Dandels

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 334 år

Højde / 180 cm

Panther 12.09.2018 23:09
Dandels var vred på Agarés. Det var endelig ved at blive så godt mellem dem (selvom Dandels ikke helt havde givet sit grønne lys overfor Agarés, der synes stadig at være helt fortabt i ham) indtil Dandels spottede den blodstænket sofa og lugten af en fremmed. Han havde ikke villet snakke med ham i et par dage nu og det havde egentlig gået fint med at ignorere ham, så han kunne få lov til at være vred (og ked af det) alene, men han havde besluttet sig for, at det ville han ikke finde sig i. Så i nat, ville han give igen, og få ham til at fortryde at han nogensinde gik til en anden end ham. 

Der var dog lige en hindring før natten. Agarés havde åbenbart sat musik på og spurgt efter Dandels, som havde trådt op i sit fine tøj - men han så bestemt ikke glad ud for at være i samme rum som ham lige i dette øjeblik, men han dukkede op. 
Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2970 år

Højde / 201 cm

Muri 13.09.2018 11:47
Agarés stod på sit værelse ovenpå, og var i gang med at sætte det sorte slips ordentligt. Det var sjældent han valgte at have slips på, fordi det irriterede ham utrolig meget hver gang, men i dag var anderledes. Han skulle se pæn ud for Dandels. Derfor var den hvide skjorte også knappet helt til, den lange sorte jakke var blevet skiftet ud med en kortere blazer, der kun gik til hofterne, de sorte bukser var de samme, han altid havde på, og skoene var blevet pudset. Døren til værelset var lukket, mens han gjorde sig klar, men han kunne høre violinen spille nedenunder. Tidligere på dagen havde han haft besøg, af en der havde lagt magi over violinen, så den ville spille indtil midnat, medmindre den blev afbrudt ved berøring.

Det sorte slips blev rettet til og kraven på skjorten blev foldet ud over, før han tog fat i den røde rose, der lå på natbordet og gik mod døren. Om Dandels var dukket op endnu vidste han ikke, men han kunne lige så godt stå klar i stuen når han gjorde. Skoene gav genlyd i gangen, som han traskede ned af trapperne og straks faldt hans blik på Dandels, der allerede stod i stuen. Han havde åbenbart brugt mere tid på at rette slipset til, end han troede. Med rolige skridt bevægede han sig mod ham og løftede hånden for at række den røde rose til ham. "Jeg har haft så travlt at vi ikke nåede ballet, så jeg mente at dette var på sin plads," forklarede han med et svagt smil, mens han trådte et skridt nærmere og førte en hånd igennem det lange sorte hår, for at fjerne det fra ansigtet. "Og så synes jeg det var for langt tid siden, vi havde lavet noget sammen." At Dandels bevidst havde ignoreret ham i et par dage var ikke gået op for ham, for han havde ikke haft meget tid til at tænke over det. Han havde til gengæld heller ikke haft tid til at smide den blodige og forrevet sofa ud, så den stod stadig i stuen.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae

Dandels

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 334 år

Højde / 180 cm

Panther 13.09.2018 13:20
Som Dandels stod og ventede, var han ikke helt sikker på om han egentlig havde lyst til det her. Han følte, at han gjorde sig selv umådelig mere til grin end han havde behov for, og som han skulle til at vende sig om for at gå op til sit værelse, stod Djævlen selv og spærrede for vejen. Dandels må have set temmelig overrasket ud i det blege, fregnede ansigt for han var pæn i tøjet, og det havde vel ikke helt gået op for ham endnu hvad han havde tænkt sig at gøre. Han havde gået ud fra at han skulle tage noget at sit flotte tøj på, det havde han fået besked på, men som han så rosen, var han ved at ligge brikkerne sammen... og han så bestemt ikke fornøjet ud. Hvad bildte han sig ind, at komme her og være charmerende når han var det overfor alle mulige andre også?

De hivde ører lagde sig raskt ned, som han kiggede på rosen og det var som om den visnede i hånden på ham, jo mere det måtte gå op for dæmonen at sekretæren havde ingen intentioner om at tage hans fordømte rose. Han lagde armene over kors, som han så væk, med et lille snøft han prøvede at beherske. "Du har haft t-travlt...," gentog han, mere trist end han havde håbet på. Han var så... skuffet, og han så væk fra ham, med endnu et snøft han prøvede at sælge som "ligeglad". Han var bestemt ikke ligeglad. Usikkerheden blev overrumplet af tristheden.

