Sted: Piratbyens gader.
Tidspunkt: Først på eftermiddagen.
Vejr: Høj solskin og en let brise med noget kraftigere vindstød.

Det var ganske tydeligt at se, at foråret var kommet til Diamantbugten; De fleste folk var enten nede på havnen eller allerede taget afsted ud at sejle. De fleste på togt. Med foråret kom automatisk flere handelsskibe, og flere handelsskibe betød flere rigdomme at stjæle. Det betød dog også, at der var mindre folk til stede i selve byen på en dag som i dag. Gaderne var temmelig tomme, selvom man kunne se et væsen her og der.

Et lettet suk slap læberne på topalisianeren, der netop nu trådte inden for byens grænser, som et smil bredte sig over dem. Endelig hjemme. Den grønne frakke blev slynget over den ene skulder, hvor den blev holdt fast af den højre hånds fingre, så den ikke bare gled ned ad ryggen på ham. Dette forårsagede at ærmet på den hvide skjorte gled ned ad underarmen og afslørede adskillige tatoveringer ned mod albuen, samt et ar lige over håndleddet, der umiskendeligt forestillede et 'P'. Den anden hånd var stukket i lommen på de rødbrune, løse bukser, der til gengæld var stukket ned i de langskaftede 'piratstøvler'. Ved den dybe udskæring på skjorten kunne man se to halskæder hænge over brystet.
En cigarillos blev stukket mellem læberne og en tændstik strøget for at tænde den, inden den venstre hånd igen fjernede pinden og lod en røgsky forlade munden. Herefter blev den igen placeret i munden, så den venstre hånd kunne køre en gang over de sorte dreadlocks, hvilket fik fjerene i pandehåret til at dingle let.

Det var alt for længe siden, Shinji sidst havde set piratbyen. Eller sådan føltes det. Mødet med englen havde nu ikke været skidt, men det havde i den grad været en fejl at tage til ridderturneringen. Han var kun lige sluppet ud med nød og næppe. Det var da godt nok sidste gang, han tog nogle chancer. Tanken fik ham til at klappe sin sabel, der hang i venstre side.
Det gik op for ham, at han var stoppet op og efter et øjebliks fundering over det, satte han atter i bevægelse. Han havde savnet den salte havduft, og hans smil voksede en smule, som han gik mod selve byen.
Halvvejs igennem gaderne blev han dog overfaldet af en stor, sort skikkelse. Dette vise sig dog at være ganske harmløst. Godt nok var han væltet, men det eneste 'farlige' der hændte ham, var han han blev overslikket af panteren. En latter kunne høres fra under pelsen, hvor Shinjis hoved befandt sig, og en hånd kom til syne og begyndte at klø det store dyr bag øret. "Bare rolig, jeg har skam også savnet dig, Shura! Men må jeg godt komme op at stå igen?" spurgte han, hvortil panteren fjernede sig. Da han var kommet på benene igen, børstede han sig fri for støv, inden han samlede frakken op, og igen kastede den over den ene skulder. "Det var en langt varmere velkomst end jeg havde forventet. Jeg er ked af, jeg var nødt til at efterlade dig" sagde han og kastede et blik på de gule øjne. Hovedet fra dyret kørte sig op ad hans lår en gang, og Shinjis smil voksede igen. Han fandt en lille pung frem, som han gav panteren, hvorefter denne igen løb tilbage til kroen. Krofatter vidste godt, hvad den skulle have, når Shinji kom hjem, så han behøvede heldigvis ikke selv gå med længere. Han kunne i stedet sætte kursen mod havnen for at tage et kig på skibene.

Kjolen-TrykLink

Vandet funklede smukt på denne årstid og der var også sjældent at Skylin havde haft mulighed for at være så tæt på havet. Hun lukkede blidt sine øjne i og lod duften af det salte hav, nærmest omfavne hende og fylde hendes indre, før hun åbnede sine øjne, hvor de lange sorte øjenvipper, kastede en svag skygge hen over de guld farvede øjne. De store runde pupiller blev en smule mindre, som solens gyldne stråler, glinsede i takt med havet, der så småt rørte på sig i havnen, så det lignede krystaller der lå på overfladen og flakkede, skønt det blot var genspejning. Forsigtigt trak hun sine fødder til sig, før hun lod dem hvile på de varme sten, indtil hun fik taget sig sammen og rejste sig op. Hun bar smukke bånd om anklerne, der var bundet bagpå og havde små fine krystaller hængende fra sig, dog ikke i særlig god kvalitet, men nok til at de glinsede om kap med havets glitterlige vand. Kjolen bar ligeså fin og tyndt lyseblåt stof, der gik fra mellem brysterne og ned. Det var syet fast til kjolen, i midten ved brystet, dog skubbet under bæltet om hofterne af hende. Hun bar samme brune bånd om sin arm, samt nær håndledet og ligeså rundt om den slanke hals, der bar de små ufineret krystaller om sig, i en klar næsten gennemsigtig lyseblå farve. Hun rettede en smule på den mørkeblå kjole, før hun lod sit blik søge rundt efter et nyt offer eller måske et skib, der kunne bære på nogle gode små skatte eller genstande. Hun havde ikke forfærdelig mange Jade mønter tilbage, så det ville være hendes første prioritet. Hun var en god tyv, men ligeså en rigtig god jæger, hvilket også var derfor at hendes tøj ikke så alt for beskidt ud, eftersom hun ikke kunne gå rundt og ligne en, der levede af at stjæle, samtidig med at hun syede det meste af sit eget tøj, samt lavede det, så for hende, var det ikke så dyrt igen.

Hun tog en mørkeblå sæk, der bar en lang snor i sig, som hun tog over hovedet og lagde blidt mod skulderen, så snoren hang ind over hendes bryst. Det var her hendes sidste jade mønter var i, samt noget sy grej og sko. Hun havde haft mere, indtil en person havde set sig ondt på hende og ryddet hende fra det meste af hendes ejendele og op pakning som hun havde haft taget med. Jade mønterne var nogle hun havde stjålet fra før og sy grejet havde ikke været af værdi nok til at stjæle, eftersom det blot var nogle nåle og tråd ruller. 

