Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Julius Fervis
Kaldet: Julius, Julle, Ælling, Sergent Fervis
Køn: Mand
Alder: 35
Fødselsdag: 27.1 år 1990
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Kile, Shara
Erhverv: Stationær agent, undercover som byvagtssergent
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos, øvre bydistrikt
Race: Blandingsrace - Menneske og Elemental
Uddybende om race: Halv menneske halv ildelemental

Udseende

Højde: 189 cm
Vægt: 90 kg
Øjnene er nøddebrune som hasselnødder. De er varme, som var nødderne lige blevet ristet. Men de kan være ildglødende til tider - når elementalersiden tager over. Håret er tykt, mørkebrunt og krøllet. Det ser uregerligt ud, men på en charmerende måde. Det kan nærmest beskrives som flammer fra et bål den måde, hvorpå krøllerne falder på. Og ligesom med øjnene kan håret ændres takket været elementalersiden. Det kan gløde og ligne endnu mere et flammende bål.
Huden er varm, ja, nærmest olivenbrun. En konstant farve i den ellers kaukasiske hud. Ikke helt solkysset, men stadig ikke komplet bleg, selv hvis samtlige lemmer har været pakket ind hele sommeren. Kroppen af slank og atletisk. Tydelige muskler uden at være gigantiske. Udover uniformen som byvagt er hverdagsklæderne meget almindelige for den typiske byvagt uden for jobbets tid. Selvfølgelig er der diverse ar og skrammer fra livet som byvagt og træningen dertil. Ingen i ansigtet dog.


Faceclaim: Hale Appleman

Magi

Magisk evne (1): Ildelemental-gener
Fordi Julius er halv-ildelemental fra hans faders side, har han selvfølgelig evnen af ildets element. Men hvor denne evne gør sig forskellig fra den typiske ildevne blandt andre racer, er Julius' mere elemental. Når evnen ikke er i brug, er Julius som ethvert andet menneske. Men når Julius vælger at frembringe ild med sine gener, begynder hans udseende at ligne det af en ildelemental. Øjnene bliver glødende, som var der ild i dem, og ved nok ild vil håret sågar ligne at være glødende.
Dog har Julius ikke alle evner af en ildelemental Han føler sig ikke lige så forbundet med naturen og ild som fuldblodselementalere. Han har en passiv forebyggende immunitet mod ild, men han kan endnu mærke varmen.

Med evnen kan Julius stort set alt det, som enhver anden ildelemental kan. Ild kan frembringes, kontrolleres og være immun overfor. Derudover kan Julius styre hvilken slags ild, som han frembringer. Typisk er det normal ild, som kommer i den klassiske form af rød ild. Dog kan han, med forskellige mængder af koncentration, frembringe andre slags ild med lidt særheder ved dem. Blå ild, som kræver lidt mere koncentration end normalt, kan beskrives som isild. Det føles nærmest som en form for kulde, selvom det endnu gør brændende skade. Men grøn ild derimod kræver utrolig meget koncentration og efterlader Julius typisk træt og ikke med megen chakra bagefter. Denne ild gør mere vedvarende skade. Det er som forgiftende ild. Indhaleres dens røg gøres skade indvendigt på typiske personer og brændemærker kommende fra grøn ild kan ikke helbredes henover tiden, men kræver direkte healende hjælp. Forestå ilden som en form for forgiftning, men både indvendig og udvendig på kroppen. Røgen derfra er utrolig giftig sammenlignet med normal røg og på kroppen vil den efterlade brændmærker, som af udseende er markant værre end normale brændmærker. Disse er også mere skadende og kan i værste tilfælde efterlade vedvarende ar, hvis ikke healing bliver anvendt. Mærkerne ligner en blanding af ild og ætsende syre, da det netop er giftig ild. Det svier, som var der hældt syre, men brænder også, da det er ild. Derfor er mærker fra grøn ild en form for brændmærkende bylder. Dette efterlade offeret svækket og bliver kun mere vækket, jo længere de går uden at blive behandlet, da det netop er en form for gift, der, igennem mærkerne, trænger ind i huden og spreder sig rundt i kroppen.


Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker:
Løgner - Julius er den fødte løgner. Til det punkt, at man kan tvivle på, om han endelig siger sandheden eller ej, selv hvis han lover, det er sandheden.
Ild - Det er nok meget naturligt, men Julius er glad for ild. Det eneste fra hans evne, som altid er tændt, er hans immunitet over for ild. Han får ingen skader eller forbrændninger fra ild på kroppen.
Manipulerende - Det kommer nok lidt fra den naturlige løgner, men Julius er god til at manipulere eller som minimum styre folk til en hvis grad til sin egen fordel. Altid fordelagtigt, hvis folk bliver for skeptiske.

Svagheder:
Sociale signaler - Det er ikke, fordi Julius er introvert eller lignende. Han har blot svært ved at tyde andre ud fra deres mimik og læse et lokale så at sige.
Vand - Chokerende er det ikke, at ildelemental-generne ikke er store fans af vand. Det er ikke så mængder af vand, men mere store områder som have, søer og lignende. Men regn er ikke just Julius' yndlingsvejr.
Forfængelighed - Julius går meget op i sit ydre og kan derfor forsømme nogle arbejdsopgaver eller være meget omhyggelig for ikke at blive svinet til.
Alkohol - Man skulle jo tro, at en med ansvar ikke drikker alkohol for altid at holde sig klar og have hovedet parat. Og især, når man også er hemmelig spion. Men man lære mest, når folk får en promille, så Julius har for vane at få en for stor promille for tit.



Generel beskrivelse af personlighed:
Julius kan virke som lidt af et enigma. Man ved aldrig helt, hvor man har ham hver dag. Den ene dag kan han være den sureste og hårdeste byvagtssergent, hvor dagen efter kan han ligne en, der er klar til at købe friskbagte kager til samtlige byvagter. Men det vil ikke være, fordi han prøver at skjule noget. Selvfølgelig skjuler Julius noget. Han er ikke som de andre byvagter. Han har en anden agenda. Men han ved også, hvis han gør for mange gode ting, bliver han lagt mærke til. Han skal lave en balance. Han skal være som enhver anden byvagtssergent. Og det er han zalans god tid!
Julius kan være charmerende og lokkende, men han kan også være streng. Han er jo sergent. Han har ansatte under ham. Nogen, der ser op til ham. Og selvom dette er et undercover, gør Julius sig stolt i at gøre sit undercover bedst muligt. Det giver alle fordele. Byen, byvagterne, Verbatim og ham selv.
Men hans, til tider, pragmatiske personlighed kan også gøre ham lettere akavet og lidt anmassende for folk. Sociale signaler er ikke noget, Julius ved meget i. Han har ikke just levet blandt store grupper af mennesker før. Opvæksten af hans far har ikke just givet ham de bedste sociale evner og Verbatim var stedet for hviskerne. Første gang, Julius rigtig begyndte at mingle sig med store grupper af personer i længere tid, var som byvagt.

Baggrundshistorie

Hans forældre fandt hinanden, som var det et eventyr. Hans far boede alene i udkanten af en skov ikke langt fra storbyen. Mellem juvelen og Dianthos boede han. Her tjente faren sin løn ved at fælde træer og sælge disse. Det var et simpelt liv, men han ønskede ikke mere. Men pludselig en dag kom denne smukke kvinde farende mod ham, imens han var igang med at fælde et stort egetræ ned. Hun var tydelig i nød. Klæderne var underlige. De var forbrændte. Hun faldt om, besvimende, i farens arme. Her mærkede han varmen fra hende. Han troede, hun havde feber, så han bar hende indenfor. Dette var starten på en smuk kærlighed - men dette eventyr endte ikke lykkeligt.


