Der var altid liv på kroen, altid mange folk, der enten lige havde fået penge, eller bare manglede noget mad og drikke. Senji var en af de førstnævnte, han havde lige fået løn for sit arbejde. Han kom ind på kroen, efter hvad der havde følt som en lang og kedelig uge. En uge som han havde brugt på at opspore og overvåge sit mål, en simpel handelsmand, der havde fået nogle fjender. De havde alle sammen splittet prisen og betalt Senji, halvdelen først, resten senere ved levering af hovedet, eller andet bevis på succes. Han var klædt i sit altid sorte læder, men for en gang skyld havde han en kappe over sig, kappen var naturligvis også sort, med det formål at skjule alle hans små klinger, han havde til at sidde rundt på kroppen. De eneste to klinger der ikke var skjult, var hans to sværd, der sad i hver deres skede, det ene på ryggen, den anden på hoften.

Da han trådte ind gennem døren til krostuen gik han stille op til baren og ventede blot et øjeblik, inden der kom en hurtig kropige for at betjene ham. "Så længe dine sværd forbliver hvor de er, er du velkommen her." sagde hun hurtigt til ham, hvor efter han blot nikkede. "Hvad kan jeg tilbyde?" spurgte hun ham, hvortil han stille svarede, Et krus øl, det første af mange. svarede han roligt og lagde nogle krystaller på bordet.

Kropigen tog den rette mængde krystaller og forsvandt, Senji kiggede roligt rundt i krostuen og fandt da endelig et ledigt på ovre i det ene hjørne. Der var som altid liv og glade dage med massere af støj på kroen, det bragte næsten et smil frem på hans læber.

Charlie havde lovet en af mændene fra skibet at løbe et ærinde for ham i Tusmørkedalen. Det var ikke en lang tur fra smuglerhavnen, men hun kunne alligevel klare det lidt hurtigere og mere diskret, end den bredskuldrede pirat, der havde sendt hende. Som tak for hendes hjælp, var hun blevet givet et par krystaller, så hun kunne få lidt at drikke, og måske noget at spise på kroen, inden hun skulle tilbage til skibet. Hun havde ikke travlt, de lettede ikke anker før dagen efter og selvom Charlie ikke var specielt sulten, sagde hun da aldrig nej til et glas rom eller to.

En ældre mand, der var på vej ud af kroen, holdt pænt døren åben for Charlie, så hun kunne liste ind. Hun sagde pænt tak og smilede stort til den fremmede, der nikkede let og derefter forsvandt. Hun rettede lidt på den fine nye læderjakke, som hun var blevet givet af piraterne fra skibet, efter at have vundet et væddemål for et par uger siden, før hun gik direkte op til baren. Hun lagde en krystal på bordet og bad om noget billigt rom. Krystallen blev vekslet, så hun fik det overskydende tilbage og kort efter blev rakt et lille krus med rom.

Charlie havde aldrig været genert, så da hun vendte sig rundt for at finde et sted at sidde, kiggede hun ikke kun efter ledige borde. Hendes blik faldt først på en lille gruppe i midten af krostuen, der lod til at more sig gevaldigt, men omme bag dem sad en fyr mutters alene. Ifølge Charlie kunne man bestemt ikke drikke alene, så hun gik direkte hen og satte sig på en stol ved samme bord som den fremmede fyr.
”Hej!” Sagde hun storsmilende.
”Jeg så du sad helt alene og tænkte, at du måske ville have noget selskab? Åh, nu forstyrrer jeg ikke noget meget vigtigt alene-tid for dig, vel?” Hun måtte da lige spørge, for hun var selvfølgelig ikke ude på at være virkelig irriterende.

