Det var en naturlig udvikling at Agarwaenel var blevet jaget ud af Dianthos. Elverne var trods alt ikke velkomne der mere, og der var ikke nogen tvivl om at Agarwaenel havde en form for elverblod i sig, når man så de lange øre hun bar. Selvom der var blevet noget tvivl om halvelver eller hel elver. Det havde i hvert fald ikke taget dem lang tid at smide den skrigende unge ud af byen, selvom hendes modbydelige hår var blevet brugt så godt hun kunne... altså lige indtil de havde skåret i det.
Siden da havde hun bare vandret rundt omkring, prøvet at finde et sted at være, men hendes små ben havde ikke fået båret hende langt. Det var efterhånden flere dagsrejser fra Dianthos, og hun havde heldigvis fundet et tæppe på vejen. En stakkels mand havde måtte lide livet da hun var blevet tilpas sulten, og hun havde kun slæbt tæppet og lidt mønter med. Han havde ikke så meget, og han smagte egentlig heller ikke så godt.

Hun var til sidst gået lidt omkuld i udkanten af en skov. Det var koldt, og mørkt, så hun tog det lille tæppe tættere om sig og sad der, lænet op af det tykke træ bag hende. At sige hun rigtig sov ville være synd at sige. HUn var halv vågen og frysende det meste af natten, og da morgenen kom forbi, sad hun der stadig, som en lille istap, bortset fra at hun da i det mindste var stoppet med at ryste så meget. Næsten som havde hendes krop givet op.
Hun var godt klar over at hun skulle se at komme videre, men det var lidt som om at hun ikke kunne tage sig sammen til at komme videre og finde nogen der kunne tage sig af hende. I hvert fald bare for en stund. 

//Afsluttet