Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Tinúviel Merilin
Kaldet:
Køn: Kvinde
Alder: 29
Fødselsdag: 14.12 år 1995
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Nalish’ra
Erhverv: Væver og kurvefletter
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Det centrale bydistrikt
Race: Menneske

Udseende

Højde: 168 cm
Vægt: 59 kg
Øjne: Regnbuehinden er sort som onyx, ligesom hendes pupil.
Hår: Langt og fyldt med store bølgende krøller, en intens dybrød farve.
Hud: Lys porcelænshud
Kropsbygning: Slank figur, men ikke uden styrke i overkroppen, som følge af sit erhverv.
Hverdagstøj: Lange kjoler, i enten uld eller hør efter årstiden, helst gerne så mørke farver som hun kan finde. Uden for hendes lille forretning, bære hun altid en sort kappe med en stor hætte, der skjuler hendes røde lokker og ansigt.
Ar, permanente skader el.lign: Ingen
Særlige kendetegn: Hvis ikke hun er fordybet i sit arbejde, vil hun oftest ligne en der er midt i en samtale med sig selv. Hendes blik vil flakke, hendes hoved nikke og vippe, hendes hænder dårligt være i ro og små lyde vil kunne høres fra hende.

Magi

Magisk evne (1): Skygge hvisker
- Man siger væggene har øre, og med en skygge hvisker i nærheden har det aldrig været mere sandt, for hvem kan skjule noget for deres egen skygge eller omgivelser?

Skygger er som levende væsner, hvad en ved, ved en anden ikke nødvendigvis. Så for at kunne finde den information, man måtte ønske, skal man opsøge det sted skyggen befinder sig og væbne sig med tålmodighed.
- Skulle man ønske sig nyt fra byvagterne, ville deres hovedkvarter eller normale færden være stedet at søge.
- Om manden eller konen i Dianthos er utro, ville Bordelhuset være et oplagt sted at opsøge. Hvis ikke skyggerne selv har set og hørt det, er der chance for en af de lystpiger/drenge har sladret.

Med andre ord, har skyggernes sladder ingen begrænsning, så længe du kan finde den rette, og har den tid det kræver at få den information du måtte søge, for sjældent er skygger samarbejdsvillige, når man kommer for egen vindings skyld. Man kan prøve at tale til skyggerne, overbevise dem om vigtigheden i sin søgen, men der er ingen garanti for at de eftergiver sig og fortæller deres hemmeligheder, man kan lige så vel bruge timer på at høre ubrugelige ting, selv ting der kunne være sket længe før den første sten blev lagt for at bygge Dianthos, som man kan få al sin viden inden for få åndedrag.

For Tinúviel har evnen vist sig mest som en forbandelse. For skyggerne tier aldrig stille, de sladre overalt omkring hende, men hun kan dog når hun er dybt begravet i sit arbejde, ignorere deres stemmer.

Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Skygge vandre:
- Kom nærmere, træd ind i intetheden, lad mit mørke indhylle dig, skjule dig for omverden og bringe dig sikkert videre, alt dette blot for en lille bid af din forstand.

Som skygge vandre, skal man huske at intet kommer uden en pris. Sætningen ovenover, bruges som skræmme historie, til små børn der måtte arve denne evne, om det levende mørke der langsomt fortærer en, hvis ikke man passer på.

Måder at skygge vandre:
- Træde ind i skyggen, for at skjule sig for omverden, mens man lytter til hvad der foregår ude i lyset.
- Flygte fra en situation, ved at forsvinde ind i skyggen og følge den et stykke væk, og så træde frem igen.
- Flytte sig over større afstande, for den dybe intethed i skyggerne er endeløs men farefuld, som f.eks. fra den ene side af Dianthos til den anden, eller er man dumdristig nok, til en nærliggende by.

At skygge vandre er en farefuld færd, hver gang man sætter selv en fod i mørket, vil den opsluge en del af din forstand. I starten virker det ikke spor farligt, man mærker jo knap nok noget, men des mere man presser sin skæbne, des mere vil skyggerne kræve. At flytte sig over større afstande, kan være direkte livsfarligt, for er du ikke stærk nok mentalt, er du ikke viljefast nok, er du ikke fuldkommen målrettet mod din destination, klar i hovedet som stjernerne på himlen, og vil du alt for langt væk, vil du forsvinde i mørket og aldrig vise dit ansigt igen. Du vil blive et med intetheden.

Alene på grund af frygten for sin evne, har hun aldrig udnyttet den. Hendes moder har terpet hende i evnen, øvet hver en indledende tanke og handling med hende, så skulle hun en dag få brug for skjul, ville hun ikke være helt på bar bund hvordan.
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning

Personlighed

Styrker:
- God til sit kreative håndværk, som væver og kurvefletter.
- Formidabel til at gennemskue folk, så længe hun altså tilbringer tid nok omkring dem, da skyggerne elsker at sladre.
- God til at holde på hemmeligheder! En dyrebare egenskab, når man trods alt skal skjule sine evner for omverden, men samtidigt ved MANGE ting man ikke burde.
- Har et mesterligt poker ansigt, der skjuler den viden hun måtte have om en, bag lås og slå.

