Petrichor

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 29.12.2020

Antal posts: 49

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Petrichor Vrychiméni Deniz
Kaldet: Petrichor af langt de fleste, Pet af nære. Lapis af overordnet og udvalgte.
Køn: Kvinde
Alder: 26
Fødselsdag: 19.5 år 1998
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Mørkets herre, Valeria og Zaladin.
Erhverv: Fangevogter i mørket, leder af fangekældren: Brønden.
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Aseksuel
Nuværende levested: Obsidianøerne - Obsidianøerne.
Race: Blandingsrace - Elemental og Dæmon
Uddybende om race: Født vandelement, som efter påtvunget ophold i Kzar Mora har absorberet rent, fuldblods dæmon blod i flere år, hvilket har muteret og ændre hendes kerne.

Udseende

Højde: 171 cm
Vægt: 71 kg
Øjne: Kulsorte, med en gylden iris, og kulsorte pupiller.

Hår: Håret er kort og med en let blå grøn nuance. Det er næsten altid løst.

Hud: Huden er blålig, med mørkeblå markeringer.

Hverdagstøj: Kvinden har en ting med uniform lignede beklædning, og ses altid i tøj der ligner en uniform, dog ikke altid en uniform af mørket, men alt beklædning hun bær er inspireret af uniformer af landets hære. En ting der går igen i alt tøj hun bærer er uret, altid et ur på hoften, finder man hende på landjorden vil hun også bære flere flasker med havvand på sig.

Særlige kendetegn: De mørkeblå nuancer der ses i hendes hud, danner bugstaver, som udgør et specielt ord. bugstaverne er skrevet på vandets skrift sprog, som langt de færreste genkender, men de fleste vil kunne tyde det er skrift af en art. Dette ord der står på hende, har en vis magt over hende, selv markeringen på hendes kinder er en del af dette ord.

Kroppen: Petrichors krop er lavet af vand, som mange andre vandelementer, og derfor er hendes form altid lidt i flux, og bevægelse. Det kan dog være fast af udsene, men en voldsom påvirkning til hendes krop og man vil hurtigt mærke hvor meget af den faktisk udgør vand som blot er samlet for at udgøre et hjem for hendes sjæl. Dette betyder dog ikke at hun er i stand til at ændre sin krop, blot at kroppen ikke er så fysisk og fast som den ser ud. Fysiske våben vil stadig gøre skade på hende. Men uden magisk hjælp vil kroppen hurtigt blot samle sig igen. Grunden til hun bære tøj er blot for hjælpe med at holde formen, ikke at det er nødvendigt, men når formen gendannes efter slag, hjælper en ramme på hastigheden.

dybhavs formen.


En ting der er arvet fra det dæmoniske energi og blod der nu er en del af hende, er evnen til at skifte mellem to former. Den første form(billede et), er den typiske den hun bære, både på landjorden, men også ofte i vandet. Dette ændre sig dog i det dybe vand, eller når vreden dominere hendes følelser, der vil hun skifte til hendes dybhavs form(billede to), dog kræver denne form at hun er omringet af vand, hvis hun ikke er i havet kan hun ikke påtage denne form. Denne form har et naturligt bioluminescens som belyser et område på nogle meter omkring hende. Ulempen med denne form er dog at den er langt mere fast som en havfrue, den kan både fanges i net, skades med næste alle våben som var kroppen et menneske, og denne lysende krop bære ingen ordenlige fordele, bortset fra en: Svømmehastighed. Dybhavs formen liger en blanding mellem en havfrue og en orlogsmand (billede to). En lang elegant hale med en stor finne for enden, kroppen er spinkel og dækket af både skæl og exo-skelet. Kroppen er udsmykket med en rygfinne, som hjælper til både svømmehastighed og elegance i vandet. armene er spinkle og tynde.

Magi

Magisk evne (1): Havets frie former. Element magi: Vand.

Petrichor modsat mange andre elementer er ikke i stand til at skabe sit eget element, men kun påvirke det og betvinge det som allerede findes i verden. Dog grunden hendes egen krop aldrig er blevet sand menneskelig kan hun påvirke sin egen krop med denne evne - dog benyttes denne del af evnen ikke, at tage vand fra egen krop kan være ubehageligt, det eneste denne evne benyttes til vdr. hendes egen krop er at skifte den fra dens normale stilstand (den nærmest menneskelige), til is eller til at genforme sig selv.

Det denne evne benyttes til, mest normalt, er at manipulere vand omkring hende. Bevæge det og benytte det som transport eller våben.
Hun er i stand til manipulere op til fem kubik meter af vand af gangen dog vil det dræne hende at gøre dette længe.
Samt er hun i stand til at ændre disse kubik meter af vands stilstand, mellem temperaturene: -30 grader og +45 grader.
Det er på samme måder hun kan påvirke det vand som udgør hendes krop.

