Det havde taget mange uger for Daphnie at når til, hvor hun stod nu. Det havde krævet en hel masse overtalelse fra hendes egen siden af, og at hun virkelig havde ramt bunden. Hun havde følt sig så tom og ensom siden mødtes med Zane. Som om noget pludselig manglede i hende. Som om Zane havde taget noget fra hende, hun ikke rigtig kunne finde igen.
 Hun havde svært ved at lade folk røre ved hende. Det fik hendes krop til at gibbe og gjorde hende nervøs. Noget hun hadede gevaltdig. Hun savnede nærkontakten. Hun savnede Jaris. Hun savnede ikke at føle sig alene. Og hun havde ikke lyst til at have det sådan her, næste gang hun så Jaris. Hun havde ikke lyst til at være bange for ham. 

 Derfor stod Daphnie nu med en hætte trukket over hovedet, og gemte sig lidt bag hjørnet af en bygning. Længere fremme kunne hun se bordellet. Det var tidligt på eftermiddagen, solen var på vej ned. Hun havde stået og kigget over på bordellet i et godt stykke tid - måske en time. Det var virkelig grænseoverskridende for hende overhovedet at tænke de her tanker, men hun mindes at have hørt, at den bedste måde at kommer over sin frygt, var at se den i øjnene. Så det virkede som en god ide - et eller andet sted. 
 Hun ønskede ikke at nogen så hende - endnu mindre genkendte hende - og det var nok også derfor hun havde stået så længe og set mod bordellet. Hun synes konstant at det kom folk forbi. Folk der kunne kigge på hende, dømme hende. Hun kunne næsten ikke overskue tanken. Måske hun bare skulle glemme det, og gå hjem igen? Det her lignede hende jo slet heller ikke..

Nicola havde været ude og løbe et hurtigt ærinde, en kærkommen pause fra de sædvanlige kunder som havde optaget resten af hans dag. Ikke at nødvendigvis brokkede sig. Det var en nogenlunde stabil indkomst og han fik lov til at gøre noget han var god til og som bragte ham nydelse.
Men derfor var det nu alligevel rart med en pause. Han havde måske også taget sig lige god nok tid, så han havde god fart på, som han gik tilbage mod bordellet.

Han skød genvek ned gennem en smal gade mellem to huse. Han havde efterhånden brugt lang tid på at gå rundt i byen, og han var begyndt at lære de små genveje.
Han fik øje på en skikkelse, som stod og betragtede bordellet. En potentiel kunde, måske? Mon hans forsinkelse ville blive undskyldt, hvis han bragte en ny kunde med ind? Det var et forsøg værd. Han gik afslappet op til skikkelsen. Han sørgede for at lave lidt støj, så han ikke gjorde personen bange.
"Jeg har hørt, at de er alle pengene værd derinde" sagde han, da han kom helt hen til skikkelsen. Han satsede stærkt på, at det var grunden til, at personen stod og kiggede mod bordellet.

 Daphnie lukkede øjnene i, og tog en dyb vejrtrækning. Selvom det her ikke var normalt for Daphnie, og hun virkelig havde det stramt med det, følte hun inderst inde hun var nødt til at gøre det. Hun følte i hvert fald hun var nødt til at gøre et eller andet! Hun havde virkelig ikke lyst til at gå rundt og føle sig ødelagt. Hun tog endnu en dyb vejrtrækning, og åbnede øjnene. Det var nu eller aldrig. Hun løftede foden, og gjorde klar til at tage et skridt videre, da en stemme bag hende overraskede hende. 
 Hun havde slet ikke hørt der var kommet nogen op bag hende, hun havde været alt for opslugt i hendes egne tanker. Derfor gav det hende et kæmpe chok, og i et split sekund havde hun det som om hele verden gik i stå, og hun var klar til at dø. Skridtet hun var på vej til at tage, blev i stedet til et pludseligt, akavet og hurtigt op frem, mens hun vendte sig rundt med et forskrækket og højt.
 " AHhH! Nej!.. " Skrækken var som malet i Daphnie ansigt, som om det var døden selv, der havde sneget sig ind på hende. Hun var ikke klar til at dø. Det kunne hun slet ikke overskue! Hurtigt tørrede hun sine øjenkroge med bagsiden af den ene hånd, inden hun lod blikket ramme personen der havde sneget sig ind på hende. Brystkassen hævede sig hurtigt som hun nærmest hev efter vejret, men hun betragede hvad der viste sig at være en dreng med.. katteører? Hun lagde hovedet lidt på skrå, inden hun slog blikket ned.
 ".. Undskyld.. Det var ikke min mening at reagere sådan.. " Daphnie foldede læberne lidt og så på ham med et undskyldende smil. Hun kløede sig lidt i nakken. Ærligtalt var hun ret flov over at have reageret som hun gjorde. Han virkede ikke lige som en der rent faktisk var ude på at gøre hende noget - selvfølgelig havde hun også tænkt sådan omkring Zane, men kattemanden her så nu også mere.. Almindelig ud. Hvad han havde sat til hende hørte hun slet ikke. 

