Éir Ó Coileáin

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 21.04.2018 12:17
Den første uge var fløjet forbi hurtigere end Éir havde forestillet sig muligt. Han havde vasket, skiftet, passet og plejet alt hvad Dhalia havde ment han kunne håndtere, samt alt hvad Kit fandt for ubehageligt til at gøre. Den unge kvinde havde nydt godt af at der var kommet fersk kød ind i helbredelseshuset - Éir følte sig til tider mere som en slave end som en lærling. På trods af det brændte der stadig en indre ild i ham. Ligegyldigt hvor ubehageligt det blev - måske endda netop fordi det var ubehageligt - var fornemmelsen af at hjælpe til alt hvad han havde brug for, for at holde sig kørende.
Ivrig for at lære mere, havde han fundet en bog om anatomi i bygningens beskedne bibliotek. På trods af at han aldrig havde været god med det skrevne ord, havde han sat sig i køkkenet og var begyndt at tygge sig igennem det akademiske værk. Han ville nå lidt læsning inden aftensmaden blev serveret.

Det var netop hvor man kunne finde ham, ansigtet plastret bravt på første side. Han snorkede let som drømme om anatomiske korrekte monstre jagede ham igennem en skov af komisk ukorrekte skitser. Maden var blevet stillet frem, den sædvanlige praktiske anretning man kunne spise når man havde tid til det, og Kit havde fundet sig en plads for enden af bordet, hvor hun spiste stille mens hun læste i sin egen bog. Intet lod til at vække den sovende dreng.
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dhalia trådte ind i køkkenet, men stoppede op i døren da hun så Éir ligge og sove indover bogen på bordet. Hun sukkede en anelse opgivende og så over på Kit, det lurede opover kanten af sin bog. Kit skævede lidt til Éir, og måtte bide sig i læben for ikke at fnise.

Dhalia rystede blot på hoved og gik over for at gribe sig noget mad "Du ved han har klaret sig noget bedre end du gjorde Kit" sagde hun lavmælt og roligt mens hun skovlede en sund potion op på sin tallerken.

Kit rullede med øjnene "Du kørte også mig langt hårdere!" mumlede hun, men Dhalia klukkede blot lavmælt af pigens protester. Alle blev testet som Dhalia så bedst, og det var sjældent ens for alle, selvom nogle ting altid gik igen. De vigtige ting. At se om folk kunne holde til presset, om de kunne håndtere alt hvad der kom ud af kroppens mange åbninger.. og den sidste, og måske vigtigste var den Éir endnu havde til gode.

Men det hastede ikke. Éir havde kløet på, og viste sig arbejdsom til både de små og store ting. Hun kunne godt onde ham en smule hvile mens hun spiste.

"Sååå uhm.. kommer han til at blive?" Kit rødmede en anelse og gemte sig bag sin bog "Ikke fordi jeg bekymre mig om det eller noget! Jeg var bare nysgerrig" mumlede hun som en hurtigt tilføjelse.
Éir Ó Coileáin

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 23.04.2018 17:39
Éir løb mod den uforventede lyd af stemmer midt i skoven. Bag ham løb de to anatomisk korrekte skikkelser, med deres perfekt proportionerede løbestil. Hvorfor han løb fra dem, virkede ikke vigtigt i øjeblikket. Han slangede sig mellem de komisk håndtegnede træ/buske, der konstant voksede op foran ham, indtil han trådte ud i tom luft og begyndte at falde. Tegningerne begyndte at vokse omkring ham indtil ordet "nysgerrig" trådte frem i hans tanker med ekstra klarhed, og han indså at han drømte.
Han satte sig op med et sæt, og drejede hovedet uroligt fra side til side. Gennem sit ufokuserede blik så han to skikkelser ved bordet, og et øjeblik frygtede han at tegningerne fra drømmen havde fulgt ham med ud, hvilket fik ham til at presse sig tilbage i stolen og spile øjnene op. Kort tid efter blev hans syn klart nok til at det gik op for ham at det var Dhalia han stirrede på. Hvilket også gav bedre mening. Han drejede langsomt hovedet til den anden skikkelse, uden at blinke. I sekundet hans blik mødte Kits, slog hun øjnene ned i sin bog, rød i ansigtet. Éir måtte se tåbelig ud.