Hvis hun løber tør for chakra vil hun være tvunget til at søge vand eller andre væsker, hun vil begynde at tørre ud, medmindre hun befinder sig i vand.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Det mørke havs domæne.

Petrichor er født med en stor forståelse og viden af magten ord kan have, af den energi der lægger i et ord, et tegn. Lige fra fødsel har hun været i stand til at skrive runer, runer i havets sprog, og disse runer giver hende herske over havet i lang højere grad end hun ellers har.

Runerne, tager en dag at skabe, og hele denne dag skal hun koncentrere sig, og benytte alt fokus og alt sit chakra til tegne runen. Disse runer strøelse har ingen betydning for deres effekt, de skal dog mindst være tyve centimeter i diameter og har ingen øvre grænse. En rune er aktiv i ti år efter dens skabelse, dog kun så længe Petrichors chakra berører vandet omkring runen, hvis hun ikke påvirker vandet mindst en gang hvert år, vil runen dø ud.

Runerne påvirker op til en kubik meter, og inde for denne kubik meter kan Petrichor påvirke vandet i voldsom grad, og endda betvinge det imod naturens love.
----
Petrichor er i stand til at påvirke vand der er rørt at runers effekt på følgende måder:
Hun er i stand til at stoppe og ændre vandets naturlige opførelse (At lade vandet stå unaturligt, som fylde en gang uden vandet flyder ind i lokalerne forbundet dertil.)

Petrichor kan ændre dets stilstand og temperatur (Ned til minus 30 grader og op til plus 45.)

At manipulere vandet frit med sin første evne, uden den første evnes begrænsning på mængde af vand.

Petrichor er i stand til at fornemme bevægelse i hendes påvirket vand.

Denne evne er kernen til mørkets fangekælder, Brønden. Grunden til det fængsel, er så effektivt som det er, grunden til hun er den som har ansvaret for det.

Det kræver langt mindre chakra at betvinge vand berøvet af dets frihed takket disse runer, end andet vand hun manipulere (Første evne).
----
Fysisk skade til runerne vil ikke påvirke deres effekt. Men påvirkning af magisk kraft af ild element, eller elektrisk vil neutralicere deres effekt og totalt ødelæggelse af runen vil kræve at runen bliver genskabt før den vil virke igen.

Kigger man på vandet påvirket af disse runer vil vandet have en mørkere nuance end normalt, ser nærmest sort ud i overfladen men normalt hvis man befinder sig i vandet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (3): Offensiv:Mørk ild:
Kan forme kugler af kulsort ild i hænderne, som kan skydes efter en modstander. Ilden føles kold, når man nærmer sig eller rører ved den, men vil stadig brænde dig som normal ild. Evnen kan også bruges til at sætte ild til brændbare genstande. Ilden lyser ikke op.

Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Personlighed

Styrker:
Kan tale med fisk og hav væsner.
'Tale med' er måske meget sagt, men hun er i stand til at kommunikere ved en blanding af kropssprog, chakra bølger og ord/lyde med havvæsner og fisk.

Absorption af væsker:
Petrichor trækker konstant væsker til sig, og alle væsker som berøre hende vil hun forsøge at gøre en del af sig. Både for at hele hendes form (Ikke skader, blot formen), og gendanne hendes chakra. Der er ingen undtagelse til hvilket væsker hun trækker til sig, og dette er ikke en evne hun er i stand til at stoppe.

Hendes ekstreme chakra og hendes runer:
Petrichor har en, i manges syn, urimelig stor mængde chakra og er nærmest utømmelig for energi. Og er i nærheden af sine runer (se evne 2), vil mængden af vand hun kan påvirke med sine evner hæve sig til voldsomme store mængder, og hun er endda i stand til at manipulere blod (skal have visuelt syn på blodet, samt kan kun påvirke blodet i andre væsner omkring såret hvor blodet kommer fra, og væsner der bløder og Petrichor skal være i nærheden af hendes runer.). At bekæmpe hende nær hendes ruiner, uden ild, elektrisk eller anti magiske egenskaber vil være en fejltagelse.

Tålmodighed:
Er der noget havet er, så er det tålmodigt. Denne egenskab er en kerne i Petrichor, hvis en opgave vil tage timer, dage, uger så tager den så lang tid. Det gør hende intet at tiden tages. Det betyder dog ikke at hun vil sidde stille og vente på noget er sagt, eller sket, ikke hvis der er mulighed for at gøre noget andet mens man venter.

------------------------------------------------

Svagheder:
Ordet:
Fordelt på Petrichors krop er et ord, skrevet i vandelementets sprog. Dette ord forekom som dæmonisk blod blev tvunget ind i hendes system, og igennem det blod har hun arvet dæmonernes svaghed. Magten i navnet, og for hende er dette en anden slags kontrol, hun vil ikke blive bundet til dem der kender ordet. Men en ordre sagt med ordet, skal hun følge, lige meget om det ord bliver sagt på vandelement, dæmonisk, krystaliansk eller andre sprog.