Som hun stod oprejst, lå det lange sne hvide hår ned af hendes ryg og de gule øjne, så glansfulde og sultne ud, mens hun spejdede rundt, med sin hånd oppe over panden, for at skygge for solens stråler. Hun lagde sit hoved en smule på skrå, da hun fik øje på en skikkelse ikke langt fra hende, der kom gående hen mod havnen. Han så utrolig optaget ud af skibene, så hun tog det som en mulighed for at kunne liste tættere på ham, dog ikke alt for tæt. Hun gav et lille smil fra sig og tænkte kort for sig selv * Vis han ejer et skib.. så har han måske værdifulde ejendele, jeg kunne snuppe *. Hun gemte sig bag en af husmurene, mens hun lagde tasken fra sig og skubbede ind under nogle sække, der stod ved hendes side. * Den skulle være i sikkerhed der indtil *. Hun holde et vågent øje med manden og sørgede for at han ikke kom ud af syne.

Smilet var stadig at se på Shinjis ansigt, som en ny cigarillos blev sat i munden (den sidste døde lidt i overfaldet af panteren), der blev tændt med en ny tændstik. Han traskede med raske skridt og lettere nynnende mod kajen, som han kiggede på de få skibe, der stadig lå inde, men som i den grad så ud til at være på vej ud også; folk var ihærdigt i gang med at klargøre dem, og flere steder var sejlere i gang med at pudse skibene op. Shinjis smil var om muligt endnu større, og det var ganske tydeligt, at hvis han kunne, var han taget med det næste skib afsted på togt. Det næsten lyste ud af ham lige i øjeblikket, at hans kald var at sejle, og at han hørte til på havet.

Shinji var ikke ligefrem den lykkelige ejer af et skib. Han var landgående og uden job lige i øjeblikket. Det ville være synd at sige, at han var rig lige i øjeblikket. Ganske vist havde han penge til dagen og vejen, men dem var han nødt til at tjene på andre måder lige nu, hvor han ikke havde et skib at sejle med. Han stjal dog ikke fra andre pirater. Det var nok den første regel, man skulle have styr på her. I al fald hvis man ønskede at slå sig ned her. Shinji havde selv på den hårde måde lært, hvordan tingene fungerede her. Der havde ikke været nogen kære mor, da han første gang ankom til havnen med Søhesten. Ak ja. Søhesten. Det var tider. Shinji blev revet ud af sin fantasi om Amalias gyldne lokker, da et par mænd bærende på en stor kasse stødte ind i ham, fordi han igen var stoppet op. Han fik dog hurtigt trukket sig til siden og undskyldte for sin uopmærksomhed. *Det var da ikke det rigtige tidspunkt at begynde at tænke på hende på.* Han sukkede og lagde sin venstre hånd for panden i en hovedrysten. Han kunne ikke blive ved med at tænke på Sirenesang. Han måtte da se at komme videre i livet.

Som han drejede til venstre for at følge kajen og ikke havne i vandet, fangede en ny, ukendt duft hans næse. Han kendte aldeles ikke til denne. Ikke at han kendte alle lugte i piraternes by, men han kendte efterhånden de fleste unikke lugte i byen, og især var det anderledes, når det var en lugt han på ingen måde var stødt på før og så alligevel... den mindede ham om noget, men han var ikke helt sikker. Han drejede hovedet for at lokalisere lugten, men det var simpelthen umuligt blandt så mange andre forstyrrelser. Der var alt for mange forskellige lugte til, at han kunne præcisere hvor lige præcis den ene kom fra.

Som hun stod og holde øje med sit næste offer, blev hun enig med sig selv om, at han ikke så ud til at bære på sine værdi genstande, dog kunne det være han havde en lomme eller andet, hvor han gemte nogle mønter, men jo længere tid hun stod og betragtede ham, jo mere fik hun kolde fødder. * Kom nu Sky du kan godt det her. Du van til at stjæle fra folk! *. Hun prøvede at gear sig selv op, mens hun stod og så fokuseret med de guld farvede øjne, på den fremmede mand der kom gående. Hans højde skræmte hende dog en smule, eftersom hun kun var 1,64.. men jo tættere på manden kom, jo mere syntes hun at han tårnede sig op mod skyerne. Det gjorde det heller ikke nemmere for hende, at hendes blod bar en nærmest tiltrækkende duft, der var klar, selv for ikke blodsugende racer.. og ligeså også at det var en pirat by.. nærmest alle folkene her var solbrune, hvor hendes hud bar denne smukke porcelæns hvide kulør, eftersom hun normalt bar en kåbe med hætte over sig, men ikke denne gang.

Som han kom gående tættere og tættere var der dog noget hendes øjne spottet næsten med det samme. En pung der hang fra hans bælte af, eftersom hans grønne frakke var slynget hen over skulderen, var den blot endnu mere blottet end normalt, dog de fleste pirater havde vel også et kodeks? om ikke at stjæle fra hinanden, eller måske turde de ikke. Da en høj mand kom gående forbi hende med en kasse, så hun sit snit til at tage chancen og trådte frem fra bag muren. Hun gav et blid smil fra sig, til manden, da han kiggede mod hende, før hun gik halv bag ham, så han stadig skærmede for den slanke spinkle figur af hende, inden hun følte, at hun var tæt nok på manden, som hun havde udset sig til at skulle røve. Da hun kom tæt nok på, skiftede hun hurtigt retning, i det hun nærmest susede hen i retning til manden, i fuld sprint * Så det nu! * kun ca 2 meter fra ham, før hun hurtigt greb ud efter pungen og rev til med alt sin kraft, da hun fik fat om den. Hun mærkede snoren der holde den knække og vis ikke han nåede at få fingre i hende, ville hun sætte i sprint, så hurtigt hendes ben nu kunne bære hende. Hun havde et godt fodfæste, eftersom hun ikke bar sko, samt det løse tøj, gjorde det nemmere for hende, at bevæge sig. Det sne hvide hår flagrede efter hende, samt de guld farvede øjne, kunne ikke undgå at lægge et nysgerrigt blik på manden, dengang hun tog fat i pungen, inden hun satte gang i sin flugt.

Shinji havde gået i et godt stykke tid og prøvet at finde kilden til duften, han på en eller anden måde forbandt med Amalia. Hun plejede bare ikke at dufte så kraftigt. Det skabte virkelig kriller i hans hjerne, og en let rødmen havde bredt sig ved hans kindben. Dette var dog knap tydelig, fordi han var så mørk i huden.

Som han besluttede sig for at opgive at finde kilden, blev duften umiskendeligt stærkere, og da han havde fundet retningen, så han en kvinde med helt hvidt hår komme løbende forbi sig. Det var uden tvivl hende, der sendte den specielle lugt ud. Han bemærkede nu en anden underliggende lugt, han kun havde oplevet et sted før: Liv. Kvinden var altså også engel. Han var netop nået til denne konklusion, da han mærkede, at noget flåede ham i bæltet, og det næste han så var, at hun gudhjælpemig havde taget hans pung?! Han var så overrasket, at han til at starte med ikke nåede at gribe ud efter hende, som hun fortsatte sit løb. Med et vantro ansigtsudtryk dumpede han den grønne frakke på jorden. En tyv i piratbyen? Hun måtte da virkelig have et dødsønske. Det vantro udtryk skiftede til et (for ham) sjældent alvorligt udtryk, og i et kort øjeblik kunne ulven bag anes i hans ellers smidige træk, som han satte hælene i og imponerende let fik sat i løb.

Det var tydeligt, at Shinji var vant til at bevæge sig steder, hvor der normalt ikke var meget plads, for han undveg de væsner, der var på havnen legende let som om, det var hverdagskost for ham at løbe blandt dem. I virkeligheden var det blandingen af, at han var vant til at skulle foretage hurtige manøvrer på et skib, hvor der som regel ikke var meget plads, og så at hans forhøjede sanser virkelig hjalp til at pinpointe, hvor folk befandt sig henne, så han bedre kunne planlægge, hvilken vej han skulle løbe.
Det tog ham dog en anelse længere end forventet at indhente pigen. Som hans fingre låste sig om hendes overarm, satte han igen hælene i, så hun var tvunget til at trække hele hans kropsvægt, hvis hun ville blive ved med at løbe. "Ikke så hurtigt unge dame. Er De klar over, hvad der bliver gjort ved tyve i denne by?" Stemmen havde en faretruende undertone, og øjnene var dybt alvorlige. Det velkendte smil var heller ikke længere at se på hans læber.

Da pungen snappede af, begyndte hun at sætte i løb, den modsatte retning, af hvad han gik. Hun vidste at vis hun ikke handlede klogt, så ville han indhente hende, eftersom hun ikke var i alt for god form, men ligeså fordi han var så høj som han var, så et skridt for hende, var muligvis næsten 2 for hende. Hun tog så lange skridt hun overhovedet kunne, mens hun løb alt hvad hun kunne. Den slanke krop snoede sig smidigt og elegant mellem de forskellige folk, hvor det fik nogle af dem til at vende sig og kigge efter hende, inden de drejede rundt og fortsatte hvad end de var igang i førhen. Hun så sig kort over skulderen, hvor hun kunne se hvordan manden hurtigt var ved at indhente hende og ligeså var ret så imponerende, i form af at undvige folk. * Åh nej!... *. Hun gav et lille flabet smil fra sig, i det hun smuttede rundt om en husmur, før hun løb ned af noget der kunne tyde på en gade, inden hun elegant hoppede hen over nogle kasser, der stod i vejen, dog var de ikke særlig høje, så det var skam let nok for hende at gør.

Hun var van til at klatre i træer, samt løbe rundt i skove, så dette var som en leg, dog kendte hun ikke pirat byen så godt, så da hun stod et kort sekund, for lige at lade sig fange alle detaljer om sig, hørte hun lyden af skridt bag sig, før hun skulle til at sætte i løb, men forsent. " Ugh! ". Hun mærkede et hårdt ryk, i det hun havde løbet den ene vej og den der holde hende, var nærmest som en sten plantet til jorden. Hun spærrede chokeret de guld farvede øjne op, før de store runde pupiller kiggede uskyldigt på manden, i det han spurgte hende, om hun ikke vidste hvad der blev gjort ved tyve i denne by.

" Slip mig! ". Den feminine klang var tydelig, samt den formelle tale, som var hun en dame og ikke en tyv, der havde levet et hårdt liv. Hendes adelige mor, havde gjort meget ud af at oplære hende, i hvordan man udtalte sine ord, samt hun bar en velkendt accent fra hovedstaden Dianthos. Hendes hjørnetænder kunne skimtes en lille smule, i det hun bed ud efter mandens arm, der holde om hendes overarm, før hun  prøvede at trække sig fri. Hun nægtede at opgive, selvom han var langt stærkere end hende. " Slip mig så! ". Hun så alvorligt på ham denne gang, med nærmest en ild gemt bag sine øjne, i det hun så bestemt på ham og trak bagud. Hun ville ikke aktiverer sin evne, til at blive til røg, eftersom hendes tøj ikke fulgte med og byttet ligeså. Hun blev ved med at vride og ville ikke overgi sig.

Shinji var ikke ligefrem forberedt på, at tøsen havde hugtænder, men han bed smerten i sig, da hun hakkede ham i armen. Han brummede dog i noget, der grangiveligt kunne minde om en knurren, og det var ganske tydeligt, at han på ingen måde var betaget af englen. De lilla øjne skød lyn, som han lagde sin hånd på hendes hoved, så han kunne dreje det i retning af en galge, hvor to skeletter hang på. "De var tyve" forklarede han med samme faretruende stemme som før. "Ser De, forskellen mellem at blive hængt som tyv her og blive hængt for pirateri, er at når man bliver hængt for pirateri, bliver det gjort med et reb. De to er hængt i deres egne indvolde." Han havde absolut ingen anelse om, om dette var sandt (han tvivlede), men lige nu ville han blot skræmme pigebarnet, og han lød temmelig overbevisende. Der var intet drillende glimt i hans øjne, og intet smil var at finde på hans læber. Han så og lød dybt seriøs, så han tvivlede på, at hun ville gennemskue løgnen.

Han slap hendes hoved med hånden og vendte den, så håndfladen vendte opad i hendes brysthøjde. "Så skal jeg tage dig med til kaptajnen af byen, eller giver De mig min pung tilbage?" Hvor kom den improvisation fra? Byen havde ikke en kaptajn, og slet ikke en leder. Alle klarede deres stridigheder internt. Pigen var dog øjensynligt ikke herfra (specielt når hun valgte at stjæle fra folk, der slog ihjel til hverdag), så han regnede ikke med, at hun vidste noget om det. Hans stemme gav stadig ikke noget hint om, at hvad han sagde var falsk. Han var stadig dybt seriøs, som han strammede grebet en smule om hendes arm.