Årene var gået. Moren havde ikke nævnt meget om sit liv, men Christopher havde ikke spurgt. Ens fortid betegnede ikke en. De havde sammen fået en søn, Julius. En køn dreng på to.
Dagen var som alle andre. Christopher var ude og fælde træer, imens moren tog sig af Julius. Christopher kunne høre sine to elskedes stemmer i baggrunden. Det var betryggende hver gang han ikke var i et sving. Men pludselig ved afslutningen af et sving lagde Christopher mærke til noget. Han kunne ikke høre Julius eller hans mor. Han kaldte ud til dem, spurgte om de var okay. Stadig intet svar. Med det samme fór han tilbage til dem. Og der fandt han, hvad han kun kunne betegne som et mareridt.
Julius sad, uden en skramme. Ingen sår på ham. Men han var rød. Rød af blod. Hans moder lå ved hans side, halsen skåret over og et symbol skåret i brystkassen af hende. Christopher kunne ikke holde masken. Han råbte og gråd. Og hans gråd og råb fik lille Julius til at vræle som den baby, han var.


Årene var gået. Man skulle tro, at en far og søn ville have et tæt bånd. Men det havde de ikke. Ved hver dag lignede Julius mere og mere sin mor. Og det skår i Christophers hjerte. Hvordan kunne han elske en, der lignede hans livs kærlighed? Så de to havde aldrig dannet et tykt bånd. Og det skrøbelige bånd ville knækkes en dag. Denne dag.
Julius var tretten. Han var allerede en ung mand. Som alle andre unge mænd havde han holdninger. Han var i konstant strid med sin far. Christopher havde ikke alle livs svar, selvom faren mente, han var den viseste af de to. Fordi han var ældst. De to kom tit op at skændes på grund af dette. Og denne dag var som ethvert andet af disse skænderier. De var ude i skoven for at fælde træer. Og så begyndte de. Stemmerne blev hævet højere og højere. Julius var fanget af sine følelser.
Pludselig trak hans far væk fra ham. Øjnene var blevet ildglødende. Og der gik ikke lang tid, før skoven omkring dem stod i brand. Julius kiggede sig ikke tilbage. Han løb bare. Uden nogen ting løb han fra sin far.


Julius var nu femten. Han var flygtet til Dianthos. Ikke langt, men hans far kom her aldrig. I byen lærte han at overleve. Han trænede sine underlige ildevner. En af disse dag, hvor ilden skulle trænes, blev han opdaget af en. Ikke en byvagt, ikke en ond person. Ikke en, der direkte gjorde skade på Julius. Tværtimod. Denne person var nysgerrig. De ville vide mere.
Julius lærte af denne person, at han ikke havde en typisk ildevne. Han havde evnerne af en ildelemental. Straks vidste Julius hvem. Hans mor. Hans mors fortid havde været som ildelementaler. Dét havde dræbt hende. Og det kunne dræbe Julius også. Dette opfangede personen og gav Julius et valg. Sandhed og indsigt var mere værdifuldt i at holde en i live end noget andet. Og denne person kunne give Julius dette. Verbatim havde sine kilder. Julius skulle bare bidrage for at kunne modtage.


Ni år. Så mange år gik der indtil Julius' næste besøg i byen af Dianthos. Men dette besøg ville være permanent. Han havde trænet sin elementalerside og kunsten i at kæmpe med sværd med ét mål i sigte. Han skulle blive byvagt. Han skulle være lovens lange arm. Hvem ellers kunne vide alle de små hemmeligheder og rygter, der var i en stor by som Dianthos? Dette ville være Julius' opgave for Verbatim. I betaling for at kunne finde ud af hvem, der havde dræbt hans mor og hvorfor, skulle Julius være håndhæver. Og han ville ende med at blive så god en håndhæver af loven, at han ville stige i rang. Blot små fem år efter hans ansættelse som byvagt blev han tilbudt titlen som byvagtssergent. Mere magt i byvagten var lig med flere hemmeligheder. Både blandt byens befolkning og byvagten selv.



Familie: Far - Christopher Fervis, ukendt
Mor - Ukendt ildelemental, død

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel