Tempelhaverne var altid et smukt syn at træde igennem. Alle præster og præstinder i templerne om dem, gjorde deres for at få den til at vokse. Der var trods alt urter der blev dyrket som de alle havde glæde af, selvom det var tydeligt hvilke trosretninger der var mest interesseret i at opretholde haverne. Typisk dem under Isari og de yngre guder der hørte derunder. Man skulle tro efter alle de ting der var sket i året at der var blevet glemt at holde styr på haverne, men nej. Det var der ikke. Selv under sneen kunne man se hvor velholdt det var.

Reina var ikke meget for at gå ud i disse tider. Hun kunne næsten mærke mørket trykke omkring hende hvorend hun gik hen. Det var der altid, og hun var bekymret for hvordan  tingene ville udvikle sig. Alligevel havde hun vovet at gå udenfor denne dag. Det var sen eftermiddag, og der var ikke mange timer til at solen ville gå ned. Der var mere stille i den Hellige Bydel end der plejede at være, og selv de store forsamlinger foran Kiles Tempel var ikke noget af betydning. Det var også grunden til at hun have vovet at tage en lille tur gennem tempelhaverne.
Hun var iklædt de traditionelle lyse farver af Isari. En hvid kappe, med symbolet for gudinden broderet fint ind i det, og selvom det var i noget godt stof, var det ikke af bedste kvalitet og det var ikke noget der så ud til at være ufattelig fint. Den var også brugt kunne man se, hvordan den var lidt mørkere nede i enden, hvor den udentvivl var blevet plettet af noget mudder eller lignende.

For en gangs skyld have Reina heller ikke nogen af præstinderne med sig. Man skulle næsten tro af hun var forsvarsløs som hun gik der, men hendes hånd med ringen med Isaris symbol på, var let knyttet og klar til hvis der var nogen der skulle prøve på noget. Nogen folk glemte at hun ikke bare var en ypperstepræstinde for Isari. Hun var ikke forsvarsløs.

Darko følte sig nok en smule modløs for tiden. Efter hans uheldige sammenstød med den unge mand der havde brug for hjælp, følte han ikke han vidste hvem han var mere.
Darko strålede altid af arrogance og selvtillid, som om intet i verden kunne røre ham. Men den dag hvor den unge mand nær var blevet dræbt, havde han mærket noget i sin krop som nærmest havde trukket ham ind i situationen. Han anede slet ikke hvordan han skulle håndterer det, og lige siden den dag havde han haft en følelse i kroppen der nok mest af alt havde mindet om en mild depression. Som var Darko slet ikke sikker på hvem han var mere.

Darko gik roligt ned af gaderne. Han lignede bestemt ikke en engel i sit mørke tøj, det sorte hår og de grå øjne. Desuden var hele hans skikkelse og chakra, nok noget mere negativ end man ville mene en engel var.
Han vandrede hvileløst ned af gaden, med en smule alkohol i blodet, hvilket naturligvis ikke var nogen nyhed og alt for lidt selvtillid i forhold til hvordan han normalt ville bære sig selv når han gik ude i offentligheden.

Han kiggede ned i jorden, og uden at se sig for var han tæt på at gå direkte ind i en kvinde der var en meter foran ham, han stoppede brat op og skulle til at sige noget i stil med "Hey, wow, pas på" men i stedet endte han bare med at stirre på hende med et fuldkommen forvirret blik.
Han stod et langt øjeblik og sagde ingenting, som han mærkede hans indre lys langsomt brede sig, det var en virkelig ubehagelig og ikke særlig velkendt fornemmelse, og han følte sig pludseligt tiltrukket af hende, hvilket bestemt ikke var normalt. Hvis Darko var tiltrukket af noget som helst, så var det seksuelt: "Jeg... Du er... Øh?" sagde han helt fortabt.

Reina var stoppet op, bare for at tage landskabet ind, da der var en der meget brat stødte ind i hende, og hun vendte sig hurtigt om for at se hvem det var. Det var ikke ligefrem en der så ud til at bruge meget tid her i tempelhaverne med hvordan han så ud, men alligevel var Reina ikke en til at smide folk væk pga. den måde de så ud på. Alle kunne få brug for noget lys i sit liv.
Selvom hun selv ikke ligefrem lignede en engel. Der var ingen vinger, hvilket der sådan set var det vigtigste, så var der noget ikke menneskeligt over hende. Hun var ganske lys både i hud og hår, men hendes kinder var dog blevet lidt lyserøde pga. kulden.