Senji havde fået sit krus øl og begivet sig ned mod det tomme hjørne. Der havde han en god udsigt ud over resten af krostuen og kunne også holde øje med hvad der skete uden at vække opsigt. Han sad afslappet og roligt nød sin øl da en yngre kvinde kom ind af døren. Hvis ikke han havde haft sin træning som snigmorder ville han først have troet at det var en ung dreng. Han lod roligt mærke til de feminine om end lidt rå bevægelser i den unge kvindes gang, først over til baren og derefter over mod ham.

Senji kiggede op mod den unge kvinde der snakkede til ham. Jamen hej med dig. sagde han roligt til hende. Sæt dig endelig ned. fortsatte han og smilede til hende. Du forstyrre skam ikke. Faktisk tænkte jeg på hvor man kunne skaffe noget selskab og så kom du jo dumpende. sagde han i et forsøg på at overdøve den stigende støj på kroen. Det var længe siden han havde haft et ordenligt selskab og håbede lidt på at hende her var noget ved. Navnet er Senji. sagde han roligt til hende. Til trods for hans erhverv havde han ikke noget problem med at give sit navn, for der var aldrig nogen der var kommet efter ham endnu.

Charlie så næsten helt lettet ud, som den fremmede forsikrede hende om, at hun ikke forstyrrede ham på et dårligt tidspunkt. Trods hun egentlig var god til at være irriterende, som hun så ofte var blevet fortalt af de pirater hun boede med, var det aldrig hendes hensigt. Hun var altid kun ude på at sprede lidt smil og muntre øjeblikke, specielt til folk der sad helt alene på en kro, der ellers var fyldt op med en tung latter fra de mange andre.
”Jeg dukkede op på det helt rigtige tidspunkt, kan jeg høre,” sagde hun storsmilende, hvorefter hun tog en lille tår af rommen i sit krus, som hun uden tvivl så ud til at nyde.

”Hyggeligt at møde dig, Senji. Jeg hedder Charlie,” præsenterede hun sig.
”Hvorfor er du her helt alene? Du er måske bare på gennemrejse?” Spurgte hun nysgerrigt. Charlie gik altid ud fra, at hvis man kendte nogle i området, ville man aldrig vælge at gå på kro alene, så hun gættede ikke på at han var herfra. Medmindre hun lige var stødt på en enspænder, men det var som regel ikke de typer, der lod hende blive siddende ved deres bord.

Senji så undersøgende på Charlie mens han roligt nød sin øl og lyttede til hende. Der vil jeg til dels give dig ret. kommenterede han roligt efter hun havde præsenteret sig selv. Han kiggede kort ned mod sin taske som hun spurgte om hvorfor han sad der helt alene. Jeg er jo ikke alene mere. svarede han kort og smilede lidt skævt til hende. Jeg har lige afsluttet en forhandling om en meget lukrativ aftale. svarede han blot roligt. Det var egentlig ikke nogen hemmelighed, så længe han ikke nævnte nogle detaljer.

Han så kort på sit tomme krus, Det var en skam. sagde han blot kort og næsten uhørligt under larmen fra de andre gæster. Hvad med dig selv? spurgte han, Du er også kommet her helt alene? fortsatte hans spørgsmål, hvorefter han fik øjenkontakt med en af kropigerne, der hurtigt fik sig bevæget i deres retning. Han kunne dog se at det ikke var nemt for hende at komme igennem mængden af gæster der også ville have hendes opmærksomhed. Jeg er skam på gennemrejse. Jeg er på vej tilbage til Dianthos. fortalte han mens han smilede til Charlie.

Kropigen kom endelig frem til bordet hvor de sad og Senji kiggede kort mod Charlie. Hvad drikker du? Inden hun dog nåede at kunne svare sagde han blot, Ligemeget. Hvorefter han kiggede op på pigen igen. To RENE glas og en flaske af hvad hun drikker. sagde han bestemt og lå 2 Jader på bordet.

