Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Ludvig Gabriel Mitchell
Kaldet: Gabriel, Hr. Mitchell, Mitch. Ludvig og/eller Luddy af få.
Køn: Mand
Alder: 48
Fødselsdag: 13. April
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Gabriel ser ingen grund til at tro på andre end sig selv.
Erhverv: Livvagt
Nuværende levested: Amazonitskovene - En lille lejr i Skovbrynet, Amazonitskovene.
Race: Menneske

Udseende

Højde: 207 cm
Vægt: 143 kg
Gabriels kendetegn må være det første man lægger mærke til, når dette bjerg af en mand kommer gående. Han er meget høj, ekstremt muskuløs og derfor også meget bredskuldret.
Han har langt, brunt hår, der går til midten af brystkassen, og brunt fuldskæg, der går til kravebenet. En sjælden gang imellem bliver både hår og skæg sat ordentligt, men er for det meste lidt sjusket at se på.
Han har mørkeblå øjne og man kan kun lige se den fyldige underlæbe mellem skægget. Ar har han masser af, nogle mere tydelige end andre, men de er alle dækket til af tøj.
Gabriel er oftest klædt i naturlige farver, og for at holde varmen bærer han pels fra diverse, store dyr.
På sig har han altid en lille skindtaske, der er sat fat til bæltet og det samme gælder for den jagtkniv, der er placeret i skeden af læder og sidder fast i den anden side.


Faceclaim: Ryan Hurst

Magi

Magisk evne (1): Hidkaldelse
Hvis en person, inde for en radius af 5 kilometer, siger et eller flere af Gabriels navne, vil han automatisk blive teleporteret til den persons sted.
Er Gabriel blevet teleporteret én gang, skal der gå 15 minutter før han kan blive teleporteret igen.
Evnen er passiv og derfor er det ikke en evne, han nogensinde vil kunne få kontrol over.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Fornemmelse for følelser
Har Gabriel fysisk kontakt til et individ, kan han føle hvad den føler.
Evnen kan ikke være aktiv i mere end 5 minutter. Er de 5 minutter opbrugt, kan evnen ikke bruges igen, før der er gået en time. - Det skyldes Gabriels minimale mængde af chakra. Derfor er det heller ikke en evne han bruger ofte.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Gabriel giver som regel ikke det bedste førstehåndsindtryk. Han kan fremstå utrolig arrogant i sine udtalelser, men ved også, at han har noget at have det i, da han aldrig udtaler sig klogt om emner han ikke kender til. Han virker følelseskold og fuldkommen ligeglad med andres følelser, selvom han inderst inde er en stor følebamse. Det er bare sjældent det kommer til udtryk.
Gabriel nyder sit eget selskab, men er ikke decideret asocial, da han holder af en god snak med hvem som helst i ny og næ. Oftest holder han sig for sig selv, medmindre han søger efter et hurtigt job som livvagt.
Selvom Gabriel for det meste fremstår som en mindre imødekommende mand, så har han alligevel et talent for at være utrolig charmerende. Det er ikke en side af sig selv han bruger tit, da han finder den side lidt for leflende. Med charmen kommer også venligheden, hvilket heller ikke er en ting han nyder.
Gabriel er også generelt meget egoistisk. Han tager hvad han vil have og slår gerne ihjel, hvis han finder det nødvendigt. Hvis han kan få noget ud af en situation, er han ikke bange for at gøre hvad som helst, for at få det til at ske.
Alt i alt er Gabriel ikke en typisk mand, man ville vælge at tage med hjem og vise frem til forældrene, men lige meget hvor arrogant, egoistisk og svinsk han kan være, vil han altid være respektfuld over for dem, der fortjener det.
Som det sidste er Gabriel ekstremt flov over sit fornavn, Ludvig, og derfor er der heller ikke mange der ved, at Gabriel ikke er hans fornavn.

Styrker:
- Fysisk styrke.
- Kamp med våben. Sværd, kniv, økse.
- God til at tage hensyn. Trods han virker følelseskold og fuldkommen ligeglad med andre, så er han virkelig god til at tage hensyn til andres behov (Om han så gider, er en helt anden ting).
- Respektfuld.
- Overlevelse i naturen.
- Følelsesmæssig afstand. Han undgår at blande følelser ind i hvilken som helst opgave.

Svagheder:
- Følelsesmæssig afstand. Han har en tendens til at distancere sig fra alle, hvilket gør ham rimelig ensom.
- Viden. Han kender til overlevelse i den primitive forstand, men har tæt på ingen viden om meget andet.
- Hund. Han nærer ikke dybe følelser for meget, men hans hund skal ingen røre.
- Sin første evne. Der er vitterligt ingen goder ved hans første evne, der ikke har voldt ham andet end problemer.
- Egoisme. Det giver de færreste lyst til at lære ham bedre at kende.
- Ryger. Han ryger stort set alt han kan komme i nærheden af, som ikke påvirker ham, selvom det er sket et par gange, at han har taget fejl af nogle urter og har fået det lidt sjovt.