Nicola trådte et skridt tilbage og holdt afværgende hænderne op. Han troede virlelig, at personen havde hørt ham. Han gjorde trods alt ikke noget for at være videre lydløs.
Der var da noget positivt ved det. Hun havde vendt sig om, så han nu kunne studere hendes ansigt. Et ganske kønt pigebarn. Hun lignede ikke de typer, som sædvanligt kom på bordellet, men det var nu også rart med lidt afveksling en gang imellem.

"Undskyld at jeg forskrækkede dig, det var ikke min mening" Han smilede undskyldende. Han havde virkelig ikke tid til at stå her og trøste et nervøst pigebarn, men hvad man ikke gjorde for at få en ny kunde.
"Jeg arbejder derinde" Hab pegede over på bordellet. "Mit navn er Nicola"
Han lagde hovedet lidt på skrå, og så undersøgende på hende. Mon han havde taget fejl om, at hun skulle hen på bordellet?

"Jeg går ud fra, at du er på vej hen til bordellet? Jeg vil med glæde være til tjeneste, hvis det kunne have din interesse?" Der var ikke mange mandlige halvdyr på bordellet, så der ville uanset hvad ikke være mange at vælge imellem, men han foretrak da selv at få opgaven. Hun så ud til at være nem at håndtere, selvom han da før havde taget fejl i den antagelse. Forhåbentlig ville hun være modtagelig overfor hans evne, så kunne han altid bruge den til at få lidt ekstra drikkepenge.

 Hånden kom op i nakken, da kattemanden som viste sig at hed Nicola, undskyldte. Daphnie synes ikke han skulle undskylde, for han havde jo egentlig ikke gjort noget galt. Han kunne ikke gøre for Daphnie var så sølle og nervøs lige for tiden. Hun kiggede kort over skulderen mod bordellet og sank kort. Hun havde lidt svært ved at forholde sig til at man havde lyst til at have sådan et job, men hun dømte ikke. Blikkede landede tilbage på Nicola.
 " Jeg hedder Daphnie.. Men folk kalder mig bare Daffe.. " hun trak lidt på skulderne efter hånden blev fjernet fra nakken. Gav man hånd til en der arbejdede på bordel? Daphnie skævede meget kort ned til Nicolas hånd, og da det ikke virkede til han gjorde tegn til løfte hånden, konkluderede hun at det gjorde man nok ikke.

 Det var meget svagt at Daphnie nikkede til, at hun var på vej hen på bordellet. Det var i hvert fald hendes tanke at skulle der hen, men det havde det også været de sidste mange uger. Hun havde ikke helt lyst til at indrømme det, men det at han arbejdede de gjorde lidt en forskel. Han var vel vant til det. 
 Daphnie åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen, da hun egentlig ikke helt vidste hvad hun skulle sige. Hun flyttede sig lidt uroligt, mens hun kort tænkte over hvad hun skulle sige.  
 "... Jeg.. ved ikke helt.. eh.. hvad.. eller altså.. uhm.. jeg har brug for.. hjælp? Altså.. sådan.. jeg mener.. argh.. Mmhm... " Daphnie snublede over ordene, og vidste virkelig ikke hvad hun skulle sige. Hun vidste ikke hvad hun havde brug for. Hun vidste ikke hvad hun ville. Ikke sådan rigtigt i hvert fald. Hun ville fixes, hun ville stoppe med at være så nervøs for at folk skulle røre ved hende. Hun ville tilbage til at være den livlige, udadvendte pige der var frisk på alt! Og i hendes hoved var det her måske den bedste løsning!
 