Charlie nikkede svagt i enighed, som hun vel ikke kunne andet end at give ham ret. Hun havde sørget for, at han ikke var alene længere. Trods hans rolige tone i de næste ord, blev hun alligevel helt nysgerrig.
”Oh? Hvilken aftale?” Smilede hun. Hun fandt sin hverdag som pirat noget så spændene, men havde altid et rimelig stort behov for mere. Selvom hun havde fået et behageligt indtryk af manden overfor sig, kunne hun ikke lade være med at have en fornemmelse af, at han gemte på en mere skummel side. En side hun var noget så nysgerrig efter at se, hvis hendes anelser altså var rigtige.

Som hun lige fik skævet mod kropigen, der ihærdigt forsøgte at møve sig igennem menneskemængden, fik Charlie lige taget sig en stor slurk af den sprittede rom i sit krus.
”Dem jeg bor med har ikke så let ved at klare diskrete ærinder, så de sender mig. Som tak får jeg krystaller til noget at drikke her på kroen. Derfor er jeg kommet alene,” forklarede hun muntert. Hun havde aldrig noget imod at løbe lidt længere ærinder, hvis det betød et krus rom eller to.

Charlie åbnede munden for at svare Senji, men nåede det ikke før han bestilte fra kropigen, der endelig havde formået at komme helt hen til deres bord. Hun smilede lidt bredere end hun nok burde over hans bestilling, som hun selvfølgelig gik ud fra, at det ene glas var ment til hende.
”En hel flaske? Man skulle næsten tro du ville prøve at drikke mig under bordet,” smålo hun, før hun fortsatte; ”Hvis det er tilfældet, bør jeg advare dig. Pirater er kendt for at have en høj tolerence,” sagde hun med en snert udfordrende tone, som hun også afslørede at hun selv var pirat. Hun var klar over at ikke alle tog den information lige godt, men det var ikke altid hun lige tænkte over det.

Senji smilede bredt til Charlie efter han havde sendt kropigen afsted efter hans ordre. Som sagt var det en lukrativ aftale. sagde han blot roligt og smilede. Han havde jo trods alt lige tjent en heftig sum krystaller. Hendes nysgerrighed fangede hurtigt hans opmærksomhed og det faktum at hun lige havde fortalt hun var pirat påvirkede ham egentlig ikke. Han var vant til mere skumle typer. Det lyder da som en flok du bor sammen med. sagde han roligt med et skævt tryk på "bor" i hentydning til at hun vist ikke boede i et hus som så.

Han kiggede kort rundt for at se hvem der kunne lytte med i samtalen og efter at have bekræftet at der måske var enkelte øre der hørte hvad de snakkede om rømmede han kort halsen. Du må da have set en god del af den store verden så. sagde han roligt spørgende til Charlie, Eller er det mest vandet i ser på. grinede han kort hvorefter han rettede på sin sidestilling. Hans blik var kort fanget af nogen i krostuen der lod til at have deres fokus på dem, hvilket han ikke rigtig brød sig om, men han ville ikke ligefrem byde andre op til dans, hvis det kunne undgås.

Ja man skulle jo næsten tro at jeg ville sådan noget. sagde han grinene og smilede ved tanken om at drikke hende under bordet. Hvornår tænker du at du skal være tilbage igen? spurgte han hende mens han overvejede sine muligheder.

Charlie rynkede let på næsen, som hun egentlig havde håbet på at få stillet sin nysgerrighed, ved at få lidt detaljer om denne lukrative aftale. Som en der ikke selv havde oplevet en sådan aftale, var det da lidt interessant at vide hvilken lille indsats der var blevet gjort, og stadig havde givet en god sum krystaller. Så heldig var hun ikke, for det lod ikke til at Senji havde lyst til at dele diverse detaljer, hvilket selvfølgelig kun gjorde hende mere nysgerrig. Charlie nikkede let til hans ord, det var en lidt større flok hun delte lastrum med på skibet. Måske det også var derfor hun ikke fandt det specielt hyggeligt at være alene, hun var slet ikke vant til stilhed. Selvom den form for larm en hel besætning pirater kunne komme med, ikke nødvendigvis var behagelig.

