Men blev hun ved på den måde, så måtte bæstet jo komme ud og lege, måske hun så kunne fatte pointen. "Ja, hvert eneste sværd du ser har jeg selv lavet. Der flere ude i verden, mange kommer hertil bare for at få et unikt sværd. Noget der aldrig er set, noget de kan være stolte af," siger han, med en dyb stemme. Selv adelige familier havde formået at finde frem til ham, så tydeligt det var kommet lidt rundt omkring med hans mere unikke håndværk, men alligevel noget som kunne slå en person ihjel trods det unikke. Han øjne skifter et kort øjeblik, mellem den mørkeblå farve og de gyldne øjne som hans forvandling har. Nok havde de ikke en dobbelt personlighed, men det var svært for ham at styre forvandlingen, når nogle rørte ham, det var som sin egen trigger for ham. Han havde slået mange ihjel for det, han havde aldrig sørget over alle de døde ved det, de kunne bare have ladet vær med at være sådan. Han havde nok flere lig i baggagen end sin egen fars mord, han kunne vel ikke gøre for han var så aggressiv når han var forvandlet til en løve. Det var en snerren der lød fra ham, så snart hun igen ville til at nærme sig. Som hans krop igen begyndte at skælve, som hele hans krops temperatur steg. Hele hans krop der bare gjorde klar til en forvandling, som ville ende med at indevende hele hans smedje. Men tydeligt var der ikke meget valg, når hun blev ved på denne måde.

Zaika
Jæger, hun jager varulve, indimellem også andre væsner der ikke falder ind i hendes smag
Retmæssig Ond
Race / Vampyr
Hun strøg nogle hårtotter væk"Jeg har intet at du hader mig, det er der så mange der gør"sagde hun og kiggede på ham med et bredt smil. Det var sande ord, hun havde aldrig haft noget imod at andre hadede hende. Det var nærmest som om, at hun var vant til det så det gjorde bestemt ikke noget. Hun betragtede ham lidt mere som han stod med hans sværd, og virkede til at holde hende på lang afstand. Men synet af hans øjne hun pludselig havde lagt mærke til, og følelsen af at der var noget anderledes ved ham fik hende til at løfte et øjenbryn og hun undrede sig en smule"De er virkelig flotte, det er godt lavet"sagde hun enlig ganske venligt, nærmest helt overraskende. Men hun var ærlig, så når hun mente de sværd var flotte, så talte hun også sandt. De var allesammen utrolig flotte, og svært at kigge væk fra dem, men alligevel lod hun hendes blik hvile sig på ham igen.
"Du vil ikke have jeg kommer tættere på, men hvad hvis jeg spurgte dig om du ville lære mig at bruge et sværd, for jeg har ikke så meget kendskab til dem"sagde hun og sendte ham et bredt smil. Det var næsten som om hun pludselig vendte 200 grader rundt, men det betød ikke at hun ikke havde lyst til at nærme sig ham, og bide ham for det havde hun stadigvæk lyst til.

•Do not run away from a fight, stay and watch it unfold
•Blood bath!?... Well...Why not
Hans blik landede på hende igen, han følte stadig en trussel fra hende, fordi hun har søgt så meget nærkontakt. Mest af alt havde han bare lyst til at hvæse af hende, og kyle hende ud, men han var desværre høflig nok til ikke at gøre det i øjeblikket. Han hævedet det ene øjenbryn, som han et øjeblik rullede med hans skulder, der næste så ud til at ville få skjorten til at gå mere i stykker, men det skete dog ikke selvom den sad helt tæt på hans krop. "Jeg kan lærer dig det på afstand, det er det eneste jeg kan gøre for at hjælpe dig," siger han med en dyb stemme. Problemet var ikke han ikke ville hjælpe folk, det var mere nærkontakten, som var et issues. Han havde lært andre ting med en afstand imellem, han vidste det ville trigger hans forvandling, hvis hun kom alt for tæt på igen, han kunne altså kun gøre så meget for at holde det tilbage. Nok havde han meget styr på den, men lige ved nærkontakt så havde han ikke styr på en skid ved sig selv. Det sad bare dybt i ham, at nærkontakt kun havde negative ting ved sig. Han brød sig dog heller ikke om den vending hun lige tog, det var alligevel en voldsom ændring af personlighed på så kort tid, han brød sig ikke om det. Generelt brød han sig ikke om noget ved dette væsen, han ville helst bare smide hende i ilden og være done med hende, så hun aldrig irritere ham igen.

