Beskeden om Caitlins tilbagekomst havde nået Pax tidligere samme dag og med en plan – en temmelig løs en af slagsen, vel og mærke – havde bandelederen forladt kvistens faldefærdige og trygge vægge, for at sætte kursen mod markedspladsen, hvor hans spejdere sidst havde noteret hende. Pax havde haft fart på fra start og ikke sjældent havde han set sig nødtaget til at bestige hustagene, for at kaste sig fra tagryg til tagryg, velvidende at netop en sådan handling kunne skabe oprøre. Han havde dog været heldig, for ingen syntes at ville have ansvaret, det var, at melde klatretyven til byvagterne, så længe han ikke lavede problemer for dem selv.
I det Caitlin bevægede sig videre, således gjorde også Pax. Han vidste ikke længere, hvor skarpe instinkter Caitlin besad, men han holdte sig stadig på behørig afstand af hende. I grunden agtede han ikke at tale med hende i dag – blot observere og notere sig hendes færdigheder, for hvis de ikke længere eksisterede, havde Pax i grunden ikke nogen synderlig interesse i den kønne pige. Nok kunne hun bruges på en af byens skumle bordeller, men Pax’s tanker var fastlagt på noget andet og større; langt større.