Krystallandet
Helli 06.01.2019 16:58
Dronningens redningsaktion havde taget meget energi fra Reina. At forsøge at heale underernæring var ikke rigtig en ting der var god at forsøge sig i. Folk havde i det tilfælde ikke behov for magi, mens nærmere mad og drikke. Ikke at det ikke kunne hjælpe bare en anelse, og Reina havde gjort hvad hun kunne, men det havde tæret på hende.Det betød også at hun faktisk formåede at få flere timers søvn, inden mareridtene begyndte at hive fat i hende, og vække hende. Sikkert langt før de fleste andre der var kommet med hende, men hun var vant til det. Hendes mave knurrede let, og det første hun valgte at gøre var at gå ud for at finde noget mad. Heldigvis var hjælpen på slottet venlig nok, og hun fik også lidt mad i sig, før at hun endnu engang var efterladt blot med sine tanker. Tanker om hvad der kunne være sket, mens også over at hun havde taget en chance med at tage hertil, når hun ikke engang havde kunne love at det var sikkert. Det virkede det til at det var, men det var stadig en lidt tung følelse hun havde i brystet på sig selv.
I stedet for at gå hen for at se om nogen af de andre i gruppen var vågne, valgte hun dog at gå tilbage til sit værelse. Bare for at have mulighed for at sidde med sine egne tanker og tænke over det næste træk. Hun blev dog hevet ud af disse tanker da en tjenestepige kom og bankede på døren, og sagde at Valkar havde bedt om hendes tilstedeværelse.
Der var vidst noget om at hun havde lovet ham en forklaring. Et lille smil løb over hendes læber, før at hun fulgte efter tjenestepigen op til Valkar, hvor tjenestepigen forsigtigt bankede på og nævnte at Reina var der.
Reina så træt ud, mere end hun havde gjort tilbage i Dianthos da de første gang mødte hinanden. Hendes tøj var stadig det samme som hun var troppet op i ved slottet. Mørke klæder der ikke passede sig på at være en præstinde af Isari, men det var hvad hun havde taget med, for at være sikker på at skjule sig i mørket. Dog var hendes vinger frie, og man kunne rigtig se hvor hvide de var nu når hun ikke gemte dem væk.
