1 2
Den varme ild
Ray 02.06.2017 15:05
Det var midt på dagen, og solen bagte over smedjen mens Ryse stod og bankede løs med sin hammer. Glad for at kunne få job her i smedjen, da det mindede ham og bedre tider. Han havde ingen trøje på, og det hvaslede med sved ned over overkroppen på ham, og især overalt på de røde og orange fjer på hans venstre arm og skulder. Hans Fønix halskæde svang rundt hver gang han slå på det varme metal. Han nød ildens varme i fulde drag, for hvis der var en ting som kunne få ham til at slappe af, så var det varme. To ashes we become, from ashes we shall rise again
Tatti 02.06.2017 15:31
Fra tid til anden besøgte Stian sin gamle arbejdsplads, og I dag havde han en bestemt lyst til at besøge stedet igen. Der var mange minder bundet til dette sted, og han løftede et skævt smil ved tanken. Lærermesteren havde set et talent i Stian dengang, og han var yderst taknemmelig for at han kunne tjene et par mønter til at få mad på bordet så han kunne passe på sin mor derhjemme. Han begav sig tættere på smedjen, og kunne høre at nogle hamrede løs derinde fra, en velkendt lyd, som han ikke havde hørt længe. Stian rettede på sin lyse skjorte med de store ærmer som lukkede tæt ved håndleddene; selvom den var langærmet var det så tyndt et stof at man ikke havde det alt for varmt i den. Han trådte ind hvor lyden kom fra, og så Ryse arbejde på et metal.
"Godformiddag" sagde han en smule dæmpet, for ikke at forstyrre for meget, men med interesse for arbejdet blev han stående i indgangen og lænede sig op ad dørkarmen. "Godt at se dig lave noget." sagde han med et snert af drilleri, men han vidste jo godt at Ryse var hårdtarbejdene, og god til at smede. Stian pillede ved sin ørering og rettede lidt på den, og fugtede sin underlæbe. De blev så hurtigt tørre i de gode vejr, og han havde ikke fået brugt sin mors fugtfrembringende salve i nogle dage.
"I cannot worship anyone but you and I knew
The grail was poisoned but I drank it anyway."
The grail was poisoned but I drank it anyway."

Ray 02.06.2017 15:45
Ryse så over mod indgangen ved lyden af den velkendte stemme ''Godeftermiddag Stian, hvad bringer dig hid?'' Ryse lagde hammer til siden og tørrede noget af sveden fra hans pande med et stykke stof, metallet på ambolten var så småt begyndt at ligne et sværd. Ryse så tydeligvis glad ud ved synet af Stian. Han havde ikke mange venner her i byen, men Stian, Stian var hans ven. To ashes we become, from ashes we shall rise again
Tatti 02.06.2017 16:15
Stian flyttede sig fra dørkarmen og trådte længere ind I værkstedet. En velkendt varme kom ham i møde som han nærmede sig Ryse. Han kunne se at hvad han var ved at lave var et sværd, "Det ser godt ud." Nævnte han og skævede fra sværdet til Ryse med et af sine sjældne smil. Det var ikke altid at Stian smilede til andre end hans mor, men Ryse var han på god fod med, og derfor var han også lidt mere afslappet omkring ham. De havde jo trods alt set lidt til hinanden udover deres korte møder når Stian besøgte smedjen fra tid til anden. Der var bare noget ved Ryse som gjorde at Stian ikke behøvede at tænke for meget over hvad han gjorde og sagde, hvilket var rart - Stian kunne jo godt være en smule direkte, for ikke at sige meget. "Jeg kiggede bare forbi." svarede han ærligt med et skuldertræk, og lod hånden glide over stenmuren, "Det er jo noget tid siden sidst jeg var her, og jeg har fri i dag." Det mente han var begrundelse nok, fritid var godt at have, og så kunne man besøge de bekendte man ikke havde set i noget tid også. Han skyndte sig så at tilføje, "Jeg håber ikke at jeg forstyrrer?" Han bed sig kort i underlæben og kiggede lidt rundt - Ja, her var som der plejede. Intet var lavet om i de 3 måneder han ikke havde været her, og det var typisk chefen; Han ville helst ikke ændre for meget på tingene, også hvis der gik noget i stykker ville han hellere vente så længe det var muligt før han blev nødt til at fikse det, men udover det var han en fænomenal smed.