"Jeg beklager, min herre, men jeg h-har nogle ting jeg skal ordne. Arbejde. Jeg har også travlt, så jeg vil bede om forladelse," sagde han, han rodede rundt i ordene som han egentlig bare prøvede at flygte fra ham. Han ville ikke se ham lige nu, han kunne styre sin krop og det, den ville ud med: tårer og gråd, selvom det virkelig så ufattelig blødsødent og svagt. Han ville ikke vise ham mere svaghed, end han havde gjort. 
Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2970 år

Højde / 201 cm

Muri 13.09.2018 21:27
Agarés lagde hurtigt mærke til det ret overraskede udtryk i Dandels ansigt, men han børstede det af til at være overraskelse over, at han pludselig stod foran ham, som han vendte sig rundt. Hvor utilfreds Dandels egentlig så ud, forbigik ikke hans opmærksomhed og selvfølgelig undrede han sig over hvorfor han fik den attitude. Rosen blev ikke taget imod med det samme, men han holdt den oppe lidt endnu, for at afvente om han ville ændre mening. Det var ikke tilfældet. Hvis han ikke ville tage imod rosen, ville han ikke stå med den længere, så med et lettere opgivende suk, smed han rosen på sofabordet.

Det svage smil der var bredt over læberne, forsvandt langsomt mere og mere, som han hørte det første snøft. Dandels opførte sig anderledes end han plejede. Godt nok havde Agarés aldrig kunne komme helt tæt på ham, men han virkede rimelig afvisende, i forhold til hvordan han ellers var i hans nærvær. Smilet forsvandt helt, som han lyttede til hans ord og han trådte endnu et skridt tættere på ham, for at forhindre ham i at gå. "Arbejde kan vente." Han fik det til at lyde som en ordre, selvom det overhovedet ikke var ment sådan. "Hvad er der galt?" Han lød næsten helt bekymret. Hvis han brugte lidt tid på at tænke det hele igennem, ville han sikkert nok kunne se hvorfor Dandels var så trist, men denne aften var det første fritid han havde haft, efter sit første møde med Deavás og han havde ikke haft tid, til at tænke på noget som helst andet end arbejde. Den blodige sofa og lugten af en anden kunne ikke skjules, men det kunne vel betyde meget andet end det gjorde, så det faldt ham ikke ind, at Dandels udmærket godt vidste hvad det betød.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae

Dandels

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 334 år

Højde / 180 cm

Panther 13.09.2018 21:38
Der blev forfærdelig stille mellem de to individer som Agarés stod stadig med rosen, nærmest i et stædigt forsøg, men Dandels ville ikke have den, han ville ikke engang røre den, og ørerne lå stadig stødt ned langs hovedet, mens han glattede den hvide, lange kjole ud med et lille, usikkert host. Han ventede egentlig bare på at der var en åbning for ham så han kunne gå men det lignede ikke tilfældet, specielt ikke som Agarés nærmest stillede sig i vejen for ham.

De store, grå øjne kiggede på ham med en spænding, der hentydede til han var nervøs. Han ønskede ikke at gøre ham vred, men alligevel, alligevel var han selv så rasende at han kunne havde... Taget den rose og kastet den lige i hovedet på ham. "Nej, det kan ikke. Dit arbejde kunne ikke vente, så kan mit hellere ikke," han sagde, forbløffende resolut før han så ned, med et nervøs bid i læben. Hvis han ikke engang kunne holde lidt fri for hans skyld... Så kunne han hellere ikke.
"Det... Det er ligemeget...," han hviskede som han skjulte sig ansigt bag de lyse hænder. Han rystede sig fine hoved, så smykket om hornet raslede let.

"Du... Du har ikke engang gidet at... at spørge mig om hvordan jeg har haft det... men i stedet... I stedet har du ødelagt sofaen, som stinker af en fremmed, så... så... hvorfor skulle jeg fortælle dig det?" Det var en lang smøre, som krævede tid for ham at få ud. Hans mave snorrede sig sammen, samt med hans stemmelæber som blev helt svage og lyse. Han var så... inderlig vred og ked af det, at han knapt nok kunne få ordene ud. 


Og som stilheden lagde sig efter den mine, prøvede han at flygte sin vej ud af det ved at gå. 
Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2970 år

Højde / 201 cm

Muri 14.09.2018 21:11
Blikket han fast holdt mod Dandels var rimelig roligt, lige indtil han hørte hans ord, der ændrede blikket sig til ret uforstående. At blive vred var ikke hans første tanke, det ville det nok have været førhen, hvis han stadig kun så ham som hans sekretær og intet andet. Agarés var vokset op med altid at sætte arbejde først, så det var aldrig faldet ham ind at holde fri, medmindre der var en virkelig god grund. Han havde jo allerede holdt en hel dag fri for Dandels tidligere, det måtte være rigeligt. Han blev kort distraheret af det lettere raslende smykke, han var ikke vant til at ting raslede i nærheden af ham, men han fik hurtigt flyttet det forvirrede blik tilbage på Dandels.

