Sted: En lysning ikke langt fra skovbrynet.
Tid: Sen morgen/tidlig formiddag.
Vejr: Skyfrit og vindstille. Træerne skærmer for alle former for vind.

Det var synd at sige, at det var hver dag, Alicia bevægede sig i nærheden af Amazonitsskoven. Lige i dagens anledning havde hun dog en fridag, så hun havde besluttet sig for at bruge den udenfor, nu hvor vejret var i hastig bedring. Hun havde derfor slået sig ned i lysningen i nærheden af skovbrynet, hvor hun nu sad lænet op ad et træ og egentlig bare lyttede til fuglenes sang. Et svagt smil var at finde på de naturligt røde læber. Det flammende røde hår var for en gangs skyld sat op i en fletning, og hun kunne fremvise tre piercinger i hvert øre; to i øreflippen og en oppe ved toppen af øret. Hun havde en hvid trøje på med vige ærmer. I dagens anledning havde hun dog ikke armskinnerne på til at holde ærmerne inde ved underarmene. Udover havde hun en lysegrøn vest på. På benene havde hun et par lysebrune, lettere tætsiddende bukser stukket ned i de vante mørkebrune, langskaftede læderstøvler, hvis metalspænder genspejlede solens stråler. Hun havde i dagens anledning ladet sværdet blive hjemme. Hun kunne sagtens forsvare sig med sin magi alene, og hun var ikke uvant i ubevæbnet kampsport. Det var hun næsten nødt til at kunne hendes, erhverv taget i betragtning.

Langsomt begyndte hun at nynne, som hun afslappet lukkede øjnene, dog uden at falde i søvn. Hun var på ingen måde træt, men hun nød blot at sidde her. Det var underligt, men hun havde altid følt sig tæt på naturen. Som om, hun naturligt hørte til her. Hun kunne ikke selv forklare det, men for hende føltes det bare rigtigt at være udenfor.

Da sommeren var ved at komme frem var hadet jack valgt at gå sig en tur uden våben eller noget den dag, han elskede sit hjem og nu hvor der igen var mad til dem  så kunne han slappe lidt mere af det  hadet været en lang og hård vinter men han hadet mødt mange mennesker og væsner nogle mærkelige ander skønne og rolige jack satte sig rolige ved en lille søg og nød den varmen og fule Flørt der nu var kommet, jack bed sig i under læben men slog så ørne op for  da en stemme kom i hans øre der var nogle her i nærheden  og det var ikke en halv dyr som ham selv jac rejset sig op og listede sig på alle fir hen mod det sted, mens jack gemte sig så godt at person ikke ville kunne se ham med det samme som jack lå under en busk kunne han se at det var et menneske af hun køn hun nynde godt og jack øre løftede sig lidt for at lytte med

Alicia var slet ikke indsporet på, at hun skulle holde øje med sine omgivelser, så som udgangspunkt opdagede hun ikke, at nogen havde sneget sig op på hende for at holde øje med hende. Uden videre bekymring nynnede hun videre, men slog øjnene op, da en fugl landede forholdsvis tæt på hende. Hun strakte sig ikke ud for at røre den, for så meget var hun alligevel ikke en del af naturen, følte hun. Hun tvivlede stærkt på, at hun ville kunne røre ved vilde dyr, men det var stadig en rar følelse, at hun ikke skræmte dyrelivet væk. Som hun fortsatte sin nynnen, betragtede hun den lille fugl, der gik hen mod den lille sø for at tage noget at drikke, inden den fløj afsted igen. Alicias smil voksede en smule, som hun lænede hovedet tilbage og igen lukkede øjnene, da fuglen var forsvundet ud af synsvidde. Hun lagde begge hænder bag baghovedet og flettede fingrene, så hendes albuer stod ud til begge sider, og hun flyttede den ene fod op på jorden, så det ene knæ var bukket og det andet strakt.