”Tjoh…” Sagde hun lidt tænkende. ”Jeg har ikke set så meget, som jeg gerne vil. Jeg håber på en tur til Rubinien i den nærmeste fremtid,” smilede hun, som hun løftede den ene hånd og krydsede fingrene, som om det ville gøre chancerne bedre. Derefter lod hun hånden synke ned til kruset igen, som hun gav sig til at pille lidt ved hanken.

Charlie løftede let det ene øjenbryn, idet hun egentlig morede sig lidt over hans lidt skumle ord. Hun havde uden tvivl sagt det i sjov, men hans måde at kommentere det på fik hende til at tro, at det rent faktisk var lige nøjagtig dét, han havde tænkt sig. At drikke hende under bordet. Hun havde blæret sig lidt med piraters talent for at drikke, selvom hun ikke selv besad det talent, så godt som hun gerne ville. Jovist, en af hendes lille størrelse kunne holde til mere alkohol end man skulle tro, men det var vist stadig begrænset i forhold til en lidt bredskuldret mand som Senji.
”Bare inden vi letter anker i morgen eftermiddag,” svarede hun, hvorefter man kunne høre stolens ben skrabe hen over gulvet, som hun skubbede den rund om bordet, lidt tættere på ham.
”Når du nu har sørget for så meget at drikke, hvad siger du så til et lille væddemål?” Hun sendte ham et lidt udfordrende blik. De kunne sagtens blive siddende og snakke videre som de gjorde, men Charlie skulle altid finde på et eller andet at lave.
”Jeg tør vædde på at du ikke kan få kropigen til at grine, når hun kommer tilbage med flasken. Slår du fejl, bunder du dit glas. Lykkes det dig, så bunder jeg.” Hun var vel sød og lægge roligt ud. Hvis Senji var frisk på at gå med på underholdningen, kunne hun altid løfte niveauet.

Senji kiggede kort rundt mens han lyttede til Charlie. Jeg har aldrig været i Rubinien desværre, så jeg kan ikke engang fortælle om det er turen værd. sagde han kort mens han smilede til hende. Han satte sit krus på bordet og lænede sig lidt tilbage i stolen. Letter anker, hvor skal i mon så sejle hen? spurgte han hende roligt med hovedet lidt på skrå. Han kunne mærke hvordan en af hans knive ikke helt sad som den skulle, men ville helst ikke tiltrække sig for meget opmærksomhed. Det var aldrig nemt at vide hvilke typer der holdte øje med en, især ikke på kroer som denne.

Han så nysgerrigt på hende da hun foreslog et væddemål. Tjoh, sagde han roligt og tænkte kort på hvilken form for væddemål hun havde i tankerne. OK, den er jeg med på. fortsatte han roligt. Jeg går ud fra at jeg selv bestemmer metoden. spurgte han retorisk. Senji var stort set altid frisk på et lille væddemål, især hvis det kunne få ham tættere på et mål.
Han kiggede op efter kropigen der så ud til at være på vej tilbage igen. Det lod ikke til at tage hende lang tid at finde det efterspurgte.

Charlie foldede læberne lidt overvejende, men trak så let på skuldrene.
”Hvor end vores kaptajn ser mulighed for at tjene krystaller. Jeg har desværre ikke så meget at skulle sige på skibet, jeg er der kun for at skrubbe dækket rent,” sagde hun og smågrinede. Det var ikke helt det hun havde håbet på, da hun havde sagt ja til at være en del af besætningen, men det var bedre end at blive i Dianthos, hvor hun var vokset op. I det mindste kom hun ud og oplevede noget. Og dækket blev da også virkelig rent, så godt hun skrubbede!