Zaika
Jæger, hun jager varulve, indimellem også andre væsner der ikke falder ind i hendes smag
Retmæssig Ond
Race / Vampyr
"Det kan man godt se, er det så muligt at bruge nogle af sværdene eller er de mest til pynt"hun var nysgerrig, og undrede sig meget over det. Det var også svært at kigge væk fra de sværd, de var allesammen utrolig flotte. Hun lagde hovedet på skrå, og vendte sig endnu mere rundt så hun stod med fronten imod ham. Betragtede ham lidt mere, før hun tænkte lidt over hvordan det enlig ville gå hvis de skulle kæmpe imod hinanden med sværd. Som han så sagde at han gerne ville lære hende det på afstand tænkte hun lidt, men endte så med at gå lidt tættere på ham. Hun lagde en hånd i siden og rakte en hånd frem imod ham, lod fingrespidserne stryge ham hen over han brystkasse"Jeg vil elske at lære det, men betyder det ikke, at jeg skal have et sværd så"spurgte hun undrende men med en drillende undertone. For hun hentydede tydeligvis til alle de sværd der hang på væggene.
Medmindre han havde haft nogle andre tanker. Hun lod hendes øjne glide ned over ham, som hun bed sig lidt i underlæben. Efter få sekunder endte hendes øjne på hans ansigt igen, og hun lod fingrene glide lidt mere hen over hans bryst"Hvad er dit navn enlig"spurgte hun så undrende men med en rimelig venlig stemme. Hun vidste godt at han ikke kunne lide at andre var tæt på ham, men hun kunne ikke lade være. Hvorfor skulle hun også lade være, så længe hun bare sørgede for ikke at røre ved ham alt for meget, så gik det vel.

•Do not run away from a fight, stay and watch it unfold
•Blood bath!?... Well...Why not
Han gik den lange tur rundt, for at tage et af sværende ned. Han selv holdte det der lige var lavet færdig, for så meget stolede han heller ikke på hende, til han skulle have en som ikke kunne gøre skade hvis hun fik idéer. Han tog den han vidste var mest let, den var elegant at se på, med et mønster som startede hvor håndtaget sluttede, samt et længere stykke ned af den. Han kastede den hen til hende, inden han lavede et ansigt af hende. For hun forstod bare ikke ordet, personligt rum, for acceptere det kunne hun i hvert fald ikke. Han løfter det ene øjenbryn op, som han ryster opgivende på hovedet over det kvindelige væsen foran ham. "Og nu har du en dårlig hukommelse eller blevet døv, du kender allerede mit navn Zaika," brummede han. Som han igen himlede med øjnene, imens han fik styr på det bæst der gemte sig i ham. Han havde et fast greb om sværdet, inden han kørte den lidt rundt i cirkler, som han mærkede vægten af den i hans hånd. Især nu han havde fat holdt fat i den anden, den var meget lettere, så han skulle lige have fornemmelse af vægten. Han vipper hovedet lidt på skrå, inden han holder sit blik på hende. "Så det kommer an på hvad du vil, om vi skal til at gå ud bag ved smedjen eller det bliver herinde," siger han roligt. For ville hun til at lave de helt store fiduser som virkelig slås med den, så blev de nød til at gå ud, for så meget plads havde han heller ikke. Eller det var i hvert fald ikke indrettet til lige det formål, men det gav jo sig selv når det var en smedje ikke et sted man lærte at bruge våben.

