Han havde efterhånden brug for at skulle have et sted at sove og han havde bestemt ikke tænkt sig, at sove i gaderne i Tusmørkedalen, men han vidste da også at dette sted ikke just var kendt for venlige mennesker, men alligevel tog han chancen. Han red gennem gaderne i forsøg på at finde et sted hesten kunne overnatte, eftersom han ikke just kunne have den på kroen, men om han kunne stole på personen der opstaldede hestene, sikkert ikke.. Som han fik betalt for hesten og kom af sted kunne han nærmest mærke, hvordan stedet tyngede ned på en, omsvøbte en i dets spind. Atmosfæren på dette sted var nok til man altid ville være på vagt, for hvad end der måtte gemme sig ude i mørket. Med et optimistisk sind gik han mod kroen. Han havde allerede en svag buzz på, men han kunne normalt ikke sove før han havde fået en del indenbords og det var det han var her for.

Som han kom ind på kroen så han sig omkring, bemærkede de mange dømmende blikke, men alligevel gik han mod baren og bestilte ”Mjød tak” sagde han med et skævt smil på læberne. Selv bartenderen var skummel og virkede som et skævt individ i denne verden. Han var så småt begyndt at lukke ned for den optimistiske side og oven i det, var folk ret så dømmende overfor ham, på trods af han ikke havde været her før. Han fik sit mjød men stivnede da, da han mærkede noget der prikkede mod hans ryg. Han så sig svagt over skulderen og så ansigtet af en kvinde ”Giv mig alt du har på dig af værdi og jeg lader dig gå levende” hvislede hun. Det undrede ham at der ikke var nogle der gjorde noget udover nærmest at vente på hans næste træk. Hurtigt greb han kvindens arm og svingede hende over bardisken og forventede dog ikke slaget mod kæben. Han sundede sig kort inden han trak sværdet og holdt det ud fra sig ”Stop nu... Jeg er her ikke for at slås.. Jeg vil bare have noget og drikke og så få et værelse for natten” sagde han og bemærkede kvinden var kommet på benene igen og kastede med et kniven mod Matthew's mave og han var ikke hurtig nok til at flytte sig og den satte sig fast. Han sank sammen på gulvet under sig og så op som han fik hælen af en sko direkte i ansigtet og det var det sidste han huskede inden alt blev sort.

Tøjet - Hendes Tøj


Kluden blev vredet blidt rundt, før den forsigtigt blev lagt hen over den fremmede mands pande. Forbinding var rundt om maven af ham og der lå en bunke forbinding hen over hvor såret havde været. En healer havde været forbi og healet det så godt han kunne, men han havde dog ikke kunnet heale det fuldstændig sammen, men nok til at det ikke ville være dødsens farligt mere. De gule øjne, så blidt på manden der lå i den seng, hun havde brugt den sidste uge i. Hun så bekymret på ham og gik derefter hen og åbnede vinduet en lille smule, så hans krop kunne køle svagt ned, men dog heller ikke for meget. Hun gik derefter hen og tog et glas vand, før hun stillede sig nær vinduet, afventende på at høre ham give en lille lyd fra sig. Det lange sne hvide hår lå glat ned af hendes skuldre og hendes blod duftede en smule kraftigere end normalt, eftersom hun havde fået sit adrenalin op at pumpe, dengang hun havde opdaget ham nede i kroen, læggende med en kniv i sig, efter et ordentligt spetakle havde kunnet høres.

Hun anede ikke hvorfor eller hvem denne mand var, men hun havde været hurtig til at gribe ind og få skaffet hjælp, samt også hjælp til at få ham båret op og havde været igang med at stoppe blødningen, så godt hun kunne og havde ventet med at fjerne kniven, til en healer kom forbi, men fordi healeren var uerfaren, havde han kun kunnet heale ham til et hvis punkt, hvor Skylin havde syet ham, det sidste stykke, så han havde 6 syninger, langs riften fra kniven, der havde været i ham. Kniven lå i en skål med vand i, samt der stod en flaske med ren alkohol ved siden af, rigtig skrap og specielt ikke en man skulle begynde at drikke af, eftersom hun havde brugt det til at rense sine hænder, samt nål og tråd. Hun så bekymret mod manden og stillede blidt glasset fra sig, før hun satte sig i stolen ved siden af ham og betragtede hans ansigt en smule, inden hun rakte sin hånd frem, for at tag fat om kluden på hans pande, så hun kunne afkøle den lidt igen. Hætten var trukket ned, så det lange sne hvide hår var tydeligt, samt de porcelæns hvide hænder, berørte forsigtigt kluden og strøg en hårlok af hans, væk fra hans ansigt. Han var nu en meget flot mand.. dog stank han en del af alkohol, ud over det hun havde brugt, for at rense hans sår. 