Han kigged ned. Ved siden af tegningen af et menneske på første side, var der kommet en våd plamage fra hans spyt. Efter at have kæmpet en kuldegysning tilbage, lukkede han bogen og skubbede den fra sig. Han følte sig stadig for døsig til at sige noget, og kiggede i stedet rundt i køkkenet. Hvis han lod som om intet var sket, kunne det være at de andre heller ikke ville komme med kommentarer.
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dhalia satte sig ned ved bordet, med en godt fyldt tallerken. Til trods for alskinds gode kostråd, var der en let overvægt af ost og frugt på tallerkenen. Dhalia mente bestemt hun var for gammel til ikke at nyde de små ting i livet, så som ikke at spise brød til.

"hvad siger du så Eir? Kan man komme sovende til anatomien?" spurgte hun men et smil spillede i kanten af hendes læber, et sikkert tegn på det var en joke, til trods for den seriøse tone.

Dhalias ord fik Kit til at lure kort over bogens kant "godmorgen syvsover" kommenterede hun drillende, og lod som om hun læste videre i sin bog.
Éir Ó Coileáin

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 03.05.2018 18:01
Éir var begyndt at vågne ordentligt op, og hvilede sit blik på Dhalias tallerken. Synet mindede ham om hvor sulten han havde været, inden han faldt i søvn ved bordet, og han kunne konstatere at den korte lur ikke havde hjulpet på problemet. "Det gór det ikke nemmere, det er sikkert. . ." mumlede han. Det havde været tydeligt at han var faldet i søvn på den første side, så man kunne dårligt påstå at han havde læst noget.
Han kiggede på Kit efter hendes kommentar, og bemærkede at hun holdt blikket fæstnet i sin bog. Det virkede uhøfligt at tale til nogen uden at se på dem, og hans observation ændrede hans opfattelse af hendes sætning. Hun lød mere sarkastisk end drillende, i hans hoved, og han overvejede om han havde gjort noget mens han sov for at gøre hende sur. Ikke at han ville vide det. "'Morgen." Var alt han kunne finde på under omstændighederne.

Drengen strakte sig bagover med armene i vejret, og rejste sig. Som han gik forbi pigen prikkede han hende diskret i nakken, så Dhalia ikke kunne se det. Han var usikker på hvorvidt hun var sur på ham, og den bedste måde at håndtere usikkerhed var med humor. Han var muligvis den eneste der syntes det var sjovt at drille Kit, men så var en tredjedel af dem i hvert fald underholdt. På vejen tilbage til bordet, med en tallerken fyldt med massere af mad, var han tvunget til at gøre en mindre dans ud af at undgå hendes forsøg på at prikke ham tilbage.
Som han begyndte at spise undrede han sig om Dhalia ville spørge ham om han ville blive boende, eller om hun blot tog hans tavshed for samtykke, hvilken den reelt også var. Han havde intet imod arbejdet, og var blevet glad for dem han arbejdede sammen med.
Med munden halvt fuld af mad kiggede han på Kit, og spurgte "Hva' läser du?"
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Et 'HEY' og en tvær mine var resultatet af Eirs prik. Kit så for en kort bemærkning ud som om hun var klar til at kaste bogen efter ham, men et kort blik fra Dhalia stoppede den idé meget brat, og Kit tog sig til takke med at prikke tilbage som Eir gik forbi igen.
Dhalia rystede blot lidt på hoved af dem. Hvis de skulle forestille at være fremtidens håb, ja så var verden i sandhed fortabt! Heldigvis var der længe endnu til Dhalia overhoved ville overveje pension! De to børn kunne nok nå at blive voksne inden det.