Han åbnede munden for at sige noget, men han anede ikke hvad han skulle sige, og nåede ikke videre, før Dandels forklarede hvad der gik ham på. Han skævede mod sofaen, skar en lettere irriteret grimasse, for at han ikke havde haft tid til at smide den ud, havde nu givet ham et problem han ikke havde forventet. Han sukkede kort, og fulgte så Dandels med blikket, der var ved at gå. "Dandels, vent! Jeg er her jo nu, helt klar til at høre hvordan du har haft det." Han forsøgte at være charmerende, selvom han godt var klar over at den nok ikke kunne reddes lige nu, for Dandels var alt for følelsesmæssig påvirket. Han skulle også lige til at tage fat om hans håndled, for at stoppe ham i at gå men lod være, da han var sikker på at det kun ville gøre det værre. 

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae

Dandels

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 334 år

Højde / 180 cm

Panther 14.09.2018 23:46
Dandels blev blokeret i at gå som Agarés var lidt i vejen og prøvede at snakke sig ind til ham, men det lod ikke til at gøre den store forskel for enhjørningen, der rystede mut på hovedet. Han vidste ikke engang hvordan han skulle formulere ordene. "Men det var du ikke før," mumlede han, med en så ked stemme at det ville skære ethvert humant menneske i hjertet.

Han så væk fra ham som han krydsede sig armen og trådte et par skridt væk, for at komme på afstand på dæmonen. Han trak vejret, skælvende. "Jeg... Jeg troede du kunne lide mig," hviskede han, usikkert some ørerne stak lidt ud til siderne. "Men... Men... Du skaber ikke tid til at ses med mig og... og," han stammede, "du... du har været sammen med en anden... så...," hvad var det han prøvede at sige?
"Du... du løj," sagde han så endelig, som han sank en klump.
"Jeg troede på dig."
Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2970 år

Højde / 201 cm

Muri 16.09.2018 21:32
Agarés var fortsat lettere uforstående over for situationen, for han vidste ikke helt hvordan han skulle gøre det bedre. Han havde godt nok et talent for at formulere sig, men det kom helt an på hvilket emne der skulle tales om. Forretning, det kunne han finde ud af. Følelser, det kunne han ikke så godt finde ud af. Heller ikke selvom han egentlig havde følelser for den lille enhjørning, følelser han ikke helt kunne forklare, men det ændrede ikke på at de var der. Den kede stemme fra Dandels ville skære ethvert humant hjerte, men ikke Agarés'. Ikke at han var ligeglad, for det var han bestemt ikke, for til hans egen overraskelse, blev han selv lidt rørt over hans tone. Agarés' handlinger ville have såret enhver der havde den slags følelser for ham, men det var ikke sådan en verden han var vant til at leve i, og derfor havde han ikke skænket det en tanke, at Dandels ville blive så såret.

Som Dandels trådte et par skridt væk fra ham, trådte han straks et par skridt tættere på ham, for at følge efter. Fortsatte de i samme retning, ville Dandels ramme væggen med få skridt endnu. Det undrende blik blev holdt fast på ham, som han lyttede til de usammenhængende ord. Han rystede let på hovedet. "Dandels, jeg løj ikke for dig." Han trådte forsigtigt et skridt tættere på, som han hurtigt fik det forvirrede udtryk under kontrol og nu så helt rolig ud igen. "Jeg er ked af, at jeg var sammen med en anden. For at være helt ærlig, så ved jeg ikke så meget om hvordan man opfører sig, når man holder så meget af en, som jeg holder af dig." Der var ingen tvivl om at han forsøgte at fedte sig ind hos ham igen, men det betød ikke at det ikke var sandt, for det var det. Agarés var ikke typen der løj, det havde han aldrig været, måske fordi han levede strengt efter reglerne, for at få forretningen til at køre ordentligt. "Undskyld. Jeg lover at skabe tid til at se dig fra nu af," afsluttede han, med et glimt i øjet, som han løftede hånden let mod Dandels. Hvis han lod ham, ville han placere hånden let mod hans kind, men det mindste tegn til at han ikke ville, og Agarés ville trække hånden til sig igen.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae

Dandels

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 334 år

Højde / 180 cm

Panther 16.09.2018 23:22
Det var tydeligt at Dandels ikke var helt tryg ved han kom tættere på, så derfor bakkede han væk atter - for til sidst at ramme væggen og det gav et gip i den lille krop. Han følte sig lidt fanget, bogstaveligt talt mellem mand og mur, men også fordi han ønskede at flygte lige så meget som han ønskede at være tæt på manden. Han kunne jo godt lide ham, og derfor gjorde det ham så ondt at han skulle gøre så ledes. De hvide ører vippede let tilbage atter, som de grå, nedadvendte øjne kiggede på Agarés med tristhed.

