Krystallandet
af Elmira Claíre » 18. Dec 2019 22:26
//Afsluttes grundet inaktivitet, Jonathan ville aldrig have fået skovlen under Elmira *host* ready to play?
//Afsluttes grundet inaktivitet, Jonathan ville aldrig have fået skovlen under Elmira *host* ready to play?
af Elmira Claíre » 14. Jun 2019 23:56
Det var muligvis en anelse naivt, at tro at en mand som ham ikke havde bagtanker med det. Selvfølgelig havde han ikke skjult meningen med det, det var blot hende, som ikke havde opfanget hans sande intentioner og troede der var tale om at han manglede et sted at overnatte. Måske hun var blevet distraheret med snakke om kys og intime affære, at hun ikke længere fandt mening med noget af det. Da Jonathan valgte at rette spørgsmålet imod hende, smilte hun lettere uskyldigt til ham. "Det lagde en tydelig dæmper på min frygt" forklarede hun med et opmuntrende blik i øjnene. Hun havde frygtet at han ville tvinge sig over hende, men det var lidt som om at han havde skiftet mening ud af det blå. Hvilket var rart. "Så lad mig vise vej" svarede hun oprigtig og stadig smilende, som hun nikkede til ham. Det var allerede sent og hun havde brug for at vende hjem før hun slet ikke ville kunne kende vejen.
Lige pludselig begyndte regnen at vælte ned over dem. Elmira sukkede opgivende, som hun vendte blikket imod den mørke himmel og gøs lidt ved kulden, der ramte hende, så snart vinden rørte det våde tøj. Der gik ikke lang tid før, at hendes tøj ville være gennemblødt. "Ja, lad os skynde os" svarede hun hurtigt, som hun så sig omkring og pegede imod vest for at fortælle ham hvilken vej de skulle. At han vælte at dække regnen med sine vinger for hende også, fik hende til at spise. "Tak" lød det taknemmeligt, som hun lagde armene om sig selv og ellers viste vej imod den nærmeste sti imod hendes hytte i udkanten af skoven.
Det var muligvis en anelse naivt, at tro at en mand som ham ikke havde bagtanker med det. Selvfølgelig havde han ikke skjult meningen med det, det var blot hende, som ikke havde opfanget hans sande intentioner og troede der var tale om at han manglede et sted at overnatte. Måske hun var blevet distraheret med snakke om kys og intime affære, at hun ikke længere fandt mening med noget af det. Da Jonathan valgte at rette spørgsmålet imod hende, smilte hun lettere uskyldigt til ham. "Det lagde en tydelig dæmper på min frygt" forklarede hun med et opmuntrende blik i øjnene. Hun havde frygtet at han ville tvinge sig over hende, men det var lidt som om at han havde skiftet mening ud af det blå. Hvilket var rart. "Så lad mig vise vej" svarede hun oprigtig og stadig smilende, som hun nikkede til ham. Det var allerede sent og hun havde brug for at vende hjem før hun slet ikke ville kunne kende vejen.
Lige pludselig begyndte regnen at vælte ned over dem. Elmira sukkede opgivende, som hun vendte blikket imod den mørke himmel og gøs lidt ved kulden, der ramte hende, så snart vinden rørte det våde tøj. Der gik ikke lang tid før, at hendes tøj ville være gennemblødt. "Ja, lad os skynde os" svarede hun hurtigt, som hun så sig omkring og pegede imod vest for at fortælle ham hvilken vej de skulle. At han vælte at dække regnen med sine vinger for hende også, fik hende til at spise. "Tak" lød det taknemmeligt, som hun lagde armene om sig selv og ellers viste vej imod den nærmeste sti imod hendes hytte i udkanten af skoven.
af Jonathan nightwood » 14. Jun 2019 22:44
Jonathan følte lidt at hende her var som at snakke til en dør groft sagt, men stadigvæk var det også det som gjord at det var hende han vil have, han kunne dog ikke lade være med at smile som hun nævnte om han kunne lide kysset, “ jeg det kunne jeg bestemt, kunne de “ sagde han roligt mens han stadig afventende lidt hende, som de kom længere frem i samtalen og hun på ingen måse vidste hvad han mente med det han sagde, “ jamen jo kan man vel godt kalde det på en måde, så hvis det var kunne vi jo forsætte hjemme ved dig, med det hele så kan vi måske forsætte med vores fysiske kontakt.” sagde og blinkede til hende.