Som Eir fandt sin plads, faldt Kit ned igen, men kastede i ny og næ et blik og kanten af sin bog, mod ham. "Healende planter og hvor man finder dem" svarede hun. Dhalia løftede blikket fra sin mad igen "Den opdaterede udgave?" spurgte hun, og Kit rullede med øjnene "Originalen, selvfølgelig". Dhalia nikkede, tydeligvis tilfreds med det svar, og vendte tilbage til sin mad igen.
Éir Ó Coileáin

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 14.05.2018 11:59
I et nær psykisk øjeblik opfangede Éir at kosmos talte til ham, og fortalte ham præcis hvordan Kit ville svare. Den guddommelige åbenbaring – for hvad kunne ellers forklare hans pludselige klarvoyans? – kom i form af et billede af pigen, der rullede med øjnene og sagde sin sædvanlige ’selvfølgelig’. Det havde intet at gøre med at Éir, opvokset sammen med syv søskende, var blevet forfærdeligt god til at genkende de små mønstre alle personer havde.

Han kiggede på Dhalia som han rullede øjnene i takt med Kit, og med en uhyggeligt god efterligning sagde ”Originalen, selvfølgelig,” samtidigt med Kit, munden stadig fuld af mad. Han ventede ikke med at tykke af munden, før han tog endnu en gaffelfuld, sank og pressede mere mad ind i munden. Han var ikke sikker på hvorfor han vidste at originalen var bedre. Måske havde han overhørt Dhalia og Kit snakke om det tidligere på ugen.
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dhalia så fra den ene til den anden. Først sendte hun Kit et skarpt blik. Hun kendte pigen godt nok til at vide, at Eirs provokation ville ramme plet. Desværre kom blikket et øjeblik for sent, for Kit havde allerede sendt bogen flyvende over bordet, mod Eír. Pigen havde en temperament, men knap havde bogen forladt hendes hånd, før fortrydelsen fyldte hendes blik.
Kit slog hænderne for munden "Undskyld!" udbrød hun, om den ramte eller ej.

Dhalia rejste sig og hendes blik hvilede på Eír, sikrende sig at han ikke var kommet alvorligt til skade, inden hun lagde armene over kors. "Det her stopper nu." sagde hun i en ildevarslend, lavmælt tone der ikke efterlod nogen tvivl om at det var første, og sidste advarsel. Hendes blik faldt på Eír og skuffelsen var tydelig i den ældre kvindens ansigt.
Éir Ó Coileáin

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 22.05.2018 19:13
Éir havde ikke den fjerneste idé om Kits tilsyneladende eksplosive temperament. Han havde en gaffelfuld mad halvt inde i munden, da bogen smækkede ham over hovedet og væltede ham til siden. På karakteristisk heldig var den alvorligste skade et blåt mærke til højre for øret. Kits hænder forhindrede hendes undskyldning i at nå hans beskadigede øre. Drengen greb den bolle han havde liggende på sin tallerken og løftede maden over hovedet.
Og frøs, da han mødte Dhalias drabelige blik, bolden stadig løftet over hovedet. Kvindens blik fortalte ham at hun gav ham skylden for bogkastet, men han forblev tavs selvom det virkede uretfærdigt. Han sænkede langsomt armen, tog en bid af bollen og satte sig ned fra sin halvstående kastestilling, med langsomme beregnede træk. Skulle man bedømme Dhalias syn ud fra Éirs reaktion, ville man tro at kvinden kun kunne se pludselige bevægelser.
Efter tilsyneladende at være faldet til ro drejede han langsomt hovedet og så på Kit. Som den mindste af syv søskende var han blevet god til at være laveste i hakkeordenen, og gennem det blevet god til at få hævn. Senere, når Dhalia ikke kunne stoppe ham, skulle han nok få sin hævn.
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Så snart Éir havde indstillet sin begyndende retaliation vendte hun blikket tilbage mod Kit, og skuffelsen i hendes blik voksede kun som hun så på den ældre lærling. "I er professionelle her, kollegaer, ikke børn og ikke søskende" Dhalias blik gik fra den ene til den anden, mens det sidste ord fik Kit til at skære en grimasse  bag sine hænder som var hun blevet slået.