 Et opgivende suk lod fra Daphnie, inden hun så sig lidt omkring og så tog en smule usikkert i fat om hans håndled og trak han lidt med ind i gyden, så de ikke stod ude midt i det hele. Ikke at de gjorde det, men sådan havde Daphnie det. Hun var sikker på alle stod og så på dem, og vidste hvad der var ved at ske. Da de var kommet lidt mere i skjul tog hun en dyb vejrtrækning og samlede sig selv mentalt.
 "Okay.. uhm.. Jeg.. eh.. Der er sket noget, og jeg er.. gået lidt.. i stykker. Jeg.. Vil gerne fixes fordi..  Eh.. Det er lige godt.. Men.. Jeg tror måske du kan hjælpe.. Hvis du vil.. " hendes stemme skælvede sig lidt, og hun havde lidt svært ved at holde blikket på ham, fordi hun synes det hele var lidt pinligt, men hun holdt det på ham. Indtil hun skævede over skulderen mod bordellet. 
 "Men.. måske ikke der ovre.. Hvis det.. okay?" Hun sendte ham et forsigtigt smil. Hun var ikke helt klar over om der var nogen regler om hvor de måtte være eller sådan noget, men det fandt hun vel snart ud af.

Hun var gået i stykker? Hvad skulle det egentlig betyde, sådan helt præcist? Nicola gad Næsten ikke til at skulle side med en hulkende og usammenhængende kunde.. men selvfølgelig, hvis hun stadig betalte.. Han havde ikke så meget valg. Han varallerede alt for sent på den, og han blev nødt til at komme med et eller andet som kompensation, og der var ikke uliddelbart andre som viste interesse fra bordellet. Så det måtte blive Daphnie.

Det irriterede ham en anelse, at hun ikke vil gøre det inde på bordellet. Så skulle han bruge ekstra tid på at komme frem og tilbage. Han måtte huske at bede om lidt ekstra betaling fra hende.
"Det burde ikke være noget problem. Bliv her, så går jeg lige ind og hører, om det er i orden" Han smilede til hende og satte kursen mod bordellet.

Han var kun væk et kort stykke tid. Han havde nu heller ikke regnet med, at det ville tage lang tid at informere om, at han skulle med en ny kunde hjem, det var trods alt ikke første gang. Han smilede til hende igen.
"Så er det ordnet. Jeg går ud fra, at du har et sted i tankerne?" Han slog ud med armen for at vise, at hun skulle vise vej. Han ville bare gerne hurtigt afsted og få det overstået, så han kunne komme tilbage til sine andre kunder.

 Daphnie nikkede, og kunne ikke rigtig andet end at vente på han kom ud igen. Tiden hun stod alene virkede for Daphnie til at vare for evigt. Hun trippede en smule utålmodigt inden hun endte med at stille sig med panden mod muren bag hende. Var der her virkelig en god ide? Var hun virkelig typen der var sammen med en fra en bordel?  Hun brummede lidt utilfreds over hele situationen. Hun var helt sikkert ikke typen der var sammen med nogen var et bordel, men hun havde virkelig bare ikke lyst til at næsten gå i panik næste gang hun så Jaris og han begyndte at røre ved hende. 
 Hun sukkede tungt, og skubbede sig ud fra muren igen, tidnok til at se Nicola kommer over mod hende igen. Daphnies smil blev en smule større da det vidste sig at det var okay ikke at være på bordellet. Det gjorde det hele lidt nemmere for Daphnie. Hun nikkede til at hun havde et sted i tankerne, og begyndte at gå mod hendes lille hjem.
 "Det er ikke så langt væk.. " hun så sig kort rundt for at tjekke at der ikke var nogen der holdt øje med hende.  Hendes håndflader virkede fugtige, og selvom det var en smule koldt udenfor, havde hun det utroligt varmt. 

