Eyad fulgte på ingen måde med i politik eller krig, men det var helt tydeligt, at et eller andet var sket i mellem elverne og menneskene, for det var pludselig ikke sikkert at gå rundt i Hovedstaden, hvis man havde spidse ører. Eyad var egentlig nysgerrig på, hvad præcis der var sket, men han vovede ikke spørge, for det ville bare skabe opmærksomhed omkring ham. Det var i forvejen ret dristigt af ham, at han overhovedet gik rundt på gaden, for selvom hans ører var gemt væk under en hætte, var hans højde alene nok til at vække mistænksomhed. Eyad var dog vant til at skulle undgå vagter, soldater og andre lovlydige typer, og han var god til det, så han var ikke blevet taget (endnu).

Det største problem for ham lige nu var, at han var blevet smidt ud fra det værelse, han plejede at bo på. Krodamen havde vist længe ledt efter en undskyldning til at kyle ham på porten, selvom han ellers altid betalte til tiden, og nu havde hu altså én. Eyad havde vandret gaderne i Hovedstaden tyde i to dage nu, og han var ved at være godt øm af at sove på trappestene og bag huse.

Eyad havde fisket efter kunder i nærheden af bordelhuset hele eftermiddagen uden held, da han pludselig kom i tanke om Margareta! Hvorfor i alverden havde han ikke tænkt på hende noget før?! Margareta og Eyad havde kendt hinanden, siden Eyad kom til byen. De havde tigget og trukket sammen, men Margareta var nu kommet i meget bedre selskab og var blevet ansat i bordelhuset. Eyad var ikke velkommen dér, men han var desparat, og han var sikker på, at Margareta gerne ville hjælpe en gammel ven.

Forsigtigt, så han ikke blev set, listede Eyad rundt om bordelhuset og fandt det vindue, han mente måtte være hendes. Han smed en lille sten op mod ruden og håbede på, at hun ikke havde gæster.

Eyad drog et lettelsens suk, da vinduet blev åbnet, og Margaretas ansigt viste sig i det. Han vinkede og smilede op til hende.

"De smider elverne ud af byen!" hviskede han tilbage og kiggede sig over skulderen for at sikre sig, at ingen lyttede med. "Har du kunder? Kan jeg ikke være hos dig i nat? Jeg skal bare finde ud af, hvad jeg gør."

Eyad tog fat i den bylt, han bar med sig og fiskede en flaske vin op af den, som han viste til Margareta. "Jeg har godter til at betale med!"

Eyad vinkede til Margareta og smuttede ind i bordellet via bagtrappen. Han havde været her før et par gange, men han blev som regel smidt igen ret hurtigt, når det viste sig, at han ikke havde nogen penge. Heldigvis så det ud til, at der ikke var meget aktivitet på trappen, så Eyad kunne nemt smutte op til Margaretas etage. Han listede ned ad gangen til den tredje dør og åbnede den forsigtigt, før han smuttede ind.

Han lukkede hurtigt døren bag sig og lyttede mod den et øjeblik for at sikre sig, at der ikke var nogen, der havde set ham. Da alt var stille i gangen, vendte han sig og tørrede en hånd over sin pande. "Puha!"

"Det tror jeg," svarede Eyad og smilede til Margareta, inden han gik hen og gav hende et kram. Hun duftede af sæbe og parfume og var sikkert en del mere renvasket, end han havde været i dagevis. Eyad slap hende og lod sig falde om på hende seng med et grynt. 

"Jeg er helt smadret," sagde han og strakte sine lange krop og lemmer så det knagede. "Jeg har ikke sovet i en seng i næsten tre dage nu. Lorte Kiler! Hvorfor skal alt deres drama gå ud over mig? Jeg har ikke engang nogensinde været i Elverly."

Eyad sukked og rullede om på maven for at begrave sit ansigt i puderne. Der lå han så et øjeblik, før han vendte sig igen og satte sig op på sengen. 

"Næh," sagde han og trak på skulderne med et halv-håbløst smil. "Du gør allerede meget ved bare at lade mig overnatte her. Jeg må nok hellere se at komme ud af byen i morgen. Ihvertfald bare til tingene falder til ro."

Eyad lænede sig tilbage for at hvile på sine albuer. Han lod sit blik glide over Margareta. Hun var i grunden ret køn, tænkte han og kunne ikke lade være med at smile. 

"Hvordan går det ellers?" spurgte han. "Har du mange kunder?"

"Jeg gemmer mig da bare under sengen," svarede Eyad med et drilsk smil. "Hvis du bare lover ikke at kneppe alt for meget igennem. Ellers bliver jeg jo mast."

Eyad strakte sig igen og gryntede. Han var træt og øm i kroppen, men han var også hundesulten.

"Har du noget mad?" spurgte han håbefuldt og kiggede sig omkring, som om Margareta bare havde mad stående fremme, hvis der nu lige skulle komme en sulten fyr som ham forbi. "Jeg har ikke spist siden i går morges."

Eyad smilede og hoppede af sengen, så han kunne gå hen til skuffen og rode den igennem. Han fandt en masse kiks, han godt kunne lide, og han bar det hele med sig tilbage på senge, så han kunne slå sig ned og spise.

"Behandler de dig ordenligt her?" spurgte han med munden fuld. "De er ikke lede ved dig, vel? Ellers så tæsker jeg dem!"

"Hmm, det lyder sgu meget godt, men jeg ville nok kede mig," sagde Eyad og grinede. Margaritas hånd var varm på hans skulder, og han kunne ikke lade være med at smile til hende. Hun så en del bedre ud, end hun havde gjort, da de først havde mødt hinanden.

"Keder du dig slet ikke?" spurgte han hende og lagde sig ned på ryggen med hænderne under hovedet. "Kan du bare komme og gå, som du vil?"

"Hmm, et gyldent bur," sagde Eyad og blinkede til Marga. "Men hvis det er det, man kan lide, så er det jo godt nok."

Eyad kunne endelig mærke, at varmen var begyndt at trænge ind i kroppen på ham, og det gjorde ham søvnig og doven. Han gabte.

"Kan jeg godt sove her?" spurgte han. "Altså, i sengen. Jeg kan godt sove på gulvet, hvis du hellere vil det. Jeg har sovet værre steder end på et varmt gulv, hehe."

"Hvis jeg nu sover på siden væk fra døren, så kan du altid bare sparke mig ned bag sengen, hvis du får besøg," foreslog Eyad med et grin. "Det er altså også okay, hvis du hellere vil have mig på gulvet. Jeg skal ikke give dig problemer med chefen."

Han strakte sig og gabte, før han gled af sengen og lagde sig på gulvet ved siden af sengen. Selve sengen skærmede ham fra udsynet fra døren, så hvis nogen kom ind, ville de ikke kunne se ham, og han ville kunne rulle under sengen og gemme sig.