Nor stod på markedspladsen, blandt handlende fra nær og fjern. Som altid havde hun sit sværd ved sin side og var iklædt sin uniform, men havde ellers ikke andre rustningsdele på. Vejret var mildt og solen skinnede, men skyerne blev langsomt tættere og tættere og i horisonten kunne man se regnen komme tættere på.

Nor trak sit sjal tættere om sig og samlede en flaske vin op fra en bod. Hun havde ingen at drikke den med, og da det gik op for hende satte hun den fra sig og bevægede sig videre for at kigge på kjoler i stedet. Dem kommer jeg heller aldrig til at gå med, tænkte hun med en panderynken, men lod sine fingerspidser glide over de bløde silkekjoler alligevel.

I den ene ende af markedet kunne hun høre en slåskamp starte og hun overvejede om hun gad blande sig. Samtidig faldt den første dråbe regn på hende.

Det var beklageligvis meget typisk Theresa at komme i problemer. Hun var tydelig omkring sine meninger, og ikke bange for at sige dem højt. Dette resulterede uheldigvis ofte i at hun endte med at slås imod andre. Mentaliteten om at vold løste problemer havde bredt sig, og selvom Theresa egentlig foretrak en kamp med ord, så var hun altså bedst til at slås med våben. 
Dette var en af de øjeblikke, hvor ord ikke var nok. Mest fordi at det var hende, der blev angrebet, men også fordi, at hvis hun prøvede at tale fornuft, ville hun ende med at blive langt mere såret, end hvis hun forsvarede sig selv. 

For tiden havde alt dette med Kile's Orden gået hende på. De overtog andre guders templer, og det kunne hun ikke bare vende et blindt øje imod - især ikke, hvis de prøvede på noget med Aladrios's tempel. Dér satte hun simpelthen foden ned. Desværre var mange af dem, som delte hendes mening, mere tavse omkring det end hun var. Hun vidste godt, at det var farligt, at råbe op om at man ikke brød sig om Kile's Orden, men hun kunne ikke lade være. I hvert fald ikke i dag. 
Hvad manden havde sagt kunne hun ikke huske, men det havde fornærmet hende. Det blev heller ikke bedre af at efter hun havde sagt noget til ham, var han begyndt at kaste sjofle bemærkninger og kommentarer rundt omkring sig, hvilket blev havde irriteret hende yderligere.

Så, lige nu befandt Theresa sig imellem en gruppe mennesker, der havde dannet en form for ring omkring hende og manden. De heppede på en af dem, imens de begge prøvede at nakke den ene ned. Det så ud til at Theresa var ved at finde, for hun var hurtigere og mere smidig end manden. Han slog febrilsk ud med sine arme, hvor Theresa derimod sørgede for at undvige de klodsede slag, men hun prøvede ikke at slå ham. 

Theresa havde som altid sin rustning på, og sin kappe omkring sig. Når hun bevægede sig, og kappen løftede sig lidt på grund af vinden, kunne man se sværdet, der var ved hendes hofte. Hendes hår var samlet i en fletning, der blev holdt sammen med en blå sløjfe. 

Det var umuligt ikke at opdage det, da en slåskamp begyndte nær Nor, der ikke kunne lade være med at blande sig, heller ikke selvom hun teknisk set havde fri. En regndråbte ramte hende og hun besluttede sig for, at hvis hun skulle stoppe slåskampen, så måtte hun hellere gøre det med det samme, inden regnen tog til i styrke.

Med et suk bevægede hun sig ind imellem den lille menneskemængde, der havde samlet sig i en cirkel om de to kæmpende personer. Hun skubbede uformelt til dem, ligeglad med hvad de tænkte om hende, indtil hun nåede den inderste cirkel og så de to kæmpende.

Det var ikke første gang Nor havde set denne slags slåskamp imellem en mand og en kvinde, men hun var lige overrasket hver gang. Også selvom hun selv havde taget del i sine egne slåskampe mod mænd.
Hun ventede et øjeblik med at bryde ind, så hun kunne nyde at se hvordan kvinden bevægede sig, atletisk og med tydelig kamptræning på bagen. Men så lod hun det heller ikke foregå længere, før hun trådte ind i cirklen.

"Okay, Lysets Kriger er her, bryd cirklen op, hvis ikke I vi smides i arresten," advarede hun og greb bestemt fat om håndledet på den mand, der var med i slåskampen. Et halvt sekund længere lå han på jorden, hans håndled stadig i Nors greb, og hendes fod på hans ryg.