Zaika
Jæger, hun jager varulve, indimellem også andre væsner der ikke falder ind i hendes smag
Retmæssig Ond
Race / Vampyr
"Tosse, selvfølgelig kan jeg huske dit navn Caleb"drillede hun som hun også blinkede til ham. Hun begyndte så at stille sig klar med sværdet løftet op foran sig. Så pegede hun spidsen hen imod ham, sørgede for der var noget afstand imellem dem. I hendes øjne var et sværd noget andet en kniv, men på den anden side håbede hun at hun ville kunne bruge sværdet godt. Forhåbenlig ville hun vænne sig til det. Men det var ikke til at vide endnu, dog var hun klar og sendte ham et bredt smil.
Men da hun hørte hans spørgsmål, tænkte hun lidt. Det var nok bedst hvis de gik udenfor, måske fordi hun mest faktisk tænkte på ham. Men også på stedet det ville være synd hvis der skete noget med det, eller hvis nogle af de mennesker i nærheden ville blive forstyrret og ramt"Det er nok bedst at vi går udenfor"sagde hun som hun løftede sværdet ned, så hun ikke pegede på ham med det.

•Do not run away from a fight, stay and watch it unfold
•Blood bath!?... Well...Why not
Han vender ryggen til hende, som han går ud af bagdøren, der fører om til det der kunne være en have. Det var dog mere sand end noget andet, nu de var i ørkenen. "Først, du skal stå ordentlig på dine fødder, ellers kommer du ikke langt i livet," kommer der en dyb brummen fra ham. Han havde set hvordan hun stod dårligt på fødderne derinde, man skulle have styr på holdning før alt andet. Hun ville være så nem at få til at miste fokus, hvis hendes benstilling og generel holdning ikke fungere. Det føltes nærmest som skjorten ville give efter, hver gang hans rygmuskler bevægede sig som han gik. Heldigvis holdte skjorten godt, selvom den sad stramt om hans krop. Han stoppede op, inden han vendte sig rundt mod hende igen. Benet som passede med den hånd han havde sværdet i, var længst fremme som han stod. Han vippede hovedet på skrå, som han tog sværdet længere op så det pegede direkte mod hende. Den ene hånd holdte han bag ved ryggen, som han havde fået vænnet sig til vægten af sværdet som næsten lige var blevet lavet. Han vipper den rundt i sin hånd, som han betragter at hun kommer til at stå rigtig inden han har tænkt sig at gøre noget. Generelt er han hurtig på fødderne, det har han altid været nød til at være. Han vidste hvordan man blokerede så snart han så en enkelt bevægelse, for han reflekser var van til mere hurtige bevægelser.

Zaika
Jæger, hun jager varulve, indimellem også andre væsner der ikke falder ind i hendes smag
Retmæssig Ond
Race / Vampyr
"Er det da den vigtigste ting"spurgte hun undrende som hun lidt efter lidt fik fat i fodfæstet for at stå ordenligt. Så var hun mere og mere klar til at kunne begynde, men det føltes faktisk også rart at stå med sværdet i hånden, hun greb dog fat rundt om det med den anden hånd. Det gav et bedre greb at bruge begge hendes hænder til at holde fast. Bare for en sikkerhedsskyld. Hun havde hendes blik på ham, som hun lod hendes blik hvile sig på hans ansigt. Hun lod smilet brede sig, for hun kunne godt lide tankerne om de skader hun kunne påføre ham, men hun ville også opføre sig så pænt hun nu kunne. For hun ville gerne lære at bruge et sværd. Hun lagde hovedet på skrå og stod klar som hun blinkede til ham"Hvad er næste lektion så"spurgte hun med en kæk stemme.

•Do not run away from a fight, stay and watch it unfold
•Blood bath!?... Well...Why not
"Følg med er det vigtigste nu," siger han, som han peger sværdet mod hende. Der var ikke meget han kunne sige for at lærer hende at blokere ordentlig, hun blev nød til at finde sin egen måde. Det hele kom an på personen, især hvis hun havde tænkt sig at holde fast med begge hænder. Han havde kun fat med en hånd, så han ville til enhver tid have et skjold i den anden eller et andet sværd hvis han fandt det nødvendigt. "Og hold godt fast," brummer han, som han tager nogle skridt frem som hans blik blev på hende. Hun var sikkert stærkere end hun lige gav efter, væsner havde det med at fake lidt, så folk brugte tid på at undervurdere deres styrke. Så snart hun havde taget sit sværd op, hoppede han nærmest frem, som han svang sværdet rundt for at ramme hendes. Han gjorde dog sit for ikke at ramme hende, for hans kunne trods alt faktisk skærer. Hendes gav kun små skrammer, det kunne ikke helt sammenlignes. Også selvom han mest af alt, bare havde lyst til at slå hende ihjel. Men det var den onde side af ham som snakkede, den side han altid prøvede at holde væk, for den gjorde intet godt for omgivelserne der var omkring ham. Hans bevægelser var hurtige, men han vidste også det blot var for et menneske, igen man skulle vel ikke undervurdere sin modstander eller over vurdere dem, der skulle være en balance gang med det hele.