Det lidt udfordrende blik ændrede sig mens hun ventede på Senjis svar. Først overvejende og så helt muntert, da han faktisk gik med til det. Godt nok var det ikke en svær opgave hun havde pålagt ham, men det var da heller ikke alle der var friske nok til at gøre det.
”Jeg blander mig ikke,” sagde hun med et let nik, bare for at være enig. Han måtte helt selv bestemme hvordan. Charlie tog sit krus til sig og lænede sig så tilbage i stolen, da kropigen kom tilbage til bordet og stillede bestillingen fra sig. Charlie tog endnu en tår af sin rom, mest af alt for ikke at blande sig alligevel, nu når hun havde lovet ikke at gøre det. Hun var ikke så god til at holde mund, men nu måtte hun da lige vente pænt, mens Senji gjorde sit forsøg på at vinde væddemålet.

Senji nikkede godkendende til Charlie og derefter op på kropigen da hun var kommet tilbage med bestillingen. Undskyld, men vi har et lille væddemål kørende, sagde han til hende hvorefter hun kiggede undrende på ham, Det var jo ikke noget nyt at folk havde væddemål på kroen, såvel som så mange andre steder. To mænd sidder på en kro, drikker og begynder så småt at skændes. Pludselig rejser den ene sig op og råber: "Jeg har knaldet med din mor!" sagde han roligt mens han let ændrede sin stemme til at passe med vitsen, Der bliver helt stille på kroen. Så gentager manden, endnu højere:
"Hører du!? Jeg har knaldet med din mor!" han smilede bredt fra øre til øre mens han roligt fortalte, Den anden mand kigger roligt på ham og siger: "Du er fuld. Gå nu hjem, far." afsluttede han og begyndte selv at grine, velvidende at latter smittede ofte.

Han kiggede rundt for at se hvor mange der havde lyttet med på vittigheden mens han fangede flasken med rom fra bordet, for at hælde op i krusene og finde ud af hvem af dem der skulle drikke ud.

Charlie satte sig til rette på stolen og rettede et lidt afventende blik mod kropigen, en smule spændt på at se om Senjis forsøg ville virke. Hun kendte jo ikke manden, så hvilken metode han lige ville vælge at bruge, havde hun ingen idé om. Charlie sad stadig med kruset for munden, da Senji startede sin vittighed og mens han snakkede, bredte der sig et lidt morende smil om hendes læber.

Kropigen lo og det samme gjorde et par andre små grupper i kroen. Hvis det ikke havde været fordi Charlie var tæt på at kløjes i sin rom, ville hun have grinet med, men i stedet lød der et lidt anstrengt host fra hende. Kropigen gik storsmilende og smågrinende derfra, som Charlie stillede sit krus fra sig på bordet og derefter tog fat i et af dem, som Senji lige havde hældt op i.
”Okay, du vinder,” sagde hun, efterfulgt af et par småhost mere. Hun løftede kruset i en hurtig skål mod Senji, inden hun hurtigt fik tømt glasset for væske, hurtigere end man ville forvente af så lille en kvinde. Det var da heller ikke uden en lille grimasse og en lettere ucharmerende bøvs, da hun stillede det nu tomme krus fra sig på bordet. Hun var vel pirat.

Charlie tog lige en lidt dybere indånding og rettede så blikket mod Senji.
”Som vinderen må du vel bestemme det næste træk. Vil du have en sværere udfordring, eller vil du give mig en?” Smilet der spillede om hendes fine læber afslørede uden tvivl at hun håbede på at få noget at lave. Det ville da ikke være helt så sjovt, hvis det kun var hende der hældte rom i sig. Eller det ville det måske for ham.
”Du kan også vælge at trække dig helt, men så går jeg ud fra at det er fordi du er bange for at tabe til en pige,” stak hun lige lidt til ham, stadig med et stort smil om læberne, så han var sikker på at hun selvfølgelig ikke mente det negativt.