Matthew begyndte svagt at bevæge sig, mumlede nogle få ord og forsøgte at sætte sig op med et ryk, men faldt hurtigt tilbage i sengen og skar tænder "Ugh..." mumlede han og satte hånden til maven og bemærkede at der var forbinding omkring ham og det gjorde ondt som en i helvede. Han så til den ene side og bemærkede kvinden ved hans side " Tak" sagde han nærmest ud af ingenting. I teorien anede han ikke om det var hende der havde hjulpet ham, eller om det var andre, men eftersom det var hende der befandt sig på værelset, gik han ud fra det var hende der havde lappet ham sammen. Han så på kluden der lagde i hans skød og rakte ned efter den og lagde den mod sin panderne var en rar følelse, da den var ret kølig i forhold til hans egen, nærmest brændende hud. Det var sikkert grundet han havde taget den kniv til hovedet. Han vidste næsten ikke hvad han skulle sige til denne kvinde, for sidst en kvinde reddede hans liv, var det hans kone, hvilket var derfor han ikke vidste hvordan han skulle reagere på denne kvinde for hun var tydeligvis ikke hans ekskone og lignede heller ikke, men hvem var hun så?

Langsomt forsøgte han at sætte sig op og sendte hende et skævt smil " Ja ja, jeg ved det var dumt.... Men nu ved jeg da at jeg ikke skal ligge mig ud med folk i Tusmørkedalen " sagde han og kløede sig kort i nakken. På en måde virkede hun for fin til at være her, så barsk og uretfærdigt et sted som denne dal, hun lignede mere end der holdt til i hovedstaden, men hvad vidste han om det... Ikke en skid. Måske var han bare heldig at hun tilfældigvis overnattene her og hørte tumulten nede i krostuen og havde slået til.

Da manden begyndte at mumle nogle ord, så hun undrende på ham, inden han pludselig prøvede at sætte sig op med et ryk. " Nej! ". Hun skubbede blidt på hans bryst, for at få ham til at lægge sig ned, hvor hun så ham skære sine tænder kort, inden han mumlede og satte en hånd til hans mave. " Det var så lidt, dog skal du forholde dig i ro.. healeren kunne ikke heale det fuldstændig.. ". Da han så småt prøvede at sætte sig op igen, sukkede hun en smule og sagde " Fint kom her.. ". Hun prøvede blidt at hjælpe ham en lille smule op at sidde, dog ikke for meget. Hun lagde puder bag hans ryg, så han kunne halvt lægge og sidde, inden hun lod de gule øjne se blidt på ham. Et lille smil gled frem, før hun gik hen til vinduet og åbnede det en lille smule mere, så han kunne mærke det afkølende aftens vind, der kom udefra. " De kan være ret så barske, vis man har penge ". Hun så forsigtigt mod manden.

Hun havde godt og vel været der i en uge nu. I starten havde hun følt sig lettere bange, men hun tænkte at grunden til folk ikke rigtig gjorde hende noget, måtte være de lidt spidsere hjørnetænder og så også den måde hun duftede. Hun duftede speciel for alle. Hendes blod kunne duftes normalt på flere meteres afstand.. og ændrede sig altid efter ejerens fortrukne duft.. og smag, vis man smagte på det. Hun gik hen til stolen og satte sig til rette i den, i det hun så mod ham, før hun spurgte " Hvad skete der..? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun sad og betragtede ham en smule. Måske var han en kriger?... soldat.. han lignede ikke blot en normal civil.. men så igen, burde han så ikke kunne ha gjort noget?, for at undgå hans skade..?. Hun lod tankerne overtage for en kort stund, inden hun syntes at komme lidt til sig selv igen. " Mit navn er Skylin, men du kan blot kalde mig Sky ". Hun tænkte at det mindste hun kunne gør, var at give ham sit navn. " Dog dit sår er syet, men du nød til at forholde dig i ro i nogle timer, ellers vil det ende med at springe op.. ".

Som kvinden ud af et nærmest råbte af ham og trykkede ham ned, så han på hende med et ret overrasket blik, men gjorde alligevel hvad hun sagde. Det var derfor det gjorde så ondt at prøve at sætte sig op, healeren havde ikke kunne lukke såret fuldkommen og derfor havde han stadig disse intense smerter. Som hun hjalp ham med at komme ordentligt op at sidde, smilede han. Han var ikke vandt til sådan en behandling, men det var bestemt ikke fordi han klagede! På ingen måder, denne kvinde skyldte han sit liv, for hun havde reddet ham og sørget for han var kommet i en seng.. Dog måtte hun have fået hjælp med at slæbe ham.. Ellers var hun umådeligt stærk. Han så efter hende som hun gik over for at åbne vinduet og lod den kølige aften vind komme ind. Det var rart, følelsen af den kolde vind mod hans hud. Han nikkede ganske kort ”Det siger du ikke” sagde han og grinede ganske kort, men det gjorde ondt da det gik i maven på ham og fik ham til at skære tænder.

