Det var på netop dette tidspunkt, Venus besluttede sig for at gå en aftentur. Hun skulle alligevel op til kroen for at hente nogle småting og det kunne hun lige så godt gøre nu som i morgen. Hun stod uden for sit midlertidige hjem og fægtede lidt med en lille håndlygte, som hun havde svært ved at få ild i. "Åh for pokker da," mumlede hun en smule opgivende og knipsede til lygtens væge for syvende gang. "Så." Et tilfredst smil gled kort over hendes læber, før hun begav sig ud i aftenluften.
Nogen ville nok siger, at det ikke var sikkert for en pige som hende, eller for nogen andre for den sags skyld, at færdes alene på denne tid af døgnet på et sted som dette. Det var muligt, at hun burde være mere nervøs. At komme i kløerne på en slavehandler for en kort bemærkning, havde ikke været nogen rar oplevelse heller, og hun var da også blevet mere forsigtig. Men hun havde ingen intentioner om at lade sig skræmme væk. Hun havde altid færdedes alene i Hovedstaden, og det var muligt at hun var blevet smidt ud fra sit hjem der, men død og pine om det skulle ændre på resten af hendes gøren og laden.
Gaderne blev bredere og en anelse mere befærdede tættere på kroen. Venus lyttede efter, om nogen fulgte efter hende og gjorde sig umage for at se fremad. Der var andre årsager end høflighed til, at man ikke havde lyst til at støde ind i folk. Det ene øjeblik sagde man 'undskyld', det næste bandede og svovlede man over at have mistet sine penge. Selv havde hun lært sig et godt ordforråd af at høre folk råbe efter hende.
Men mens Venus opmærksomt så efter folk, glemte hun at se efter, hvor hun placerede sine fødder. Først snublede hun over nogle kasser ved en husvæg, så lettede hun fra jorden i et forgæves forsøg på at komme over dem uden at vælte, dernæst ramte hun skulderen ind i husmuren, som kasserne stod op ad, og til sidst endte hun på jorden med hænderne mod de nedslidte brosten. I det mindste var hun ikke landet fladt på næsen. Venus rejste hovedet og fik øje på den lille håndlygte. Den var stadig tændt men lå på siden lidt længere fremme. Venus satte fra med hænderne, for at komme op at stå, men hun fandt hurtigt ud af, at hendes ankel ikke ville samarbejde. "Argh!" kom det dæmpet fra hende, da det gav et jag. Den så heller ikke ud som om, den sad helt rigtigt. Venus skiftede vægten over på den anden fod og humpede med jævnlige smertesudbrud hen efter lygten. Så satte hun sig selv på en af kasserne og lygten ved siden af, mens hun prøvede at dreje lidt på foden med hænderne for at se, om noget var brækket.