Krystallandet
Rabbit 02.02.2018 18:45
Hector havde svært ved at forestille sig, at han nogensinde skulle blive ellevild af glæde over at blive lukket nede i en kølig og klam jordkælder uden luft og lys, men han havde ikke været på glad i ugesvis. Hans hænder blev endelig bundet fri, og han kunne rent faktisk rejse sig op og gå lidt rundt! Det var ren luksus, efter så lang tid med at været bagbundet enten på en hesteryg eller op mod et træ. For første gang i umindelige tider kunne han falde Juno om halsen og kramme ham helt tæt, og han kunne strække sig og gabe og rulle rundt i den store halmstak, de havde fået til at sove i."Kunne vel være værre?" sagde han til Juno, da døren til jordkælderen var blevet lukket og låst. Hector havde allerede undersøgt hvert et hjørne af kælderen, og der lod ikke til at være nogen anden udgang. Jorden var hård og leragtig, slet ikke noget de sådan lige kunne grave i, og slet ikke med hænderne.
Broerne brænder, vi drikker vin og danser tæt, bygger luftkasteller, lever og elsker som mennesker. Du er bekymringsløs, det er jeg vild med, jeg elsker den måde, du er dig på... Jeg tror, jeg kender dig
