Det var virkelig at lege med skæbnen og alt andet end tilladt det dæmonen havde gang i. Men hvornår gjorde hun nogensinde hvad hun fik besked på, med mindre det var en direkte ordre fra Ra' selv? Dertil kunne han jo altid sende hende væk. Så længe Ra ikke selv befandt sig i lokalerne, var det begrænset hvad der var af beskyttelse og siden Retinentia var normalkendt på gangene, gav de hende ikke ligefrem mange blikke. Heller ikke selvom den tynde kjole ikke gjorde meget for at skjule noget som helst. Det var normalt for hende at bære, så hvorfor skulle det interessere dem.

Ufortrødent drejede hun ned af gangen, fandt den store trædør, gik ind og kiggede rundt i sin herres gemakker. Der var visse ting der var blevet hende lovet for nogle uger siden, og siden han efterhånden var den eneste hun lystede at føre samtaler med, eller på anden vis forholde sig til udenfor sit arbejde, var det ikke så underligt at det var her hun fandt hen.
Hun gik barfodet hen over det store isbjørneskin foran den let puslende pejs, før hun stoppede op ved et vindue, som hun stilte sig ved. Ventende. Enten flippede han skrådt over at hun bare sådan uden videre indvaderede hans private rum, eller også var han mere rolig omkring det. Ligemeget hvilken reaktion hun blev mødt af når herren engang vendte tilbage til sine gemakker, ville hun med stor sandsynlighed tage det med skræmmende ro. På den her måde vidste hun også at andre ikke umildbart var klar over hvor hun befandt sig - hvilket hun nød nu når hele borgen altid var så overvåget at det var svært at bevæge sig nogen steder uden andre vidste det.
Retinentia satte sig på en af stolene, lagde det ene ben over det andet, mens hun fortsat så på de snedækkede bjerge.

Efter en lang dag med planlægning af deres næste træk i forhold til at overtage dette land, som Ra virkelig gerne ville og som han var sikker på nok skulle ske før eller siden, det var blot et spørgsmål om tid vidste han ikke at der var nogen der havde begivet sig hen til hans gemakker, han var roligt gået hen imod hans gemakker ingen af hans vagter eller andre folk havde nævnt til ham at der var en der inde, så ide han åbnede døren ind til hans værelse, stoppede han op i døren og så til hans store overraskelse at Retinentia havde befundet sig hen til herrens gemakker, hans sorte øjne gjord at han var urimelig svær at læse, han gik ind hvor efter han lukkede døren efter sig, hans blik var fast på hende som hun sad i en af de stole der var i rummet.
" så sig mig er du faret vild eller kan jeg hjælpe dig med noget bestemt " sagde han roligt som han begynde at gå hen imod et bord der stod i rummet hvor han tog et glas whiskey, hvor han hælde op og vende der efter sig om imod hende " skal du have " sagde han og hælde et glad op til hende, hvor efter han gik roligt hen imod hende hvor efter han placerede hendes glas på bordet foran hende, Ra selv satte sig i stolen over for hende, hvor efter han tog en slurk af sit glas imens han stadig kiggede på hende.

" så enten er du meget god til at snige dig igennem gangen lydløst, eller så har vagterne bare vendet sig til dig, hmm imponerende  " sagde han drak resten af glasset, hvor efter han lænede sig afslappet tilbage i stolen, hvor efter han tog et langt blik på hendes beklædning, det var en meget let beklædning hun havde iført sig i aften.

" så kan jeg hjælpe dig med noget " 

Enten var han i et ganske godt humør i dag, eller også afventede han hvad hun havde i sinde at svare, før han bestemte sig til om han ville være vred og forsøge at gøre noget voldsomt. Mænd var så lunefulde - det var i hvert fald hvad hun efterhånden havde erfaret. Hun smilede lusket til ham med kækhed i sine øjne. "Mig fare vild? og så havne her. Det må jo være lykken hvis det var sandheden" svarede lumsk. Nej hun var ikke faret vild, hun vidste præcis hvor hun var gået hen, og var hun faret oprigtig vild ville hun nok være bakket ud så snart hun så hvor hun var havnet. Nej, hun vidste godt hvor hun var og hvad hun ville der. "Ja tak" Hun løftede glasset efter det var blevet sat og fortsatte lidt tid med at se ud af vinduet, som havde hun al tid i verden.