Jack kikket længe på den fremdet person  men den flytted sig da den lille ful lande ved søren vis den lille ful kunne klare det så kunne han også stille, og rolige gik jack hen over grasset meget stille uden af sige en lyd bare for at se hvad hun sagde til det og så gik han hen og satte sig ved søren og stak porteren i vandet da det kølet ham lidt af han sukket nynden. Det var rat og vådt  ørne køret hen mod den person som stadige nynned rolige hun var nu smuk at se på syntes jack men ikke mere ind det han sukket stille og lod hænderen folde sig ned mod vandet så han kunne drikke lidt af det hans bæls var sort og lang og virkede til at være sløv længer væk jack var ikke bange for hans vidste at hans fars folk var i nærheden

En lyd fik Alicia til at reagere, og hun åbnede øjnene. Helt automatisk var hun også stoppet med at nynne, som hun sad ansigt til ansigt med... et halvdyr. En ulv så det ud til. Den havde ikke sagt noget, men hun var ganske sikker på, at den var for menneskelig til at kunne være en almindelig ulv. Den så dog ikke fjendtlig ud, som den bukkede sig for at tage noget at drikke, så Alicia gav sig igen til at lukke øjnene og nynne videre. Under normale omstændigheder ville hendes ansigt have samme farve som hendes hår lige nu, men af en eller anden grund generede det hende ikke lige nu, at hun havde en tilskuer.

Som sangen hun nynnede sluttede, åbnede hun øjnene for at se på halvdyret med et svagt smil. "Godmorgen" sagde hun høfligt. Hun plejede virkelig ikke at opføre sig så lethjertet. Var det kun fordi, hun var ude i naturen? Det måtte det vel være.

Jack løfte sit hovde hen mod kvinden og svaret høfliget ” godmorgen til dig også ” jack vendte sig rolige og studeret den fremdet som var kommet her hen ” mit navn er jack ” svaret han stille for at  hilse pænt og rejste sig stille op jack også trænet siden han var lille og bruget ilden som et våben hans hale loveret lidt og man kunne se hans pæne former som en ulv burde vær et stille silk om over hans mund men det betød ikke noget ” hvad er du for en og hvad laver du så langt inden i skoven? ” spuret jack stille og kikket hen og over mod kvindens krop

"Jack. Mit navn er Alicia" svarede hun høfligt, da han introducerede sig, og hendes smil voksede en smule. Hun strakte igen det ene ben ud, men det var kun for en kort bemærkning, inden hun rejste sig op og trådte et par skridt nærmere Jack ved hans næste spørgsmål. "Jeg er et menneske? Og så langt inde i skoven? Trægrænsen er da lige derovre?" svarede hun undrende, men høfligt som hun pegede til den ene side, hvor der var tydelige huller mellem stammerne, så man kunne se græsset på den anden side. Så vidt hun vidste, var hun ikke langt inde i skoven. Med mindre hun da var faret vild. Det håbede hun da så sandelig ikke. På den anden side var hun ikke så nervøs for det. Hun var ikke faret vild før, og hun havde en rimelig god stedsans, så hvis det endelig skulle være, var hun ret sikker på, at hun nok skulle kunne finde hjem.
Hun tog sig som sådan ikke af, at han tog hende i nærmere øjesyn. Han virkede mere nysgerrig end noget andet, så hun lagde ikke så meget i hans blik.

Jack kikket sig lidt om kræng og under sig lidt over det måske hadet han bar forvilde sig så langt ud mod skovses,jack vendte blikket lidt da hun sagde hindens navn han bukket høfliget og sagde ” en glæde at møde dem Alicia  ” svaret  han svagt og kikket så lidt rundt for at finde ud af hvor hun mund boget lige pt for som hun så ud lige nu virkede hun som om at Alicia  ikke var så langt hjemme fra. Jack rystede let på hovdet og tænke sig lidt om  men så spurte han stille ” når Alicia hvor kommer man så fra og hvorfor har du valgt at komme i skoven i dag ” svaret han stille og stod stadige bum stille og kikket lidt rundt. Der måtte være ander men han gad ikke tænke på det lige nu han var ikke på arbajde våben skjolde af hans famille kom frem af et lys glimt  på den var der en pote og et smuk ild flamme om den