"I cannot worship anyone but you and I knew
The grail was poisoned but I drank it anyway."
The grail was poisoned but I drank it anyway."

Ray 02.06.2017 16:31
Ryse rystede kort på hovedet ''Nej, nej, du forstyr skam ikke. Er blot i gang med endnu et sværd, man skal jo arbejde for føden.'' Ryse blinkede drilsk til Stian. Ryse havde det med at være mistroisk overfor folk, men ikke Stian, af en eller anden grund havde han bare en følelse af at han kunne stole på ham. Tja, Stian var jo også en af de første personer som Ryse mødte efter han... vågnede. Han har nogen gange overvejet om han skulle fortælle det til Stian? Hans fjer røvede jo sådan lidt at han var en halv Fønix, og det havde han jo også fortalt til Stian. Men han havde ikke fortalt alt til ham, om de andre ting der kommer med ved at være en halv Fønix, om hvordan det føltes at vågne nøgen i en bunke af aske et sted du aldrig har set før...Ryse kørte sin hånd op og ned af hans fjer, pillede skidtet ud imellem dem. Han kiggede ind i ilden, mindes, mindes da flammerne slikkede sig op af ham, da han hørte skrigene, da han for første gang døde...
To ashes we become, from ashes we shall rise again
Tatti 02.06.2017 16:46
"Ja det kan jeg se." Svarede han med en svag antydning af et smil om læberne. Ryse morede ham lidt, men han var også et meget interessant væsen. Stian havde ikke før haft bekendtskab med en halv fønix før, og derfor har det lagt op til flere samtaler hvor Stian stillede spørgsmål til Ryse's natur. Men det var som om at Ryse holdt noget tilbage; selvfølgelig har alle hemmeligheder, eller noget de hellere ville holde for sig selv, og det er jo også iorden, men for Stian's vedkommende kommer man aller længst med ærlighed, dog ville han lade Ryse om hvornår han ville åbne sig mere op; De havde jo trods alt ikke kendt hinanden forfærdeligt længe, og selvom Stian vidste at Ryse var hans ven, prøvede han heller ikke at lægge alt for meget i det; han ville helst ikke være afhængig af andre mennesker. Stian skulle til at spørge om noget andet da han bemærkede at Ryse's blik blev lettere fjernt, "Ryse?" Han gik lidt tættere på ham med et løftet øjenbryn. Hans ven var højere end ham, så han måtte skæve op til hans blik, "Du er blevet helt tom i øjnene, hvad tænker du på?" Han fokuserede på Ryses flammende øjne, og følte sig lettere fascineret af dem.
"I cannot worship anyone but you and I knew
The grail was poisoned but I drank it anyway."
The grail was poisoned but I drank it anyway."

Ray 02.06.2017 22:51
Ilden i Ryses flamrende øjne bølgede lidt inde bag ved, den ild som føltes som om det var så længe siden han mærkede, og som om det var i går, den ild som engang slikkede sig op ad hans krop, men nu slikkede sig op ad hans sind. Hans hånd for op til hans halskæde, hvor han holdte stramt fast i sin Fønix pendant. Ryse tog aldrig nogen steder uden hans halskæde, han bar den overalt, for den mindede ham om en tid, en bedre tid, i en bedre by, og et bedre liv. Alt han nogensinde havde sagt om hans halskæde var blot at han fik den af en person som troede på ham da han havde allermest brug for det. Ryse rystede let på hovedet, nærmest som om han rystede sig selv ud af en trance. ''Jeg blev bare mindede om noget der engang skete for..'' Han holdte en pause, nærmest som om han var i tvivl om hvilke ord han skulle bruge... '' længe siden'' . Han vendte sit blik over mod Stian, og smilte let, men det var tydeligt at se at det var et falsk smil, til at skjule hvad der virkelig skete inde bag hans flammende øjne.