Jonathan vidste ikke helt hvad denne kvinde vil sige til at de to skulle have sex, men på den anden side havde hun ikke prøvet det, og vidste nok ikke hvad det var når det kom der til, som Jonathan havde afsluttet sin sætning begynde regnen at storme frem, og de blev med det samme våde Jonathan slog hans vinger ud, sådan han ikke blev våd “ skal vinmåske smutte “ sagde han og gik hen til hende for at dække hende med hans vinger.
Jonathan følte lidt at hende her var som at snakke til en dør groft sagt, men stadigvæk var det også det som gjord at det var hende han vil have, han kunne dog ikke lade være med at smile som hun nævnte om han kunne lide kysset, “ jeg det kunne jeg bestemt, kunne de “ sagde han roligt mens han stadig afventende lidt hende, som de kom længere frem i samtalen og hun på ingen måse vidste hvad han mente med det han sagde, “ jamen jo kan man vel godt kalde det på en måde, så hvis det var kunne vi jo forsætte hjemme ved dig, med det hele så kan vi måske forsætte med vores fysiske kontakt.” sagde og blinkede til hende.
Jonathan vidste ikke helt hvad denne kvinde vil sige til at de to skulle have sex, men på den anden side havde hun ikke prøvet det, og vidste nok ikke hvad det var når det kom der til, som Jonathan havde afsluttet sin sætning begynde regnen at storme frem, og de blev med det samme våde Jonathan slog hans vinger ud, sådan han ikke blev våd “ skal vinmåske smutte “ sagde han og gik hen til hende for at dække hende med hans vinger.
af Elmira Claíre » 14. Jun 2019 15:10
Der hvilede en vis form for uskyldig over hende. Elmira vidste godt, hvad væsnerne brugte deres tid på, når de var tiltrukket af hinanden, men hun havde aldrig oplevet det på egen krop og derfor kunne hun ikke ligefrem forestille sig, hvordan det ville være. Men uanset hvad så var hun fanget af hans forklaring og lyttede opmærksomt med, før at hendes blik dalede imod jorden og hun svagt rodede rundt i skovbunden med sine tæer. Det var altså op til hende at mærke efter, men hvordan ville hun kunne vide, hvad det betød? Hvilken følelse skulle hun have for at kunne forstå sig på hans ord? Hun endte med at rette blikket imod ham igen, som hun nikkede svagt til hans kompliment. Måske han ikke var lige så slem, som de mænd hun var stødt på tidligere? "Så du kunne godt lide kysset?" spurgte hun mere direkte for at bekræfte sin mistanke. Der var vel intet i vejen med at spørge. Spørgsmålet fik det dog til at kilde svagt i hendes mave, som hun bed sig i læben og aede sig nervøst på armen.
Ordene som kom ud af Jonathans mund betød muligvis ikke det samme for hende, som det gjorde for ham. Måske fordi hun ikke nåede at ligge to og to sammen, før at et svar røg ud af munden på hende. "Mangler du et sted at sove da?" spurgte hun lettere undrende, for det måtte da være det, han talte om. Måske hun kunne tilbyde ham sofaen, hvis han virkelig trængte til at sove? Hun havde ført haft nogen til at overnatte i hytten og det var ikke endt galt, som hun havde frygtet til at begynde. Derfor kunne hun godt tage chancen igen. "Du må gerne låne min sofa" tilbød hun med et høfligt smil.
Der hvilede en vis form for uskyldig over hende. Elmira vidste godt, hvad væsnerne brugte deres tid på, når de var tiltrukket af hinanden, men hun havde aldrig oplevet det på egen krop og derfor kunne hun ikke ligefrem forestille sig, hvordan det ville være. Men uanset hvad så var hun fanget af hans forklaring og lyttede opmærksomt med, før at hendes blik dalede imod jorden og hun svagt rodede rundt i skovbunden med sine tæer. Det var altså op til hende at mærke efter, men hvordan ville hun kunne vide, hvad det betød? Hvilken følelse skulle hun have for at kunne forstå sig på hans ord? Hun endte med at rette blikket imod ham igen, som hun nikkede svagt til hans kompliment. Måske han ikke var lige så slem, som de mænd hun var stødt på tidligere? "Så du kunne godt lide kysset?" spurgte hun mere direkte for at bekræfte sin mistanke. Der var vel intet i vejen med at spørge. Spørgsmålet fik det dog til at kilde svagt i hendes mave, som hun bed sig i læben og aede sig nervøst på armen.