Alicia kunne ikke lade være med at smile lidt over hans svar. Han var ganske høflig. Hun vidste ikke, om det var normalt at støde på et halvdyr med manerer (hun stødte ikke så ofte på halvdyr), men det gjorde hende ikke noget, at han var høflig. "Glæden er helt på min side." Svarede hun høfligt og sendte ham et smil. Hun rejste sig for at strække sig en gang, inden hun gik et par skridt hen mod ham, da endnu et spørgsmål kom. Hun var ikke sådan vant til at blive udspurgt, men indtil videre havde det mest lydt nysgerrigt, så hun havde som sådan ikke noget i mod at svare. "Jeg bor i Dianthos. Jeg har en sjælden fridag, og jeg havde lyst til at tilbringe den herude. Jeg håber ikke, jeg trænger mig på?" Svarede hun forsigtigt. Hun var ikke helt sikker på, om hun var trængt ulovligt ind på hans grund. Hvis det var tilfældet, var det aldeles ikke meningen, og hun ville gå med det samme igen.
Da hun fik øje på våbenskjoldet, kunne hun ikke holde et overrasket gisp tilbage. Ikke at hun som sådan var bange, men det var sjældent, at hun så noget, der var relateret til ild. Hun pegede lettere nysgerrigt på det. "Jeg har set våbenskjolde før, men... hvad betyder dit?" Spurgte hun, og det var tydeligt, at hun ikke kunne holde nysgerrigheden tilbage.

Jack så ned mod sit våben skjold og tog den stille frem for at vise hinde den, ” det min families våben mærke den er virkelige gammel, porten er halv ulvens våben mærke og ilden er det gen som min familie besiddere og kan styre som våben og ander ting ” Svaret han. Blikket så sig lidt på hinden igen og tog sig lidt til hagen ” hvad menere du med du har set den før kun de højer rang bær dette våben eller en del  af vores familie  ??” han lød nysgerrige for vis hun hadet set det før betød det at  nogle bruget deres våben skjold som noget andet stille kikket jack rolige op og ned af Alicia  hun så nu godt ud

Alicia lyttede interesseret til hans svar. Hun nikkede lidt for sig selv, da han var færdig med at fortælle. "Så I behersker ild?" Spurgte hun interesseret. Hun havde aldrig mødt andre, end hende selv der beherskede ild. Hun blev helt chokeret, da han misforstod, hvad hun sagde, og hun rystede voldsomt på hovedet og viftede med hænderne foran sig. "Nej undskyld, hvis jeg ikke udtrykte mig korrekt. Jeg har set andre typer våbenskjold, men aldrig nogen med ild på." Det var tydeligt at hun var pinligt berørt over at blive misforstået, og en let rødmen kunne findes i hendes kinder.
Denne gang gengældte hun hans elevatorblik. Hun var ret fascineret af pelsen, og hun havde virkelig lyst til at røre den, men hun gjorde det ikke. Den slags skulle man spørge om lov til først.

• Jack  hævet et blik og grinte lidt med et smil ” der er mange  som mig der besidder med ild ” svaret jack stille og vidste ikke hvad han skulle gøre jack hadet lyst til at lave noget sjov men vidste ikke helt hvad, jack kikket sig lidt over skulderen han var ikke vand til at blive set sådan på som sådan ”når på den måde ” svaret jack stille og gik lidt tilbage da han følte sig utryg over hvad hun hadet lidt gang i jack tog sig til nakken og sagde ” har du lyst til noget at lave en tur på en kro eller noget jeg har fri og hadet enlige bare tænk mig at gå i skoven og jage efter småt ” svaret han stille og rolige der var igen grund til hun kendet vejen til hans hjem by i nu så meget stolet han ikke på hinde men at hun kunne bruge ild gjorder ham lidt bekymret  over det  men det sagde han ikke højt at Alicia ville rører ham var hun ikke den første til at spørger om overhovet det hadet han hørt så mange gang før