Baggrundshistorie

De yngre år

"FAR! Far, der er et monster i skoven!" Lille Ludvig råbte op i vild panik, da han løb, så hurtigt han kunne, tilbage til lejreren fra den tætte skov omkring. En høj, bredskuldret mand løb ham i møde, med øksen, han lige havde hugget brænde med, i hånden. Ludvig var lige ved at skvatte, da han greb fat i sin fars bukseben og gemte sig bag ham, for det rædselsvækkende monster, han lige havde set i den mørke skov. Et par andre i lejreren rejste sig, klar til at skulle beskytte deres familier, men Ludvigs far, Harald, holdt en hånd op og gav dem tegn til at træde tilbage.
"Træk vejret, knægt, og fortæl mig hvad du så." Harald forholdt sig i ro, som han betragtede sin søn pege rystende ind mellem træerne. Det var mørkt, men Haralds nattesyn havde nu aldrig fejlet noget og han kunne altså intet ane. Så han puffede Ludvig hen til sin mor og begyndte at gå tættere på udkanten af lejreren, øksen klar i hånden.
"Far, du må ikke gå derind! Mor, stop ham! Monstret æder ham!" Skreg Ludvig, der forsøgte at vride sig fri fra sin mors greb, men det lykkedes ikke. Han fik større og større øjne, jo længere hans far forsvandt ind i mørket og skrækken sad som brændt fast i hans ansigt.
Der gik, hvad der føltes som en evighed, før Harald kom tilbage igen, med en død kanin i hånden og et morende smil over læberne. Ludvigs monster havde vist sig at være en kanin, der var gået i fælden i en busk og dens anstrengte lyde, blandet med raslen fra grene og blade og vindens susen, havde fået det til at lyde meget voldsommere, end det egentlig var.
Flere uger efter, blev Ludvig stadig drillet med sit lille monster, der endte på bålet dagen efter dens fald.

Dengang var Ludvig ikke mere end 4 år. Han voksede op i den lejr, der lå godt gemt i Dunkelskoven, sammen med begge sine forældre, en 5 år yngre søster og de få andre familier, der havde slået lejr med dem. I en meget ung alder lærte Ludvig, hvad det ville sige at bo i naturen. Hans far lærte ham at jage, mest ved hjælp af hjemmelavede fælder, at tilberede de dyr han fangede, at hugge brænde, hvordan man brugte kniv, sværd og økse og meget andet. Han var endda med til at bygge de små løvhytter og sheltere, som folk benyttede til overnatning i regnen. Resten af hverdagene blev brugt under himlen.
Når hans far, der heller ikke levede helt efter reglerne og tog småjobs af enhver slags, ikke var i lejreren, forsøgte Ludvig så vidt muligt at overtage den lederolle, hans far ellers havde påtaget sig. Som barn fik han hjælp fra Haralds højre hånd, en mand, der var far til en lidt ældre dreng.



Ungdommen bringer ikke andet end problemer

Den nu 14-årige Ludvig havde efterhånden fået mere og mere ansvar i lejreren. Det var blandt andet hans opgave at tjekke fiskefælden i den nærliggende sø hver uge. Han brugte turene til åen, når han skulle hente drikkevand til lejreren, på at styrketræne med de tunge spande med vand. Fordi hans far havde fortalt, at han gjorde det samme, da han var ung.
Det var en af de varme dage, hvor man blev blændet af solen, hvor trætoppende ikke dækkede for den. Ludvig var på vej mod søen for at tjekke fiskefælden. Som altid gik han i et raskt tempo, det nyttede ikke noget at slentre, så fik han ikke meget ud af dagen.
Da han begyndte at kunne se søen, satte han tempoet lidt mere op og i næste øjeblink gik han direkte ind i en træstub, væltede over den og landede med næsen først i jorden. Helt forvirret og med en blodtud, vendte Ludvig sig om og satte sig op. Han var tilbage i lejreren?
"Sig mig, knægt, bad jeg dig ikke om.. -Jamen, hvad er der dog sket?" Harald lød lidt muggen, men så snart han så Ludvigs næse, hvor blodet stadig flød ud af, skyndte han sig hen for at hive drengen op og lægge lidt pres på næsen med en stofklud.
"Jeg var på vej mod søen og så... Ja, så var jeg her?" Svarede Ludvig, mumlende gennem stofkluden og mere som et spørgsmål, end et svar. Han forstod stadig intet. Harald så på ham med et uforstående blik. Var knægten ved at miste forstanden, eller..? Men sekundet efter så Harald ud som om, han havde fundet svaret.
"Din mor og jeg stod lige og talte om dig..."

Den dag fik Ludvig en forklaring på evnen, eller forbandelsen, som han siden hen har valgt at kalde den. Han havde arvet evnen fra sin farfar og Harald fortalte mange historier, om hvordan han morede sig med at hidkalde sin store, bredskuldrede og aggressive far ind i meget små rum. Harald delte alt sin viden om den evne med Ludvig, men han kunne aldrig forberede ham på de mange, åndssvage situationer det ville medføre, når man kunne hidkaldes af hvem som helst, der nævnte ens navn.
Et lille år efter opdagede Ludvig evnen til at føle hvad et andet individ følte, så længe han havde fysisk kontakt til det. En evne han havde arvet fra sin mor. At få kontrol over den evne var ikke let, da han, grundet sin minimale mængde af chakra, ikke kunne træne den ret længe ad gangen. Selv den dag i dag, har han stadig ikke komplet kontrol over den.