Senji så på Charlie med et eftertænksomt blik og smilede. Jeg ved sørme ikke helt om du kan klare det, sagde han roligt og lo kort, Men hvis du vinder, bunder jeg mit krus, hvis du ikke vinder bunder du. fortsatte han roligt, mens han udtænkte udfordringen igennem. Han tog en enkelt tår af sin rom og smilede.

Hvis du kan få mig til at grine har du vundet, metoden bestemmer du selv. sagde han roligt og smilede med hovedet lidt på skrå. Men hvis du vil øge indsatsen skulle vi måske fortsætte dette oppe på mit værelse. sagde han, mens han kiggede ned i kruset med rom. han havde været fornuftig for en gang skyld at bestille et værelse på kroen, da han vidste at det ville være en lang rejse hjem igen. Han havde dog kun værelset til den næste dag ved frokost tid, men det burde også være mere en nok tid til at have en masse sjov på kroen.

Han satte sit krus på bordet igen og hældte en passende mængde rom i. Han ville gerne se hvor meget den unge dame foran ham kunne holde til. bare for lige at presse hende over grænsen. Han havde nogle skumle planer med hende, spørgsmålet var jo blot om det kunne lade sig gøre. Efter et lille kig mod flasken kunne han se at der nok var til en håndfuld opfyldninger endnu.

Senjis ord lagde straks op til at hun skulle forberede sig på en udfordring og Charlie så frem til det. Hun havde altid været stædig og ordet ’nej’ fandtes vist ikke i hendes verden. Kun hvis hun skulle svare på om hun ville have andet end rom. Trods hun ikke engang havde hørt si udfordring endnu, fik hun straks et lidt triumferende udtryk i det lyse ansigt. Hun var jo ikke i tvivl om at hun nok skulle klare hvad end han ville smide efter hende.

At få en fremmed til at grine havde vist aldrig været svært for Charlie, da hun som regel altid endte med at komme til skade, fortælle en af de platte piratvittigheder, eller blive så fuld at hun begyndte at snakke om det magiske bord, der havde tryllet en helt ny flaske rom frem til hende. I virkeligheden var det bare krofatter der havde sørger for den flaske, men det var hun stadig ikke klar over.

Charlie var klar til at tage imod sin udfordring, men nåede ikke at tage den op, før Senji lagde mere på bordet. Hun løftede let et øjenbryn, som hun da lige skulle tænke over hans forslag. Så naiv den unge kvinde var, så hun intet galt i at gå med ham. Det var jo kun et væddemål, ikke?
”Jeg kan da ikke sige nej til at øge indsatsen,” sagde hun og trak det krus til sig, hvor kun en sjat i bunden lå. Hun fik hurtigt hældt resterne i sig, inden hun rejste sig.
”Det betyder vel en større udfordring?” Spurgte hun, næsten helt håbende. Den overmodige pirat ville jo mægtig gerne overgå Senji.

Senji kiggede kort på hende og smilede. Okay, hvis du synes, så kan vi da godt øge indsatsen, men så øger vi naturligvis også udfordringen lidt. sagde han afslappet og så kort på flasken for at se hvor meget der var tilbage i den. Hans eget krus var fyldt, mens han mente at hendes nok var tømt efter det forrige væddemål.

Hvis du kan gætte min alder, så tømmer jeg kruset og køber os den næste omgang, men hvis du gætter forkert, sagde han roligt, mens han tog flasken og hældte op i krusene på bordet, for derefter at sætte den næsten tomme flaske fra sig igen, så tømmer vi krusene, jeg køber stadig en flaske mere, men så fortsætter vi dette ovenpå i mit værelse. afsluttede han smilende og lænede sig afslappet tilbage i stolen for så at afvente hendes beslutning. Han vidste at det ikke ville være nemt, for han lignede nemlig stadig en teenager, med et meget feminint ansigt og form.