Elektricitet:
Når hele ens krop er lavet af vand, er det ingen rar fornemmelse at mærke elektricitet igennem en. Dette slår hende ud næste øjeblikkeligt. vand påvirket af hendes runer er også påvirkeligt af elektriciteten, og hendes magiske påvirkning i det vand vil forsvinde til næste tidevand.

Alkohol:
Når hele ens krop absorbere væsker, og gør dem en del af hendes krop, så er alkohol ikke altid klogt at indtage, eller blive berørt af alkohol. Vil man gøre hende fuld og sur, kast et krus mjød over hende. Bare fuld? Et glas vil gøre det. Ikke at hun nyder disse drikke tværtimod hendes krop reagere skidt på dem som alt andet menneskeligt føde, men det social ved at dele et krus eller glas er svært ikke at nyde. Ligemeget hvor hurtigt man bliver fuld.

Gifte:
Lige som alkohol vil hun forsøge at absorbere giften, hvilket gør at den vil virke hurtigere på hende og kroppe kæmper ikke imod giften. Gifte virker ikke kun hurtigere men også i længere tid, da Petrichor ikke er i stand til at stille sig af med væsken og er tvunget til at søge hjælp fra heler, eller læger for at få giften ordenligt ud af systemet, det eller vente dage, måske uger på at giften forsvinder.

------------------------------------------------

Interesser

Nyder legen og jagten:
Grunden til at nogle af cellerne i brønden ikke har døren, er et aktivt valg Petrichor har taget. Blot for at nyde når nogle forsøger. Det samme i kampe, at give dem muligheden for at løbe, at lade dem tro de kan komme væk, blot for tage det fra dem i det sidste øjeblik er noget hun nyder alt for meget. Desværre nok til nogle har kommet væk. Samt er det den nemmeste måde at søge en konflikt med hende, ødelæg hende leg eller jagt.

Livsnyder.
Petrichor er en stor livsnyder, ofte kan man høre hende grine når hun står på Tursmørkes ryg, i høje bølger. Hun forsøger at nyde hvert et øjeblik. Selv timerne i fangekælderen. Alt skal nydes og alt skal gøres sådan man nyder det, og hun mener ikke at man skal gøre noget man ikke nyder, eller ikke er tvunget til at gøre. Selvfølgelig kan man ikke gøre for at man bliver tvunget til ting, men er ens egen skyld når det forekommer. Men alle andre tidspunkter, handler livet om at nyde det.

Frygt:
Petrichor nyder at se andre bange, hun finder denne følelse fascinerende, samt nyder hun selv at føle denne følelse. Der er bare noget over denne følelse som fanger hendes blik, og sind. Hun nyder den som andre væsner nyder at se andre smile. Men når man nyder at være bange, at frygte andre, og blive frygtet handler man atypisk sine følelser som i visse tilfælde kan medføre problemer på sin vis.

Seer og spåkoner.
At høre andre forstille sig hvordan ens liv udfolder sig, at forudsige ens liv og hvor man ender. Er en sær oplevelse, og den mærkeligste form for komedie hun nogle sinde har oplevet, men et godt grin er det. Derfor opsøger hun også disse komikere.

------------------------------------------------

Frygter:

Alle former for Elektricitet:
Ved lynnedslag, kan man finde hende i de dybeste afkroge af havet, og væsner der manifestere elektrisk energi vil hun udvise frygt for, og ved andre i mørket over overraskende lydig.

Pteromerhanophobia:
Petrichor, er ræd for at flyve og på andre måder ikke mærke landjorden eller havet omkring sig. At blive tvunget i luften er den mest voldsomme fornemmelse hun kan forstille sig. Jo et lille hop eller fald er fint, men at flyve, eller blive tvunget til disse hop eller fald. Er en af de eneste frygter hun ikke nyder at føle.

At tørre ud:
Hendes krop er ikke så fast som mange andre elementer, og på trods af fordelende der kommer med dette er der også mange ulemper med havets krop. Når hun er løbet tør for chakra eller på anden vis for fjernet sine magiske evne. Vil hun begynde at tørre ud, miste sin form og føle hendes krop er ved at gå fra hinanden. Dette kan kun undgås hvis hele hendes krop holdes våd på anden vis, ofte vil at være i havet, eller i andre beholdere fyldt med væske.
------------------------------------------------

Generel beskrivelse af personlighed:


Petrichor er en kvinde som altid forsøger at have et smil på sine egne læber, og mener at alle har til opgave at kæmpe for deres lykke, og glæde. Dette er meningen med livet, at nyde det, næsten alt hun gør er noget hun nyder. Der er dog en modsætning, at blive tvunget til noget, hvis man bliver tvunget til noget -så gør man det!-, blot svært at nyde livet mens man gør det. Petrichor mener det er ens egen skyld hvis man bliver tvunget til noget, og ens egen opgave at gøre noget ved det, hvis man brokker sig. Men hvis man hader ens liv, så er man bedre tjent ved at slutte det selv. Dette betyder dog ikke at hun hjælper andre med at nyde deres liv, jo i visse tilfælde, men hver person står for sin egen lykke, og ofte er det nemt at få lykke ved at tage ting fra andre. Dit liv, din opgave, dit ansvar. Netop derfor hun tager de straffe hun har fået over de sidste år, med et smil på læben. Hendes handling, hendes ansvar. Derfor er der ingen grund til at brokke sig over straffen.

At kalde hende venlig vil også være farligt, nok nærmere en måde at provokere hende. Ikke at hele hendes hjerte er malet sort af ondskab, hun kan være meget behageligt selvskab, lige som du kan for hende. Dette er dog kun så længe hun nyder, eller ser mulighed for at nyde den i nær fremtid, ellers vil hun aktivt forsøge at ændre samtalen, eller hændelser til noget hun vil nyde, uden at tænke over hvad andre ville nyde eller finde glæde i.
Denne tanke, med at alt skal nydes, og nydelsen hun føler ved andres frygt og endda sin egen ender ofte i hastige beslutninger i forsøg på at få frygtens reaktion ud af andre - dette har medført flere problemer med fanger, venskaber, eller overordnet.

Kampstil:
Petrichor er utrolig overmodig i kamp, og tror samt forventer at hun kan med magiske kraft tvinge de fleste i knæ med hjalp af kun sine magiske evner. Dog er det ikke sjovt bare at omringe folk i vand og tvinge dem til at overgive sig, selv en kamp med livet på spil, er for hende en leg. Man skal smile og nyde det. Derfor tager Petrichor mange chancer og forsøger at kontroller kampen fra start til slut og udnytter med et smil hendes krops evne til at gendanne sig selv (selv på bekostning af den smerte der forekommer), et slag for et slag, og hun forventer at vinde kampen. Hun nyder at lokke folk tæt på sig, med flaskeåbninger og så derfor benytte magi og sin krop at til at slå i nærkamp. Selv om en magisk afstands kamp ofte vil være til hendes fordel, ønsker hun nærkampen, hvor hun ofte kæmper med klør af is, og bruger magisk påvirket vand til at kontrollere sine fjender.

Baggrundshistorie

Elementernes vrede og sit livs største fejltagelse.

De første tolv år af dette elements liv, var stille, rolige, og brugt i dybhavet. Primært i selvskab af fisk og hjalp økosystemet her, på verdens bund og beskyttet det fra verden som knap kendte til dens eksistens. Dog ændrede dette sig da det meget unge element, mærkede en vrede hun aldrig før havde været i nærheden af. Denne vrede som hele hendes sind skreg skulle ud, netop derfor befandt hun sig på overfladen, på landjorden, og lod hendes vrede ramme den lille landsby, en landsby styret af en mindre dæmonklan, som snart efter var dybt påvirket af havets vrede, dækket af sne, is og vand. Hvor mange liv hun tog, tænkte hun ikke over, hvad hun lavede i landsbyen blev glemt i vreden, selv hvordan hun bevæget sig fra den landsby, til den kælder der blev hendes hjem. Alt der var i hendes sind, og hendes første møde med andet end hav folk. Var at straffe dem, dræbe, og alt andet bare for at få ro i sindet, bekæmpe hende vrede. Men at udføre sin vrede på dæmoner, var ikke den klogeste beslutning for det unge element, og den latter hun havde delt med verden under sin vrede, kom hurtigt til sin ende som dæmonerne gjorde modstand. Landsbyen var intet andet end en ruin grundet kampen mellem hende og dæmonerne, men ikke længe efter var hun bevistløs, og denne dag var sidste dag længe hun mødte det hav hun sådan elskede, og flere år måtte hun undvære sit hjem. Hvordan hun kom fra landsbyen, til den kælder hvor hun måtte bade i dæmon blod i år, var uvist for hende.

Dæmonerne havde flere ting, hvor et ungt, rent, element ville komme til hjem, og dette var teenager elementet skæbne. At hendes rene chakra skulle berøres og undersøges. Den kælder hun blev ført til, var hun ikke det eneste element som var tilfangetaget af dæmonernes magikere, langt fra. Flere elementer af hver type til deres eksperimenter, til at lære at forstår den rene magiske kræft som disse elementer alle var en del af, levede af, og skabte. Skulle fordrejes, dette var målet og dette hørte alle elementerne dag efter dag, at de skulle blive dæmoners næste gave til verden. Flere dage, flere uger, flere måneder var hun i mørket, under jorden i Kzar Mora, og skreg efter væske, væske som sjældent kom og var ugen højde punkt, det lille glas hav vand. Dog blev dæmonerne fascineret af hendes krop, den flyende krop som slugte væsker, og på trods af ønsket om at høste og betvinge den rene energi ændrede deres plan med Petrichor sig, hvor dæmonisk kan hun blive?
Begyndte de at spørger og hav vandet, ugen højdepunkt forsvandt, selv tanken hun blev opbevaret i ændrede sig. Stille og rolig over årene skriftet ud med mere og mere med fuld blods dæmonisk blod, som lige som alt andet væske hun intrigeret og absorberet ind i sit egen krop, sine egne væsker. at sige dette ændrede hende ville være en sukkersød måde at sige det. De blå øjne blev gift gyldne og sorte, og virkede til at kæmpe med resten af hendes krop. Den dæmoniske evne til at ændre sin from absorberet hun også, men ikke nok med det, hendes krop, mørkeblå nuancer fra det sorte blod der nu var hendes formede sig fordelt tilfældigt rundt på kroppen, ord der altid vil have magt over hende. Dæmoner kan ikke findes, uden et navn, uden et ord, selv om denne dæmon, dette dæmoniske element som hun stille og roligt blev forvandlet til over de år hun tilhørte Kzar Mora, men ordet der nu var på hendes krop, bugstav for bugstav, fordelt som stjerne på en natte himmel, ordet hun ikke kan bekæmpe, ordet der kan hidkalde hende, som var hun fuldblods dæmon. På trods af dette eksperiment, at skabe et vand element dæmon, forsatte de andre eksperimenter på hende også, at finde en måde at høste og kontrollere den rene energi. Disse eksperimenter, på de kære fanget elementer, denne viden dæmonerne fik fra elementerne og den gamle dæmoniske magi, skabte bund til den magi som skabte plagerne, der ventede det år friheden kom til Petrichor.

Plagerne og befrielsen.


Året var 2016, hvor dæmonriget døre blev åbnet, og mørket vandrede ind som de første, og som de kom ind, kom plagerne ud. Kaos, tørke, og langt værre spredte sig både i verden men også i dæmon riget. Selv med disse plager var riget ikke urørt og mørkets soldater fik fat i visse dele af landet, og blandt dette kom kampen også til den kælder hvor eksperimenterne havde foregået og de svækket, tortureret, og eksperiment berørte elementer, fik friheden at føle, dem af dem som stadig var i live og blandt dem var et grinede sort øjet vand element. Som mørkets soldat tog med sig, samt de andre elementer som valgte at følge med, ikke at de blev spurgt pænt, og med et let hård hånd blev de ført til mørkets lejr. hvor de fik ild, vand, luft og jorden at mørke ordenligt, og hvad de alle troede var sikkert. Nogle af dem blev til slaver, nogle løb, nogle sluttede sig med et smil til mørket, en af dem, det unge vand element med dæmonisk blod endda med en latter svævede hun troskab til mørkets herre, men ikke som soldat, til sider tog hun til kampen de år, men hendes mål var ikke at kæmpe og invadere, hendes plan er langt mere tålmodig. Hendes runer, var hvad hun lovede at give mørket, selvfølgelig også hendes krop som soldat i din tider, og den træning hun fik hjælp til netop dette. Mørket tvang en ting over hende, netop træning, og livet som soldat. Det var tvunget, hun skulle slås, og på trods af det manglende ønske om at bekæmpe andre væsner, var det ikke en ubehagelig følelse, tvært imod. En behagelig en, hvilket fik hende til at opsøge den mere og mere, og med det begyndte man at nyde, både træningen til kamp, og magisk træning. Hun var ikke bare tro til mørket, hun nærmest tilbedte det, og nydt alt det hun fik lov til, den frihed.

Templet, fanger og mørket.

En plan blev lavet efter nogle års tro arbejde til mørket, da mørket fandt det gamle tempel på Obsidian øerne, det gamle forladte tempel. Det blev givet til Petrichor, i stedet for at slå hende til ridder blev dette besluttet. Fangevogter, lav det perfekte fængsel eller, hendes fængsel. En aftale hun sagde ja til øjeblikkeligt at blive ridder havde aldrig været noget for hende, men ansvarlig for en fangekælder, et fængsel, hvordan kunne hun ikke smile af det tilbyd. Øjeblikkeligt gik hun i gang, med at dække templet i hendes runer, en process der ville tage længe før fanger kunne ende i hendes arme, i hendes vand. Det var først i midt 2018 brønden stod klar til at modtage fanger, det under vands fængsel, hvor alt vandet var hendes, en del af Petrichor selv, og netop derfor så effektivt et fængsel, som nu stod åbent til fanger, åbent for mørket til at fylde det op, med slaver, og alt andet mørket lyster at holde fange, og denne opgave blev hendes liv, hendes glæde, som man ofte kan høre hendes latter, som andre føler den berigende frygt af fangeskab, som hun selv fødte i Kzar Mora, den befriende fornemmelse af frygten.

Familie: Som mange vandelementer er Petrichor skabt af havet selv, på trods af hendes halvdæmoniske natur er dette ingen undtagelse for hende. Det dæmoniske har ikke altid været der, og på trods af det dæmoniske blod i hendes åre, er der ingen mor eller far der har født hende.

Andet



Mørkets ene fangekælder, lokaliseret i bjergsiden af Obsidianøerne.
Ledet/styret af: Petrichor Vrychiméni Deniz
Kaldet: Brønden.



Beskrivelse:

Brønden er den ene af mørkets fangekælder, som er lokaliseret i bjergsiden af en af Obsidianøerne, med en indgang både fra havet, og en indgang fra ø landet. Fangekælderen er bygget i et forladt Thatos tempel som engang stod stolt, men i dag, mange år efter har tiden været hård ved templet og langt de meste ligger i ruiner, og næsten uigenkendeligt for hvad det engang var. Det eneste som stadig står fra templet er de underjordiske sove kamre som tilhørte munkene der for mange hundrede år siden levede i templet. Disse sove kamre er i dag celler, og langt de meste af det underjordiske tunneler, værelser og rum er berørt og overtaget af havet. Dette har mørket taget fuld fordel i, og længe har dette sted være under forberedelse til at blive hvad det er i dag, nemlig Brønden..

Brønden er efter mange års arbejdet blevet en fangekælder for mørket, hvor de gamle sove værelser for Thatos munke udgør cellerne, og de lange underjordiske gange hvor disse soveværelser er alle mødes i det samme rum, nemlig Strømhvirvlen, som har de to eneste veje ud fra fangekælderen, de fire gange med celler, benyttes til hver deres type fange, og sikkerheden er forskellig fra gang til gang. Der er to veje ind til brønden enten fra havet og ind til Strømhvivlen den vej, eller igennem det gamle tempels ruiner i bjergsiden på øen.

I årenes løb er store dele af fangekælderen blive udsmykket af af Petrichors magiske runer (Se evne 2). Hvilket medføre at det vand som berøre fangekælderen opføre sig unaturligt og hjælper til at holde styr på fangerne, og disse runer er med til at denne fangekælder ikke har behov for særlig stor bemanding.

Bemærkning til mørkets soldater: INGEN FANGER DER BESINDER ANTI MAGISKE ELLER ELEKTRISKE EGENSKABER ELLER EVNER MÅ NOGENSINDE BEFINDE SIG NÆRHEDEN AF BRØNDEN!

Central rummet: Strømhvirvlen
Dette store centrale rum kaldes Strømhvivlen. Rummet var et gammelt trænings rum for de mange munke der boede her dengang, templet fungeret. I dag er største delen af rummen under vand og oplys af spøgelses orlogsmand, simple dybt havs væsner Petrichor har hentet både for belysning, men også som simple fangevogtere da en der vil ind, og ud af brønden skal igennem dette rum, og derved forbi en skole af spøgelses orlogsmænd. Den lille del af rummet der ikke er undervand, benyttet intet end opbevaring af kajakker, som benyttes af de ikke vandbaseret racer til at transportere fanger, besøge, eller blot bevæge sig rundt i det oversvømmet gange.

Øst gangen: Floden.
Dette er den milde del af fangekælder, benyttes ofte til slaver der talte op, eller der skal behandles mildt. Dette er også den største del af fangekælderen der holder de fleste fanger. cellerne har en almindelige jern dør med en simple lås, som de fleste der kan åbne med træning i låseplukning. Værelser er tørre, hvis man ser bort fra den høje luftfugtighed hele fangekælderen har. Gangen i mellem cellerne er dækket i en ti centimeter vand, og dette er den eneste gang man kan nå til uden benyttelsen af en båd, eller kajak. Øst gangen kaldes floden, grundet det lille lag af vand der dækker gangen.

Fangernes behandling: Fanger i Floden behandle fornuftigt, de er langt det meste af tiden efterladt til sig selv uden nogle påvirkninger fra mørket, man stopper dem ikke i at tale på tværs af gangen, medmindre lysten er til det selvfølgelig.
De får mad dagligt hvilket er tilbredt fisk, og tørt brød, med frisk rent vand
Kapacitet: Op til 50 fanger.