 "Såå.. halv kat? " sagde Daphnie så, da de havde gået lidt. Hun fandt stilheden en smule mærkelig, især fordi det virkelig gjorde hende opmærksom på hvad hele pointen med deres nyligt bekendtskab var. Hun så lidt op på Nicola, og betragtede ham lidt. Han så meget sød ud.  
 " .. Er det noget der.. sælger godt? " Ved det sidste af sætningen sænkede hun stemmen en smule. Det virkede bare som det mest rigtige at gøre. Hvorfor hun spurgte vidste hun ikke. Det var ikke fordi hun ligefrem var nysgerrig på hvordan det var at arbejde på et bordel. Var hun?

Nicola nikkede og fulgte tavst efter hende. Han kunne godt lide stilheden, han var nok blevet vant til det. Det var de færreste af hans kunder som gad spilde deres penge på meningsløs hyggesnak. Oftest var det bare ind, få ordnet, hvad der skulle ordnes, ud og så videre til ny kunde. Han foretrak det sådan. Han havde ikke tid til at lytte til alles triste livshistorier. Selvom det da kunne være praktisk, når nogle af de fine damer kom til at afsløre en dybt begravet familiehemmelighed i nydelsens tåger. Ikke at han regnede med at det ville være tilfældet ved Daphnie. Forhåbentlig ville det også være stik ind, stik ud og stik af. 

Han trak svagt på skuldrene over hendes spørgsmål. Han havde ikke nogen fornemmelse af, hvordan andre bordeller tjente, og det var ikke fordi han mente, at han var voldsomt meget mere populær end de andre halvdyr på bordellet. Ikke at der var mange mandlige at sammenligne sig med, men stadig.
"Alle har noget de foretrækker. Der er formentlig nogen som foretrækker satyrer eller elvere.. Jeg kan kun sige, at vi ikke lider af kunde mangel, så enten er jeg virkelig god til mit arbejde, ellers er der tilpas mange, som drømmer om at prøve at halvdyr" Han kunne ikke lade være med at smile charmerende til hende. 

 Selvom Daphnie kun havde spurgt ind til Nicolas job for at bryde stilheden, lyttede hun alligevel til hvad han fortalte. En gang i mellem nikkede hun. Det sidste han sagde kunne hun ikke helt lade vær med at grine lidt over det. Ikke fordi hun ikke troede på det han sagde - det vidste hun jo ikke rigtig noget - men fordi det for hende virkelig virkede som en skøn ting at sige. 
 " Jeg finder vel ud af om du gør dit arbejde godt, eller folk bare har drømmer om at være med et halvdyr.. " sagde hun med en drillende undertone, inden hun tænkte over hvad hun lige havde sagt og slog blikket ned mens kinder fik en svag rødlig farve. 

 Det sidste af turen sagde Daphnie ikke noget. Der gik dog heller ikke længde inden hun stoppede foran en dør, fandt nøgler og låste den op, og gik efterfølgende ind af den. 
 " Så.. " sagde hun kort, og en smule tænkende. Da hun ikke helt vidste hvad hun skulle gøre eller sige, gik hun hen og smed lidt brænde ind i brændeovnen, så der ikke ville blive alt for koldt i det lille hus. Daphnie vendte sig og så mod Nicola, inden hun tog kappen af, så hun stod i en lyseblå og hvis kjole. Hun sendte Nicola et nervøst smil.
 " Uhm.. Hej.. " endte hun med at sige. Hun var virkelig dårlig til det her. Nervøsitet begyndte lige så stille at snige sig ind på hende, og hun følte håndfladerne blive mere fugtige.

Nicola reagerede ikke videre på hendes kommentar. Måske var hun ikke helt så uskyldig, som han først havde antaget? Hun virkede jo nærmest jomfruelig, men efter en kommentar som den.. Enten var hun en af de mere friske jomfruer, ellers havde han taget fejl af hende. Interessant. Så blev det da om ikke andet en smule mere interessant. Han ville dog stadig gerne have det overstået hurtigst muligt.

