Log ind Opret bruger


Antal posts: 19
Oprettet: 07.10.2019
Status: Aktiv
Skaber: Eik

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Lindeskoven
Mest aktive emne: ... og fuglene synger for dem
Fulde navn: Taenarel Gwaenfaer
Kaldet: Taen, Gwaenfaer
Alder: 142 år
Fødselsdag: Juni
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Han er mere dedikeret til ånder end til guderne, men er tilbeder af både Avanya og Kile.
Erhverv: Nomade, han tager hvad arbejde han behøver for at overleve, men klarer sig som regel uden
Race: Skovelver
Højde: 197 cm
Vægt: 68 kg
Foruden sin kropsbygning er Taen ingen typisk skovelver. Godt nok er han høj og slank og hans hud har også en meget lys farve. Hvor han for alvor skiller sig ud er ved hans kortklippede, kulsorte hår, der også er gældende for hans øjenbryn og -vipper. Håret havde den farve da han blev født til trods for at begge hans forældre er skovelvere.
Hans øjne er lyse og en blanding af forskellige grønne og blå nuancer, der alt efter lyset han befinder sig i skifter lidt. Desuden lyser hans øjne til tider op, når han er i kontakt med ånder (se Magisk Evne 1).

Et andet tydeligt kendetegn ved ham, er hans tatoveringer. Disse er tydelige i ansigtet, men dækker også det meste af hans krop. De grenlignende tegninger snor sig ned ad begge hans arme, startende ved fingerspidserne, bevæger sig ned langs hans sider og snor sig ligeledes ned over hans ben og ned på fødderne.

Hans påklædning er som regel simpel og let at bevæge sig rundt i. Han klæder sig oftest i mørke naturfarver, der gør det let for ham at gå i ét med sine omgivelser når han bevæger sig rundt uden for byerne. Da han selv kan sy, har han også selv fremstillet det meste af sit tøj, hvilket også betyder at det er formsyet til hans krop.


Magisk evne (1): Åndeligt bånd: Siden sin fødsel har Taen haft et sjælebånd til en ånd. Denne ånd gør ham i stand til at komme i kontakt med åndeverdenen, om end det udelukkende er på åndens præmisser. Dette betyder, at Taen til tider får fortidssyner og til tider hører stemmer og spådomme. Det betyder også, at han kan mærke det, hvis han befinder sig et sted med stærk åndelig aktivitet, men han kan ikke fremkalde ånder eller selv bestemme hvornår han vil se dem for sig. Han kan nogle gange tale tilbage til ånderne, men dette foregår udelukkende inde i hans hoved og dette er kun hvis ånden han har sjælebånd til vil have ham til det.

Åndekontakten gør ham nogen gange meget konfus og alt efter hvor tydelig og langvarig kontakten er kan den også tære meget på hans energi og chakra. Nogle gange kan kontakten sende ham i en trancelignende tilstand, fordi hans krop ikke er i stand til at håndtere den, men dette sker sjældent.
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)
Magisk evne (2): Forvandling: Taen kan forvandle sig til en ræv og han kan gøre det på to måder. Den ene vil forvandle ham til en almindelig, rød, ræv og i den tilstand vil han kunne kommunikere med andre ræve og i det hele taget være præcis som en almindelig ræv. Denne kræver meget af hans energi og opbruger tæt på alt hans chakra, men til gengæld kan han også forblive i sin ræveskikkelse længe (det længste han har gjort det er 3 dage).

Den anden måde han kan gøre det på tærer ikke lige så meget på hans chakra under selve forvandlingen, men den ræveskikkelse han bliver til er mørkegrå og har aftegninger, der afspejler hans tatoveringer i sin normale form. Denne skikkelse dræner løbende hans chakra og kan maksimalt holdes en halv dags tid.
Dygtighed til at kontrollere evne: 8
Ofte når man møder Taen vil man lægge mærke til en vis nervøshed, og en vis sorg, der synes at fæstne sig i hans blik. Desuden kan han ofte virke fraværende, hvis han sidder for sig selv uden noget særligt at lave. Dette kommer sig som oftest også af, at hans sind faktisk er et helt andet sted og i kontakt enten med ånden han har et sjælebånd til, eller ånder denne har sat ham i kontakt med. For nogle kan det virke som om, at der er en barriere man skal igennem for at komme i kontakt til ham, men egentlig skal der sjældent meget til. Når først kontakten er der, så vil han også meget gerne tale, selv med fremmede. Godt nok har han levet det meste af sit liv væk fra store forsamlinger, men han er et socialt væsen, der gerne vil lære mange at kende.

