Krystallandet
Dragonflower 08.05.2019 08:47
Netrish tjekkede sin oppakning en sidste gang. Det havde været en anspændt rejse fra Opalslottet, til denne landevejskro ude midt i ingenting, der viste sig at være hjemmet for det barn Valkar havde frelst. Men nu var drengen hjemme, og det betød det var tid for Valkar og Netrish veje at skilles.Alt det praktiske var som det skulle være. Hun havde pakket både sin egen og Valkars tasker om, så ting var mere tilgængelige til når de ville rejse videre hvert for sig.
Langsomt lagde Netrish hoved mod hestens hals. Der var en del af hende der ønskede Valkar aldrig havde sagt noget. At hun kunne have levet i uvidenhed og bare elsket ham. Men hun viste det var en naiv tanke. Intet var så simpelt. Valkar havde fortalt om sin fortid, og med den de grusomheder han havde stået bag. Netrish kunne ikke andet end respektere hans ærlighed, men den ærlighed havde samtiddig afsløret, at han ikke var den mand hun havde troet. Han var ikke den helt hun havde hørt om som barn, men en mand der famlede igennem livet efter sin skæbne, efter et formål.. ligesom så mange andre.
Netrish løftede hoved og tog om hestens tøjler, som hun hørte døren ind til den lille stald gå. Tiden var inde.
You got what everybody gets. You got a lifetime.