Han så sig lidt rundt i rummet. Pænere end hans eget værelse, det var der ingen tvivl om. Men det krævede nu heller ikke meget. Han gik hen til hende, og pillede lidt ved hendes kjole.
"Du skal af med den her, før det alvor kan blive spændende" Han smilede til hende og trådte et enkelt skridt tilbage, så hun kunne kom.e til at trække kjolen af. For en god ordens skyld trak han først sin bluse af og så sine bukser. Det her skulle overståes hurtigst muligt, så han havde ikke tid til at stå og hyggesnakke med hende. Desuden havde han intet imod at vise sig nøgen for hende. Jo, han var da en smule mere afpillet end han selv brød sig om, men alt i alt var han da ganske godt tilfreds med sin krop.

 Hjertet bankede pludseligt en hel del hurtigere, da Nicola pillede ved Daphnies kjole og sagde hun skulle have den af. Ikke fordi det kom bag på hende, men lige den måde mindede hende rigtig meget om Zane. Daphnie kom med et næsten utydelig, ukontrolleret ryk - en mindre forsvarsmekanisme - men hun ignorerede det, og blev stående. Hun rømmede sig kort inden hun nikkede til det han sagde.
 "Ja.. Selvfølgelig! " hun sank igen, og skulle til at tage kjolen af, da Nicola smed tøjet. Hun betragtede ham imens trøje og bukser røg af, og bed sig lidt tænkende i læben. Det var ikke tit hun stod med fyre uden tøj på. Faktisk var det næsten aldrig. Daphnie pillede lidt ved kanten af et stykke stof på kjolen, inden hun flyttede blikket op i hans og sendte ham et lidt forsigtig smil, inden hun forsigtet tog kjolen og underkjolen af på en gang, så hun kun stod tilbage i trusser. Hænderne lå en smule foran brystkassen, men ikke for at dække brysterne, så gjorde hun i hvert fald et dårligt job, men mest for at hun kunne være så tæt på sig selv som muligt. Hun pillede lidt ved sine negle og slog blikket lidt ned. 

 "Er det okay hvis jeg mærke lidt på dig først..? " spurgte hun stille. Hun følte det som om der sad en kæmpe klump i halsen på hende. En klump der kunne springe ud hvornår det skulle være. Hun kæmpede for at holde vejrtrækningen nogenlunde normal. Hun frygtede lidt hvordan hendes krop ville reagere når han begyndte at røre ved hende. Især nu hvor hun var helt nøgen. Ville den gå i totalt baglås og ende i et panik anfald, eller blot forsøge at trække sig væk?
 Hvis Nicola gav lov til at Daphnie måtte mærke på ham, ville hun træde det lille skridt frem, og forsigtigt løfte hænderne og tøvende ligge dem på hans brystkasse og lader dem glide en smule mærkende rundt på hans overkrop. Hvis hun ikke fik lov, ville hun blot nikke og blive stående. 
 Ville Nicola give sig i forsøg med at røre ved Daphnie, vil hendes krop komme med pludselige, små ryk væk fra berøringen, og hendes vejrtrækning vil bliver overfladisk, på en lettere panisk måde. Daphnie ville dog lade ham røre hende, og forsøge at ikke at gå helt i stykker pågrund af det. 

Nicola gengældte hendes smil. Hun virkede nervøs. Selvom han bare gerne ville have det overstået så han kunne iomme videre, var der ingen grund til at være uhøflig overfor hende. Det ville formentlig kun gøre hendes nervøsitet værre, og så ville de aldrig komme videre.
Han havde helt ærligt ikke forventet, at hun med det samme ville begynde at smide tøjet, så det var en behagelig overraskelse. Han lod blikket glide op og ned af hende, inden det faldt til ro ved hendes bryster. Hun var da ganske nydelig at se på.