Zaika
Jæger, hun jager varulve, indimellem også andre væsner der ikke falder ind i hendes smag
Retmæssig Ond
Race / Vampyr
"Jeg har mine øjne på dig, så jeg holder godt øje og følger med"sagde hun med et bredt smil som hun fulgte ham med hendes øjne. Hun havde bestemt ikke tænkt sig at tabe til ham, slet ikke også selvom han nok havde en god fordel fordi han var god med sværd, for det var hun ikke. Men hun ville ikke give op, det skulle nok blive en interessant kamp det var hun sikker på. Hendes sværd ramte hans og en klinge lyd kunne høres som de ramte hinanden, hvilket fik smilet på hendes ansigt til at brede sig en smule.
Hendes øjne hvilede sig på Caleb og hun lod også hendes blik følge ham, som hun kiggede kort på deres sværd der havde mødt hinanden. Hun var klar til at prøve på at angribe ham, og var nød til at sørge for hun stadigvæk holdte sit fodfæst. Med et fast greb om sværdet holdte hun godt fast som hun blinkede til ham. Men hvad skulle hun gøre nu, deres sværd var ramt imod hinanden og hun vidste ikke lige hvad der ville være bedst. Skulle hun angribe lidt fra bunden eller prøve at skubbe hans sværd hen imod ham som et slags angreb.

•Do not run away from a fight, stay and watch it unfold
•Blood bath!?... Well...Why not
"Lad vær med at tænke over hvad du laver, det distrahere dig for at se hvad der kommer," brummer han langsomt, som han bakker lidt væk fra hende. Han ruller lidt med skulderne, som han alligevel har et kækt smil fundet frem. Er der en ting han er mere selvsikker i, så er det når han skal slås med et sværd. Så har han i det mindste også selv styr på, hvor arrig han faktisk er, samt hvor meget der bliver lagt i det hele. Det var noget andet når han var i sin forvandling, ingen kunne stoppe den arrigskab som den havde sig. Han tog sværdet op igen, inden han gjorde et nik med hovedet. "Din tur til at se om du kan komme forbi mine blokeringer," siger han roligt. Som han allerede havde gjort klar til at blokere hendes angreb, spørgsmålet var hvordan hun ville gribe det an, om hun igen tænkte for meget over hvad hun gerne ville gøre. Det var tydeligt en svaghed, når hun ikke vidste hvad hun skulle tænkte hun for meget. Hvilket også var grunden, han ikke gav meget information til hende inden, hun måtte lærer det på den hårde måde.

Zaika
Jæger, hun jager varulve, indimellem også andre væsner der ikke falder ind i hendes smag
Retmæssig Ond
Race / Vampyr
"Men er det ikke svært at se hvad der kommer hvis man ikke tænker over det først"sagde hun undrende med et løftet øjenbryn som hun kiggede på ham, og kiggede på sværdet i hendes hænder en smule. Han var nok mere erfaren med at bruge sværd frem for hende, men det stoppede hende ikke. Som han nævnte at det var hendes tur til at prøve at komme forbi hans blokeringer, gav hun et nok. Hvordan kunne hun bedst gøre det, hun løftede sværdet lidt og prøvede at bruge den første måde hun lige kunne komme i tanke om, hvilket var at bukke sig en lille smule og hun trådte lidt frem som hun lod sværdet følge med. I håb om at hun kunne komme forbi hans blokering, men det var ikke sikkert. Dog var hun klar til at prikke ham på brystet med sværdet"Hvis det virker det her"sagde hun kækt som hun lod smilet vokse. For hun var slet ikke sikker på, om det faktisk ville virke, men nu prøvede hun hvertifald.

•Do not run away from a fight, stay and watch it unfold
•Blood bath!?... Well...Why not
Lige nu: 0 | I dag: 1