Han lyttede til ham, med ørerne der bevidst vippede let frem og tilbage, og der kom et betuttet udtryk frem på det ellers milde ansigt, der for sekunder siden havde nuanceret i vredt og trist. "Du virker ikke særlig ked af det," bemærkede den bløde stemme, der var faldet lidt ned. Det virkede mest af alt som om han bare prøvede at... undskylde sig og komme videre, og det var tydeligt, at det ikke ligefrem var vejen frem. Han var ikke trygt ved det glimt i øjet som han fik, og på trods af han for et sekund lod sig læne ind mod det fine kærtegn, trak han sig atter, med en trækning ved mundvigene, usikkert.

Hvordan skulle han forklare ham det? Han vidste det jo hellere ikke. Han havde aldrig været sammen med nogen, aldrig kysset nogen, aldrig gjort noget, men... Men han havde en idé om det. Hvad han ønskede og hvad han håbede på at dæmonen kunne opfylde. Og så havde han læst mange bøger.

"Man... Hvis man kan lide nogen, så... Så er man altså ikke sammen med andre," mumlede han, med blikket slået ned. "Man tænker på dem hele tiden, og... Og ønsker kun at være sammen med dem, så meget, som man nu kan... Fordi de er det bedste man ved," sagde enhjørningen med en blidhed der var så øm at det nærmest gjorde en ondt. Det var sådan han havde det med Agarés: for det meste. Nu var han blevet en smule usikker på ham, og i det indre, ulmede der stadig en vrede mod ham, han ikke havde fået helt forløst.

Han så på ham, hvorefter han blot rystede på hovedet med et suk, en skjult skuffelse.
Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2970 år

Højde / 201 cm

Muri 17.09.2018 00:01
At Dandels ikke følte sig helt tryg, ved at Agarés rykkede sig tættere på kunne han straks se, men det var med fuldt overlæg, da han ikke ønskede at han skulle gå, før han i det mindste havde forsøgt sig ordentligt i at få det løst. Hvis det ikke kunne løses nu, ville han i det mindste mindske Dandels trang til at være ked, for det havde aldrig været meningen. Han smilede skævt over hans kommentar, skar en let grimasse og så en anelse misfornøjet ud. "At udtrykke en masse følelser, er ikke min stærke side. Men det ændrer ikke på, at jeg virkelig er ked af, at jeg har såret dig," forklarede han, som blikket blev vendt mod gulvet i et let suk. Han gjorde et ihærdigt forsøg, på at redde det hele lidt ud, men det var ikke en ting han havde beskæftiget sig med før, så han var godt klar over at hans forsøg, måske ikke var helt så godt som det kunne have været.

Agarés var en belæst mand, men det var næppe de bøger Dandels havde fået læst igennem, han havde brugt tid på, for han så intet formål med det. Han regnede jo ikke med at den slags følelser nogensinde skulle komme op. Det lettere akavede smil blev ændret til utrolig blidt, da hans lette berøring ikke blev afvist, men hånden blev trukket tilbage, så snart Dandels flyttede sig. Forklaringen på hvordan det hele fungerede.. Det gav vel mening, og Agarés ønskede at være sammen med ham så meget som muligt, men hvorfor man ikke var sammen med andre, kunne han ikke se meningen i. Det betød jo ikke at man holdt mindre af dem. Men hvis det sårede ham så meget, så var han villig til at leve efter den regel. Hans blik blev alvorligt, men bar stadig et glimt af blidhed over sig. "Jeg kan ikke ændre på hvad der er sket. Men jeg kan love at det aldrig sker igen, så det gør jeg." Han mente ikke at han behøvede at gøre noget ekstra, for at Dandels ville tro på ham, for han havde arbejdet for ham så længe, at han efterhånden vidste, at han aldrig brød et løfte. "For du er det bedste jeg ved," sagde han roligt, som han sendte ham et prøvende smil. "Og der er ikke dét, jeg ikke ville gøre for dig. Tilgiv mig?"