Svagheder:
- Skrivning, læsning og tal. Hendes moder forsøgte at lære hende dette, for bedre at kunne drive forretningen videre. Men Tinúviel har måtte ansætte en, til at stå i fronten af sin forretning, da hun aldrig lærte det ordenligt.
- Er ikke god til direkte kontakt med andre levende, da hun i sin opvækst er blevet mobbet meget.
- Bryder sig ikke om øjenkontakt med andre, eller at andre berøre hende.

Generel beskrivelse af personlighed:
Tinúviel, er ikke som så mange andre i landet og det er nu ikke fordi hun er mindre begavet som mange antager. Tvært imod er hun ganske normalt begavet, hun forstår alt omkring sig og oftest ved meget mere end hun burde. Hvilket er grunden til hun ikke er den mest sociale person, for hvordan kigger man sin nabo i øjne, når man ved konen er utro, fordi manden ikke selv kan klare de ægteskabelige pligter i sovekammeret. Eller dæmonen, der har sin ugentlige gang i hendes gade, har myrdet 3 børn i Dianthos. Hun prøver så vidt ikke at lade sig påvirke, af de ting skyggerne fortæller hende, men hun kan ikke undgå at indrømme det har farvet hendes syn på andre.

Baggrundshistorie

1999

Udenfor var der koldt, mørkt og vådt. Vinden ruskede i de mange bygninger, der kunne høres skodder som var blæst op, og nu bankede imod rammen, høres råbende kvinder, der brokkede sig over larmen og kulden, der omkransede det lille hjem i Dianthos. Men indenfor var der lunt og tørt, rundt på alle overflader var der små lys tændt, som kastede et varmt gulligt skær rundt i det sparsomme hjem. Skyggerne dansede på væggen, for en lille pige meldte sin ankomst i verden. En pige hvis øjne var sorte som den mørkeste onyx, en hud så fin og blød og hår så rødt som morgenen solens skær på himlen.
Tinúviel Merilin blev den 6. generation af piger, født i det lille hjem i Dianthos. Et hjem hvor navnet var arvet fra moderen, for ingen mænd satte sine ben indenfor. Og som sine forfædre, ville Tinúviel heller aldrig kende sin sande far, han var blot en mand der blev udset som værende værdig til at fædre den næste generation.

Opvæksten

Tinúviel voksede op i det lille hjem hvor hun var født, ligesom alle kvinderne før hende. Det var fyldt med varme og kærlighed, men også formaninger om fremtiden, hvad der ventede hende og hvad der blev forventet af hende. De første år af hendes liv, som hun kan huske, mindes hun skyggernes dæmpede snakke om værende et rart minde. De var der altid til at holde hende ved selskab, og lære hende ting om verden. For skyggerne i hjemmet havde hørt meget igennem deres eksistens. For Tinúviel var ikke sammen med de andre børn, hun blev holdt hjemme, hvor hver dag blev gjort til en udforskende leg. Hendes mor og mormor, formåede at indordne deres tilværelse efter Tinúviel, så hun blev lært familiens håndværk igennem leg, mens træningen af hendes evner hurtigt virkede mere opslugende.

Som 5 årig, var Tinúviel en dag som så mange andre, med Sayagul i butikken for at sælge varer til de mange handlende, men denne dag skulle vise sig at være anderledes, på vejen til butikken blev de stoppet af en gruppe unge drenge, der morede sig over at mishandle en stakkels mus. Den lille pige trak i sin moders ærme, med et bønfaldende blik om at stoppe det hele og redde musen. Hendes lille hjerte kunne ikke nænne at se, hvordan de slog den lille pivende mus rundt imellem sig, med koste. Hvordan de bankede den med dem. Sayagul overgav sig til sidst, og gik over til gruppen der hurtigt trak sig til siden, og tillod hende at samle den lille mus op. Hun forlod drengene og sammen gik de begge to videre imod butikken. "Du skal love mig at passe godt på den nu.." havde Sayagul formanet og Tinúviel havde glædeligt indvilliget, og med hjælp fra en healer, fik de plejet den lille mus tilbage til et godt helbred.
Hun lærte den tricks hver dag, havde den med i lommen alle steder, og fodrede den med krummer af hendes eget mad, men efter et år, begyndte Hr. Jingles helbred at skrante og endnu en gang bønfaldt den lille pige sin moder om at redde ham. Sayagul indvilligede lettere modvilligt, og ved en heks fik hun deres livsbånd snøret sammen, så de kunne følges ad igennem livet.

