Izilarna gled langsomt ned fra hestens ryg, et kort sekund nåede hun at mærke den varme, bløde flanke inden hendes støvler landede hårdt imod den bundfrosne jord. Det gav et gip hele vejen op igennem skelettet og hendes muskler mindede hende om de forgående dages strabadser. Med et irriteret suk pustede hun en af de kridhvide lokker væk fra ansigtet, ikke at de var så hvide længere, store plamager af mudder afslørede, at hun havde været nede og kysse jorden. Dette havde tydeligvis ikke været noget kortvarigt ærinde. Faktisk var hele den lille kvinde sølet ind i skidt fra top til tå. Store kager af jord afslørede, at hun nok havde været gledet et sted, hvor jorden var våd. Et bad var hårdt tiltrængt. I en doven bevægelse rakte hun tøjlerne til en pige der kiggede spørgende på den beskidte rejsende.
"Sadel ham af og giv ham noget frisk halm, mine ting skal bæres op på det værelse jeg lejer!" Den unge pige skævede småirriteret til hestens tunge sadeltasker, inden hun kiggede måbende tilbage på Izilarna, der med tunge skridt begav sig indenfor i varmen, med meget stive bevægelser.
Kroejeren, der tydeligvis havde set den hvidhårede før sendte hende et undrende blik, inden han uden et ord gav sig til at lune lidt mjød i en kaserolle. "Hård dag?" Brummede han bag det kraftige overskæg, med et underliggende smil, mens han pudsede et par store krus. kvinden trak rejsekappen af, som var en kende for langt til hende, og som efterhånden selv kunne stå, inden hun hang den på stumtjeneren indenfor døren. Idet hun slap den tunge uldkappes vægt afgav den en lille støvsky.
"Hård... Lang... Kold... Kold... Gennemkold dag!" Beklagede hun sig anstrengt, mens hun dumpede ned på en af stolene ved baren, så kiggede de isblå øjne op, et lille skævt smil fandt vej gennem småskræmmer og skidt, inden hun rakte ned i en lille lædertaske, hun havde i bæltet, der holdte de store mørkegrønne posebukser oppe. "Men produktiv" - op fra tasken trak hun en lille flakon, indholdet var en sort tåge der bevægede sig i hidsige bevægelser. Flasken stillede hun på disken, inden både hun og kroejer bøjede sig for at anskue den sorte masse. 
"Endnu en" blev der mumlet igennem skægget, inden den store mand rettede sig, så hældte han den lune mjød op i et srort trækrus, der omgående, med stor forsigtighed for den lille flaske, blev skubbet over til den hvidhårede kvinde.

Uden at vide hvor han var og hvor længe han havde været i sin værste skikkelse, ville forblive et ubesvaret spørgsmål. 
For få minutter forinden, havde en mørk skikkelse passeret tusmørkedalen. De lange klør og ansigt var dækket med en mørkerød tyk væske som åbenlyst var blod fra et af sine uskyldige ofre. Et ukendt væsen, der var så kold for alt og alle. Hvis folk møde ham, ville de ende sine dage, hvis blot de stod i vejen eller kom for tæt på. 

Scott stod og stirrede opgivende på sine hænder der var fyldt med blod. Klædt i det mørkeste sæt, havde han hurtigt set sig om. Ikke tale om han han skulle ses på denne måde. Han magtede ikke slås kampe, lige nu, eller hvad det nu ville ende med. Det havde han ikke kræfter til.  
Før da, da han var kommet til sig selv. Lå han som altid, uden nået på kroppen. Usynlighed var det første han gjorde. Scott havde med alt held nået at tag tøjet af, før sin forvandling som ikke var smertefrit. Imens smerten tog til, havde han stoppet sit tøj ned i en slidt rygsæt som han derefter havde sørget for at spænde så godt fast som muligt om sig, at det ville være umuligt for væsenet at få det af med de lange klør han havde.

