Sted: Kzar Mora
Tidspunkt: Midnat
Vejr: Overskyet
Begivenhed: En gammel kone griber fat i din karakter og hvisker 'enden er nær' - øjeblikket efter ser hun ud til at være forsvundet i den blå luft.

Efter at have været bevidstløs i ret lang tid vågnede Bailey op, og forvirret kiggede rundt. Hun løftede en hånd op til hendes hoved, hun havde pludselig fået en slem hovedpine. Hun kunne også mærke en forbinding rundt om hendes hoved, hvilket kun fik hende til at blive endnu mere forvirret. Hendes safirblå øjne flakkede rundt i omgivelserne, og hun kunne mærke på vejret at det ikke lige var den bedste påklædning som hun havde på. Hun lagde armene omkring sig i håb om at kunne varme sig, for der var godt nok koldt. Så rejste hun sig op, og gik lidt rundt for at se lidt nærmere efter hvor hun lige var havnet. Det var ikke medanien, eller beboelseskvarteret nej det var noget der var endnu værre. Kzar Mora, et sted hun ikke lige havde regnet med, at hun ville være. Hvorfor var hun her enlig også? Hvad var der med folk og kidnappe hende, det var da godt nok irriterende. Hun sukkede lidt, og kiggede lidt mere rundt dog havde hun et smil på ansigtet. Her var da også hyggeligt på sin helt egen måde selvom det var utrolig koldt. 

Hun rystede ved kulden, og hørte så en stemme. Undrende kiggede hun rundt, hun begyndte straks at frygte for at der skulle ske noget hun slet ikke ville bryde sig om. Men som hun vendte rundt, og løftede en op til hendes hoved igen, lod hun nogle fingre stryge hen over forbindingen. Det eneste hun frygtede lige nu var Cryan der ville dukke op. Den frygtelige, og ondskabsfulde vampyr var sikkert grunden til at hun var, han havde sikkert hygget sig med at gøre hende bevidstløs for derefter at kidnappe hende - endnu engang. Hun bed tænderne sammen, og kiggede rundt efter et eller andet hun kunne slå ham med, i tilfælde af at det var ham. Hun fik øje på en sten, og bukkede sig ned for at samle den op. Ikke ret lang tid efter hørte hun noget bagved sig, og det fik hende til at dreje rundt"Hvorfor kidnapper du mig hele tiden Cryan!!"råbte hun irriteret med en halvt rystende stemme som hun svingede hånden. 

Men synet af en lille person der pludselig faldt bagover fik hende til at undre sig endnu mere. Hun tog sig til hovedet igen, og måtte lige være sikker på at det ikke var en drøm hun var havnet i. Så slap hun stenen og bukkede sig ned imod alfen. Så det havde altså ikke været den frygtelige vampyr, men en alf... Hvor meget bedre det var, var hun ikke helt sikker på lige nu. Hun sendte alfen et undskyldende smil"Undskyld, jeg.... Ikke noget"sagde hun så med et stort smil, som hun hjalp alfen op at stå. Alfen kiggede på hende og Bailey tog sig fortsat til hovedet, hvorefter hun kiggede rundt som hun også prøvede at varme sig selv med den frie arm. Hendes øjne betragtede de mørke omgivelser, og hun måtte stadigvæk undre sig, hvad hun lige lavede her ved midnat tid. Hun var begyndt at blive bange for at der ville ske noget der kunne være farligt for hende. Så gik hun lidt rundt bare for at se sig lidt mere omkring"Det var mig der kidnappede dig, for det er min pligt at beskytte dig"sagde alfen, og Bailey løftede et øjenbryn, og kiggede hen over skulderen på ham. Hun sendte ham et stort smil, og skulle til at gå tættere på ham før hun kunne se en gammel kone der dukkede op foran hende, og hun var ved at falde bagover ved chokket. Men den gamle kone holdte fast i hendes hånd, hvorefter hun lænede sig tættere ind imod Bailey's ansigt. og hun greb fat i Bailey i et hårdt greb"Enden er nær"hviskede hun imod hendes ansigt, og før Bailey nåede at svare hende, eller kommentere på det var hun forsvundet. Hun kiggede undrende rundt, men den gamle kone var væk, og hun kiggede så hen på alfen. Han stod også så undrende ud i ansigtet, men fandt et sværd frem og gik tættere på Bailey"Ikke vær' bange jeg skal nok beskytte dig imod fjender"sagde alfen bestemt.

Bailey vidste ikke helt, hvad hun skulle svare men od smilet vokse og hun lagde en hånd ovenpå alfens hoved, imens hun kiggede på ham. Skulle hun tro på, hvad den gamle kone havde sagt? Måske det bare var noget sludder, noget der slet ikke passede. Men i det mindste havde hun vel en modig alf der kunne hjælpe hende, men hun var ikke sikker på hvordan det enlig ville gå. Alfen kiggede på hende, og hun strøg nogle fingre hen over forbindingen, gid det hele bare var en drøm lige nu men det var det ikke. Men det var sikkert også alfen som havde givet hende forbindingen på. Hvad skulle de gøre nu, hun ville ikke blive her på dette dystert sted, der var en smule uhyggeligt, og alt det den gamle kone havde sagt vidste hun ikke om hun kunne stole på, og nu vidste hun ikke hvad de skulle gøre"Så ehm...Hvad nu"spurgte hun undrende uden at vide, om alfen ville svare og hvad alfen ville svare.