"Kit, se til Èirs skader" hun vendte blikket mod Èir igen "Når i er færdige, så vil jeg se dig ovenpå" sagde hun bestemt og så vidt de holdt sig i ro, forlod hun lokalet, efterladende en stadig halv-fuld tallerken. Det var ikke ualmindeligt dog, og Dhalia vendte normalt tilbage senere, og spiste op, når der var tid.

Kit var død stille, hendes blik hvilende på Éir. Langsomt sank hun en klump og sænkede hænderne "Éir.. er du vred på mig? Det var ikke.. det er bare fordi.. nej, det er ikke en undskyldning, men.. Undskyld" sagde hun usammenhængende. Hun havde en tendens til at snakke i ring når hun blev nervøs eller ikke viste hvad hun skulle gøre af sig selv.
Éir Ó Coileáin

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 31.05.2018 11:55
Under hele Dhalias tale holdt Éir et neutral ansigstudtryk – hvilket for den altid smilende dreng lige såvel kunne have været en grimasse. Han mente ikke at han fortjente en ligeså stor del af skylden som Kit gjorde. . . udover at der var sandhed i hvad Dhalia sagde. Han havde behandlet Kit som han normalt ville behandle en person på sin egen alder, og som han altid havde gjort, mens han skulle have behandlet hende som en kollega. At Dhalia havde ret gjorde det ikke nemmere at sluge sin fortørnelse.
Han vendte strategisk til at Dhalia var gået, før han rettede et blik fuld af mord mod Kit – et blik der hurtigt vaklede da han så hvordan hun sad og vred sig. Selvom han var god til at få hævn, når han mente det passende, havde han aldrig været god til at forblive vred. Da hun kom med sin ikke-undskyldning sukkede han og erkendte at det måske var smartere at lægge det bag sig. Men hun skulle ikke slippe helt så nemt.
”Ja, du kastede ogsá kun en bog efter mig,” hans stemme var tyk af moralsk forkastelse, tyk nok til at en årvågen person ville kunne fange at den var påtaget. ”Det hjälper ikke specielt på humóret.”

Han følte sig okay, hvis ikke lidt øm hvor bogen havde lavet kontakt med hans hoved. Det ville være vist at lade Kit tjekke ham efter for skader, men Éir var ikke en vis dreng. Han rejste sig op, og gjorde anløb til at forlade lokalet, langsomt nok til at hun ville have tid til at stoppe ham. ”Ingen grund til at lade Dhalia vente. . .”
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Kit begyndte at gå rundt om bordet, for at komme over til Éir, men skar en grimasse som Éir vadede i det og stoppede. Han havde ret. Selvom han gjorde grin med det, og hende, så havde han jo ret!
"Jeg.." hun fik ikke fremstammet mere inden han fortsatte, og selvom hun godt kunne høre han overdrev, så skar hvert et ord stadig.

Éirs bevægelser fik dog Kit til at vågne op, og sætte igang rundt om bordet igen, med hast. "Vent dog!" kaldte hun, og forsøgte at nå ham, gribe om hans håndled for at stoppe ham om nødvendigt!

"Lad mig nu bare heale det først, okay? Vil det ikke gøre op for det? Bare en lille smule??" insisterede hun prøvende. Hun ville virkelig ikke have han var sur på hende! Af helt og aldeles professionelle årsager, naturligvis.. De var jo kollegaer!
Desuden havde Dhalia selv sagt han skulle heales først, så han kunne ikke sige nej!
Éir Ó Coileáin

