Krystallandet
Rabbit 10.03.2018 21:20
Liv var som regel en meget social person, der ikke brød sig om at være alene i for lang tid af gangen. Men engang i mellem havde selv hun dage, hvor hun ikke havde lyst til at være blandt andre. På de dage holdt hun sig helt for sig selv, og hvis hun havde en seng, så blev hun som regel i den hele dagen. Hun sov, hun mediterede, hun tænkte over sit liv og sine beslutninger, og hun hverken spiste eller drak i op til flere dage, indtil hun var klar igen. Det skete kun meget sjældent, men i dag var en af de dage. Hun havde glemt, hvis hus, hun opholdt sig i lige nu, og hvor beboerne var, men hun var også ligeglad. Det var et fint hus med marmor på gulvene og store, lyse vinduer. Liv havde egentlig tænkt sig at blive i sengen hele dagen, som hun plejede, men da hun vidste, at det store badeværelse husede et kæmpe badekar i hvidt marmor, kunne hun ikke holde sig væk. Hun beordrede pigen i huset om at fylde karret til randen med skoldhedt vand, og derefter lod Liv sig sænke ned i det, selvom det var alt for varmt for de fleste dødelige væsner. Hun lå der på overflade af vandet og flød med lukkede øjne og ørene under vandet, så alle lyde forsvandt.
Det var vidunderligt afslappende, og Liv følte, at hun aldrig mere skulle bekymre sig om noget igen.