Da hun ramte teenager årene, var det som om skyggerne blev mere nærgående, hun havde ikke længere samme fred fra dem, som hidtil. Det tog hårdt på hende, for hun drømte om at komme ud af det lille hjem, væk fra Dianthos eller blot ud og undersøge byen på egen hånd, en ting hun havde før havde fået lov til, men Amaya og Sayagul var bestemte. De vågede over hende, og sørgede for at holde hende beskæftiget med alt de kunne komme i tanke om, sværest var det er lære den unge teenager om tal, bogstaver og læsning, uanset hvordan de greb det an, så hun ikke ud til at forstå ret meget af det, selv skyggerne forsøgte at hjælpe uden held.

En aften, hvor Tinúviel formåede at slippe ud, bevægede hun sig igennem gaderne. Skyggerne hviskede efter hende, lokkede hende nærmere og længere væk fra det sikre hjem. Og hun fulgte troligt med dem, sugede omgivelserne til sig, men hun var ikke alene, andre mennesker og væsner bevægede sig rundt i gaderne, og langsomt begyndte skyggerne at fortælle om dem, en slesk gammel mand, der havde sit blik på hende, fortalte de havde voldtaget en kvinde på hendes alder, mange år tidligere. Hun havde rettet sit blik imod ham, mens hendes fingre gned utrykt imod hinanden og hun vred sig lidt i kroppen, men skyggerne fortsatte. Kvinden var en hun kendte. Dette fik Tinúviel til at lytte opmærksomt, for hun kendte ikke andre end sin mor og mormor, og som havde skyggerne læst hendes tanker, var der latter at høre i hendes hoved. Skyggerne grinte af hende, hvorfor? Hun forstod det ikke, hendes tanker væltede rundt i hendes hoved, og hun bemærkede ikke manden kom nærmere, før han rakte ud efter hende. Sayagul. Det var alt skyggerne hviskede, og hun stivnede fuldkommen. Manden havde voldtaget hendes mor, og nu? Hun rettede hastigt blikket imod hvor han havde stået, men blev chokeret over at finde ham, lige foran sig. Der lød et hvin fra hende, og hun stak af så hurtigt hun kunne, inden manden fik fat i hende. Med tårer i øjne, løb hun indtil hun fandt sin gade, hun var udmattet og forpustet, men turde ikke stoppe. Skyggernes latter fulgte hende hele vejen hjem, til hun væltede ind over dørtærsklen.

Den næste dag fortalte hun både sin mor og mormor, hvad der var hændt. Hun græd og bad om tilgivelse, men fik den uden tøven fra dem begge, for de vidste hvad skyggerne var i stand til. Det var en gave man skulle være varsom med, og holde tæt til kroppen. Tinúviel svor at hun ville gøre som de sagde fremadrettet, at hun ville træne mere og hårdere, at hun ville bevise sit værd.

Overtagelsen af butikken

Tinúviel var blot 23 år, da hun måtte tage over for sin Sayagul hendes moder. Amaya var blevet syg op imod overtagelsen, og dagen før hun skulle overtage drog hun sit sidste åndedrag. Sayagul, fortvivlet i sin søgen efter sin moders sjæl, drog ind i skyggernes intethed for at søge efter hende. Det skulle blot have været et hurtigt kig, et spørgsmål til skyggerne og hjem igen, men da hun trådte ud af skyggerne, var der intet tilbage af hende længere. Hun satte sig i sin gyngestol, med de slidte strikkepinde i hænderne og kiggede tomt ud i luften. Det var som om, at alt der gjorde hende, til Tinúviel' mor var væk, der var kun autopiloten tilbage, der tillod hende at trække vejret, drikke og spise. End ikke strikke gjorde hun, til trods for hun selv havde grebet det.
Tinúviel vidste at overtagelsen nu ville blive hård, for hendes mormor var borte og ikke kun butikken men også hendes egen moder måtte hun tage sig af. Hr. Jingles var ikke til megen hjælp, men som mange år tidligere, var han stadig fast i hendes lomme, eller skulder. Og når hun sad og arbejdede kravlede han rundt på bordet. "Hvis dette skal gå Hr. Jingles.. Så skal vi have hjælp i butikken..." det var alt hun havde sagt, inden hun havde spredt ordet i byen at hun søgte en til at hjælpe til i butikken. En gammel kone, på samme alder som hendes mormor meldte sig. Hendes navn var Igrid, og hun blev en uundværlig hjælp i butikken med hendes sprudlende humør, og sans for en god handel.

Familie: Mormor: Amaya Merilin - Night rain Merilin
Morfar: Ukendt

Mor: Sayagul Merilin - Shadow flower Merilin
Far: Ukendt

(Skulle nogen være interesseret i

Andet

Hr. Jingles
Tinúviel fandt Hr. Jingles, dengang hun var en lille pige, nogle drenge havde trampet på ham og slået ham med kosten af ris strå. Med tårer i øjne, havde hun samlet den lille mus op og løbet hjem til sin mor, med hjælp fra en healer, havde de plejet ham tilbage til livet.
Efter et par sammen, hvor de havde været helt og aldeles uadskillelige, tog Sayagul Hr. Jingles med til en heks, der kunne knytte Tinúviel og hans energi sammen, så de ikke ville skulle tage afsted nogensinde.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Fantastisk