Toorah trådte langsomt frem på pladsen, hun var veludhvilet, på trods af, at solen end ikke var stået op endnu. Omkring hende rejste de høje stenmure sig fra klippen, som Frosthjem var bygget på. En festning af sten, men endnu med elverenes æstetiske sans prangende fra det kraftige bygningsværk. Den tidligere leder, der nu havde sat sig solidt på Frosthjems styre, mere eller mindre officielt, trak den anden stålhandske på. Før i tiden havde Toorah præget sig med rustninger af guld, dekoreret med rubiner, den tid var ovre, i hvert fald for nu. På denne dag mødte hun op i en af de sorte metalrustninger med guldsnirkler påmalet, som mange af Frosthjems soldater bar, den var simpel, men smuk.
Mange steder var elverene kendt for deres seje og hærdede læderrustninger der tillod en vis smidighed og bevægelighed, men mange af elverene fra Frosthjem var hårdt panseret, deres muskler seje og de var vant til den tunge vægt af metallet på skuldrene.
De røde øjne kiggede over folket der var mødt op, et syn hun aldrig kunne undvære, elverene fra Frosthjem, eller dem der havde valfartet dertil for at deltage i klapjagten, var rede.
"Som bekendt er der endnu mange mørkelvere på fri fod, den tidligere indførte lov gælder endnu, og nu er flere af de beskidte bæster set langs Elverlys grænse..." Stemmen var dyb og rolig, det tydeligt tegn på, at Toorah nok aldrig ville slippe den kontrol hun tilegnende sig i sine år som Elverlys leder. "Det er derfor op til os, at sætte en stopper for de barbariske og primitive væseners færden på vores jord.." Toorah tog nogle skridt fremad, den røde kappe der var hægtet til undersiden af hendes panserede skuldre slæbte efter hende, og sugede ivrigt noget af det mudrede vand til sig, som efterårsregnen havde badet den ellers stenbelagte gård med. "Det er derfor idag vi drager ud på jagt, intet væsen skal trodse os eller vores højt respekterede leder Daeralda Yára!" Toorah så op, et bredt smil vejrede over hendes ansigt, et blik af morderisk glæde, man hos Toorah, ikke havde set i mange mange år, men som mange nok havde savnet i Nattefrost-klanen.
"Der vil derfor være en præmie, af ikke så lille betydning, til den elver der bringer mig flest hoveder, fra de besudlede mørkelvere!" Ulvegrinet bredte sig en kende yderligere, flere af soldaterne hujede som blodrusen allerede bredte sig. Det skete ikke ofte at man så en decideret nedslagtning blive befalet på elvisk jord, men når dette forkom var de fleste udødelige væsener ikke længe om at finde had og harme frem, for alle de bekendte der var gået tabt til de mørkhudede elvere gennem tiden.
"Hermed erklærer jeg jagten begyndt!"  Toorah sad op på sin store sorte hest, hun havde altid nydt en ridende jagt, det var altid en fornøjelse, især nu, da hun selv kunne tillade sig at deltage.
"Og husk, at Kiles maliciøse folk er ude efter os, tager man en af dem på vejen, tildeles der et halvt point!" 
Toorah lagde begge ben til hingsten, der kortefter tordnede ud gennem de åbne porte til Frosthjem, jagten var startet, og hun havde tænkt sig at lægge en solid indsats for at blive nummer ét.

// Tråden er åben, den er tiltænkt alle elvere der bor i Elverly og som har et ønske om at deltage i mørkelverjagt, man kan deltage med et one-shot

Mela sad på en tønde mens hun intenst lyttede til Toorah's tale. Mens hun sad der og lyttede med sine spidse blege ører lyttede hun samtidig lyttede med sit sind. Hun kunne høre overflade tankerne af alle dem der stod omkring og ellers lyttede med. Hun kom til at tænke på den gang hun måtte forlade Tywing-skolen, og søgte mod Elverly. Da hun var ankommet i Frosthjem havde hun tænkt sig blot at blive i en kort periode, men blev optaget af alt det der var sket siden, så have besluttet sig for at blive hængende.