Ordene som kom ud af Jonathans mund betød muligvis ikke det samme for hende, som det gjorde for ham. Måske fordi hun ikke nåede at ligge to og to sammen, før at et svar røg ud af munden på hende. "Mangler du et sted at sove da?" spurgte hun lettere undrende, for det måtte da være det, han talte om. Måske hun kunne tilbyde ham sofaen, hvis han virkelig trængte til at sove? Hun havde ført haft nogen til at overnatte i hytten og det var ikke endt galt, som hun havde frygtet til at begynde. Derfor kunne hun godt tage chancen igen. "Du må gerne låne min sofa" tilbød hun med et høfligt smil.
af Jonathan nightwood » 13. Jun 2019 23:20
Denne kvinde var som sagt unik på hendes helt egen måde, og det vidste hun alligevel ikke hun var, hun var ikke som andre kvinder og slet ikke som de kvinder Jonathan havde været sammen med, han smilte til hende og kiggede lidt fjernt inden han vendte blikket på hende igen “ hvis du ikke ved hvad du vil eller føler, så kan jeg ikke hjælpe dig sø meget, for du er nød til at mærke efter i den krop du har fået tildelt, ser du når jeg kysser dig er det som om blomster springer ud, du ved smuk og skønt og dejligt, det er en følelse du gir mig “ sagde han roligt og alle de ord han sagde var kun i venligelige toner.
Jonathan havde virkelig lyst til at tag det næste skridt med denne kvinde, og han var en person der var ligefrem og ligepå “ jeg har lyst til at dele mim seng med dig “ var lederne der kom ud af hans mund, Jonathan ville ikke give slip på denne kvinde, og han vil faktisk mene at hvis hun blot ikke havde en krop der var til låns, var hun en kvinde lige noget for ham.
Denne kvinde var som sagt unik på hendes helt egen måde, og det vidste hun alligevel ikke hun var, hun var ikke som andre kvinder og slet ikke som de kvinder Jonathan havde været sammen med, han smilte til hende og kiggede lidt fjernt inden han vendte blikket på hende igen “ hvis du ikke ved hvad du vil eller føler, så kan jeg ikke hjælpe dig sø meget, for du er nød til at mærke efter i den krop du har fået tildelt, ser du når jeg kysser dig er det som om blomster springer ud, du ved smuk og skønt og dejligt, det er en følelse du gir mig “ sagde han roligt og alle de ord han sagde var kun i venligelige toner.
Jonathan havde virkelig lyst til at tag det næste skridt med denne kvinde, og han var en person der var ligefrem og ligepå “ jeg har lyst til at dele mim seng med dig “ var lederne der kom ud af hans mund, Jonathan ville ikke give slip på denne kvinde, og han vil faktisk mene at hvis hun blot ikke havde en krop der var til låns, var hun en kvinde lige noget for ham.
af Elmira Claíre » 12. Jun 2019 8:07
Kærlighed var muligvis ikke et begreb, som Elmira havde stiftet særlig meget bekendtskab med, men det skyldes nok at de fleste mænd, som havde vist interesse for hende, kun havde været interesseret i én ting.. En enkelt kvinde havde udvist samme interesse, men på en hel anden måde, langt mere behagelig og forførende, dog havde Elmira ikke fået den store chance for at udforske de følelser, før deres veje skilles og nu vidste hun ikke længere, hvordan hun skulle finde hende. Altså var hun røget tilbage i sine sædvanlige vaner i naturen og hjemme. Mødet med manden her var dog også anderledes. Hun havde ikke følt sig tryg, men det var så småt begyndt at hjælpe på det. Til en vis grad.
De slanke fingre vandrede fortsat over hendes læber, som de grønne øjne søgte svarene på hendes spørgsmål i hans blik. Var der mere han forventede af hende eller var kysset nok? For betød det noget særligt for ham eller var der ikke mere i det? Elmira lod blikket falde mod jorden, som han forklarede sig og derved gav udtryk for at hun selv skulle mærke efter. Hvordan ville hun vide, hvordan det føltes? "Og hvis jeg ikke ved, hvad jeg har lyst til?" spurgte hun en anelse forvirret og nervøs. Måske hun stadig blot var tiden i en fysisk krop, uden nogen mulighed for at forstå sig på væsnernes føleser. Et gisp forlod hendes læber, da han valgte at trække hende ind til sig og de nu atter stod helt tæt. Helt automatisk fik hun lagt en hånd imod hans brystkasse, som en slags barriere imellem dem. De grønne øjne gled op imod hans øjne. Hun gøs let over hans berøring, som hun svagt lagde hovedet til den ene side og sukkede lavt. Der var en svag farve at spore i hendes kinder, som hun ikke kæmpede helt så meget imod, som sidst.