"Selvfølgelig, hvis det er, hvad du foretrækker" Han smilede beroligende til hende. Det var ikke nogen usædvanlig forespørgsel. De fleste foretrak at han gjorde arbejdet, men det var langt fra første gang, han havde fået spørgsmålet.
Da hun kom hen til ham, gav han hende et øjeblik til at røre ved ham, indtil han placerede hænderne på hendes hofter. Han lagde mærke til de små ryk og den ocerfladiske vejrtrækning. Okay, han blev nødt til at tage det stille og roligt. Han havde tænkt sig at trække trusserne af hende, men endte i stedet med at nusse hendes hofter med sine tommelfingre.

 Nicola gav tilladelse, og Daphnie hænder begyndte at vandre på hans overkrop. Øjnene fulgte hænderne som om hun ikke turde se ham i øjnene, men det var mest fordi det gav hende en eller anden form for tryghed at holde øje med hvad hendes hænder lavede. Da hun mærkede hans hænder måtte hun presse læberne sammen for at holde et lettere utilpas klynk tilbage, men hun gjorde ikke noget for at flytte hans hænder. Hele pointen med det her, var jo at hun skulle stoppe med at være så panisk. 
 Daphnie stod lidt og vænnede sig lidt at blive rørt. Efter lidt tid, flyttede hun blikket op i hans, mens hun lod hænderne glide op af hans brystkasse, og videre op i hans nakke. Hun trådte det sidste stykke frem, så de stod helt tæt. Hun tog en dyb vejrtrækning. Hende hjerte hamrede der ud af og hun følte det var svært at trække vejret, men hun blev stående. Hun nægtede at bukke under. Hun var nødt til at komme sig over den her frygt. 

 Der gik dog ikke længe før hun følte der ikke bare noget ilt hvor de stod. Hænderne endte på hans brystkasse igen, for at skubbe sig væk fra ham, hivende efter vejret og rystende over hele kroppen. Hun gik lidt væk fra ham, og prøvede at falde til ro. Det kunne ikke passe at det skulle være hendes liv det her. Hun gemte ansigtet i hænderne, mens hun prustede lidt for at få kontrol over sig selv. 
 "Undskyld..." mumlede hun lidt ud mellem hænderne, fordi hun tænkte det måtte være virkelig nedern for Nicola.

Det var egentlig utroligt, som Nicola altid fik de nerbøse tøsebørn, som ikke vidste, hvad de ville. Han havde måske en anelse ondt af Daphnie, baseret på, at hun tidligere havde sagt, at hun var gået i stykker. Det kendte han selv noget til, men han havde da selv kæmpet sig ud af det. Hvad man ikke gjorde for at tjene penge.. han kunne ikke komme tilbage uden netaling for de timer han havde været væk,  og hvis det betød at hjælpe Daphnie.. ja, så måtte det være sådan.

Han tog blidt fat i hendes hænder og forsøgte at fjerne dem fra hendes ansigt. Han smilede opmuntrende til hende.
"Vi tager det stille og roligt, og i dit tempo. Jeg gør ikke noget, som du ikke vil have" Hvilket var ganske rigtigt. Utilfredse kunder betød dårlig betaling. Ham overvejede dog at bruge sin evne på hende, bare for at få hende til at slappe en lille smule af. Men mon ikke han kunne tale hende lidt til ro? Det var før blev opdaget, at han havde brugt sin evne på en kunde, og det havde ført til unødvendigt meget ballade.

 Det gav et sæt i Daphnie da Nicola tog fat i hende hænder, og det fik kort hele hendes krop til at spænde op, men hun lod ham flytte hendes hænder langsomt. Daphnie betragtede Nicolas ansigt lidt, og nikkede til det han sagde. Det hjalp lidt på det hele. Hun havde efter hånden fået styr på vejrtrækningen, men hun rystede stadig lidt.
 "Jeg har ikke lyst til at have det sådan her..  " sagde hun stille, velvidende at Nicola nok egentlig var ligeglad. 
 "Jeg hader at jeg ikke kan blive rørt ved at min krop går i forsvar..  " hun mumlede det lidt mere end alt det andet, fordi hun egentlig ikke var stolt over at have det sådan. Hun ville bare være normal. I hvert fald lige på det punkt. Daphnie prustede tungt ud, i et forsøg på at stoppe de sidste små rystelser. Det hjalp nogenlunde, men ikke nok for Daphnie.
 "Uhm.. du ved vel ikke hvordan jeg kan blive.. fixet.." spurgte hun Nicola, og lagde hovedet en smule på skrå. Det var lidt af et skud i tåget, men måske han havde lært nogen tricks igennem arbejde til at gøre kunder mindre bange eller utrygge. Hvad vidste hun?