To ashes we become, from ashes we shall rise again
Tatti 02.06.2017 23:26
Stian sagde ikke mere og lod blot blikket hvile på Ryse imens han iagttog ham i stilhed. Han vidste godt at den halsskæde havde en eller anden form for stor værdi for Ryse, sikkert noget fra hans fortid, og hvor han kom fra. Stian vidste ikke rigtig noget om mandens fortid, og valgte ikke at snage for meget i den. Han tog en dyb indånding og lod ikke sit fokuserede udtryk ændre sig på noget tidspunkt. Han var ganske vist bekymret for sin vens velvære; men han kunne ikke rigtig gøre noget for ham. Ihvertfald ikke lige nu. Da Ryse endelig sagde noget flyttede han blikket fra ham i et kort sekund og satte hænderne i sine sider. Han gjorde et kort; "Mhm-hm." Han godtog det, for han kunne mærke at det ikke var noget let emne at tale om. Det fremtvungne smil på Ryses læber konkluderede kun at Stian havde ret med hensyn til at det måtte have være noget slemt, hvad end det så var. "Det må have været et trist minde." tilføjede han og så på Ryse imens han forsigtigt lagde sin hånd på sin vens skulder og gav ham et prøvende smil.
"I cannot worship anyone but you and I knew
The grail was poisoned but I drank it anyway."
The grail was poisoned but I drank it anyway."

Ray 02.06.2017 23:51
Hey Stian, har jeg nogesinde vist dig min yndlings fordel ved at være en halv Fønix?'' Spurgte Ryse, tydeligvis i et forsøg på at ændre emne da han har det lidt svært ved hans fortid... To ashes we become, from ashes we shall rise again
Tatti 03.06.2017 10:40
Stian var meget hurtig til at opfatte sin mørkhåret vens ønske om et emneskift, så han bed på liningen og blevet halet ind til at svare på vedkommendes nye interessante spørgsmål om sin yndlings kvalitet ved at være det han nu var; en halv fønix. Det gjorde ikke Stian noget at få mere at vide om sådan et interessant væsen, så han rystede tydeligt på hovedet og lagde det på skrå med en hånd hvilende i siden. "Nej? Hvad kunne det være?" Spurgte han, med ærlig nysgerrighed. Hvis folk begyndte at snakke om kedelige, eller uinteressante ting ville han enten tie og gå sin vej for nogen tid, eller sige det lige ud til dem, hvilket de fleste aldrig brød sig helt om; ingen kan lide at få fortalt at de er uinteressante, men Stians tid er dyrebar, og det er kun for meget få personer at han er tålmodig når det kommer til uinteressan snak.
Stian rettede lidt på sin stilling og fokuserede på Ryses krop imens han selv tog et skridt tilbage for at være klar til at se hvad end han måtte vise.
"I cannot worship anyone but you and I knew
The grail was poisoned but I drank it anyway."
The grail was poisoned but I drank it anyway."