Kærlighed var muligvis ikke et begreb, som Elmira havde stiftet særlig meget bekendtskab med, men det skyldes nok at de fleste mænd, som havde vist interesse for hende, kun havde været interesseret i én ting.. En enkelt kvinde havde udvist samme interesse, men på en hel anden måde, langt mere behagelig og forførende, dog havde Elmira ikke fået den store chance for at udforske de følelser, før deres veje skilles og nu vidste hun ikke længere, hvordan hun skulle finde hende. Altså var hun røget tilbage i sine sædvanlige vaner i naturen og hjemme. Mødet med manden her var dog også anderledes. Hun havde ikke følt sig tryg, men det var så småt begyndt at hjælpe på det. Til en vis grad.
De slanke fingre vandrede fortsat over hendes læber, som de grønne øjne søgte svarene på hendes spørgsmål i hans blik. Var der mere han forventede af hende eller var kysset nok? For betød det noget særligt for ham eller var der ikke mere i det? Elmira lod blikket falde mod jorden, som han forklarede sig og derved gav udtryk for at hun selv skulle mærke efter. Hvordan ville hun vide, hvordan det føltes? "Og hvis jeg ikke ved, hvad jeg har lyst til?" spurgte hun en anelse forvirret og nervøs. Måske hun stadig blot var tiden i en fysisk krop, uden nogen mulighed for at forstå sig på væsnernes føleser. Et gisp forlod hendes læber, da han valgte at trække hende ind til sig og de nu atter stod helt tæt. Helt automatisk fik hun lagt en hånd imod hans brystkasse, som en slags barriere imellem dem. De grønne øjne gled op imod hans øjne. Hun gøs let over hans berøring, som hun svagt lagde hovedet til den ene side og sukkede lavt. Der var en svag farve at spore i hendes kinder, som hun ikke kæmpede helt så meget imod, som sidst.
af Jonathan nightwood » 8. Jun 2019 18:06
Det hele var så mærkeligt med denne kvinde, hun vidste i tet om kærlighed og følelser intet, han kiggede på hende og han havde mest af alt bare lyst til at springe på hende, men det var ikke som nemt for hun følte intet for ham, og for ham var det altid bedst hvis tingene var gengældt, selvfølgelig havde han fået lidt ud af denne aften med hende.
Da hun spurgte om der var noget hun kunne gør, smilte han lidt blot og kiggede på hende, at hun spurgte var meget sødt men når alt kom til alt skulle man ike spørger men blot gør hvad man vil, men det vidste hun selvfølgelig ikke normalt gør man blot hvad man har lyst til, så det er der du mærker efter i dig selv hvad du har lyst til, “ sagde han roligt inden han tog et skridt tættere imod hende, hvor efter han hev hende ind til sig hvor efter han roligt kørte hans hånd fra hendes kind af og ned over halsen og videre ned til front, han kiggede på hende og smilede “ hvad vil du ha “ sagde han roligt
Det hele var så mærkeligt med denne kvinde, hun vidste i tet om kærlighed og følelser intet, han kiggede på hende og han havde mest af alt bare lyst til at springe på hende, men det var ikke som nemt for hun følte intet for ham, og for ham var det altid bedst hvis tingene var gengældt, selvfølgelig havde han fået lidt ud af denne aften med hende.