Nord-øst gangen: Havet.
Dette er en moderat del af fangekælderen, hvor fangerne behandlet værre end dem i Floden. Denne gang er dækket i en meters dybt vand, som takkes Petrichors magiske runer ikke trænger ind i cellerne i hvert fald ikke ordenligt, cellernes gulv er dækket af en ti centimeter vand, og luftfugtigheden er langt højere end i Floden. Havet har ingen døren til cellerne, blot det meter høje vand som man altid kan se udgøre gangen til cellen. I tilfælde af besøg, fange transport eller andet, vil vandet forsvinde fra døren til cellen sådan man tørt kan gå ind og ud. De typiske fanger i Havet, som denne gang er blevet døbt af Petrichor, er krigsfanger, væsner der venter på at blive til slaver, eller andre væsner mørket skulle gemme væk til de er klar.

Fangernes behandling: Fanger i Havet behandles fornuftigt, toturen forekommer kun efter behov og ikke skemalagt, men ensomheden er stærk i disse celler, da man kun kan høre vandet lige foran ens dør, og fristelsen til at svømme ud og søge friheden vil altid være der. Denne fristelse er det farligste element med Havet, og sammen med de manglende lyde, man kan høre intet, andet end vandet og ting der bevæger sig deri.
Fangerne i havet får mad hver anden dag, hvor de få tilberedt fisk, tørt brød. dagligt får de frisk rent vand.
Kapacitet: Op til 30 fanger.

Vest gangen: Dybden.
Denne gang er voldsom da fanger aldrig får ro. Ligesom i Havet er der ingen døre til cellerne og gangen er oversvømmet og på magiskvis holdes vandet fra cellerne, dog er det også her den store forskel er. Gangen er større og dybere, der er intet luft i toppen, da hele gangen er oversvømmet. Samt er der stadig de ti centimeter vand i cellerne, dog påvirkes dette vand at månes position. Ved ny måne vil der ikke være vand i cellen den nat og selv luftfugtigheden vil blive som normal disse natte timer hvor nymånen hænger over Brønden. Ved Kvart, og Halv måne, vil cellen ikke være påvirket og 'kun' de ti centimeter vand vil danne gulv for cellen. Ved trekvart måne vil vandet hæve sig til en hel meter i løbet af nattens mørke timer. Ved fuldmåne vil næsten hele cellen bliver oversvømmet, og efterlade kun en ti centimeter luft i toppen af cellen til luft. Denne gang findes undervandet, og uden magisk hjælp skal man svømme for at komme fra Strømhvirvlen til dybden.

Fangernes behandling: Disse fanger er under konstant påvirkning af månen og havet, og nogle ville kalde dette tortur. Ud over dette udsættes fangerne for regelmæssig tortur, og nærmest skemalagt med mindst en gang om ugen kommer en tortur mester forbi hver celle, nogle selvfølgelig mere.
Fangerne i disse celler får mad en gang om ugen, i form af intet andet end tilberedt fisk, og når de er tæt på døden takket sult føres de over til Havet til de har kommet sig deres manglende føde og så tilbage til dybden. Dette udgør også den eneste pause for den skema lagte tortur. Alt dette er blot en del af torturen dog, pausen, og at blive trykket tilbage til dybden er bare en del af det. Fangerne i disse celler får frisk vand, hver ulige dag i måneden.
Kapacitet: Op til 25 fanger.

Nord vest gangen: Ørkenen.
Dette er hvor Brønden holder de farligste fanger, og dem som skal behandles på den mest ondsindet måde. Modsat de andre gange, er der intet 'vand' at finde her. Luften er forfærdelig tør og kold, dette kommer da luften i Ørkenen er minus ti grader, altid. Selv om der ikke er vand, er der massere af is, alt er dækket fem centimeter tykt islag, vægge, gulv, både i cellerne og på gangen. Det eneste isen ikke rør er sengen i cellerne, det betyder ikke at sengen er behagelig da den har samme temperatur som alt andet. Denne gang har dog døren, en metal celle dør som alt andet er dækket af.

Fangernes behandling: Fangerne i Ørkenen har aldrig fri, kulden, isen, og det skema lagte tortur som visse fanger møder dagligt. Modsat fangerne i dybden får disse ikke en pause blot fordi de er døden nær, de ønskes ikke død, så alt der ændres når de kommer nær døden er hvor meget, hvor ofte og hvilken slags tortur de mødes i kulden. Fangerne i Ørkenen får mad dagligt, en rå fisk, og ingen vand. Den eneste måde at få stilligt sin tørst i ørkenen er ved hjælp af isen som dækker til nærmest vis alt i gangen.
Kapacitet: Op til 15 fanger.

Når Petrichor er i brønden vil hendes ledsager Tusmørke, en himmelfisk, også benytte fangekælderen som legeplads og jagt område. Dog vil den ofte holde sig i Strømhvirvlen eller dybden og Havets gang, eller lige uden for fangekælderen. Tusmørke vil forsøge at jage fanger som befinder sig ude af deres celler, hvis han ikke har ordre på andet.

------------------------------------------------

Uret.

