Sted: Nordens samlepunkt
Tid: Forår
Vejr: Snefyldt og blæsende. Isende koldt.

Rejsen var lang. Rejsen var hård. Rejsen var ensom.
Baldwin vidste godt hvad det var for en rute han havde valgt. Presset der lå på hans skuldre, og pressede ham længere ned. Tanken om ordenens ødelæggelse. Tanken om Leoric der fedtede sig på tronen, mens han fik sine undersåtter til at udføre utilgiveligt arbejde. Sneen faldte arrigt ned fra himlen, som vinden tudede imellem bjergene. Han var på vej længere mod nord. Han frøs ind til kernen af sin krop, selvom hans fjer pustede sig op for at beskytte kroppen. Hans rejse var egentlig ikke lang hvad angik længde, men føltes så tung. Dværgenes rige var på hans side. Godric havde lagt sin lid til ham. Placeret en sten mere på de bredde, stærke skuldre at bære. Nu var turen kommet til Nordens hårde, vindbidte folk. Jarlen af Norden havde ladet ham komme. Ladet ham vise og fortælle hvordan landet lå. Hvordan det forhåbentlig kunne ændre sig.

Varmen var velkommen som han endelig kunne komme i ly. Fjerenes spids udvidste tegn på frost, kroppen dirrede svagt, uvant hvad kulde angik, trods den varme beklædning. Men Baldwins blik var fast. De stærke ørneøjne udvidste præcis den person han var. En mand af ære, men også en udmyg mand. Hans plads var høj i samfundet, men ikke uden en pris.

Han havde stået foran Jarlen og hans følge. De mange klaner i Nord, der alle havde vejet hans ord på godt og ondt. Set fordele og ulemper. Hvorfor skulle de blande sig ind i deres krig? Små sommerbørn der legede krig med hinanden, og ikke tog ansvaret. En orden som holdte sin opmærksomhed i syden. Hvorfor bringe denne ødelæggelse mod Nord. Baldwin fortalte hvad han turde med så mange øre der lyttede, og gav dem noget der fik mumlen til at sprede sig. Han gav dem den frihed de ønskede. Lovede dem at han ville kæmpe til sidste bloddråbe i kroppen, for at de fik hvad de altid havde ønsket sig. At løsrive sig fra kronens styre. Blive et selstændigt land. Men han ønskede at holde alliancen. Holde et samarbejde. At de skulle forene landet, uden at splitte det op i flere dele.

Timerne trak sig ud. Spørgsmål blev besvaret og scenarier blev vendt. Men til sidst kunne Baldwin række ud og mærke Jarlens faste tag i sin. En håndtryk der afgav et løfte. Bandt en alliance mellem ham og Norden. Præcis hvad han var kommet efter, men Baldwin var stadig sorgmodig. Alliancerne var med ham. Han vidste at han var bindepunktet. Ikke deres dronning som det retteligt burde være. Han følte han tog hendes magt. Skabte sin egen op, og tog styrret trods det aldrig havde været hans hensigt at styre landet. Hvor ville han ønske at hun snart vendte tilbage til at være den person han inderst inde vidste hun var.