Ray 03.06.2017 12:43
Ryse smilede let til Stian, hvorefter hans blik blev fjernt, som en løbeild begyndte hans fjer at bredde sig op til hans hals, hvor de voksede ud en efter en, til hele hans hals var dækket af disse røde og orange fjer. Ilden i hans øjne begyndte at lyse kraftigere og små flammer opstod ude i udkanten af dem, og som ud af ingenting blafrede der to store vinger lavet af rent ild bag ham. Ryse blik landede nu på Stian mens fjerne stadig så småt bredte sig rundt om hans hoved og hans hår blev skiftede ud af fjer der pegede bagud. Flammerne i Ryse øjne havde ændret sig... de var nærmest mere intense, og alligevel mere, rolige. "Min unge ngs ting ved at være det jeg er, er at kunne flyve" sagde ryse med et smil på læben. To ashes we become, from ashes we shall rise again
Tatti 03.06.2017 22:36
Den hændelse som fandt sted foran Stian var noget han aldrig med sine to øjne nogensinde havde set i hele sit liv. Det var jo fantastisk, beundringsværdigt, men også meget skræmmende hvordan en krop kunne forandre sig på sådan en abrupt måde. At et menneske kunne danne fjer ud af ingenting, og så de flammende vinger som formede sig bag ham.Stian løftede øjenbrynene i en overrasket, og lettere chokeret mine ved synet af ildvingerne. Han kunne ikke få fremmanet nogle ord i sekundet det skete. Det er jo fantastisk, tænkte han og løftede sin hånd op til hagen og så dybt fokuseret på Ryse. Han var jo blevet en hel anden, bortset fra øjnene, som stadigvæk var genkendelige. "Hvordan det der kan lade sig gøre, bare sådan uden videre er mig en gåde. Men det er.." Han holdt en pause for at finde det rette ord, ".. Fascinerende."
Stian så dybt seriøst på Ryse og skævede en smule til ham med hovedet på skrå, han fik et lettere uskyldigt udtryk i blikket da han så på ham - Et sjældent udtryk. "Gør det ondt når du gør det?" Han løftede det ene øjenbryn spørgende.
"I cannot worship anyone but you and I knew
The grail was poisoned but I drank it anyway."
The grail was poisoned but I drank it anyway."

Ray 04.06.2017 00:36
Ryse smilte let ved spørgsmålet, de fleste plejede enten at være fascineret, løb væk, eller ville studere ham nærmere når de så denne transformation. Den eneste anden person der havde spurgt ham om det gik ondt var den samme person som havde lavet ham halskæden, den person hvis skrig lød i flammerne. ''Det går ikke fysisk ondt nej, men for at gøre det skal jeg stoppe med at undertrykke min Fønix side, som jeg ellers plejer at gøre til daglig, og for at gør det skal jeg stire direkte ind i den ild du kan se i mine øjne.'' Det lød tydeligvis som om at det ikke var en behagelig ting at gøre, og da han selv lagde mærke til hvordan han havde sagt det skyndte han sig at sige ''Bare rolig, det er ikke så slemt. Det er jo også en side af mig som jeg ikke kan undertrykke for evigt, nogen gange bliver jeg nød til at lade det komme op til overfladen. Nogen gange bliver jeg nød til at mærke ilden.'' Ilden i hans øjne blusede en lille smule op, så lidt at hvis Stian ikke havde stirret ind i dem så ville han ikke have lagt mærke til det. ''Heldigvis elsker jeg varme, så ild er ikke ligefrem det værste'' , sagde han og grinede let. To ashes we become, from ashes we shall rise again
Tatti 04.06.2017 00:50
Stian nikkede funderende da Ryse fortalte ham at det ikke gjorde ondt når forvandlingen skete. Og så nævnte han noget om en ild i sine øjne som han skulle stirre ind i; ordene fik Stian til at lægge hovedet undrende på skrå. Så han stirrer ind i sig selv? Det lyder kompliceret. Den sidste tanke fik han sagt højt, "Det lyder kompliceret." Sagde han med et skævt smil og et løftet øjenbryn. Han var ikke særlig klog på andre væsener og deres særlige evner. Efter at han så flammerne bevæge sig en smule i Ryses øjne, brød han blikket, og så undersøgende på fjerdene der lagde sig rundt om mandens krop. "Mhm-hm." brummede han lavmælt og kløede sig lidt i nakkehårene med hånden. Han var stille lidt da Ryse forklarede at han var glad for varmen, og så smilede han let; "Ja så, det er derfor du kan stå herinde i sådan en hede med dit varme stykke jern og ikke dø af varme på sådan en hed sommerdag." fik han sagt og slugte et lille grin. Han stillede sig i en bedre stilling og lænede sig op ad væggen med den ene hånd
"I cannot worship anyone but you and I knew
The grail was poisoned but I drank it anyway."