En titel man ikke kan leve med

Med lejr midt i Dunkelskov, var det selvfølgelig ikke unormalt, at ubudne gæster kom forbi. Nogle mere venlige end andre. En af Ludvigs sædvanlige aftenture med Harald, blev meget hurtigt til et af Ludvigs største mareridt, da han ud af ingenting blev losset mod jorden og mistede bevidstheden.
Han havde ingen fornemmelse for hvor længe der var gået, da han åbnede øjnene igen, men det var lige så mørkt, som før. Med et sløret syn, kom han lidt vaklende på benene og begyndte at kigge efter Harald. I samme øjeblik han fik drejet sig og set blodet på jorden, hørte han en dyster brummen. Måske en knurren. Han var ikke helt sikker. Mørket gjorde det ikke let at se ret meget, men hvad han kunne se, var en stor mængde blod, der var flydt hele vejen over til ham og en stor, mørk skikkelse, der stod bøjet hen over liget af Harald.
"Far?!" Udbrød Ludvig og uden at tænke videre over det, greb han fat om øksen i bæltet og lagde alle sine kræfter i, da han kastede den mod den mørke skikkelse, der kom med flere, voldsomme lyde, før den forsvandt i natten. Ludvig løb hen til Harald og faldt grædende på knæ i alt blodet.
Efter det hårde slag i hovedet, kom synes først ordentligt tilbage efter en lille time, men selv med sløret syn og tårerne rendende ned ad kinderne, fik Ludvig slæbt Haralds lig tilbage til udkanten af lejreren.
"Hvad har du gjort?!"

De ord hjemsøger stadig Ludvig. Selv efter at have fortalt alle i lejreren hvad der skete, bebrejdede de fleste stadig ham for Haralds død. Han havde jo ikke beskyttet ham godt nok. Det var ikke en titel Ludvig kunne leve med at bære i sit hjem og derfor forlod han det, i en alder af 22.



Det moralske kompas peger ikke altid mod nord

"Jeg har set hvad du kan med de dyr, du fanger i skoven. Jeg har brug for, at du gør det samme med... Lad os bare sige, ikke et dyr," sagde den lille, krogede mand, der var dækket fra top til tå i en mørk kutte. Hætten dækkede for det meste af ansigtet, så Ludvig kunne kun lige ane det skumle smil og de skæve tænder. Ludvig lænede sig lidt frem, ind over bordet, så han kom lidt tættere på den fremmede mand.
"Jeg er ikke lejemorder," svarede han hviskende tilbage, med den dybe, brummende stemme.
"Åh nej, ikke hvad du kan med kniven. Jeg har kun brug for en af dine fælder." Det skæve tandsmil blev bredere, idet fyren løftede hånden fra under bordet og lagde en pung på bordet. Ludvig skævede mod pungen, der så ud til at være godt fyldt. Det var jo ikke fordi han ikke kunne bruge dem. Nogle ting var altså ikke til at skaffe, når man boede i skoven. Så efter et stykke tids overvejelse, nikkede Ludvig som svar til tilbuddet.
"Kom og hent en fælde i morgen. Du ved, hvor du kan finde mig," sagde han, som han rejste sig og gik ud af den lille, lumske kro. Han snuppede pungen med sig.

Med mindet om at blive beskyldt for sin fars død, var det ikke specielt fristende, at søge længere ind mod byen, længere ind mod flere mennesker, der kunne beskylde ham for noget andet. Derfor holdt han sig i skovene. Mere nøjagtigt slog Ludvig lejr i Skovbrynet. Det var langt nok væk fra den gamle lejr og ikke helt så dystert, så han skulle ikke bekymre sig voldsomt meget om ondsindet væsner. Ikke fordi han ikke ville kunne forsvare sig mod dem, han så bare ingen grund til at anstrenge sig.
Aftalen med den lille, krogede mand, var kun starten på Ludvigs ulovligheder. Der var ikke langt fra kun at give en fælde, til at udføre den dræbende handling selv. Derudover var der flere krystaller i det, jo mere risikabel opgaven var.
Med sin store størrelse, blev han også oftere og oftere tilbudt småjobs som livvagt, hvis folk skulle på en mindre rejse og gerne ville have lidt ekstra sikkerhed. Det er den slags opgaver Ludvig bruger mest tid på i dag, men han siger sjældent nej til et hvilket som helst andet job.




Familie: Far - Harald, død.
Mor - Sigrid, levende og bor stadig i Dunkelskov.
Lillesøster - Tora, levende og bor i Dunkelskov.

Andet

Gabriel ejer en hund, som han, simpelt nok, har navngivet 'Hund'.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Under middel