Det virkede ikke til der var nogle hjemme endnu, hvad var det nu herren... Fuego... lavede, noget med krystaller.
Forsigtigt trådte Corrine ind i stalden, der var ingen hest. Det var noget med den var vild med æbler.
Corrine fandt en skammel og sætte sig lidt foroverbøjet og lod sine vinger omslutte sig selv. Trods hunnikke var vild med dem og rigtig vidste helt hvordan hun skulle bruge dem, så kunne hun lige bevæge dem omkring sig og det gav lidt trykhed at de omfavnede hende.
Hvad ville hun entelig her? Fuego måtte græmmes ved synet af hvad hun var blevet til. Heldigvis var hendes ansigt og overkrop skånet for fjer, det var hendes arme, hår og så tvinger hendes nye fjergunst besad... hendes nu gule øjne hvilede forsigtigt i gulvet, han ville sikkert sende hende væk før hun nåede at forklare.
Krystallandet