 Daphnie forsøgte igen at træde helt ind til Nicola, og lagde forsigtet hænderne på hans brystkasse. Det hjalp lidt at hun ikke viklede armene om ham. Hun lukkede øjnene, for at se om det kunne hjælpe. Hun forstillede sig det var Jaris hun stod med, og det hjalp også en smule. 

Nicola så undersøgemde på hende. Hun havde uden tvivl været ude for noget forfærdeligt. Han havde ikke tænkt sig, at spørge ind til hvad, det vedkom ikke ham. Desuden var han ligeglad. Han gad ikke sidde og dele tragiske hidtorier, han havde nok i sine egne dæmoner. Men måsle han kunne hjælpe hende på en anden måde, så det ville blive lidt nemmere for dem begge to?
"Jeg kan få dig til at slappe af" Han overvejede lidt, hvordan han skulle forklare hende det. Han var ikke vant til at fortælle folk om sin evne. Det var et smart lille trumf kort at have i ærmet.
"Jeg har min evne.. jeg kan ikke få dig til at gøre noget, du ikke vil, men jeg kan bruge den til at skubbe lidt til dig, forsøge at få dig til at slappe af" Han var ikke sikker på, at han fik forklaret det ordentligt. Han kunne ikke rigtig bruge sin evne uden hendes tilladelse nu, hvor hun vidste, hvad det gik ud på, så han håbede på, at hun gav ham tilladelse tim at hjælpe hende. Ellers havde han snart ikke flere små tricks til at gøre hende mere afslappet.

 Selvom det gjorde det hele mere betryggende at Daphnie lukkede øjnene og forstillede sig det var Jaris, så var der også bare et eller andet forkert over det. Det gav Daphnie en grim smag i munden. De havde godt nok ikke snakket om at være sammen med andre, og havde jo kun set hinanden to gange, men alligevel følte hun det var en smule forkert at være sammen med en anden. Det var blandt andet også en af grundene til at det havde taget hende så længe at gøre noget ved hele hendes 'kan-ikke-røres' problem. Hun åbnede derfor øjnene igen. Hovedet tippede lidt på skrå, mens hun lyttede til det Nicola fortalte. Hun rynkede panden en smule forvirret og tænkende. Hun forstod det ikke helt, men det hun forstod ved var at han kunne gøre så hun ville slappe lidt mere af. 
 "Okay.. Måske det.. vil virke.. " hun nikkede lidt og så i hans øjne.
 "Hvordan virker det? Altså.. Skal jeg gøre noget eller..? " hovedet tippede til den anden side, og hun havde et lettere nysgerrigt glimt i øjnene. Hun flyttede lidt på fødderne, mens hun prøvede at ignorere kulden der lige så stille sneg sig ind over hende. Det var ikke fordi der som sådan var koldt i det lille hus, men det var en anelse køligt når man ikke have tøj på. I hvert fald for Daphnie, men der skulle heller ikke meget til før hun synes det var koldt. 

 Daphnie tog endnu en dyb vejrtrækning og lod hænderne glide op i hans nakke igen. Hun følte strakt en trykken i brystet, der gjorde det en smule sværere at trække vejret, men hun tvang sig selv til at blive stående. Hun håbede på at hun kunne holde sig nogenlunde rolig, eller at Nicolas evne ville hjælpe. Hænderne knugede en smule i de mørke krøller, og hun blev ved med at tage rolig, dybe vejrtrækninger for at holde kroppen i ro.

