
Dhalia
Leder af Helbredelseshuset
Dragonflower 16.06.2018 16:46
Dhalia kunne ikke andet end at blive påvirket af drengens oprigtighed. Selvfølgelig skulle de være ansvarlige, som han selv sagde.. men de var også stadig børn, og Dhalia af alle viste, at der var nogle børn der aldrig rigtig blev voksne, hendes egen søn inkluderet.
Den tanke hjalp da også gevaldigt på at sluge Éirs svar på hendes andet spørgsmål. Ak ja, et barn han var, og det var der ingen magisk kur for. Han ville vokse med opgaven, eller ej, og der var ikke andet end tiden til at vise hvilken retning det ville gå i.
"Dette er ikke en udfordring, Éir, men en realitet. Af livet, og af det arbejde vi gør" hendes stemme var blevet somber og lavmælt. Hun lagde en hånd på håndtaget ind til det værelse hun havde ventet ved.
"Følg med. Du må gerne holde dig i baggrunden, hvis du ønsker" bød hun ham, og gik ind i rummet.
Sygeværelset tilhørte Signild, en altid munter og hjertelig kvinde fra norden, der havde været på helbrederhuset allerede før Éir var kommet til. Hun var syg, men havde altid lavet jokes, og drillet når de havde tilset hende, selv når hun havde brækket sig udover sig selv og det halve af sengen. Nogle dage havde været slemme, mens det andre havde været svært at tro hun overhoved var syg!
Der var dog noget anderledes over rummet i dag. Noget tungt. Signild hilste dem ikke som de trådte ind, og hendes åndedræt var knap til at høre.
"Hej Signild. Jeg har taget Éir med" en svag rallen var alt svar Dhalia fik, som hun gik over og satte sig på en skammel ved siden af sengen, og tog Signild hånd
"Det er okay ven. Du er ikke alene" Dhalia talte mildt, og til trods for hvor skrab hun ofte kunne være, kunne man ikke benægte den moderlige omsorg der lige så ofte emmede fra kvinden.