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 05.06.2018 12:01
Éir havde hånden på dørhåndtaget og havde indstillet sig på at forlade, da Kits sløve reaktion havde overbevist ham om at hun ikke ville gøre noget for at stoppe ham. Han havde ikke set hendes pludselige udbrud komme, ej heller den hånd der greb om hans håndled og efterlod ham mundlam. Med hånden stadig på håndtaget drejede han hovedet for at se hendes ansigt, ude af stand til at fortolke det udtryk han så. Han kunne ikke forstå hvorfor hun gjorde så stort et nummer ud af at gøre op for hendes handling, men alligevel kunne han mærke sit hjerte banke lidt hurtigere. Huden hvor hendes hånd greb om hans håndled føltes ubehageligt varmt.
Hans normalle finesse med ord havde forladt ham fuldstændigt, som han blev overvældet af intensiteten i hendes blik. Han åbnede munden et par gange i et forsøg på at starte en sætning, men begge gange var han tvunget til at anerkende nederlag. Med en pludselig bevægelse trak han hånden til sig, og satte sig i den nærmeste stol, blikket fæstnet på rummets eneste vindue.
”Sá skynd dig.” Sikke en besynderlig aften det havde udviklet sig til.
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Kit gispede overrasket da Éir pludseligt trak hånden til sig, men åndede så lettet op, da han satte sig, og bad hende skynde sig. "Tak.." mumlede hun sagte som svar, og skyndte sig hen til ham. Hun stillede sig halvt ved siden af ham, og lagde forsigtig en hånd mod hans pande, hvor bogen havde ramt.

Med en dyb indånding lukkede hun øjnene og fokuserede. En fuge opstod mellem hendes bryn, som hendes koncentration blev dybere.. men ingenting skete. Små perler af sved begyndte at forme sig på hendes pande, og hun bed sig i læben. Kom nu, kom nu! Det var bare som enhver anden gang.. og det var bare en lille skade, ikke engang noget alvorligt!
Langsomt begyndte hendes evne at virke. Den blide, kølende fornemmelse fra hendes evne spredte sig og øjeblikket efter var skaden så god som ny. Efter den helbredende kraft var holdt op med at flyde, gik der et øjeblik, inden Kit endelig trak hænderne til sig igen.

"Sådan.. og, Undskyld igen. Min bror.. ligemeget, Dhalia venter på dig" hun rystede på hoved af sig selv og gik over hvor Éir havde sat før, og samlede sin bog op.

Ovenpå ventede Dhalia roligt, lænende op af en væg og ventede tålmodigt på den unge mand, der håbede at blive lærling.
Éir Ó Coileáin

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 10.06.2018 21:22
Éir havde aldrig set Kit bruge sin helbredende evne før, og til at starte med vidste han ikke hvad han så på. Måden hun pustede sig op og begyndte at svede fik hende til at se forstoppet ud, mere end noget andet. Han havde lyst til at stoppe hende, men fandt det svært som hun pressede hånden mod hans pande. Det var mere end at han var sur på hende, for vreden var hurtigt fortiet. Der var noget ved måden hun prøvede så hårdt, der gav ham lyst til at det skulle lykkes for hende.
Da hun var færdig rejste han sig op. Selvom hun ikke sagde meget forstod han det af erfaring, han havde selv søskende og bogen var ikke det første han havde fået kastet efter sig, og havde ikke været det farligste han selv havde kastet. Han fandt det alligevel besynderligt hvor svært hun havde ved at finde ord. Denne gang havde hun været heldig, fordi han forstod hendes undskyldning uden at hun behøvede ytre den, men næste gang hun kastede en bog ville hun næppe være så heldig. I døråbningen vendte han sig en sidste gang og sendte hende et stort smil.
”Lad väre med at tänke over det, det er nok den eneste máde jeg fár den herind.” For at understrege sin pointe bankede han tog gange på sit kranie, hårdt nok til at det lavede en hul lyd. Han ignorerede den pludselige smerte, da han ikke ville bekymre hende yderligere.

Han ventede ikke på hendes svar, men forsvandt ud af døren og op af trappen til overetagen, to trin af gangen. Da han så Dhalia og ikke kunne læse hendes udtryk, svandt hans tempo indtil han stoppede foran hende. Han følte sig usikker på om hun stadig var skuffet, og han fandt det svært at håndtere.
”Jeg. . . Er du stadigväk sur?” hans tone var undskyldende. Den korte tid de havde været adskilt havde været længe nok til at tænke over hans adfærd, og han havde opført sig barnligt. Han var ikke den eneste, men det var ikke en undskyldning.
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Kit grinede lidt af hans kommentar, glad for at han lettede stemningen, og ikke virkede til at være vred på hende længere. Hun stod et øjeblik og betragtede ham som han forsvandt ned af gangen. Han var nu meget sød, når han ikke var en total narrøv..

Dhalia løftede et øjenbryn ved Éirs ord. "Jeg er ikke vred Éir. Jeg var skuffet, sandt, men selvom i er her, er i stadig unge mennesker, og jeg forventede måske mere af jer, end hvad der var retfærdigt" sagde hun tænksom. "Det betyder dog ikke, at jeg ikke forventer bedre fra jer begge i fremtiden" fastholdt hun dog, og rettede sig op.

Èir havde var ved enden på sin prøvetid. Der var kun én lektion mere hun var nød til at bringe ham igennem, men det var måske en af de vigtigste der var. "Det er da, hvis du bliver hos os. Hvordan har din uge her været Éir?" spurgte hun med ærlig interesse. Hun havde naturligvis været der gennem hele ugen, men alligevel ønskede hun at høre, hvordan han selv havde oplevet ugens gang.
Éir Ó Coileáin

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 11.06.2018 22:32
Éir havde indset korrektheden i hendes reaktion, selvom han først havde været chokeret over hvor uretfærdig den virkede, og jo mere han havde tænkt over det jo mere syntes han det på sin plads at han undskyldte.
"Det var rigtigt at forvente bedre. . . Hvis vi, mig og Kit, skal väre ansvarlige for andres liv er det pá tide at vi vokser op. Undskyld.” Hans blik var besat af en nærmest ulidelig oprigtighed, på drengens sædvanlige intense måde.
Som samtalen vendte sig mod hans ophold, virkede det som om drengen punkterede – ikke fordi han var ubehagelig tilpas, snare fordi intensiteten virkede malplaceret. Det ville være svært at bilde nogen inde at drengen der nu kiggede uroligt omkring var den samme som den der netop havde talt med stål i stemmen. Efter det korte sekunds usikkerhed besluttede han sig for hvordan han ville spille ugen af. Med overdreven nonchalance slog han en hånd igennem luften som havde ugen været ingenting, på en måde der gjorde det klart at han endnu ikke var helt voksen.
”Hvis du tilójede fordrukn’ sang pá gaelisk, fóltes det helt som at väre hjemme!” Han overdrev naturligvis, og på en åbenlys måde. Skulle man få sandhed ud af Éir måtte man læse mellem linjerne. Sandt at sige havde ugen ikke været synderligt hård for drengen, han var vokset op på dækket af et skib, hvor hverdagen var betydeligt hårdere og mere sanitære. Men han havde ikke det store problem med bræk, blod eller afføring.
”Jeg háber pá den näste bliver en stórre udfordring?” han følte sig ikke sikker på om Dhalia ville lade ham blive, for selvom han var kommet til at kunne lide hende, Kit og sit værelse, var det ikke sikkert at Dhalia så en helbreder i ham. Han havde trods alt ingen magiske kræfter, der kunne hjælpe på samme måde som Kit og hun selv havde. Han kunne ikke gøre andet end at smile og håbe på det bedste, ligegyldigt hvor vakkelvornt det smil var.
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dhalia kunne ikke andet end at blive påvirket af drengens oprigtighed. Selvfølgelig skulle de være ansvarlige, som han selv sagde.. men de var også stadig børn, og Dhalia af alle viste, at der var nogle børn der aldrig rigtig blev voksne, hendes egen søn inkluderet. 
Den tanke hjalp da også gevaldigt på at sluge Éirs svar på hendes andet spørgsmål. Ak ja, et barn han var, og det var der ingen magisk kur for. Han ville vokse med opgaven, eller ej, og der var ikke andet end tiden til at vise hvilken retning det ville gå i.
"Dette er ikke en udfordring, Éir, men en realitet. Af livet, og af det arbejde vi gør" hendes stemme var blevet somber og lavmælt. Hun lagde en hånd på håndtaget ind til det værelse hun havde ventet ved. "Følg med. Du må gerne holde dig i baggrunden, hvis du ønsker" bød hun ham, og gik ind i rummet.

Sygeværelset tilhørte Signild, en altid munter og hjertelig kvinde fra norden, der havde været på helbrederhuset allerede før Éir var kommet til. Hun var syg, men havde altid lavet jokes, og drillet når de havde tilset hende, selv når hun havde brækket sig udover sig selv og det halve af sengen. Nogle dage havde været slemme, mens det andre havde været svært at tro hun overhoved var syg!
Der var dog noget anderledes over rummet i dag. Noget tungt. Signild hilste dem ikke som de trådte ind, og hendes åndedræt var knap til at høre. "Hej Signild. Jeg har taget Éir med" en svag rallen var alt svar Dhalia fik, som hun gik over og satte sig på en skammel ved siden af sengen, og tog Signild hånd "Det er okay ven. Du er ikke alene" Dhalia talte mildt, og til trods for hvor skrab hun ofte kunne være, kunne man ikke benægte den moderlige omsorg der lige så ofte emmede fra kvinden.
Éir Ó Coileáin

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 18.06.2018 09:40
Éir vidste ikke hvad han skulle sige, og lod derfor være. Stemning havde drejet sig til det dybt alvorlige, og selvom han havde lyst til at lette den vidste han at det var bedst at lade være. Hvad end hun havde at vise ham var noget han ville være nød til at indfinde sig med. Måske, bagefter, kunne han fortolke oplevelse i gladere toner – men ikke nu.
Da han så hendes hånd falde på håndtaget fik han en synkende fornemmelse – Selvfølgelig var det Signild det handlede om. Han skulle have mistænkt det siden de stod udenfor hendes værelse. En den korte uge han havde været her havde kvinden gjort det største indtryk på ham af alle patienterne. Selv når han skulle skifte hendes sengelinned efter hendes opkast eller når hun mistede blærekontrol havde de delt en humoristisk sans. Han havde fortalt hende nogle af sine historier, og hun havde fortalt ham nogle af sine – i hvert fald indtil hendes stemme svandt ind, derefter havde det mest været ham der havde talt.
I den korte tid han havde været her var hendes helbred styrtdykket. At Dhalia ville have ham til at være her nu, kunne kun betyde en ting: At Signilds tid snart var kommet. Han havde ingen intentioner om at stille sig i baggrunden, og blev i stedet stående ved siden af Dhalia. Han løftede en hånd som hilsen og sagde ”Hej Signild,” mens han forsøgte at lyde glad, men ude af stand til at holde bekymringen ude af sin stemme. Nu hvor han mistænkte hvad der skulle ske så kvinden værre ud end han huskede hende, måske fordi billede af hende på sit bedste aldrig ville forlade ham helt.
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

De næste timer var lange. Dhalia talte mildt til Signild, om stort og småt. Nogle gange kom der svar i form af et lille nik, eller en svag trækning i mundvigen. Andre gange var hendes ansigt forvredet i smerte, hendes hånd knyttet om Dhalia med hendes sidste kræfter. For det meste dog, blev hendes ord mødt af total tavshed mens Signilds blik var fjernt fra det lille værelse. 

Det var ikke meget advarsel da Signild forlod dem. Til sidst havde hun ikke haft kræfter til at kæmpe længere, og end ikke smerterne havde fået megen reaktion ud af hende i enden. Dhalia sukkede lavmælt og lagde Signilds slappe hånd tilbage på madrassen. "Vi arbejder her for at redde liv.. Vi kan behandle sygdom, stille feber og bede Kile holde sig på afstand, men vi er kun mennesker, og det er ikke alle liv vi kan redde. Hvor gerne vi end vil" Dhalias stemme var lavmælt og somber. Mens hun talte trak hun tæppet Signild havde ligget med, op over hendes ansigt. "Det vil normalt være familie og venner der sidder her, ved sengekanten, og ikke os" tilføjede hun lidt eftertænksomt, som en trøst til Éir, selvom det var en ringe en.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Mong, Krystal Administrator
Lige nu: 3 | I dag: 10