Alicia fik store øjne over hans svar. "Virkelig? Jeg..." Hun tav, for hun havde faktisk ikke lyst til at fortælle, at hun kunne fremmane ild. Hun ville ikke skræmme ham væk. Hun havde alt for ofte oplevet, at folk vendte hende ryggen, når de fandt ud af, hun var et 'misfoster'. Hun hadede det ord.
Hun sukkede lettet, da han i anden omgang forstod, hvad hun mente, men hun hævede det ene bryn en anelse over, at han trak sig lidt tilbage. Havde hun fornærmet ham? Hun mente ikke at have sagt noget, der kunne lyde fornærmende? Hun nåede ikke videre i sine tanker, da han stillede hende et spørgsmål. Hun så lidt tænksom ud. "En kro? Hvorhenne? Jeg har absolut ingen forstand på at jage, så jeg ville nok bare ende med at skræmme dyrene væk." Svarede hun lettere undskyldende. Hun havde aldrig prøvet at jage, så hun var ganske sikker på, at hun ville være til mere besvær end gavn på den front.

Jack  kikket underen på hinden hun linget heller ikke en som kunne jage som sådan jack kendte en kro ikke så langt her fra måske de kunne tage hen til det sted og lære hinanden lidt beder at kende,jack  gik stille tætter på og smilte så mens han lage ne hånd på hindens skulder ” tja jeg kender en kro i nærheden men der er en en eller to timers gå tur her fra ” jack smilet gald og tænke sig lidt om at hun kunne bruge ild skrante ham ikke da han selv kunne bruge det stille vendte han sig om og tog sine ting med sig ” men sig mig så Alicia  hvad er din ild magie så ?” spurte han hinden jack hadet jo lært at forme sin ild til mange forskellige våben og en super våben som han kun bruget metet sjældent da det ville dræne ham i flere dage og måske ind dag ende med at dø af at bruge den

Alicia lod ham lægge en hånd på sin skulder, og hun kiggede ham i øjnene, mens hun lyttede til, hvad han sagde. To timer var kortere tid end at skulle tilbage til Dianthos, så hun nikkede smilende som svar. "Vis endelig vej." Svarede hun med et svagt smil.
Hun så noget overrasket ud, da han regnede ud, at hun kunne bruge ildmagi. Okay måske var det ikke svært at regne ud. Hun havde jo stort set røbet det selv allerede. "Altså... det er svært at forklare? Jeg ved ikke, om det er en speciel type? Jeg kan flere forskellige ting, og jeg behøver ikke at lave en flamme først for at tænde brændbart materiale." Svarede hun og samlede et tørt blad op fra skovbunden for at demonstrere. Hun kastede det op i luften og knipsede en gang. Bladet begyndte omgående at brænde, og fordi det var knastørt, nåede det ikke engang at ramme skovbunden, før det var brændt ud igen. Hun trak lidt på skuldrene og kiggede ned i jorden. Hendes ansigt havde nu samme farve som hendes hår. Det var tydeligt, at hun fandt det pinligt, at hun ikke kunne forklare det ordentligt. "Jeg ved ikke, om det hedder noget specielt? Jeg har altid kunne det."

Jack stoppet lidt op og så på bladet et tilbage fald kom lidt og så sig selv som barn i stor fare med sine søskende og han måtte lave en ild Tornado for at beskytte dem men det kostede også noget at skoven en sved droppe faldt ned mod jorderen men han rystede det af sig ” vær sød ikke at bruge et blad igen ” svaret han og tog sig til hovde og gik rolige videre han måtte ind rømme hun var noget særlige hinden her men hun måtte også lære at bruge ilden regtit måske tag hinden som lærling men det måtte han tænke over jack smilte igen ” jeg fik sadt ild til noget af skoven her ved et uheld for mange år siden da jeg var vald det gyser stadige i mig den dag i dag ” svaret han stille så Alicia  forstod hvorfor han regeret sådan som han gjorder ” jeg slog en masse dyr ihjel og det går mig stadige på vi er skovens vogter forstår du og vi tror på Avanya  som er skov gudien ” svaret han og så lidt ned mod jorden men kikket så igen op med et stille smil han ville ikke fortælle om sig selv for meget så han vente blikket mod Alicia igen ” hvad med dig har du en mor og far eller ” svaret han stille mens han gik videre for ikke at de skulle falde bag ud

