Fnuggie 18.04.2019 14:25
Xaphan havde det dårligt med tanken om at Kile skulle føre deres sag. Han havde være til et møde med oprøre og den sande dronning havde vist sig. Det var ikke tanken om at det hele nok skulle gå, men at Baldwin ikke havde nævnt noget irriteret ham. Han kunne godt have sendt et brev nu hvor han havde været væk så længe. Han var general og han havde bare forsvundet sådan uden videre. Der havde været kaos blandt ridderne og krigerne da ingen havde taget over for Baldwin. Det virkede som om ingen havde turde tage pladsen. Ordrene fra Kile blev delt ud til alle og en hver og de skulle håndhæves med hård hånd. Xaphan havde dog haft rigeligt at se til i sin stilling som afhøringsmester. Der havde været mange afhøringer det sidste stykke tid, og det havde ikke været et godt tegn. Selv det at skulle rejse rundt i verden for at skulle afhøre elverfolk havde ikke ligget højt på hans liste. Han troede jo det havde været den sande dronning der sad på tronen også selvom han mente noget var galt. Det havde også vist sig at være forkert.Den snorklede vej viste sit syn ind imod Dianthos mure. Han var et godt stykke til byen endnu, men han tvivlede på at han ville tilbage. Det var ikke det værd før at modstands bevægelsen satte sine spor og begyndte at invadere alt hvad der var at invadere. Nej det var bedre at være lidt væk fra byen. Hans sølvemblem sad på tøjet der udviste at han var ridder af lyset. Det mørke tøj sagde dog noget helt andet. Dog ændrede han aldrig på sit tøj, det var den han var. Rustningen han havde bar han stort set aldrig, der havde ikke været grund til det endnu. Han stoppede op på landevejen og lænede sig op af det nærmeste træ med hænderne over kors, og kiggede mod byen. Der var mindst et par timers gå gang endnu. Dog kunne han bare flyve der hen, men det ville bare resultere i at han kom hurtigere frem, hvilket han ikke ønskede på nuværende tidspunkt. Han vendte blikket op imod den skyfrie himmel og mumlede noget uforstående. Solen stod og bagte på ham, men han var lige glad. Det var langt over middag. Han lod en hånd bevæge sig ned imod sine knive han havde i hver sin side af hoften og klemte dem lidt. Det var måske på tide snart at få dem gjort skarpe.