Han havde nærmet sig et hus som virkede bekendt. Det gik hurtigt op for ham hvor han var havnet. Kroen i Tusmørkedalen. Han havde været her en del gange efterhånden. Et ganske udmærket sted at slappe af på. 
På afstand, så han en kvinde med et meget specielt udseende. stige af sin hest, hvor hun derefter overlod hesten til en pige der arbejde på kroen. Han havde set set pigen før. Scott så kvinden forsvinde ind i kroen og vente opmærksomheden mod pigen der trak afsted med hesten. Scott valgte at følge efter pigen, hun kunne måske skaffe noget vand? Elles ville han få hende til det.
"Pige! skaf mig noget vand, gerne i en spand." Pigen vente sig forskrækket om og så forvirret på ham, men skiftede udtryk da hun bemærkede blodet. Hun nikkede hurtigt og skyndte sig at binde hesten fast og forsvandt ind i kroen. Hun kom hurtigt ud igen og han nappede spanden fra hende. Han vaskede sig omhyggeligt, der hvor blodet var synligt som hænder og ansigt. Vandet der før var klart, var rødt. Han vendte bunden i hvert på spanden da han var færdig, så det nu beskidte vand ende på jorden. Pigen stod blot og kiggede ned i jorden uden at røre sig. Ja, han var van til at folk opførte sig underligt eller så mærkeligt på ham, men han tog det ikke så tungt. - Scott havde efterladt pigen og åbnede døren ind til kroen. Her blev han mødt af en rolig stemning og en behagelig varme. Han havde sin hætte over sig hvor hans sorte hår lige kunne ses og som skjule hans ansigt en smule. han havde gemt sin krystal men havde ikke bemærket at tøjet havde skubbet sig en smule så det var en smule synlig for dem som havde et godt øje. 

Han slentrede sig træt hen til baren. "En krus mjød ville være rart?" sagde han i en dyb spørgende tone.  kroejeren kiggede på ham, han ventede vist på noget... "...Tak" kom det kort efter. Han havde da lært, at her fik mere ud af det vist man var lidt høflig.     


 

Den hvidhårede kvinde knugede det store lerkrud med begge hænder, hun vidste godt at det ikke var normalt at drikke sin mjød lun, men det hjalp gevaldigt, når man havde tilbrage flere dage udendørs, selv hendes anden form, som hun kunne tage, var ikke nok til at holde hende varm i længere tid ad gangen. I en magelig bevægelse drak hun af kruset, inden det blev stillet tilbage på bordet. Det gav et lille sæt i kvinden idét døren bag hende gik op igen, på trods af, at kroen var utroligt populær havde hun næsten vendet sig til at have den for sig selv. Det var ikke mange der rejste med den mængde sne der var kommet de sidste dage, og kroen havde været næsten tom ved hendes ankomst i første omgang.
Med en skarp bevægelse vendte hun hovedet og betragtede den fremmede der trådte ind, han så træt ud, gad vide hvad der havde fået ham til at trave gennem sneen på dette tidspunkt, han lignede ikke den typiske vandre.
"Hvad har jagtet dig hertil?" Izilarna slog det store rovdyrssmil op i et forsøg på at være morsom, ganske kortvarrigt havde hun glemt, at hun selv var mudret fuldkommen til fra top til tå. "Du ligner i hvert fald en der godt kunne bruge et krus!" Izilarna tog en grådig slurk mere af sit eget, inden hun nikkede ivrigt. Måske det slet ikke var så dårligt at få lidt selskab, krofatter var meget flink, men han sagde ikke så meget. "Du kan bare skrive det på min regning!"

Han hørte kvindens spørgsmål, men svarede dog ikke. Bemærkede ikke hendes rovdyrsmil hvor hun havde forsøgt at være morsom. Han satte sig blot tungt ned på barstolen, lagde armene træt på bordet så albuerene også var med over bordet. Afslapning. 
Scott valgte dog at kigge op. Overrasket over at denne kvinde tilbød ham et krus og så på hendes regning. Det var ikke hver dag man fik sådan et tilbud. "Kom blot forbi da jeg følte, at jeg god kunne bruge noget varme og noget at slukke tørsten på" Svarede han til sidst. Ikke på en kold måde som han normalt gjorde på sine dystre dage. med en mørk rug stemme, han var blot træt.  -  "Hvad drog dig her til? Jeg så du var til hest, du kommer måske langvejs fra?" Han betragtede krofatteren, der havde taget imod hendes bestilling. Omkring dem var der snakken, men ikke noget så det fyldte ørene, så man endte med at blive træt i hovedet. Han lyttede ikke til hvad der blev snakket om, men det virkede ikke til at der var noget der havde set ham i sin skikkelse eller uden noget på kroppen. En lettelse. Scott havde beholdt hætten på og var stadig skjult, men det var ikke noget han tænkte over. Han så pigen som havde hjulpet ham, hun var kommet ind ad bagindgangen. Han sendte hende et blik da han fik øjenkontakt med hende, hun virkede stadig en smule skræmt men forsatte blot med det hun skulle.