Nicola nillede langsomt. Han tvivlede ikke rigtig på, at han evne ville hjælpe. Hun virlede så tilpas skrøbelig, at hun ikke burde kunne stritte imod. Han kunne selvfølgelig tage fejl, men hun følte sig nu ret sikker. Nu skulle han bare finde ud af, hvad han skulle sige til hende. Hvor langt kunne han tillade sig at presse hende? Det skulle helst ikke gå for langt. Selvom han ikke kunne presse hende til noget, som hun inderst inde ikke ville, kunne han sagtens komme til at overskride hendes grænser.
"Nej.. bare prøv at slappe af, og lad det hele ske naturligt"

Hans blik borede sig ind i hendes. Han havde gudskelov ikke noget imod hænderne som knugede hans hår, han skulle helst ikke være for distraheret.
"Slap af" Han holdt hendes blik fast. Det var svært at sige, hvor meget hans evne ville få hende til at slappe af, men det burde gerne virke.
Han stak sine tommelfingre ind under kanten på hebdes underbukser, og begyndte langsomt at trække dem ned. Han havde et skarpt øje på hendes reaktion.
"Bare slap af, og træk vejret" Han kunne sagtens have bedt hende om, at lade ham fjerne underbukserne helt uden brok, han kunne endda have bedt hende selv gøre det. Men han forsøgte at være forsigtig med sin evne, og kun bruge den til at skubbe ganske lidt til folk.

 Der var svagt glimt af nysgerrighed i Daphnies blik som hun svagt nikkede. Hun var alligevel ret nysgerrig på hvordan Nicolas evne virkede, for det lød meget specielt og meget mere brugbart end hende lysende sommerfugle. Hendes blik hvilede i Nicolas, som hun endnu en gang åndede tungt ud. Som hun pustede ud var de som om alt hende frygt og nervøsitet flød med med luften ud. Hænderne slap deres greb om Nicolas hår lidt, og Daphnie lod sig trykke lidt mere ind til ham. 
 Selvom hans evne fik Daphnie til at slappe af, og ikke være så nervøs og bange, reagerede hende krop stadig med små ryk når han rørte ved hende, men det var ikke noget Daphnie yderligere tænkte over. Trusserne blev trukket ned, og da de kom langt nok ned til at de ikke hang ved, faldt de bare til jorden, og Daphnie sparkede de lidt væk, så hun ikke skulle stå oven i dem. Nicola sagde hun skulle trække vejret, og hun trak vejret en smule tungt. 
 " Tak.. " sagde hun stille, for lige at fortælle ham at det virkede. 

 Den ene hånd gled væk fra Nicolas nakke, og om på hans kind, som Daphnie nussede lidt, men hun holdt blikket i hans. Hun bed sig en smule i underlæben. Hun synes stadig det var en smule forkert af hende at være sammen med en anden end Jaris, men på den anden side følte hun sig bare.. klar til at gøre det. Daphnie flyttede blikket ned til hans læber, inden hun forsigtigt og en lille smule usikkert lænede sig frem og lod læberne ramme Nicolas i et blidt kys. Øjnene lukkede hun i, mens hun nussede ham lidt i nakken med den ene hånd, og på kinden med den anden.

Nicola lagde godt mærke til de små ryk, men han valgte ikke at reagere yderligere på det. Det virlede til, at hun var noget mere afslappet, så forhåbentligt ville de små ryk snart forsvinde. Han formåede da at trække trusserne af hende, uden at hun gik fuldkommen i panik, da var et stort fremskridt i forhold til, hvordan hun havde reageret tidligere.

Han lukkede øjnene, da Daphnie kyssede ham. Mon han kunne begynde at skubbe lidt yderligere til hende nu. Han lagde sine arme om hende, og placerede en enkelt hånd på hendes balle, og gav den et forsigtigt klem. 
Han brød langsomt deres kys, og skubbede hende en anelse væk fra sig, så han kunne placere en hånd på hendes bryst og klemme det blidt. Han lænede sig en anelse frem, og kyssede hende op ad halsen. Efterhånden som han kyssede sig vej op ad hendes hals, bevægede hans hånd sig fra hendes bryst, ned lver hendes mave og ned mod hendes underliv. Bevægelserne var langsomme og forsigtige, så hun ville have en chance for at stoppe ham, hvis hun ikke brød sig om det.