"Vil du have samme behandling?" spurgte hun kvinden og slap manden, for at træde tættere på kvinden. Hendes hår hang løst om hendes skuldre og hun var dårligere klædt på til sværdkamp end hendes modstander var, men hun havde trods alt et sværd ved sin side. Desuden var der kun respekt og lidt humor i hendes stemme, da hun stillede spørgsmålet, for hendes trussel var rent hypotetisk. Hun regnede med at kvinden havde mere fornuft end dét.

Da en kvindestemme højt erklærede, at kampen var ovre trådte Theresa et skridt tilbage, men mest på grund af at kvindens stemme nævnte 'lysets kriger' og 'arresten'. Theresa blev dog positivt overrasket over kvinden, der på ingen tid fik fældet manden, som Theresa selv lige havde kæmpet imod. På trods af at kvindens ord kunne misforstås som en trussel, hentyd respekten og humoren i kvindens stemme at det ikke var en trussel. Desuden vidste Theresa bedre end at lægge sig ud med en Lysets Kriger. Derfor bredte der sig et smil på Theresa's læber og hun rystede på hovedet som respons.

"Nej tak." Dog rakte Theresa en hånd ud, inden hun fortsatte med at snakke. "Theresa Lexon T'reqen til tjeneste. Tak fordi du afbrød kampen. Det var ikke mit ønske, at det skulle gå så vidt, men han ville ikke lytte til fornuft." Det var vigtigt for Theresa at fremstå som 'uskyldig', hvilket hun da på en måde også var, og dog alligevel ikke. Hun havde provokeret manden, men efter det havde det været ude af hendes kontrol. "Hvad vil du gøre ved os?" Spurgte hun med et venligt smil om læberne, og hentyd tydeligvis til hende selv og manden.

Nor tog kvindens hånd, glædeligt overrasket da hun høfligt introducerede sig selv. "Nor Rhyes. Og jeg er glad for at høre, at du i det mindste forsøgte at tale ham til fornuft, men nogen mennesker er bare udenfor rækkevidde," sagde hun med et smil og skævede over til manden, der stadig lå på jorden og ømmede sig.

"Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved jer," svarede hun bestemt. "Det her er en advarsel, og så forventer jeg bedre opførsel i fremtiden." Da hun sagde det kiggede hun især over på manden, der efterhånden var ved at komme på benene. Nor vendte sit blik imod Theresa igen. "Hvor har du lært at kæmpe sådan?"

Det var skønt at møde en anden kvinde, der delte Theresa's interesse indenfor kamp. Det var sjældent man mødte den slags. Hun havde i hvert fald ikke mødt specielt mange kvinder, som bar rustning eller uniform, i stedet for en kjole. "Hyggeligt at møde dig, Nor." Selvom Theresa bar rustning, var det ret tydeligt at hun var af adelig herkomst, på grund af hendes opførsel. Hun var blevet opdraget til at opføre sig som en adelig, og hun kunne ikke slippe af med det igen. Det var i hvert fald svært at vænne sig af med noget, man var blevet lært igennem hele sin barndom. "Beklageligvis ja; Nogle kan bare være mere stædige end hvad der er godt." Hun ville gerne have sagt at mænd generelt bare var stædige og egocentrerede, men det var unødvendigt lige nu.

"Selvfølgelig." Det var kun fair, at Nor forventede bedre opførsel - Theresa ville i hvert fald gøre sit bedste. Det var dog også tydeligt, at Nor mest mente det imod manden, men alligevel. "Eventyrere er altid villige til at lære en et par ting, hvis man betaler lidt, men ellers er jeg selvlært. Jeg vil helst finde min egen måde at kæmpe på, end at tage andres." Svarede hun med et skævt smil.

Selvom Theresa ikke sagde det højt, fornemmede Nor godt at hun mente at mænd generelt var stædige, og hun kunne ikke have været mere enig. Et halvt fnys, halv latter kom fra hende, imens hun selv lavmælt tilføjede, hvad Theresa ikke sagde højt; "Det er vist især mænd, hva?"

"Fornuftigt," svarede hun eftertænksomt, da Theresa fortalte hende om sin måde at lære kampteknik på. "Så er der heller ikke nogen, der nemt kan regne ud hvordan du kæmper. Jeg får for eksempel ud fra at alle ved, at jeg kæmper ligesom størstedelen af lysets krigere gør," sagde hun med latter i stemmen.

"Hey, jeg ved godt at det er lidt pludseligt, men - vil du med over at se hvor vi træner? Måske vi kan tage et par runder imod hinanden?" Det var enten dét eller at invitere hende med ud at spise, for Nor ville gerne blive ved med at tale med hende, og håbede at Theresa havde det på samme måde.

//Afsluttet efter aftale.