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae

Dandels

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 334 år

Højde / 180 cm

Panther 17.09.2018 00:36
Han så temmelig skeptisk på ham. Dandels var hellere ikke særlig smart på følelser - der var en grund til at han så sjældent snakkede til fremmede, eller i det hele taget forsøgte sig med bekendtskaber - det var ikke hans stærkeste side at aflæse andre. Men han kunne se at Agarés prøvede og... Det måtte han jo anerkende, han forsøgte, selvom forsøgene ikke helt mildnede ham op. Han sagde derfor ikke noget, som han løftede blikket, og øjnene var i hans retning, som han betragtede ham, en smule vurderende. Mente han det nu? Han så temmelig oprigtig ud, men man kunne aldrig vide.

Skeptikken var atter over ham over hans løfter. Han vidste godt at Agarés var en mand af ære, og han holdt sine løfter - han havde kendt dæmonen hele sit liv. Alligevel kunne han mærke tvivlen sno sig om ham, som han tog en dybere vejrtrækning. Han så imod det lille smil, og Dandels fik sig taget sammen til at trække lidt på læberne, men det blev ej til mere end det. "Mhm... Mhm... Okay så...," sagde han, som de ellers blege, spættede kinder blussede op i en rødmen, og han måtte se sig væk.

Som han havde fået sig modet, så han op igen. "Jeg... Jeg giver dig- os- en c-chance...," tilføjede han, lige så rød i hovedet som før. Han ville jo gerne. Han ville gerne have det lykkedes, selvom han var meget forsigtig og skeptisk med det meste der hændte sig mellem dem, og den fordømte sofa havde været et slag i maven for ham.
Ubevidst, hærgede tankerne om en passende straf til sådan en forbrydelse.

Han så imod rosen der var blevet efterladt mutters alene på bordet, og hans hænder fumlede med hinanden nervøst som han nikkede med hagen i retningen af den. "Den er flot," hviskede han nærmest, dog med et forsøgende, lille smil mens ørerne tittede frem fra deres skjul. Det var nok den flotteste, røde rose han havde længe set.
Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2970 år

Højde / 201 cm

Muri 17.09.2018 18:25
Agarés kunne ikke bebrejde Dandels for at være skeptisk, for selvom han ikke forstod de uskrevne regler om forhold, så gjorde Dandels, og det betød åbenbart meget for ham. Han havde svært ved at sætte sig ind i den mentalitet, men han ville ikke såre ham mere end han allerede havde gjort, så han var vel nødt til at indordne sig. Det var okay, for det ville ikke blive noget problem. Men han holdt forhåbningerne oppe, som han ventede på en afgørelse fra ham. Diskret fik han åndet lettet op over hans ord, for det betød at han kunne lægge undskyldningerne lidt på hylden igen, nu når han tydeligvis ikke var mester til at komme med dem, lige meget hvor meget han prøvede. "Det vil du ikke fortryde, det lover jeg," lød det roligt fra ham, som han nikkede let og smilede svagt over hans rødmen.

Blikket blev vendt mod rosen, der var blevet smidt på bordet. Han havde brugt en del tid på at finde den rose, kun for at finde den pæneste af dem alle og han havde været irriteret over, at han skulle bruge så lang tid på at finde en enkelt lille rose. Den var ment til Dandels og det var den eneste grund til, at han havde taget sig så god tid. Men rosen betød ingenting i forhold til Dandels følelser, derfor var dens mening blevet smidt væk, idet han hellere ville være der for ham. Der så ud til at være styr på det nu, mere eller mindre, så han greb let fat om rosens stilk og rakte den mod ham. "Vil du tage imod den nu? Bare som en start, selvom jeg nok skylder dig mere end en enkelt rose." En mundtlig undskyldning var ikke nok, han ville vise ham ordentligt, hvor meget han betød for ham. "Og jeg skal nok erstatte sofaen," sagde han kort efter, med et henkastet blik mod den ødelagte, blodige sofa. Om han så ikke havde ødelagt sofaen, var det nok på tide at skifte den ud alligevel.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae

Dandels

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 334 år

Højde / 180 cm

Panther 17.09.2018 19:58
Dandels prøvede virkelig ikke at se skeptisk ud, men det var tydeligt at hans ord stadig vakte en smule usikkerhed i ham. Han ville ikke fortryde det? Det var han ikke sikker på, men han ville give ham en chance, for han ville ham jo gerne. "O-okay," sagde han, stadig med ørerne tittede frem i et opmærksomt, uskyldigt blik. han prøvede så vidt muligt at gengælde det lille, svage smil som blev vendt til noget kejtet i stilheden.