Han sukkede ”Jeg bestilte mjød.. En kvinde kom op bag mig og holdt en kniv til min ryg, i det resultat af jeg svang hende over skulderen, over bardisken og så faldt hun til gulvet.. En kamp bryder ud og eh, jeg mærker bare en kniv i maven og nu dette” sagde han stille og tog sig til såret. For helvede det gjorde ondt og det var tydeligt at se på ham, for af og til skar han stadig tænder, i forsøg på at ligge en dæmper på smerterne. Som hun præsenterede sig selv smilede han ”Et smukt navn til en smuk kvinde.. Mit navn er Matthew, du kan kalde mig Matt” sagde han og nikkede kort over hendes følgende ord om han skulle forholde sig i ro. Han kendte godt til farerne bag et nysyet sår og havde været dum nok til at bevæge sig lige efter, hvilket han fortrød MEGET! Så denne gang ville han faktisk tage sig sammen og lytte til Sky's ord.

Hun sad på stolen ved hans side og lyttede opmærksomt med, til det han fortalte hende. Hvordan hele episoden var sket. Hun så lettere chokeret på ham og tog sig kort til munden med sin hånd samt fingre strukket ud, i det hun fjernede hånden og sagde " Det lyder forfærdeligt! ". Hun havde været her før, samt folk havde det med at holde sig til sig selv, samt hun havde heller ikke noget på, der så ud til at være af særlig stor værdi, og heller ikke med normalt, så derfor var der ingen der havde udset sig hende som offer.

De gyldne øjne, fik et bekymret blik over sig, da det var han tog sig til såret og forsigtigt rakte hun frem og placerede blidt sin hånd hvor det var, i det hun så alvorligt på ham, før hun sagde med den blide klang. " Sig endelig til vis der noget jeg kan gør. Ellers vil jeg hjælpe alt jeg kan, indtil du selv kan tag over engang ". Da han smilede og sagde at hun havde et smukt navn, smilede hun tilbage og svarede " Tusind tak " inden hun hørte ham præsenterer sig selv. " Matthew. Sikke et mandigt navn ". Hun gav et kort lille grin fra sig og nikkede, inden hun svarede " Okay Matt. Dog prøv så godt du nu kan, at forholde dig i ro, så såret ikke springer op ".

Hun rejste sig op, i det hun gik hen og tog en flaske rom, før hun gik hen til ham og blidt satte den på bordet ved hans side, samt tog et glas til ham og hælde op, i det hun rakte ham det og svarede " Drik lidt, det vil tag toppen af smerten, for en stund ". Hun så derefter mod hvor forbindingerne var. Hun prøvede at lade vær med at vise sin bekymring, eftersom han jo havde givet et ordentligt ryk fra sig. " Sig til vis du føler meget varme omkring såret, eller får en våd følelse.. ". Hun skulle også snart ha det skiftet igen, sådan så hun var sikker på, at blodet ikke ville størkne med syningerne, så det også kunne ånde. " Så Matt, hvad laver du her helt alene? ".

Han trak svagt på skuldrene ”Jeg er desværre så vandt til at blive overfaldet” sagde han og sukkede svagt opgivende. Det var ikke engang fordi han havde noget på sig der havde stor værdi, tvært imod, så havde han som regel kun det med sig han havde brug for, resten havde han gemt et sted I vildnisset, for så var han næsten sikker på der ikke var nogle der fandt det der havde mest betydning. Det der havde mest værdi var sikkert alligevel hans hest som stod påstaldet et eller andet sted. Om det var et sikkert valg? Sikkert ikke, men alligevel prøvede han.

Matthew mærkede hvordan hun placerede hånden på såret og han stivnede næsten. Ikke fordi det gjorde ondt, men på en eller anden syg måde var det... Rart? Han  sukkede lavt og så på hende ”Jeg ved ikke om der er så meget at gøre desværre.. Jeg skal bare have tid til at hele tror jeg..” sagde han med et blidt smil på læberne, forsikrende om der ikke var andet man kunne gøre, men mindre man kunne finde en der kunne heale såret fuldkommen og det var sikkert svært omkring denne tid. Han grinede ganske kort ”Det er du nok.. Den første der siger” sagde han i hentydning til hun syntes hans navn var mandeligt. Svagt nikkede han til hende ”Javel ” sagde han drillende og grinte kort igen.