Da bidet gik igennem, klemte hun blot yderligere til, dog det blik han sendte hende, samt hans brummen, der mindede om en knurren, fik hende hurtigt til at slippe ham. Hun så skræmt på ham, da han nedstirrede hende med de lilla øjne, før han tvang hende til at dreje hovedet, så hun så hen af mod galgen. Hun kunne se på ham at han mente alvor og et eller andet inde i hende, havde nærmest en alarm klokke igang. Hun så tøvende på ham, før han spurgte om han skulle slæbe hende ned til kaptajnen af byen eller om han måtte få sin pung tilbage. Hun tog et dybt suk, i det hun forsigtigt fandt pungen frem, før hun rakte ham den, med den frie hånd, inden hun sagde " Fint.. her ". Hun gav ham den tilbage, mens hun så en smule væk fra hans dybe og meget seriøse blik.. samtidig med at han stramte sit greb om hendes arm. " Ahh.. slip mig så okay!. Du har fået dine penge tilbage.. ". Hun knurrede lavt og blottet kort tænder, i det hun prøvede at trække sin arm til sig.

Hun anede ikke om han ville sladre til denne her kaptajn person, eller om han havde tænkt sig at slippe hende, men hun håbede dog inderligt, eftersom det var, at han blot sagde han ville have sin pung. " Du burde passe bedre på dine ting. Enhver kunne ha taget den ". Hun så kort væk fra ham, med et lettere utilfredst udtryk. Hendes mave gav en lav knurren fra sig, før hun forsigtigt førte den frie hånd hen mod den. De guld farvede øjne, så nysgerrigt på manden foran sig. Hun anede intet om hans bluf, dog var hun ikke typen der ikke tog sit livt kært, ellers havde hun nok ikke givet ham pungen tilbage, men eftersom det var at hun havde sit liv kært, så tog hun ingen chancer.

Shinji måtte nu kæmpe for at holde masken. Han havde på ingen måde forventet, at hans bluff fungerede så godt, og han måtte virkelig kvæle et smil, da han rakte hende pungen. "Mange tak skal De have" sagde han høfligt. Af en pirat at være, virkede han ikke til at være videre ondskabsfuld. Ikke at han ikke kunne være det (specielt hvis ulven fik lov at tage over), men det morede ham absolut ikke at skade andre væsner. Det var af og til et nødvendigt onde, som han dog heldigvis ikke havde brug for så ofte. Det var langt sjovere at skræmme små piger fra vid og sans. Ikke at han havde nogen anelse om, hvor gammel hun egentlig var.

Han hævede et bryn ved hendes næste kommentar, som han igen satte pungen fast i bæltet. Han kunne dog ikke lade være med at grine, og han var efterhånden på vej tilbage til sit mere naturlige jeg. "De er vist ikke her fra egnen. Er De klar over, hvor De befinder Dem henne?" spurgte han hende nu med et nysgerrigt blik og et svagt smil på læben, som han slap hendes arm igen. Hans blik skiftede fra hendes stålsatte øjne til hendes mave, da denne rumlede, og han rettede sig op og lod sine fingre glide over sit fipskæg. Så det var altså derfor, hun havde prøvet at stjæle fra ham. Han slog ud med armen i retning af selve byen. "Lad mig vise Dem lidt rundt. Så kan De også få noget at spise. Jeg giver" sagde han i en høflig tone, og uden egentlig at vente på svar, begyndte han at trave afsted mod den sædvanlige kro, han som oftest opholdt sig på. Han begyndte lidt at klukke for sig selv, da det gik op for ham, at hun egentlig havde været ret heldig, at han ikke havde haft Shura med. Så var hun nok ikke sluppet så billigt. En ting var at løbe fra ham. Han tvivlede stærkt på, at hun ville kunne hamle op med panteren.

Ved indgangen til kroen stoppede han op, og vendte sig for at se, om hun overhovedet var fulgt med. Hvis det ikke var tilfældet, ville han nok begive sig ud igen for at lede efter hende.

Hun hævede det ene bryn en smule, da det var han begyndte at sige, at hun ikke var der fra. " Oh yeah?. Og hvad vis jeg er her fra ". Hendes tonefald var flabet og hendes smil drilsk, i det hun lod det dæmpe af en smule, før hun svarede lettere fornærmet " Selvfølgelig ved jeg hvor jeg er henne. Pirat bugten.. ". Da han slap hendes arm, tog hun sig forsigtigt til den, i det hun så lettere utilfredst på manden. Hun var en del lavere end ham, dog bar hendes krop tydelige tegn på, at hun ikke var et barn, med det fyldige bryst, samt rund formede bagdel og den smalle talje, samt lidt brede lår samt hofter, men ikke på et punkt, hvor man ville kalde hende buttet. Hun var meget lean og fit i det, dog uden tydelige muskler.

Da hans blik skiftede til hendes mave, lagde hun blidt sine arme rundt om sig selv foran, i en foldet position, for nærmest at føle sig en smule mindre, nøgen i det. Hun så flovt på ham, inden han sagde, at han ville vise hende rundt og give noget at spise. " Vent?.. men jeg har jo lige prøvet at.. at stjæle fra dig? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og så undrende efter ham, før hun trak på sine skuldre og sagde " Men okay, vis du gir ". Et lille skævt smil gled over læberne af hende, før hun begyndte at halv løbe op til hans side, eftersom han allerede var begyndt at gå, inden hun fik svaret ham ordentligt.

Hun gik ved siden af ham og sagde ikke så meget, eftersom hun stadig var en smule forvirret over hvorfor han ville give hende mad, men ligeså vise hende rundt og især efter hun stjal fra ham, samt bed ham. " Forresten.. undskyld for biddet.. ". Hun kunne fornemme, at han ikke var så skidt en person, ellers ville han sikkert ha udleveret hende til denne kaptajn fyr, eller måske andre, i form af henrettelse... men blot for en sølle pung?, det så hun lidt som en form af at overreager, så slem var forbrydelsen jo heller ikke. Da de kom til en kro, stoppede hun kort op, før hun så mod manden, i det hun sagde " Så nu når du inviterer mig på mad, hvem skal jeg så takke? ". Hun hentydet tydeligt til hans navn, hvorefter hun så mod kroen igen.