The grail was poisoned but I drank it anyway."

Ray 04.06.2017 01:03
Ryse grinede let ved den sidste kommentar, hans vinger foldede sig sammen bag ham, og han kiggede lidt på sine fjer. ''Varmen beroliger mig, den minder mig om en side af mig selv som jeg for det meste undertrykker, men som jeg burde have mere ude i det fri. Jeg er bare lidt for vant til folks stirrende blikke når jeg kommer gående med vinger og det hele''. Sagde han og grinede let, men det var tydeligt at se på ham at det rent faktisk har været lidt ubehageligt for ham, der er jo en grund til at han brugte alt sin tid på at lære at lave og bruge sværd i stedet for at leje med hans venner da han var lille. Det er svært at leje med venner man ikke har. Det er også derfor Ryse er så taknemmelig for at have mødt Stian, da han virker til at være ligeglad med at Ryse er halvt fønix, eller, ikke ligeglad , han virker bare ikke til at have noget imod det, ligesom han der havde lavet halskæden. Nu Ryse tænkte over det, så mindede Stian ham faktisk lidt om den person, den person for mange år siden, men som Ryse husker som var det for et par måneder siden. To ashes we become, from ashes we shall rise again
Tatti 04.06.2017 01:16
Stian så vingerne forsvinde bag Ryse, og det fascinerede ham stadig. Han lyttede dog stadig til den andens ord, "Ja det giver vel mening. Det står der jo meget nært når du nu er en halv fønix." tilføjede han, og tav for at høre det næste hans ven sagde. Stian opfangede den forpinthed som Ryse udstrålede, selvom han smilede og grinte var det let at fornemme at det ikke har været helt let at være sådan en som ham. Det er jo klart, det er ikke let for mange at acceptere noget de ikke rigtig ved så meget om.. tænkte han for sig selv, men sagde så, "Det er heller ikke hver dag at man ser sådan en som dig.." begyndte han lidt forsigtigt, men tilføjede så; "Folk skal bare vænne sig til det de ikke kender." prøvede han opmuntrende og viste et af sine velkendte skæve smil. "Jeg synes ihvertfald at du er rigtig smuk." sagde han ærligt og stillede sig med ryggen op af væggen. Murstenene var kølige, og det føltes rart på ryggen."I cannot worship anyone but you and I knew
The grail was poisoned but I drank it anyway."
The grail was poisoned but I drank it anyway."

Ray 04.06.2017 01:34
Ryse smilte mens Stian snakkede, han var glad for at han havde mødt en der forstod ham så godt. Ryse var meget glad for at han ikke havde fjernet sine fjer endnu, for hvis han havde det så havde Stian nok været i stand til at kunne se hvor meget han rødmede da Stian kaldte ham smuk. Da Ryse ikke helt vidste hvad han skulle svare til sådan noget, stammede han bare kort ''nå, jeg tror jeg bliver nød til at komme tilbage til arbejdet, ellers bliver den gamle jo nok sur på mig'' , han grinede let, hvorefter han tog fat i metallet og satte det ind i ilden for at få det varmet op. To ashes we become, from ashes we shall rise again
Tatti 04.06.2017 12:24
I Stians verden var ærlige komplimenter noget der var vigtigt at få fortalt; Han vidste at jo at hans mor satte yderst pris på dem, og når han studerede folkene omkring ham kunne han se at de fleste kvinder nød at få dem kastet omkring sig som konfetti; men også mange mænd smilede nærmest bag skægget når de fik kommentare om hvor stærke, eller dygtige de var til ting. Han bemærkede ikke Ryses rødmen bag de flotte fjer, og lagde blot hovedet på skrå da hans ven så ud til at være blevet noget stum. "Ja du kan jo ikke bare stå og dandere den hele dagen, Ryse." sagde han drilsk med et halvkvalt grin og rettede på én af sine gyldne pandelokker. Nu hvor Ryse nævnte chefen, kom Stian i tanker om at han slet ikke havde sagt goddag til ham. "Er han tilstede? Chefen?" Spurgte han og pillede igen ved sin dinglende ørering.