Han så efter hende som hun gik over efter en flaske rom. Kvinden havde i det mindste smag for alkohol. Han tog med et smil imod glasset ”Tak Skylin..” sagde han og kunne tydeligt se bekymringen malet på hendes ansigt i et tykt lag ”Hey... Tag det roligt.. Jeg dør ikke bare sådan, der er flere der har forsøgt.. Men jeg er her stadig. Du skal ikke bekymre dig så meget” sagde han med et smil på læberne inden han tømte glasset med rom. Som hun igen talte trak han svagt på skuldrene ”Lever livet på landevejen.. Så skulle have et sted at sove i nat, men ser ud til det var det forkerte sted at søge ly.. Og så alligevel ikke.. For du er her” sagde han med et kækt smil på læberne ”Men hvad med dig Skylin? En kvinde af din kaliber... Hvad vil du et sted som dette?” spurgte han og så på hende med et hævet øjenbryn.

Hun hævede det ene bryn en smule, da han svarede, at han var vand til at blive overfaldet. " Sikke en forfærdelig ting, at ha vænnet sig til ". Hun lagde mærke til den måde han reagerede, da hun placerede sin hånd blidt over det halv åbne sår, der var blevet syet, til det bedste hun nu kunne og havde lært igennem sin levetid. Den smalle hånd, der var så meget mindre end hans krop, gled blidt væk fra såret og et betryggende smil gled over de fyldige læber af Skylin´s, mens de blide blik hvilede på Matthew. Da hun rakte ham glasset, havde hun nær tabt det, da han sagde hendes navn. Det var egentlig sjældent hun havde hørt folk kalde hende hele hendes navn, dog et smil formede sig kort over hendes læber, et smil af glæde og varme, som mindes hun et rigtig godt minde.

Hun tog selv et glas og hælde lidt rom op, inden hun tog en tår og så forsigtigt mod ham, da det var han snakkede til hende. " Det betryggende at vide, at du er holdbar og ikke så skrøbelig, som du ser ud lige nu ". Hun blinkede drilsk til ham og gav et lille grin fra sig, under læberne, før hun tog endnu en tår af sin rom og lyttede til hans forklaring omkring at han levede livet på landevejen og at han skulle ha et sted at sove, men at det havde været det forkerte sted, indtil nu. " Takker ". Hun gav et kort buk med hovedet fra sig og grinte en smule, i det hun tog en tår til, før hun hælde lidt op i hans glas igen, inden hun svarede ham.

" Jeg en rejsende kan man vel kalde det. Jeg har ikke rigtig et hjem, ikke endnu i hvertfald ". Hun smilede blidt, før den blide stemme endnu engang brød stilheden. " Hvad der bringer mig her til, er vel ren nysgerrighed og eventyrlyst. Jeg dømmer sjældent steder eller folk, før det har vist en grund til dom ". Hun så forsigtigt på Matthew, inden hun så ned mod forbindingen, inden hun svarede " Her er smukt på sin helt egen måde ". Øjnene gled fra ham til vinduet. " Men jeg vil dog indrømme, at efter i aftes.. så jeg måske lidt forsigtigt af mig fremover ". Hun så mod Matthew med de guld farvede øjne, før hun tog den sidste tår af rommet fra sit glas.

Matthew trak svagt på skuldrene. Bevares det var ikke hver gang han var fremmede steder at ting som disse skete, men han endte altid med der var en eller anden der skulle spille smart. Han så på hende med et smil " Altså bevares.. Det er da ikke hver eneste gang jeg er fremmede steder, at jeg bliver overfaldet" sagde han og små grinte, men blev hurtigt brudt af smerten af hans grinte, der trak lidt i såret. Han skar kort ansigt og kunne ikke lade være med at smile over hun hældte et glas rom op og drak af det. Det var yderst sjældent han stødte på kvinder der drak rom... specielt i ren form.

Kort fnøs Matthew " Bevares så er jeg lidt som en nyfødt nu, men det skal nok vende tilbage" sagde han med et kækt smil på læberne. Han vidste godt der kom til at gå noget tid før såret var ordentligt helet, men det var uden tvivl værd at vente i stedet for at overanstrenge sig og såret skulle syes igen. Matthew's blik faldt på hans eget glas, som nu blev fyldt op med rom igen. Et skævt smil kom til syne på hans læber og han rakte ud efter glasset og tog en tår.

Matthew hævede det ene øjenbryn da hun talte. En kvinde som hende der var rejsende? Han nikkede " Jeg er normalt heller ikke en af dem der dømmer... Men denne kro, værtshus... kommer jeg ikke og besøger igen, det er sikkert " sagde han med et skævt smil på læberne. Matthew havde ikke just større interesse i at blive dolket ned endnu engang... Et smil kom da hun sagde hun ville passe mere på " Nok en god idé... " sagde han og tog selv endnu en tår af sin rom.

//Afsluttet//