”Er du okay?” spurgte hun blidt, og kiggede bekymret på ham. Hendes blå øjne virkede oprigtige, som om at hun virkelig var bekymret for ham. Der var dog også en hvis stivhed i hendes skuldre, og hvis man kiggede ned, kunne man se at hun knugede sin ene hånd så hårdt at den var blevet helt hvid af det. Hun var aldrig helt sikker på reaktionen hun ville få nu om dage.

Darko var forvirret, frustreret, bange, ked af det, sur, vred og en helt masse andre følelser som han ikke kunne placerer. Egentligt havde han ikke følt noget i rigtigt mange år, og han følte hele tiden at alle disse følelser kom tættere og tættere på ham.
Darko sukkede dybt, og kiggede så langsomt frem for sig. Hans fortid var også begyndt at komme til ham om natten i sine drømme, og kunne han gøre noget som helst for at undgå dem så havde han gjort det, kunne han gøre noget for at forlade denne jord, så ville han med glæde tage i mod det.

Darko faldt på knæ som han kunne mærke hans hjerte begyndte at slå, som havde han aldrig helt forbindelse til sine følelser, og når så først det kom - så følte han sig lettere panisk: "Jeg... Nej..." sagde han og hostede.
Han ville ikke leve sådan her, han havde ikke lyst til at føle og han ville bare gerne gå tilbage i det hul af tomhed og galskab som han havde levet i så mange år: "Jeg tror.." fik han sagt og kunne mærke hans krop gyngede, han var et øjeblik bange for at besvime og det var egentligt det han ville advare i mod.

Istedet sat han blot på sine knæ, tilbagelænet på sine hæle og kiggede op i mod denne fremmede kvinde. Darko gemte altid sine vinger bag sin store jakke, og det gjorde faktisk ganske ondt at han altid ønskede at låse dem inde, men han ville ikke være ved, hvad han var blevet til efter sin død.

Reinas hjerte gjorde ondt ved synet af manden, der tydeligvis var I smerte af den ene eller anden art, og hun ønskede at hun kunne gøre noget, hvilket hun i det fleste tilfælde godt kunne, hvis hun kendte til problemet. For nu satte hun sig ned på hug og tog blidt fat i mandens ene skulder for at han ikke ville falde nogen steder, og sad parat på også at gribe ham med den anden hånd hvis det var tilfældet. Bunden af hendes kappe ramte dog jorden, og var ligeså godt i gang med atblive våd af sneen der lå på jorden.

”Det er okay. Kan du gå? Du kan komme over og ligge lidt ned i templet, hvis du ønsker,” sagde Reina blidt som forslag. Der ville også være varmere, og Reina kunne finde ud af om manden var syg og måske havde behov for healing af en art. Eller bare et øre at lytte til.

Et eller andet sted vidste Darko jo godt at han havde brug for hjælp. Hans såkaldte "mission" var han ikke et eneste skridt nærmere på, han kunne ikke bruge hans magier og vidste knapt hvad han skulle stille op med de vinger han havde fået foræret.
Faktisk var han bare virkeligt frustreret over det liv han levede lige nu og han prøvede at finde hoved og hale i hvordan verden skulle fungerer for ham.
Han nikkede som hun spurgte om han kunne gå, ja sådan nogenlunde kunne han da ihvertfald. Han var svimmel og drænet, han havde virkeligt brugt meget energi på at frembringe lys i sin hånd, men det var den absolut eneste ting han kunne finde ud af, han kunne ikke rigtigt bruge det til en skid, og hvem gad have en magi hvor man kunne frembringe lys nok til en rolig aften med en bog?

"Det er pænt af.. Dig" sagde han og vandrede roligt afsted: "Jeg tror bare jeg er... Træt" sagde han i en lidt sløret stemme, det var som om lyset åd ham og det hadede han.
"Jeg er lidt uduelig for tiden" sagde han i en rolig stemme, han anede slet ikke hvordan han skulle få styr på noget som helst, og hvis han skulle være helt ærlig, så var han ved at være virkeligt træt af livet, men selvmord var jo ikke engang en mulighed.

Nogen gange ville det være nemmere hvis Reina var tankelæser, men det var ikke en magi hun var blevet givet, og desuden ville den ikke passe særliggodt til hvem hun var. Desuden var hun sikker på at manden nok skulle komme ud med det før eller siden. Selvom første prioritet var lige at sørge for at han havde det okay.