"I cannot worship anyone but you and I knew
The grail was poisoned but I drank it anyway."
The grail was poisoned but I drank it anyway."

Ray 04.06.2017 16:53
Fjerne på Ryse hovede begyndte så småt at forsvinde og lidt efter kom hans hår til syne igen. Ilden i hans øjenkant forsvandt også, og til sidst var der igen kun fjer op ad hans venstre arm, og hans rødmen var næsten helt væk da han fjernet sine fjer. ''Nej han er her ikke lige nu, han er ude på markedet for at skaffe materialer, noget nyt værktøj osv.'' Svarede Ryse på Stians spørgsmål. Lidt efter spærrede han øjnene op, som om han lige havde kommet i tanke om noget. Han skyndte sig over til en af reolerne hvor han hev et eller andet frem som var skjult i et stykke stof, han fjernede stoffet og det var tydeligt at se at det var et sværd. Det var et meget nydeligt sværd, med endeknoppen og parrerestagnen betragt med guld. Håndtaget var dækket af brunt læder med en guld kæde rundt om. Klinge var flot og skarp, den var sort inde i midten og havde i guld indgraveret en tekst, der stod ''Til aske vi skal blive, af aske vi skal rejse igen'' . Ryse tog fat i klingen og pegede håndtaget over mod Stian, ''her, prøv den''.
To ashes we become, from ashes we shall rise again
Tatti 04.06.2017 21:06
Stian synes at det gav mening hvad Ryse sagde, for hvis Chefen havde været her, ville han nok have kommet ud og set til hvad der foregik; han var jo så nysgerrig, og ikke mindst snaksagelig. Men i den halve time Stian havde været der, havde der ikke været noget spor af smedens tilstedeværelse. "Ok; Ja han ville nok være kommet herud nu, hvis han havde været her." svarede Stian med et lille accepterende nik; Det var ærgerligt at han ikke fik ham at se, hvis han da ellers ikke nåede tilbage inden Stian gik igen. Da Ryse gik hen for at finde noget, blev Stian ramt af en kriblende nysgerrighed, hvad mon det kunne være? Helt sikkert noget Ryse måtte have lavet ikke? Stian gik tættere på sin ven og betragtede ham da han vendte sig om med noget stort i favnen. Uden tvivl havde Stian allerede gættet at det var et sværd ud fra faconen og formen, og hans nøddebrune øjne glimtede af spænding.
"Det er jo fantastisk!" kom det overrasket fra ham da sværdets udseende blev afsløret, og han tog imod det nænsomt da det blev givet til ham, "Har du selv lavet det?" Han vejede sværdet i hånden og rakte det frem for sig i udstrakt arm for at mærke dens vægt.
Ja, den ligger godt i hånden, og vægten er tilpas, tænkte han for sig selv og gjorde en lille manøvre hvor han svingede sværdet langsomt, så han ikke kom til at hugge den ind i væggen, for der var ikke meget plads til at lege sværdfægter hvor han stod.
Stian gjorde et lille nik efter at han havde svunget med sværdet og nærstuderede tegnene på bladet, "Det er virkelig flot." Han kiggede op fra sværdet til Ryse, og så meget imponeret ud, "Jeg kan ikke se nogen fejl på den, og vægten er lige tilpas." roste han med et lille smil.
"I cannot worship anyone but you and I knew
The grail was poisoned but I drank it anyway."
The grail was poisoned but I drank it anyway."

1 2
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1