Da hun spurgte om der var noget hun kunne gør, smilte han lidt blot og kiggede på hende, at hun spurgte var meget sødt men når alt kom til alt skulle man ike spørger men blot gør hvad man vil, men det vidste hun selvfølgelig ikke normalt gør man blot hvad man har lyst til, så det er der du mærker efter i dig selv hvad du har lyst til, “ sagde han roligt inden han tog et skridt tættere imod hende, hvor efter han hev hende ind til sig hvor efter han roligt kørte hans hånd fra hendes kind af og ned over halsen og videre ned til front, han kiggede på hende og smilede “ hvad vil du ha “ sagde han roligt
af Elmira Claíre » 4. Jun 2019 19:34
Elmiras puls var oppe og køre, hun anede ikke hvordan hun skulle kontrollere det og samtidig var hun virkelig nervøs for at gøre noget forkert. Forventede han måske en reaktion fra hende eller hvad var meningen med det her? Skulle hun længes efter mere eller var det nok at møde hans læber i et kys? Hun gjorde sig selv mere forvirret, men Jonathans spørgsmål fik hende til at vende tilbage efter at have blinket med øjnene et par gange. "Øh.." lød det lettere forvirret, før hun tænkte over hans spørgsmål. Hun skyndte sig at nikke med fingerspidserne mod sine læber blot for at fortælle ham, at der intet var i vejen. Derefter dukkede et mere behageligt glimt frem i hendes øjne. "En smule underligt" indrømmede hun stille. "..men bestemt ikke dårligt" skyndte hun sig at tilføje, så han ikke troede at hun var utaknemmelig for det han havde gjort.
Hun flyttede nervøst på sin fod, som hun kiggede ned i jorden igen.. forventede han mon mere af hende? Hun var fuldkommen malplaceret lige nu og vidste faktisk ikke hvad han forventede af hende. Måske hun bare skulle spørge? "Vil du have mig til at gøre noget?" spurgte hun en anelse uskyldigt. Måske det var almindeligt at manden gjorde noget og kvinden noget andet bagefter?
Elmiras puls var oppe og køre, hun anede ikke hvordan hun skulle kontrollere det og samtidig var hun virkelig nervøs for at gøre noget forkert. Forventede han måske en reaktion fra hende eller hvad var meningen med det her? Skulle hun længes efter mere eller var det nok at møde hans læber i et kys? Hun gjorde sig selv mere forvirret, men Jonathans spørgsmål fik hende til at vende tilbage efter at have blinket med øjnene et par gange. "Øh.." lød det lettere forvirret, før hun tænkte over hans spørgsmål. Hun skyndte sig at nikke med fingerspidserne mod sine læber blot for at fortælle ham, at der intet var i vejen. Derefter dukkede et mere behageligt glimt frem i hendes øjne. "En smule underligt" indrømmede hun stille. "..men bestemt ikke dårligt" skyndte hun sig at tilføje, så han ikke troede at hun var utaknemmelig for det han havde gjort.
Hun flyttede nervøst på sin fod, som hun kiggede ned i jorden igen.. forventede han mon mere af hende? Hun var fuldkommen malplaceret lige nu og vidste faktisk ikke hvad han forventede af hende. Måske hun bare skulle spørge? "Vil du have mig til at gøre noget?" spurgte hun en anelse uskyldigt. Måske det var almindeligt at manden gjorde noget og kvinden noget andet bagefter?
af Jonathan nightwood » 3. Jun 2019 23:45
Det var virkelig en mærkelig følelse dette øjeblik, at stå med en kvinde der ikke var klar over noget, var første gang for Jonathan at det var sket, normalt flåede kvinder bare tøjet af ham, men med hende her var det nyt det hele, han slap snavet efter nogle sekunder og gik et enkelt skridt tilbage, hvor efter han kiggede på hende “ er du okay?, hvordan føles det ?” sagde han med et smil på læben, hvor efter han så på afventede på hende.
Kunne man virkelig være heldig at denne kvinde måske kunne lide det, eller fik lyst til mere eller måske bare blev lidt mere end hun havde tænkt sig, for Jonathan var faktisk vild med denne kvinde, den måde hun levede sit liv på hendes unikhed, hun var meget speciel faktisk hvis man spurgte ham.
Men på en eller anden måde ønskede Jonathan mere fra denne kvinde, men det var bare virkelig svært at ønske det fra en kvinde der intet vidste eller kunne, hun var en lukket bog
Det var virkelig en mærkelig følelse dette øjeblik, at stå med en kvinde der ikke var klar over noget, var første gang for Jonathan at det var sket, normalt flåede kvinder bare tøjet af ham, men med hende her var det nyt det hele, han slap snavet efter nogle sekunder og gik et enkelt skridt tilbage, hvor efter han kiggede på hende “ er du okay?, hvordan føles det ?” sagde han med et smil på læben, hvor efter han så på afventede på hende.