Det var en meget flot, nej, smuk rose, det kunne han se nu som han rakte den frem mod ham, og de våde vipper som var blevet fugtige i hedens moment blev tørret, som han gned sit ene, grå øje. Han var lidt usikker, men valgte at tage imod den med begge sine hænder, snuse lidt til den. Den duftede godt. "Tak," sagde han dæmpet, men med et bredere smil. Han kunne godt lide den og det dulmede lidt på hans sårede følelser, selvom det var tydeligt at sofaen gjorde ham ondt at kigge på den. Han kunne slet ikke forstå at han kunne være sammen med andre, og endda lade beviset være frit fremme. Han valgte bare at se væk fra sofaen med et lille suk. "Det lyder godt. Den var også blevet gammel og slidt alligevel...," mumlede han, en smule mere trist end ønsket hvorefter han så på dæmonen med de blide øjne. Hans fingre pillede saligt ved den røde rose. 
Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2970 år

Højde / 201 cm

Muri 21.09.2018 15:23
Siden Agarés ikke vidste ret meget om romantiske forhold, kunne han sådan set heller ikke vide om han ville begå flere fejl, men han ville da gøre et ihærdigt forsøg. Nu vidste han i det mindste lidt mere, end han gjorde før og kunne derfor indordne sig efter det. Han var dog sikker på at flere fejl nok skulle komme, for han vidste ikke bedre, men det var ikke en bekymring han havde lige nu. Det eneste der betød noget lige nu, var at han som en start havde fået beroliget Dandels en smule.

Agarés lo let over hans kommentar. Sofaen var gammel og slidt, og når han nu vidste hvor ubehageligt et syn det var for ham, skulle den ikke have lov til at blive stående ret meget længere. Han trådte et par skridt tilbage, for at give Dandels lidt mere plads og ikke være tvunget til at stå op ad væggen længere. ”Jeg har fyldt bordet med frugt, hvis du vil spise med mig,” lød det roligt fra ham, som han gestikulerede mod køkkendøren. Det var sådan set løgn, for det var ikke ham der havde sørget for det, men en af hans slaver han havde sendt i byen, lige som sidste gang de skulle spise sammen. ”Men hvis du hellere vil undgå mig i aften, forstår jeg dig godt.” Han lænede sig let op ad sofaens ryglæn, for at give Dandels plads til at gå hen hvor han ville.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae

Dandels

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 334 år

Højde / 180 cm

Panther 21.09.2018 15:42
Hans letter blev ikke taget let. Som han lo, kiggede han på ham med de triste øjne. Forstod han slet ikke at han ikke synes det var godt? Det gjorde ham ked af det. Det var ikke spor morsomt, og stilheden der kom over dem sagde så meget mere, end Dandels nogensinde kunne udtrykke i ord, hvorefter han blot besluttede sig at kigge ned på rosen igen, pille ved den så heftigt at nogle af bladene røg af. Det lettede på trykket at han tog sig noget afstand til ham og han tog rosen op, lidt tættere på hans hjerte.

"Mhm...," han overvejede spørgsmålet let. Ville han det? Ja. Men han var ej sikker på ham, men nu havde han sagt at han ville give ham en chance, så... det ville han gøre. Han sank en klump, strøg nogle af de lyse lokker væk før han nikkede. "Mhm. Mhm, okay så," hviskede han nærmest sarte, som han hævede sit blik, mod hans øjne. Han tog et bitte skridt nærmere, på de klinkende hove. "Ellers...," han tog en vejrtrækning. "Ellers er det her jo et b-bal...," fortalte han. Han havde troet han ville lede ham op til dans. Det var i alt fald det han havde håbet på. 
Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2970 år

Højde / 201 cm

Muri 21.09.2018 17:43
De triste øjne der mødte hans blik, burde have givet ham en form for reaktion, men Agarés havde aldrig været typen til at føle sig dårlig tilpas over noget, heller ikke selvom han burde. Det lå vel til hans race? Men det betød ikke at han ikke kunne handle på det, så det ville han gøre. Men ikke før han havde hørt hvad Dandels havde at sige. Det havde helt klart været meningen at byde ham op til dans, ellers ville violinen ikke være blevet sat til at spille. Den lød stadig let i baggrunden. Men han havde lavet en stor bummert og såret ham utrolig meget, og derfor havde han holdt sig lidt på afstand. Nu hvor han selv nævnte det, var der mulighed for at fortsætte som han havde planlagt fra starten. Han kommenterede ikke på hvad der blev gjort ved rosen, for selvom han havde gjort sig umage med at finde den perfekte, var den ment til ham og derfor var det også hans valg, hvad der derefter skulle ske med den. "Hvis du har lyst, vil jeg meget gerne byde dig op til en dans," sagde han roligt og med et svagt nik. "Frugten kan sagtens vente."

