Tid: Sen eftermiddag.
Vejr: Overskyet, med en smule blæst.
Solen kæmpede med skydækket, for at blot lade nogle enkelte stråler ramme ned mod den ensomme landevej, der bugtede sig gennem det bakkede terræn. Vinden bevægede skyerne over himlen, Og med det dansede lysstrålerne over landet.
På toppen af en bakke stod en ensom bygning, alene i det nærmest vilde landskab.
I vinden knirkede et gammelt skilt, så slidt af tidens tand at det ej længere var muligt at læse teksten derpå. Bygningen var ikke voldsomt stor, i den ene gavl var der bygget en skorsten af de lokale sten, resten af bygningen lod til at være i træ. Langt det meste af træret var gammelt og vejrbidt, men ind i mellem havde nogle nyere og friskere planker sneget sig ind.
Ude foran bygningen sad en herre, og ventede på en bænk.
Bænken havde nok engang haft farve i sine udskæringer, men nu var den mest af alt grønlig af alle de alger der groede på den.
Valkar nynnede for sig selv ud mod vinden, forhåbentlig var kvinden interesseret i hans tilbud, brevet var ihvertfald blevet sendt.
De fleste havde svært ved ikke at tage imod hans handler, det er trods alt svært at takke nej, når nogen tilbyder hvad man ønsker sig.
Valkar var iklædt hans mere sædvanlige klæder, af mørk vævet stof. Han bar ligeledes en koksgrå rejsekappe med hvide kante, hvor indersiden var foret med uld.
Valkar fortsatte med at nynne, hun burde snart ankomme...