"Jeg er begge dele, min herre. Men denne gang tror jeg nærmere at vagterne har vænnet sig for meget til min tilstedeværelse til at værdige mig mange blikke. Noget jeg nok skal lærer dem ikke at gøre for ofte." Retinentia flyttede blikket fra at kigge ud på bjergene til at bemærke hvordan Ra's blik strejfede sig ned af hendes krop og beklædning. "Lige til sagen som altid" smilede hun kækt, og tog et langsomt sip fra whiskeyen. Hun drak normalt ikke, men det ændrede heller ikke så meget hos hende alligevel. "Jeg tænkte de kunne bruge noget underholdning efter en lang dag med evige forretninger." tilføjede hun først, mens hun lænede sig tilbage i stolen, smilende. "Okay, jeg kunne godt bruge noget underholdning efter en lang dag med rablende fanger"

Ra smilte lidt for når det kom til hende så vidste man aldrig hvor man havde hende, hun var som ild og vand på samme tid, meget uforudsigelig og det gjord hende farlig og det var en af grunde til at han havde valgt hende til hans klan, og ja hende talenter gjord også meget også var hun en køn kvinde, dog vidste hun altid hvordan hun skulle tire ham med hende ord valg, de var meget forførende men altid til en vis grænse men han kunne lide det. " vagterne ved at du er betydningsfuld for mig så du for lov til at gå som du vil " sagde han og tog en slurk af hans glas imens hans øjne hvile på hende, med en meget udfordrende blik, hun var ude på noget det kunne han mærke, han vidst hun ikke blot kom her for at snakke og da hun nævnte hun manglede underholdning smilede han, " ja du har ret jeg er træt min krop kunne godt bruge noget massage, er det måske det du er kommet for at give mig," blev der sagt afventene mens ligesom hende lænede han sig tilbage i hans stol og tog et sip mere af glasset, hans blik var aldrig fjernet fra hende, for Ra var nok en af de personer der kunne stirre på en anden person i langtid uden at bryde blikket, men det gjord det også nemmere på grund af hans sorte øjne.

Da hun skiftede over i at det var hende der godt kunne bruge underholdning så han selv tilfreds over på hende " se nu ligner du dig selv igen, så hvis jeg siger ja til at underholde dig hvilke tanker kan jeg så regne med du har inden i dit hoved " blev der sagt roligt men også med et udfordrende blik i hans øjne, han kunne virkelig lide at hun altid var lige på, og ikke gemmede sig for meget væk i gåder og dårlige undskyldninger, nej hun var bare lige på og hårdt og det kunne han lide.

Det var da en kompliment der var til at føle på. Retinentia smilede over disse ord, et lusket smil som altid var at finde på dæmonens læber. Et smil der også afslørede hvor nemt hun kunne vende, hvis det var hvad der huede hende. En vendekåbe af bedste slags, selvom hendes værdighed forbød hende at svigte netop denne mand. Irriterende som skæbnen kobler folk sammen. Hun kunne ikke forråde ham, uden at få hele klanen på nakken - hvilket var det mindste problem i hendes verden. Men Ra havde reddet hendes liv dengang, taknemmelighed og troværdighed var vel ikke for meget at forlange var det?

Retinentia hummede en let latter over hans ord og kunne ikke lade være med at ryste let på hovedet af ham,. "Mig, give en anden massage. Jeg kender kun til hårdt og brutalt, ikke lige hvad musklerne behøver efter en lang dag" hun kunne da prøve, men hun tvivlede på at hverken han eller hun ville nyde noget godt ud af det i sidste ende. Hun var mere specialiseret i at trygge de steder det for alvor gjorde ondt, og ikke noget godt.
Retinentia lagde hovedet let på skrå. "Mine tanker er ganske simple og primitive, min herre" svarede hun tilbage med et lige så udfordrende blik og et lumsk smil på læberne. "Hed nat, tilfredsstillelse - forhåbentlig for begge parter, en del blodige krassemærker ned af ryggen og voldsomme bevægelser. Nok mere eller mindre hvad der er i mine tanker. Hun løftede glasset op til sine læber og drak langsomt af den velsmagende drik. "Jeg bider gerne" tilføjede hun med et skævt smil på læben som hun lod glasset lande blidt på bordet. "Og vilddyr er accepteret" faktisk foretrukket.

//inaktiv