Agarés rettede sig op og skulle til at række en hånd frem mod Dandels, men stoppede op, som han kort fik skævet mod sofaen han havde lænet sig op ad. "Vent..." Lød det kort fra ham, som han bevægede sig hen på siden af sofaen. Han placerede hænderne mod armlænet og skubbede til, indtil sofaen var blevet flyttet ud i gangen. På den måde fik han både fjernet det element, der ramte Dandels så hårdt og gjort ekstra plads på gulvet i stuen. Når han havde mere tid, skulle han nok få sofaen ud af huset, men indtil videre gik han tilbage til Dandels og rakte hånden frem mod ham med et blidt smil. "Vil du gøre mig den ære?"

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae

Dandels

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 334 år

Højde / 180 cm

Panther 21.09.2018 18:00
Han var ikke helt sikker på om han havde så meget lyst. Jo, han ville gerne, men så alligevel ikke helt, for han var stadig så frustreret følelsesmæssigt. Han besluttede sig derfor for at tie stille og ikke sige noget, men blot lave små gestusser i form af nik eller svage smil, anledt med vrik fra ørerne der viste stor interesse i modparten. Danse. Det var ikke så svært... Det var jo en form for kontakt, og det kunne han godt. De havde måske ikke danset før, men de havde været til fine arrangementer sammen før, men der havde Dandels ikke ligefrem været midtpunktet for Agarés opmærksomhed... Hvis han da nogensinde havde været det. Hvis han virkelig havde været vild med ham, så havde han skjult det godt, måske med årtier af skam og usikkerhed. Men det vidste Dandels ikke. Han vidste ikke rigtigt noget udover at han ønskede at give dem et forsøg og få ham til at elske ham, lige så meget som han elskede ham. Det var i alt fald det, som dæmonen havde sagt i sin tid.

Han kiggede på ham med bløde, nærmest forventningsfulde øjne som blev svært skuffede, i det dæmonen gik bort fra ham med blot et enkelt ord, men som han gik i gang med at fjerne den rædselsfulde sofa, få den væk fra hans sind, lysnede enhjørningen allerede op i flere grader, da luften i rummet føltes meget lettere, og han følte, at han kunne være her. At de kunne være her, sammen, uden indblanding fra en eller anden åndsvag sofa som bare gjorde ham skidt tilpas. Kinderne, der ellers var faldet til ro, blussede vældigt op igen som han stillede sig lige der, lige foran ham og rakte hånden frem - med et så blidt smil at han blev varm over det hele, og han var fristet til at holde sig for munden, der blev helt varm og rød. Hvordan kunne man ikke sige ja... til det?

Han lod et lille nik komme over det fine ansigt, hvorefter han spredte et smil - stadig svagt, men det var der. "Okay så," svarede han, så sart og fint hvorefter hans hånd kom frem, der passede yderligere til den fine beskrivelse. Hans hånd var lige så fin, hvid som kjolen, dog med ingen ringe på. "Jeg... Jeg er ikke så god til at danse," følte han sig nødsaget til at sige. Sjældent havde han gjort det, og han kunne mærke nervøsiteten brede sig som en stivelse, der gjorde hans ben lamme. 




Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2970 år

Højde / 201 cm

Muri 21.09.2018 23:57
Man kunne ikke ligefrem sige, at Dandels havde været midtpunkt for Agarés i fortiden. Det var først for nylig, at han havde indrømmet overfor sig selv, at han faktisk havde følelser for den lille, uskyldige enhjørning. De fine arrangementer de før havde været til, havde han brugt på at skaffe sig flere kunder til banken, eller på at opretholde det rygte han havde fået på sig. Det betød desværre at Dandels ikke havde været øverst på listen, men havde Agarés vidst, at hans følelser blev gengældt, bare det mindste, havde han måske lagt lidt mere fokus over på sin kære lille sekretær. Nu var det anderledes. Han skulle nok få vist ham, hvor meget han betød, lige meget hvad der skulle til. Nej, ikke hvor meget han betød.. Han skulle vise ham, hvor meget han elskede ham. Også selvom han ikke rigtig vidste hvad der skulle til, men det måtte han vel anstrenge sig for at finde ud af.