Shinji kunne ikke lade være med at grine over hendes temmelig flabede svar. Så hun var ikke helt uden humor. Han nikkede, som hun fortsatte med at svare. "Og De tænkte ikke, at det var en anelse..." han holdt tommel- og pegefinger op, så der kun var et lille mellemrum mellem dem "dumt at begynde at stjæle i piraternes by? De havde ikke tænkt over at denne by stort set kun består af koldblodige mordere? Og til Deres andet spørgsmål: for at skære det ud i pap, fordi det tilsyneladende er røget hen over hovedet på Dem: pirater stjæler ikke fra hinanden, så nej. Enhver anden kunne ikke have taget min pung" konkluderede han med et drillende glimt i øjet. Det var først nu, at han egentlig tillod sig at give hende et elevatorblik, og han tog sig selv i at finde hende ganske attraktiv. Under normale omstændigheder havde han nok prøvet at forføre hende. Men dette var ikke normale omstændigheder. Langt fra.

"Det virkede som om, De stjal af nød og ikke af lyst, så hvorfor ikke?" svarede han tilbage med et skuldertræk. Han havde selv været der, og havde det ikke været for Shura, var han ikke sikker på, at han ville have kunne klare sig. "Oh og ham der lederen af byen? Det var bare bluff" sagde han drillende, som han lod hende indhente sig. Han var dog temmelig overbevist om, at hun nok ikke ville prøve at stjæle igen, eftersom han en gang havde bevist, at han kunne løbe hende op.

Ved hendes kommentar om biddet kiggede han nærmest pr. automatik på sin underarm. Hun havde fået sat tænderne lige i hans 'P' igennem trøjen. Den var blevet en anelse rød af blod, men blødningen var allerede stoppet. Det var vel en af fordelene ved at være varulv. Han sendte hende et smil. "Det er okay. Det er dog et gevaldigt farligt sæt hjørnetænder, De holder Dem. Det er lige før, de kan måle sig med Shuras" grinede han, som han åbnede døren til kroen og holdt den for hende. Hvis hun havde nogle spørgsmål om, hvem Shura var, ville hun nok ikke være meget i tvivl, eftersom det eneste væsen til stede derinde i dette øjeblik, var en stor, sort panter i det ene hjørne, der var i gang med at fortære en dyrekølle.

"Navnet er Shinji Kurosaki. Og hvad må jeg kalde Dem frk.?" svarede han og lavede et let, parodierende buk.

De gule øjne, så lettere drilsk på ham, i det han ligeså gav lidt tilbage, i form af at lære hende lidt om piraternes kodeks, angående at de ikke stjal fra hinanden, men ligeså også at der var koldblodige morder. " Så det er der?. Er der flere koldblodige mordere jeg kan stjæle fra og blive inviteret på middag af ". Hun gav et lille grin fra sig, i det hun så drilsk på Shinji, eftersom hun så småt var ved at bløde op overfor ham, eftersom han endnu ikke havde prøvet at dræbe hende eller tilbage holde hende. Da hans blik vandrede ned over hendes krop, så hun flovt væk fra ham, i det hun mærkede en svag varme i kinderne, der viste sig i tegn på en rødmen der spredte sig. " Ser du noget du kan lide? ". Hun så flabet mod ham og gav et lille smil fra sig, eftersom hun prøvede at løfte stemningen lidt. Hun kunne dog heller ikke lade vær med at tjekke ham ud, eftersom han var ret så tiltalende for øjnene.

Da de stod foran kroen, kunne hun ikke lade vær med at lade sit blik falde på ham i ny og næ, som han snakkede til hende. Da han fortalte at det var bluff, havde hun nær tabt sit ansigt, af bare flovhed. " Hvad!?.. er du seriøs ". Hun tog sig en smule til hovedet og sukkede tungt, i det hun følte sig lidt som en joke. Hun var ret godtroende, samt naiv på visse punkter, så det var ikke så sært, at hun havde hoppet på hans bluff lige med det samme, dog ville hun også sige at hans bluff havde været ret så overbevisende.

Da han kiggede på sin underarm, lagde hun mærke til hvordan et ar formet P var blevet en anelse rødt. Hun skar kort ansigt af det og sagde " Er du sikker? ". Da han komplimenteret hendes farlige sæt hjørnetænder, gav hun et grin fra sig, før hun lavede en lav hvæse lyd, inden hun svarede " Det har sine perks af ha en del af en slange python i sig ". Hun tænkte dog kort tilbage på hvad hun havde været og hvad hun var nu. Nu var hun vel ikke mere.. en?.. hun var en engel nu jo.. men vis nogle spurgte hende, så var hun mere dyr end engel. Da han holde døren for hende, trådte hun indenfor, før hun så mod ham, i det hun spurgte nysgerrigt " Så hvem er denne Shuras? ". Hun stoppede lettere brat op, i det hun fik øje på den store sorte panter, inden hun så næsten helt fortryllende på den. " Ihhh! ". Hun så kort mod Shinji, før hun sagde " De har en panter!. Hvor er den flot ". Hun pegede kort over mod den og lyste nærmest op i hele ansigtet, eftersom hun elskede dyr. Det var det bedste i hele denne verden, ville hun mene. Da han præsenterede sig, med et buk, gav hun et blidt smil fra sig, før hun rakte sin hånd frem og lod den feminine stemme træde igennem. " Skylin Fayren, men blot kald mig Sky ".

Igen kunne Shinji ikke lade være med at grine ad hendes svar. Det var aldeles kærkomment, at hun kunne give lidt igen. "God pointe. Jeg tvivler dog på, at De har noget imod, at jeg inviterede Dem på middag, i stedet for at tage Deres hoved?" svarede han ligeså flabet tilbage. Shinji smilede lidt over hendes rødmen, men han kommenterede ikke på den. Han gik egentlig bare ud fra, at hun ikke var vant til at blive kigget på. Hendes spørgsmål kom dog lidt bag på ham. Han havde ikke ligefrem forventet, at hun ville give igen, men han sendte hende alligevel et smil. "Selvfølgelig kan jeg det, ellers havde jeg jo ikke kigget i første omgang" svarede han med en drillende undertone, selvom der samtidig var ærlighed at spore i stemmen.