Kunne man virkelig være heldig at denne kvinde måske kunne lide det, eller fik lyst til mere eller måske bare blev lidt mere end hun havde tænkt sig, for Jonathan var faktisk vild med denne kvinde, den måde hun levede sit liv på hendes unikhed, hun var meget speciel faktisk hvis man spurgte ham.
Men på en eller anden måde ønskede Jonathan mere fra denne kvinde, men det var bare virkelig svært at ønske det fra en kvinde der intet vidste eller kunne, hun var en lukket bog
af Elmira Claíre » 1. Jun 2019 20:21
Når Elmira tænkte på noget smukt, så måtte det var naturen omkring dem, men hun havde lidt på fornemmelsen af, at det ikke var den samme form for 'smuk', hvis man altså kunne sige det. Det lød dog stadig en anelse underligt i hendes hoved, som hun ikke helt kunne forstå det. Dog lyttede hun ivrigt efter hans forklaring, som hun stille lagde en hånd mod sit bryst for at mærke, hvordan hjertet gik amok, men også langsomt var begyndt at tage den med ro igen. "Tror ikke helt jeg ved hvordan det føles, hvis det er fordi jeg kan lide det" indrømmede hun blankt. Elmira vidste godt hvad det betød, når først hun var nervøs eller følte sig trængt op i en krog, men havde det virkelig været en rar følelse?
Jonathan var ivrig efter at tage det hele skridtet videre, men Elmira kunne ikke helt se, hvad tungen skulle blandes ind i det for. Det lød ærlig talt en anelse mærkeligt, hvilket også var grunden til at hun endte med at rynke en anelse på brynene. Talte han nu sandt eller forsøgte han at bilde hende noget ind? "Det lyder altså mærkeligt.. Men vi kan godt prøve.. Jeg lover dog intet" forklarede hun med en vis usikkerhed i stemme, som hun var en anelse nervøs over forslaget og om hun nu også skulle prøve det.
Endnu en gang kom han tæt på hende, men hun følte ikke det var nødvendigt at trække sig helt, som hun dog holdt blikket imod hans. Blot så hun kunne fornemme på hans øjne, om han var ude på at gøre hende skade eller ej. Da hun først mærkede tungen, gav det et mindre sæt i hende og hun var klar på at trække sig, men så valgte hun at lukke øjnene og i stedet møde hans tunge med hendes. Elmira's vejrtrækning var blevet dyb og langsom, som hun ikke helt vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv.
//Stakkels pigebarn x3
Når Elmira tænkte på noget smukt, så måtte det var naturen omkring dem, men hun havde lidt på fornemmelsen af, at det ikke var den samme form for 'smuk', hvis man altså kunne sige det. Det lød dog stadig en anelse underligt i hendes hoved, som hun ikke helt kunne forstå det. Dog lyttede hun ivrigt efter hans forklaring, som hun stille lagde en hånd mod sit bryst for at mærke, hvordan hjertet gik amok, men også langsomt var begyndt at tage den med ro igen. "Tror ikke helt jeg ved hvordan det føles, hvis det er fordi jeg kan lide det" indrømmede hun blankt. Elmira vidste godt hvad det betød, når først hun var nervøs eller følte sig trængt op i en krog, men havde det virkelig været en rar følelse?
Jonathan var ivrig efter at tage det hele skridtet videre, men Elmira kunne ikke helt se, hvad tungen skulle blandes ind i det for. Det lød ærlig talt en anelse mærkeligt, hvilket også var grunden til at hun endte med at rynke en anelse på brynene. Talte han nu sandt eller forsøgte han at bilde hende noget ind? "Det lyder altså mærkeligt.. Men vi kan godt prøve.. Jeg lover dog intet" forklarede hun med en vis usikkerhed i stemme, som hun var en anelse nervøs over forslaget og om hun nu også skulle prøve det.
Endnu en gang kom han tæt på hende, men hun følte ikke det var nødvendigt at trække sig helt, som hun dog holdt blikket imod hans. Blot så hun kunne fornemme på hans øjne, om han var ude på at gøre hende skade eller ej. Da hun først mærkede tungen, gav det et mindre sæt i hende og hun var klar på at trække sig, men så valgte hun at lukke øjnene og i stedet møde hans tunge med hendes. Elmira's vejrtrækning var blevet dyb og langsom, som hun ikke helt vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv.
//Stakkels pigebarn x3
Chatboks
IC-chat▽