Med et blidere tag end noget andet, tog han hans hånd og førte den op, så han kunne placere den mod hans skulder, inden han slap igen. Samtidig trådte han et skridt tættere på, men kun tæt nok til, at de kunne nå hinanden uden problemer. Han holdt med vilje en smule afstand. Det var ikke nødvendigt at være tættere, og skulle de være tættere end det, ville han lade det være op til Dandels at tage det valg. Han placerede selv en hånd mod hans talje. Med den anden greb han forsigtigt ud efter hans frie hånd, og flettede forsøgende sine fingre ind i hans. "Det er okay. Det behøver ikke at være perfekt. Medmindre du gerne vil lære det?" Spurgte han roligt. Det kom vel ikke som en overraskelse, at Agarés kunne danse. Han havde trods alt været til utallige bal efterhånden, og de krævede altid en dans eller flere med diverse kunder.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae

Dandels

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 334 år

Højde / 180 cm

Panther 22.09.2018 00:14
Han lod ham føre ham - og dette lille samspil var vel en metafor for hele deres forhold, kunne man vel sige. Dandels stolede virkelig på Agarés, også selvom tilliden var blevet brudt, så vidste han, at han inderst inde stolede på ham - eller, gerne ville stole på ham. Så derfor, lod han ham føre ham, og hans hånd lagde sig på hans skulder, blidt. Det var lidt skræmmende, men også dejligt hvordan dæmonen tog et skridt tættere på og de stod nu tættere på hinanden, end de havde gjort før, i alt fald i et romantisk perspektiv, og dette var ikke engang så tæt, at han kunne mærke hans krop, men kun gisninger af den, men det var måske også nok i denne sammenhæng.

Han tog vejret ind, som han kunne mærke hans hånd med hans talje, hvordan Agarés hånd søgte hans og forsøgte at binde dem sammen, som Dandels tillod, dog med et usikkert smil på læberne da han ikke rigtigt vidste hvad han forventede af ham. Dandels var sikkert en forfærdelig dansepartner, og en endnu værre elsker. Han havde ikke rigtigt været tæt med nogen... Ikke sådan her. Han havde aldrig turde, og det var derfor lidt overvældende. Nej, den eneste form for nærkontakt han havde oplevet var de mennesker, han fik fingrene i, i deres værste mareridt. "Jeg... Det vil jeg gerne...," svarede han, med øjnene der kort søgte væk for at få lidt rum, inden de mødte hans igen. "Men... Men ikke nu... Jeg vil bare gerne... danse med... med dig," fik han fremstammet, med et forsøgende lille smil.



Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2970 år

Højde / 201 cm

Muri 22.09.2018 02:05
Agarés var klar over at den tillid, der tidligere havde fyldt utrolig meget mellem dem, var blevet knækket og havde lagt sig som mindre brudstykker af smadret glas over hele den blodige sofa. Der var ingen tvivl om hvis skyld det var, og det vidste han. Derfor pressede han ikke på med noget som helst, alle berøringer var blidere end blide, og kunne stoppes uden kræfter, hvis det var dét, han ønskede. Han havde ingen intentioner om at tvinge Dandels til noget, alt der skete skulle være på hans præmisser. På den måde kunne Agarés vel umuligt gøre noget forkert. Derimod kunne han vel sagtens komme med mindre hints, til hvor det hele skulle føre hen, og derfor fik han forsigtigt flettet sine fingre ind i hans. Der var ingen lumske bagtanker med noget af det han gjorde, hans eneste formål var at få ham til at føle sig tryg, nu hvor Agarés ubevidst havde ødelagt en del. Brudstykkerne af tillid kunne han samle op igen, hvis han gjorde et ordentligt forsøg, spørgsmålet var mere om han ville kunne sætte dem sammen og derefter skjule revnerne.

Han nikkede let over hans svar, som han sendte ham et blidt smil, og et lige så blidt blik i de blå øjne. "Okay," svarede han roligt. Der behøvede langt fra at være noget finere over dansen, for det eneste der betød noget, var at de kunne være tæt. Derfor lod Agarés det være simpelt, som han tog nogle lette skridt fra side til side, og elegant førte Dandels rundt i en mindre cirkel i stuen, i takt til den beroligende violin der spillede i baggrunden. "Fortæl mig hvad jeg skal gøre, for at få dig til at se på mig, som du gjorde før." Han lød kontrolleret i sine ord, men jo længere han kom ind i sætningen, jo mere bankede hans hjerte. Dandels usikkerhed overfor Agarés var tydelig og det gjorde ham.. Ikke utilpas, men måske alligevel lidt. For han havde aldrig haft ønsket om, at ødelægge noget og det betød noget for ham, hvordan ham han elskede så ham.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Tatti, jack
Lige nu: 2 | I dag: 8