Igen måtte han grine over hendes reaktion. Det var ikke en hånende latter, men det var tydeligt, at han ikke kunne lade være med at more sig over sit lille scheme. "Faktisk... kan jeg ikke helt ærligt ikke svare på, om der findes en, men jeg er aldrig stødt på en. Ligeledes kender jeg faktisk heller ikke skeletternes skæbne. Det var bare en god skrækhistorie" sagde han med et skuldertræk. Denne gang var der dog en dyb ærlighed at spore i hans stemme, og nu burde hun kunne høre forskel i forhold til, da han havde prøvet at fortælle hende en halv sandhed. Han var på ingen måde skruet sammen til at lyve, så hvis han skulle bilde folk noget ind, var han nødt til at fortælle halve sandheder og holde sig i gråzonerne, hvilket af og til kunne være en udfordring, men det var nu lykkedes meget godt lige i det her tilfælde.

Han trak lidt tilbage i ærmet, så hun tydeligt kunne se arret fra brandmærket og nikkede. Såret var næsten lukket igen. "Desuden heler jeg ganske hurtigt." Da hun fortsatte, hævede han overrasket et øjenbryn. "Så De er halvdyr? Jeg kunne ellers have svoret på, at De er en engel?" svarede han oprigtigt overrasket. Hans næse havde aldrig taget fejl. Dog var den skarpe lugt temmelig overskyggende, så han kunne selvfølgelig have misset noget.

"Uden s. Bare Shura" rettede han hende drillende, inden hendes konstatering fik ham til at rynke på næsen. "Jeg vil ikke sige, at jeg ejer hende. Hun er nærmere min adoptivmor eller -søster" svarede han, som han fulgte med ind. Krofatter kom hen til dem og gav Shinji et sigende blik, men han rystede egentlig bare på hovedet med et suk. "Ikke i dag Bjørn. Bare rom og hvad pigen... Sky vil have at spise" rettede han sig selv, som hun nåede at præsentere sig selv midt i det hele. Han tog hendes hånd og lavede et kort håndtryk. "I så fald kan De... du kalde mig Shin, Ji eller hvad du nu lige kan finde på af kælenavne. Køter og udskud er også ofte brugt" svarede han igen i en drillende tone, inden han fandt et tilfældigt bord at slå sig ned ved.

" Nu når jeg tænker over det, så lyder middag meget mere behagelig, eftersom jeg ikke ligefrem har brug for en hår studsning foreløbig ". Hun gav et grin fra sig og smilede blidt til Shinji, i det hun blev en smule flov over hans næste svar.. Det var vel rigtigt og hun havde også selv bedt om at få svaret. Men så igen, ikke alt var vel seksuelt anlagt?. Ligeså vel som hun så på ham og fandt ham yderst fascinerende, ligeså kunne han jo også godt finde hende fascinerende. " Det selvfølgelig rigtigt ".

Da han svarede ærligt på, at han ikke vidste om der var en, men vis der var, så havde han aldrig stødt på en. " Aha.. ". Da han derefter også fortalte om skeletternes skævne, gav hun et lille suk fra sig og sagde " Stakler.. så tror du at de blev inviteret ud at spise inden eller sprang direke til 'hoved middagen?'  ". Hun gav et lille grin fra sig, men rømmede dog kort sin hals, eftersom død aldrig helt var noget man skulle lave sjovt med. Som han trak ærmet tilbage, kunne hun nu se et ar, der tydeligt var lavet af at blive brændt ind i huden. " Auch.. det ser slemt ud ". Hun skar en kort grimasse og så på ham, med et medlidende blik. Da han sagde at han kunne ha svoret på hun var engel, så hun tøvende på ham og sagde " Well.. teknisk set.. blev jeg født som halvdyr, men.. det en lang historie, men dit gæt angående min nuværende race, er rigtigt.. ". Hun ville dog aldrig nogensinde lægge det fra sig, at hun var et halvdyr inderst inde, uanset om hun havde genopstået og fået vinger.

Da han rettede på hende, så hun flovt ned, i det hun gav et lavt grin fra sig, før hun svarede " Ohh, nårh ja. Shura ". Hun prøvede at smile pinligheden væk, men det strålede nærmest ud af hende, hvor pinlig berørt hun var over talefejlen. " Adoptiv mor?.. ". Hun så undrende på ham, før de blev mødt af krofatteren, der kom hen til dem og gav Shinji et sigende blik?. Hun så kort fra den ene til den anden, før Shinji svarede med ordene ikke idag. " Ikke idag hvad? ". Hun så undrende på dem begge og lagde hovedet en smule på skrå, før hun rettede sig op igen og tog imod Shinji´s håndtryk. " Okay Jin, en blanding af Shin og Ji ". Hun grinte kort og smilede blidt fra sig, før hun fulgte med ham hen til bordet og satte sig ned. Hun lod hænderne blidt glide ned bag sig, så kjolen ikke blev krøllet, før hun så hen mod Shinji, inden hun sagde " Så jeg kan spise lige hvad jeg vil? ". Vis han svarede ja, ville hun sige noget  i stil med, at de bare skulle give hende lidt af hvert så. Hun havde ikke spist i noget der svarede til næsten 2 dage, dog ville hun selvfølgelig også passe på, at hun ikke proppede sig.

Han sendte hende et sigende blik i stil med, at han nok heller ikke mente, at en studsning ville klæde hende, men han svarede ikke direkte, så hvordan hun tolkede hans blik, var jo egentlig op til hende. Da hun tydeligt blev flov, hævede han det ene bryn. "Er det så slemt at få et kompliment?" Han havde stadig et drillende glimt i øjet, men hans stemme lød en anelse bekymret. Han ønskede ikke ligefrem, at hun følte sig utilpas på den ene eller den anden måde, og lige i øjeblikket havde han faktisk ingen seksuelle intentioner i sinde. Han grinede lidt af ironien dog, for han var efterhånden kendt for ikke at kunne snakke med et fruentimmer, uden at han skulle prøve at forføre det. Rygter løb hurtigt i denne by.

Hendes joke kom temmelig meget bag på ham, og han kom til at sprutte lettere af grin. Den havde han ikke ligefrem regnet med. "Jeg tvivler på, de nåede at få en middag med" svarede han stadig halvt klukkende. Han tav dog, da han kunne se, at hun tog det noget mere seriøst, end han selv gjorde. Det var nok bare et spørgsmål om tid her, før man fik en alt for morbid humor. Det var mange gange nødvendigt i det erhverv her. Han kunne ikke lade være med at beundre hendes uskyldighed. Hun hørte virkelig ikke til her. Det gav ham virkelig en lyst til at beskytte hende.