Petrichor bære altid et ur, hvis visere ikke bevæger sig og ej heller klikker i takt med tidens gang. Dette ur er et magisk objekt, som ændre elementets form fra sin dybhavs form til sin nær menneskelige form. Uret indeholder stærk transmutations magi, hvilket gør at kroppen fysisk forandre sig mellem hendes to former. Dette er ikke smerte frit fra Petrichor, faktisk ubehageligt. Men liver er bare nemmere med fødder, og en form som kan omgå sig på landjorden.

Uret aktiveres med et ord, og det er lige meget hvem der siger det, 'høre' uret ordet ændres hendes form. Ordet er: "dølgsmål " og det er lige meget hvilket sprog uret 'høre' ordet på, det vil altid aktiveres lige meget under hvilket vilkår det ord bliver sagt på, til hvem, og i hvilken sammenhæng.
Uret virker kun på elementer, og vil skabe en form efter deres behov og fantasi dog altid med en menneskelig grundform, som er berørt af elementets element af udsene.


------------------------------------------------

Spøgelses orlogsmand.



Levetid: I det fri: Op til 75 år. I fangeskab: Op til 150 år.

Størrelse og udsene: Deres krop er deres største legeme og har en diameter på femogtyve centimeter, og er femten centimeter højt. Resten af deres krop er forskellige typer tentakler, tynge og tykke. De tynge tentakler er kun en centimeter eller to tykke, og de lange og flyder med vandets strøm, disse kan blive hele tyve meter lange, men har en mild paralyserne effekt og bruges til at jage små fisk og overflade folket mærker intet andet end smerte af disse. De tykke har en langt voldsommere paralyserne effekt, nok til overflade folket er stærkt påvirket og drukner i visse tilfælde, disse er mellem fem og syv meter lange og bevæges forsigtigt frem og tilbage for at lokke større fisk til dem. De tykke tentakler benyttes også som hjælp til at spøgelses orlogsmanden bevæger sig, den anden bevægelses metodik disse væsner har er ved at kontrollere hvor meget luft der i, i deres krop. Meget luft og de bevæger sig op, intet og de falder dybere i havet. De vejer op til otte kilo.

Typisk adfærd: De flyder stillig i dybt havet, hvor de venter tålmodigt på føde rør deres tentakler, de bevæger sig kun hvis der ikke har været føde i nærheden i et måned, da de nemt kan gå et år uden føde. Når de bevæger sig, svømmer de hele to kilometer i timen, men er i stand til at bevæge sig op eller ned med en hast af hundrede meter i timen.

Særlige bemærkninger: Disse væsner har en af de mest belysende Bioluminescens af alle hav væsner, og denne bruges også til at jage, de hænger helt stille i det dybe vand, og deres tentakler afgiver lys som dybhavs fisk tror er en varm stråle af himmelbelysning, og netop som de rør en af deres mange tentakler vil små og mellem store fisk bliver paralyseret, hvilket gør dem til nemt føde for Spøgelses orlogsmanden. Dette er meget smertefuldt for væsner der ikke bliver paralyseret, så man får stød og voldsomt stød, og det holder aldrig op så længe tentaklen berøre ens hud. Dette gør det voldsomt svært at svømme og mange drukner som de får disse tentakler omkring deres ben, eller arme, men de er ikke dødelige og gør ingen skade på ens hud. Det man dør er, hvis man gør er at man ikke kan svømme grundet smerte og stød.

Voksne havfolk er immune til deres paralyserne element, mens havfolk børn finder det smertefuldt, kan sammenlignes med et bi stik, til overflade folket.
Vand elementer er immune til deres paralyserne element.

Levested: De lever mere end 1000meter under overfladen og næsten overalt i havet, hvor de er det meste af deres liv, sjældent vil få af dem bevæge sig imod overfladen i jagt efter føde. Men disse få hændelser er der langt imellem, hvilket betyder at meget lidt vides om disse væsner. Vandelementer og Havfolk ved mere end overflade folket.

Udbredt eller truet: Hvis man lever på overfladen er der stor sandsynlighed for at man aldrig har mødt dette dyr, aldrig har hørt om det. Men de er langt fra truet, faktisk er de en af de mest almindelige lyskilder for det dybhav, deres bioluminescens lyser nemlig ikke kun deres krop op. Deres tentakler udgiver et svagt lys som gør at de ligner en lysstråle der lægger sig i vandet, men deres krop lyser halvanden meter af havet op omkring dem.

Historie: Deres kraftige bioluminescens har gjort at disse væsner er meget almindelige at finde blandt dybe havfolks byer, både inde i huse og omkring dem. Mens overfladen har olielamper, har havfolket disse spøgelses orlogsmænd, enten i beholdere hvor de fodres efter behov (hvis inde i huset), eller frie hvor de flyder og svømmer omkring byen.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Fantastisk
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Venus Læremester
Lige nu: 1 | I dag: 11