Det var tæt på begejstring man kunne se i det lyse ansigt, som Charlie blev lovet en større udfordring. Hendes selvtillid fejlede intet, for hun var helt sikker på at kunne klare det, også selvom hun ikke havde nogen anelse om hvilken udfordring hun ville blive stillet for. Hvis ikke, skulle hun da i hvert fald nok gøre et ordentligt forsøg.

Charlie så overvejende ud som Senji forklarede, som om hun skulle tænke over om det overhovedet var noget hun kunne gå med til, men det var ikke tilfældet. Hun stod og overvejede hvordan hun kunne tabe. Lige meget hvad, om hun gættede rigtigt eller forkert, så ville hun få en masse, gratis rom ud af det. Så hun vandt.
”Okay, aftale,” sagde hun, idet hun lænede sig op ad bordkanten lige ved siden af ham og lagde hovedet let på skrå, som hun betragtede ham. Selvom hun ikke kunne tabe, så ville hun da stadig komme med et gæt. Hun rynkede brynene.
”Hm… Jeg tror du er ældre end mig…” Sagde hun tænkende og tiltede så hovedet til den anden side, som om det ville ændre hendes perspektiv. Det var heller ikke andet end gæt, fordi hun ikke gik ud fra at folk, der var yngre end hende, ville gide at drikke den mængde alkohol. Det gjorde de da ikke hvor hun kom fra, så hun kunne vel stadig tage fejl.
”Men ikke meget, såh… 21?” Gættede hun lidt tøvende.

Senjis blik fulgte Charlie mens hun betragtede ham tilsyneladende grundigt, mens han blot roligt holdte sig smil på læben. Han følte sig en anelse smigret da hun gættede på at han kun var 21 år og havde svært ved at holde en lille latter tilbage. Ganske rigtig er jeg ældre end du, men 21 er for lavt, jeg er født for 26 vintre siden. sagde han roligt og tog sit krus fra bordet.

Med kruset i hånden rejste han sig fra stolen og kiggede på hende. skål på at jeg ser yngre ud end jeg egentlig er. sagde han og begyndte roligt at drikke af sit krus, mens han stadig forsøgte at holde øje med sine omgivelser.
Da kruset var blevet tømt satte han det på bordet og tog flasken der stadig havde en sjat rom tilbage. Hmm, Der er vist ikke nok til et krus her. sagde han roligt hentydende til flaskens indhold og begyndte at drikke af flasken også.

Da flasken også var blevet tom satte han den fra sig på bordet og kiggede på Charlie, som han formodede havde tømt sine krus samtid med at han havde tømt både krus og flaske. Skal vi? spurgte han smilende, efterfulgt af et lille hik. Han kunne godt mærke at han havde fået en god del at drikke allerede, men med hans regenerative evne var det både dyrt og svært at blive fuld. Han vendte sig roligt mod baren mens han strakte en arm til Charlie.

Det kom egentlig ikke bag på Charlie, at hun ikke havde været tættere på at gætte den rigtige alder. Hun indrømmede jo gerne at det ikke ligefrem var hendes største talent, som det nok hørte lidt sammen med hendes dårlige evne til at gætte sig frem til andres intentioner. Hun var langt fra den bedste menneskekender, men formodede bare altid at alle ville hende det bedste. Derfor havde hun heller intet problem med at følge med Senji op på et værelse. De skulle jo bare drikke sammen, i lidt roligere omgivelser end den larmende krostue.

Charlie måtte anerkende sit tab og det gjorde hun også glædeligt, da hun samlede sit krus op og fik tømt det hurtigere end man ville forvente af så lille en dame. Bundsjatten i det næste krus blev også hurtigt slugt og så så hun mod ham med et fornøjeligt smil.
”Jeg tabte, men formåede da stadig at give dig en kompliment med på vejen. Du ser yngre ud end du er.” Med de ord bukkede hun hovedet let, som om hun lige bukkede for ham uden at skulle bevæge sig for meget, men det var mere ment nok et lidt dovent nik.