Da hun kiggede ned, lagde han en finger på hendes hage for at hæve hendes hoved igen. "Det er okay. Det kunne du ikke vide. Jeg kan bare lære at tale ordentligt" svarede han med et smil. "Ja hun fandt mig i skoven og tog sig af mig. Hun lærte mig at jage og..." Han stoppede sig selv. Han var stadig ikke helt tryg ved at tale om sine ulveform med fremmede mennesker. Ved hendes spørgsmål, begyndte han igen at grine. Han kunne ikke bebrejde hende, at hun ikke kendte den interne joke. "Ikke noget. Krofatter er bare åndssvag" svarede han med et grin. Han følte ikke rigtigt, at hun burde vide, hvad hentydningen betød, specielt fordi det på ingen måde var aktuelt lige nu.
Han nikkede til hendes spørgsmål. "Lige hvad du vil, ja" svarede han, som der blev stillet en flaske rom og to glas foran dem. Han var dog ikke sikker på, om Sky drak alkohol, så han så lettere spørgende på hende med flasken i hånden, inden han overhovedet hældte op.

" Nej, jeg.. bare ikke helt van til at få dem ". Hun trak en smule på smilebåndet, mens de gule øjne blidt så på Shinji. Da Shinji spruttede af grin, kunne hun heller ikke undgå at bryde ud i et grin, dog havde hendes joke ramt præcis hvor den skulle, dog havde hun ikke forventet så kraftig en reaktion, men så igen, det var som om de havde fundet en god kemi mellem hinanden, en form for balance, meget hurtigt. " Jah, det ikke hver dag man møder en venlig pirat som dig Jin, men så det så godt jeg gjorde.. og ikke stjal fra en eller anden morder længere nede af gaden ". Hun gav et lille grin fra sig.

Da det var han lagde en finger på hendes hage og hævede hendes hoved, så de glansfulde guld farvede øjne, direkte mod Shinji´s lilla øjne, før en svag rødmen viste sig hen over hendes kinder. Hun var ikke van til berøring, dog var det ikke direkte en dårlig følelse hun fik indeni. " N-Nej du taler skam ordentligt, det blot mig der kan ha hovedet lidt for højt oppe i skyerne engang imellem ". Da han begyndte at fortælle om sin adoptiv mor, lyttede hun opmærksomt med, dog da han stoppede efter at jage, så hun tøvende på ham. Da han nærmest børstede det til siden, nikkede hun bekræftende og svarede " Det okay. Ikke alt behøves at deles. Især ikke med fremmede ". Hun gav et kærligt smil fra sig, der virkede varm og for en gangs skyld alvorligt, men ikke på en kold måde, men den varme måde, som at hun accepterede at det var noget han ikke ville uddybe og at hun respekterede hans grænse og ville ikke presse på.

Hun så kort på ham med et hævet bryn, da det var at han så spørgende på hende, inden hun holde hånden op foran munden og begyndte at grine en lille smule, før hun skubbede glasset hen mod ham, inden hun svarede " jeg er myndig nok til at drikke, at du ved det ". Hun smilede og sagde " Så hvad kan man egentlig få her? ". Hun rejste sig op, i det hun gik elegant mellem stolene og bordene, før hun nåede op til krofatteren, før hun uddybede noget i stil med kød. Hun elskede kød, dog var hun ret splittet, i den forbindelse angående med at hun elskede dyr, men ligeså også smagen af dem. Evigt dilemma. Hun gik tilbage til bordet og tog om glasset, før hun tog en tår og satte det fra sig, uden at trække på en mine. Mens hun sad og betragtede ham, var der pludselig noget der falde hende ind. " Vent hvor er din frakke?! ".

Shinji hævede et bryn. Ikke vant til at få komplimenter? Med det udseende? Han rystede himmelfalden på hovedet. "Hvordan i al verden kan du ikke være vant til at få komplimenter? Med det udseende burde det da være en selvfølge" svarede han hudløst ærligt og med oprigtig overraskelse i stemmen. I denne by ville mændene jo skvatte over hinanden for at få fat i hende. Hvilket mindede ham om... "Bjørn, et værelse også. Det ville ikke være så heldigt, hvis hun var her, når de kommer tilbage" sagde han hastigt til værten, der straks gav Sky en nøgle. "Tro mig, du ønsker ikke at være hernede, når resten af piraterne kommer tilbage" forklarede han. "De er her dog først til aften, så du har noget tid igen."

Shinji slap hende hurtigt igen, da det var tydeligt, at hun som sådan ikke var vant til at blive rørt ved. Han ønskede ikke at gøre hende utilpas, så han trak sig med det samme væk. "Undskyld hvis jeg er for nærgående. Jeg er ikke helt så vant til grænser" svarede han lettere undskyldende. Det var dog sandt. Han var ikke så vant til at overholde folks grænser. Han var ofte frembrusende, og det tog folk med storm, men her havde han lidt at gøre med en, hvor han rent faktisk ønskede at være forsigtig, så det lå virkelig uden for hans boldgade. "Tak" svarede han, da hun lod til at acceptere, at han ikke ville dele mere end højst nødvendigt. Det kom måske på et senere tidspunkt, men lige nu var han absolut ikke i humør til at fortælle hende, at han var forbandet.

Shinji skænkede et glas til dem begge med et skævt smil. "Nu var det også mere et spørgsmål, om du ville have. Er du gammel nok til at stjæle, er du også gammel nok til at drikke" svarede han stadig lige så drillende som altid. Shinji lod hende tage sin tid med at vælge mad, som han langsomt begyndte at tømme flasken i form af det lille glas, der stod foran ham. Ved hendes spørgsmål så det ud som om, han var blevet ramt af et lyn. "Ved Zaladins ildelugtende bagdel, du siger noget!" udbrød han og rejste sig halvt, men han nåede ikke ret langt, for Shura havde allerede rejst sig og var henne ved døren. Med et smil satte han sig igen. "Tak. Jeg kalder dig vel ikke min bedste ven for ingenting" sagde han med et smil til panteren, som den forsvandt ud ad døren.

