"Åh, det var bare en gammel ven, som jeg ikke har set i mange år," sagde Liv og tog Valkars arm. "Det er nok derfor, jeg forvekslede Dem med ham."
Liv satte sig og lod sin pels glide lidt ned ad sine skuldre. Under pelsen bar hun en enkel, kridhvid kjole. Kjolen havde ingen skuldre, men lange ærmer, der strakte sig hele vejen ned til Livs håndled. Hun bar ingen ringe, halskæder eller andre former for smykker, og huden, der var synlig, var glat, bleg og fuldstændig fri for skønhedspletter, tatoveringer eller ar. Man kunne på en måde sige, at Liv var fuldstændig ren, hvilket stod i skærende kontrast til hendes alt andet end rene tankegang.
"Vi kunne jo tale lidt om Dem," svarede Liv og tog med det samme sit glas for a snuse til vinen. Det var en god årgang, kunne hun dufte. "Siden De ikke er den, jeg troede, så ved jeg jo faktisk intet om Dem."