Så Charlie tog imod hans arm, lagde lige så fint sin hånd mod underarmen og rejste sig. I det øjeblik slog alkohollet lidt hårdere end da hun sad og hvis hun ikke havde grebet lidt bedre fat om Senjis arm, ville hun nok være faldet. Hun nåede lige at få fodfæste, inden det gik helt galt.
”Jep! Du leder an. Og hold lige fast i mig, ellers falder jeg,” bad hun straks, men med lige så blid tone, som hun hele tiden havde haft. Det skulle jo ikke forstås som en kommando, bare et lille skub til at hjælpe hende til at blive stående på benene.
Derfra var hun også klar til at følge med Senji, som han tog de første skridt mod trappen til værelserne.

Han holdte armen om Charlie og sammen gik de mod trappen der førte op til værelserne. Men først skulle de lige lave et lille holdt ved baren.
Ved baren fik han hurtigt fat i en af pigerne der serverede. Jeg skal bruge to flasker rom. sagde han roligt og lagde nogle krystaller på baren. Jeg skal også have to flasker send op til værelse tre. afsluttede han roligt og tog imod flaskerne. Kom Charlie, lad os få startet denne fest. sagde han roligt til hende, mens han trak hende videre hen til trappen og hjalp hende med at komme op af trinende.

Da de endelig kom frem til værelsesdøren, indså han at med to flasker i den ene hånd og Charlie i den anden kunne det gå hen at blive svært at låse døren op. Jeg bliver nød til at stille dig her et sekund. sagde han roligt inden han slap hende ved væggen, for så at kunne grave en lille nøgle frem fra en lomme.

Han fik låst døren op og kom nøglen i lommen igen, mens døren gik op. Han rakte derefter en arm til Charlie igen. lad os komme ind og drikke videre. sagde han med et smil og lo kort.

Lige så forsigtigt tøffede Charlie med, som Senji gik mod baren og bestilte et læs af ekstra rom. Den halvfulde pirat kunne ikke lade være med at se helt begejstret ud. Så havde hun altså ret – Lige meget om hun gættede forkert eller ej, så kunne hun kun vinde, for nu endte de alligevel med hele fire flasker, som selvfølgelig ikke skulle gå til spilde. Aldrig havde hun formået at drikke mere end én flaske alene, men åbenbart skulle i dag være dagen, hvor Charlie skulle overgå sig selv. Hun tog en dyb indånding, som om hun lige skulle tage sig mod til at hælde så meget i sig, og så fulgte hun en anelse svajende med Senji.

Charlie blev placeret tæt mod væggen og for at være sikker på, at hun ikke ville falde, lagde hun lige en støttende hånd mod den. Alligevel satte hun pris på at der ikke gik længe, før hun igen kunne tage fat i ham igen.
”Kun drikke?” Lød det næsten helt overrasket fra Charlie, som hun nærmest væltede ind ad døren og nok ville være skvattet, hvis hun ikke havde haft fat i ham. Hun slap ham først, efter hun havde smidt sig selv på en stol. Så ville hun da forhåbentligt kunne holde balancen bare lidt.
”Vi kan ikke nøjes med at drikke, Senji! Frem med terninger og et dæk kort!” Befalede hun storsmilende og så lænede hun sig lige lidt frem, da hun rettede et lidt mere alvorligt blik mod ham. Eller hvad der ville have været et alvorligt blik, hvis hun ikke fejlede i sin halvfulde tilstand.
”Eller vil du have en ny udfordring? Jeg skal nok gøre det sværere denne gang?” Det lød næsten som en udfordring i sig selv, men måske der var tvivl om hvor gode udfordringer Charlie kunne stille i øjeblikket. Hun fandt jo det meste svært, når hun havde drukket, selvom selvtilliden uden tvivl stadig ikke fejlede det mindste.