Skylin lagde hovedet en smule på skrå, da Shinji begyndte at ryste på sit, før han spurgte hvordan hun ikke kunne være van til det med det udseende hun havde. " Ø-øhm, lad os blot sige, at jeg meget sjældent er blandt.. folk.. mest dyr faktisk ". Hun gav et lille undskyldende smil fra sig. Da han sagde til Bjørn at han ville have et værelse, så hun undrende på ham, før hun spurgte " Hvorfor? ". Da værten gik hen til hende med nøglen og ikke til Shinji, spærrede hun sine øjne en smule op, før hun så ned på nøglen og derefter hen på Shinji og sagde " Vent?, er værelset til mig ". Hun lagde tryk på det sidste, før hun kiggede lettere chokeret på nøglen. " vent hvad mener du med tid?. Tid til at gå op på værelset eller?.. og hvad vis jeg ikke gør? ". Hun havde aldrig nogensinde dømt folk ud fra deres alder, race eller navne eller hvor de var fra. Hun dømte folk ud fra den måde de behandlede andre på eller hende.

Da han trak sig væk og derefter undskylde, rystede hun kort på hovedet og svarede med en blid stemme " Nej, det gør skam intet. Jeg ikke van til berøring, så det kom blot bag på mig ". Da han sagde hun var gammel nok til at drikke, siden hun også stjal, kunne hun dog ikke holde en lav klukken inde, før hun tog en tår af glasset. Da hun spurgte ind til hans jakke, var hun nær blevet kvalt i den næste tår, i det hun lige var nød til at tag hånden op foran og man kunne svagt høre hende hoste, før hun gav sig til at grine. " Zaladins?.. ildelugtende bagdel ". Hun havde aldrig moret sig så meget, som hun gjorde lige nu, i Shinji´s selskab.

Da han rejste sig, fulgte hun ham med øjnene, før hun så ham stoppe op og gå tilbage og sætte sig. Panteren bevægede sig mod døren og før hun vidste af det, var den forsvundet. " Vent?. Lad mig lige... så Shura? er panteren? ". Hun hævede sit bryn en smule og så spørgende på Shinji, i det hun fik mad serveret foran sig. Hun tog fat i brødet der var til og begyndte at rive det over, før hun tog en glubsk bid og begyndte at tykke det, dog med lukket mund og så proppede hun heller ikke sin mund, men det blev spist ret så hurtigt, eftersom hun ikke havde spist i hvad hun ville kalde en evighed. Hun holde hånden op foran sin mund, før hun havde tygget af, inden hun sagde " Så fortæl mig endelig mere om denne her nøgle og angående aftenen. Betyder det, at jeg ikke kan gå ud om aftenen? ".

Shinji lyttede interesseret til, hvad hun sagde, og han fik et ansigtsudtryk, der sagde 'nååååårh' over sig. "Vent... er det ikke temmelig kedeligt kun at være i selskab med dyr?" spurgte han nysgerrigt. Han havde trods alt haft år, hvor han kun havde Shura som selskab, og han havde godt kunne mærke, at han ret ofte havde manglet noget menneskeligt selskab. Igen kunne han ikke rigtigt lade være med at grine over hendes uskyldighed. Åh det kære pigebarn fortjente virkelig bedre end at være her. "Lad os bare sige, at det ikke er alle her der... byder på middag" svarede han lettere hentydende, men han var ikke rigtig sikker på, om hun overhovedet ville opfatte det.

At hun ikke var vant til berøring, gjorde det ikke ligefrem nemmere for Shinji at skulle overholde hendes grænser. "I så fald må du sige til, hvis jeg overskrider dine grænser" svarede han lettere bekymret. Han blev dog ikke ved med at være bekymret, for hendes hosten fik ham helt automatisk til at grine. Han var ikke ligefrem vant til at få folk til at kløjes i deres drinks. "Altså det er bare en talemåde. Lidt ligesom et bandeord?" svarede han lettere undskyldende. Han havde aldrig oplevet nogen grine af den udtalelse før.

Shinji nikkede tålmodigt til hendes spørgsmål. "Ja panteren er min adoptivmor. Det sagde jeg også tidligere" svarede han med en tydeligt drillende stemme. Han kunne ikke lade være med at more sig lidt over, at det ikke var gået op for hende før nu, men han kommenterede ikke mere på det. Shinji sad egentlig blot og betragtede hende, som hun spiste. Ved hendes spørgsmål så han lidt tænksom ud. "Det er i al fald bedste ikke at gå ud om aftenen. Lad os bare sige, at pirater er meget glade for kvinder, der ikke er herfra." Igen var der en seksuel hentydning i hans stemme, men denne gang var den noget tydeligere i forhold til sidst.

Hun hævede kort brynet og så undrende på ham og sagde " Er det kedeligt i Shura´s selskab?. Altså for mig er det ikke kedeligt. Det er hvad jeg er vokset op med, samt dyr er meget mere velkomne end folk normalt er overfor en ". Da det var han hentydet til hvorfor det var en god ide ikke at være nede, kunne hun dog ikke lade vær med at grine en smule, eftersom han sagde at ikke alle bød på middag. " Oh, så de byder kun på en klipning ". Hun hentyder tydeligt til deres samtale tidligere, hvor hun havde lavet en joke. " men jeg forstår. Det farligt.. dog er jeg ikke så bange af mig ".

Hun nikkede, da han sagde, at hun skulle sige til, vis han overskred hendes grænser. " Måske kan du hjælpe mig til at rykke dem en smule, så jeg ikke er så kontakt sky? ". Hun gav et lille smil fra sig. " S-smuk tale måde.. øhm! ". Hun rømmede kort sin hals, i det hun brød ud i et grin, før de gyldne øjne fokuserede på manden endnu engang. Da han fortalte at panteren var hans adoptiv mor, så hun lidt overrasket på ham, i det hun så tænksom ud i et kort sekund, før hun svarede " Det var ikke sådan jeg havde opfattet det, eftersom du aldrig nævnte at Shura var en panter.. du brugte blot navnet, så jeg troede automatisk at det var en kvinde du kendte? ". Hun smilede undskyldende, før hun svarede " Men det sødt ".

Da han hentydet til hvor glad pirater var for kvindelig selskab, især når de ikke kom fra piratbyen, så hun en smule tøvende på ham, i det hun svarede " Hvad vis jeg gjorde?, eller fik det til at se sådan ud i hvert fald? ". Hun så afventende på ham, inden hun sagde " Kunne jeg så gå ud? ". Hun strøg blidt det sne hvide hår til siden, så det ikke lå over hendes skuldre mere, før hun begyndte at spise af maden foran sig. Kødet smagte fantastisk, samt rommen var god og selskabet var blot prikken over i´et.