Alicia stoppede og kiggede lettere bekymret på Jack, da han stoppede op. Ved hans ord så hun dybt skyldfølende ud. "Undskyld. Jeg vidste ikke lige, hvordan jeg ellers skulle vise det." Svarede hun og så ned i jorden. Hun havde på ingen måde ønsket at skade nogen. Hun havde med vilje taget et tørt blad, fordi hun vidste, at det ville brænde ud, inden det ramte jorden igen, så det ikke satte ild til resten af skoven. Hun var trods alt selv naturelsker, så hun ønskede ikke ligefrem at skade naturen. Hun lyttede til hans historie, men hun kunne ikke lade være med at få en kuldegysning over tanken. Det måtte være ubehageligt. Hun huskede kort tilbage til, da hun selv var barn og ikke kunne styre sin evne, hvor meget hun egentlig havde arbejdet på at få den under kontrol. Hun så medlidende på ham. "Det er jeg ked af at høre. Jeg kender følelsen, for jeg har selv brugt en del år på at lære, hvordan jeg kontrollerer min evne." Svarede hun med et bedrøvet smil. Hun havde dog ikke fejlagtigt slået nogle ihjel, men hun havde fået futtet en masse ting af. Ved hans spørgsmål om forældre rystede hun på hovedet. "De døde af alderdom for år tilbage." Svarede hun. Hun fandt det ikke passende at nævne hvor længe siden, det egentlig var. "Hvad med Dem, Jack? Lever Deres forældre endnu?" Spurgte hun med fornyet nysgerrighed.

Alicia fulgte hans finger med blikket, da han pegede, men hun havde absolut ingen anelse om, hvor præcis det var hende, for træerne stod meget tæt i den retning, der blev peget. "Trænet i at lave våben ud af ild?" Spurgte hun lettere forbløffet. Hun havde ikke rigtigt tænkt over, at ilden kunne formes til noget bestemt. Hun havde aldrig selv brugt det på den måde. Typisk hvis hun skulle forsvare sig selv, valgte hun egentlig bare at sætte ild til sig selv i stedet.
Musik fangede Alicias øre, og hun kiggede lettere overrasket på Jack, da han uden videre tog hendes hånd. Hun nåede kun lige at rødme let, inden hun ellers blev trukket afsted. Det kom helt bag på hende, så hun nåede slet ikke at stå i mod. Alicia kunne ikke lade være med at grine over hans glæde. Som de gik hen mod døren, holdt han hende stadig i hånden, og hun spurgte lidt forsigtigt: "Må jeg godt få min hånd igen." Hun var nu igen tomatrød i ansigtet. Hun var bestemt ikke vant til at blive holdt i hånden.
Stemningen i kroen blæste hende dog bagover, og hun kunne ikke lade være med at smile af alle de glade væsner derinde.

Jack kikket lidt ned da hun virkede meget rød i hovdet tog han sig lidt til nakken og sagde ” oooe undskyld ja safølige ” vis man kunne se ham rømde så var det lige så blå som hinden jack blik kikket rundt der var musik og duften af god mad, jack måtte ind rødme det var længe siden han hadet været her inden kro fatteren kom gående hen mod dem og bostede sig lidt på sin forklæde ” hvad skulle det være hr Demon ?” svaret den hal gammel mand jack nikket hølfet og sagde så stille og rolige ”et bord til to og måske et værelse med to sengen til senre jeg betaler først for ved ikke hvor sent det blider ” svaret jack ærlige og kikket hen mod Alicia og så hvordan hun gald for at se alt den mynteterhed kro fatter bukket og jack fulgte rolige efter kro fatter og viste dem hen mod en  hjørne jack satte sig og kikket lidt rundt for at se hvad folk lavet ” hvad skulle det ellers være at drikke til ” kro fatter kikket og vente på at jack skulle svare jack vidste ikke helt hvad han skulle sige ” hmme to grus mjød tak en til mig og en til damen der ” svaret han stille og grinden lidt