”Hvorfor tror du dog det?” spurgte Reina blidt, og gik ved siden af Darko og viste vejen hen til templet. Det var heldigvis ikke en lang tur, og hun holdt øje med at manden ikke var ved at falde sammen.

Dørerne bandt lidt for tiden, så Reina måtte hive ordnetlig til for at få dem åbnet, men ligeså snart de kom indenfor ramte varmen dem. Der var ikke varmt som i en kro, men der var varmt i forhold til vejret udenfor. Det var tydeligt allerede fra da man gik indenfor templet, at dette var et tempel for Isari.

Darko kiggede i mod hende, han havde virkeligt bare brug for... et eller andet: "HVad væsen er du? Må man spørge om det?" sagde Darko.
Se - selv det var et problem for ham, han havde levet med sin familie, blandt mennesker, hele sit liv -. og han anede ikke hvordan det her fungerede. Burde han kende hende? burde han kunne mærke noget? Eller skulle man altid spørge eller gætte? Darko var begyndt at føle sig modløs og han vidste han havde brug for en guide.

"Jeg har brug for en guide, ikke i livet, men i døden... men jeg er faret vildt" sagde han i en ærlig stemme, utroligt at man kunne blive væk i sit eget liv, men han havde ikke længere kontrol over hvad der foregik og han vidste ikke hvordan han skulle få fat i nogen der kunne hjælpe ham.
Han ønskede at finde sin bror selvom han ikke var sikker på de længere var på talefod, og han ønsked ebare.. et mere almindeligt liv end han havde lige nu.

Det var ikke underligt at Reina forvirrede folk. Hun lignede trods alt stadig et menneske, men der var næsten en anden aura om hende. Om det var fordi at hun var en engel (dog uden vinger), eller en del af Lysets Slægt var ikke til at sige. Men det var ikke noget som Reina holdt skjult. Ypperstepræstinden for Isari ville da ingen respekt have hvis hun skjulte hvem og hvad hun var.

”Jeg er en engel. Isari skænkede mig et ekstra liv så jeg kunne forsætte med at tjene hende,” svarede hun og ledte ham over til en af bænkene så de kunne sætte sig ned inden i den store katedral.
”Måske De skulle starte fra begyndelsen?” tilbød Reina, selvom hun allerede havd én god ide om hvad dette handlede om. Hvis han havde haft et møde med døden og stadig var her, så var der god sandsynlighed for at han var en engel, og mange engle manglede et sted at høre til.

Darko havde bare brug for hjælp,han havde brug for at finde ud af hvem han præcist var og hvordan han kom ud i verden på den bedst mulige måde. Han sukkede let for sig selv, som han igen kiggede på kvinden.
Var det underligt at han næsten fik en mor-agtig fornemmelse omkring hende? Et langt øjeblik stirrede han ned på sine fødder, som han kom i tanke om sin mor. Han havde aldrig behandlet hende ret pænt, nok fordi at han i sine unge år hadve haft langt mere travlt med andre ting, så han havde ikke haft den store respekt for sine forældre.

"Jeg... jamen jeg ved ikke hvad jeg søger" sagde han og kiggede på hende med et helt roligt blik, som var der en ro der sænkede sig over ham når han stod ved hende, hvilket ikke ligefrem var det Darko i dagligdagen havde mest af.
"Jeg er kommet igennem en forvandling jeg ikke tør være i, og jeg ved ikke hvem jeg er længere" sagde han, og vidste ikke helt om det var passende bare at stå og snakke her, men han havde brug for svar og noget i ham sagde ham at hun havde bare et par af dem.

Reina lyttede, selvom han ikke gav meget at gå efter. Heldigvis var de gået hen i en lidt mere afsides del af katedralen, hvor de kunne sidde på en bænk, så de forstyrrede ikke specielt mange, selvom der heller ikke var mange der besøgte katedralen i øjeblikket.
”En forvandling betyder ikke at være en dårlig ting. Bare fordi det er sket, betyder det ikke, at du ikke stadig kan være den du er,” pointerede Reina blidt og tog mandens hånd i sine. Hendes hænder var varme og bløde. ”Men måske forvandlingen er sket af en grund. Måske det er for at hjælpe dig videre til en sti der er den rigtige for dig, i stedet for hvad du troede.” Det var svært at vide præcist hvad det var de snakkede om, uden at Darko gav detaljer, men Reina havde ikke tænkt sig at presse for informationer.