Dog er han opmærksom på, hvad nogle kan og vil tænke om ham på baggrund af hans evner og udstråling og han har ofte været nødt til at flygte for sit liv. Dette kan tydeligst mærkes på ham, hvis der er optakt til problemer og han frygter det vil gå ud over ham. Af samme grund fortæller han heller ikke alle og enhver præcis hvad hans situation er og han er med tiden også begyndt at blive mere og mere komfortabel med at lyve, når folk spørger hvorfor han ser ud som han gør.

Alt det ovenstående til trods, er han faktisk ganske selskabelig og festlig når han føler sig tryg ved andre. Han er gerne med på en sang på kroen og en fortællestund om lejrbålet. Derudover er han også en hjælper af natur, der gerne giver en hånd med ligegyldigt hvad problemet måtte være. Dette betyder også han ofte finder sig selv i situationer han ikke burde sætte sig selv i og han har intet problem med at sætte sig imod autoriteter, hvis han mener hvad der foregår er uretfærdigt.

Som så mange andre skovelvere har han et tæt bånd til naturen og selvom han ikke er vokset op iblandt dem er han vokset op med en druidisk opdragelse. Han er ikke en modstander af at udnytte naturen for hvad den kan, men vil altid forsøge at komme med forslag til hvordan man kan skade den mindst muligt i sin brug af den. Selv kunne han aldrig drømme om at fælde et træ, men han hjælper gerne en anden med i det mindste at udvælge et, der er ved at have tjent sit formål. Det samme gælder på mange andre punkter og til tider har han det også med at foreslå hjælpen hvor den ikke er ønsket.
Allerede under morens graviditet var det klart, at der var noget, der ikke var som det skulle være. Under hele graviditeten fik Eldalótë syner og hørte stemmer, hvilket hun aldrig havde oplevet før. Jo tættere fødsel kom, jo kraftigere blev både syner og stemmer og til sidst var hun bange for, at hun var ved at blive alvorligt syg eller forbandet. Umiddelbart inden Taen blev født fik hans forældre en druide til at hjælpe med at sikre sig at både barn og moder ville klare den og i ugerne op til fødslen var druiden omkring dem konstant.

Da Taen blev født havde hans øjne med det samme åbnet sig og i den første dag var det kun følelsen af hans hjerteslag der indikerede, at han overhovedt var i live. Det var først på anden dag han begyndte at bevæge sig det mindste og på den tredje hørte de for første gang en lyd fra ham. Druiden besluttede at tage drengen med sig for at observere ham og forældrene, skræmt for hvad der foregik, sagde ja. Der gik et par uger inden håret på barnets hoved begyndte at komme frem, og da kom endnu en grund til alarm. Håret var kulsort. Udover at være så mørkt som ingen skovelvers hår normalt ville være, var det også en stærk kontrast til Taens forældre, der begge havde hår af platinblond karakter. Druiden blev da også ved med at holde fast i, at der var noget som ikke var som det skulle være.

Først da Taen var et par år gammel fandt han ud af hvad det var.

Det var et held, at druiden var specialist i ånder og det var da også i en grundig åndelig undersøgelse af drengen, at han fandt et bånd han ikke havde set på denne måde før. Drengens sjæl var knyttet til en ånd, der havde fæstnet sig så meget i sjælen, at det ikke var muligt at uddrive den. Da nyheden blev overbragt forældrene lod de straks barnet i druidens varetægt og frasagde sig ethvert familiært bånd til drengen i frygt for hvad det ville betyde. Druiden forstod dem og tog da også drengen til sig uden at trække en mine og flyttede siden væk fra Elverly i tilfælde af, at dette skulle vise sig at være noget farligt.

Opvæksten med druiden betød, at Taens liv bestod af hård træning i håb om at give ham kontrol over ånden, der hægtede sig ved hans sjæl. Det gik tidligt op for druiden, at det ikke ville kunne lade sig gøre, men det stoppede træningen ikke af. Til dels for Taens egen skyld, da druiden ønskede i det mindste at give ham en chance for at modstå den, skulle den have en interesse i at styre ham, men også fordi druiden var nysgerrig. "Du er ikke bare en elver, Gwaenfaer," fortalte druiden barnet, klippede hans hår kort og siden har det aldrig fået lov at gro langt, ganske enkelt som et symbol på, at Taen var anderledes fra andre elvere; Taen var et eksempel på et sjælebånd mange troldmænd kun kunne drømme om at skabe med en ånd.

Det var dog ikke kun træningen i åndekontakt, der fyldte. Så snart Taen og druiden fandt ud af en anden evne Taen var medfødt blev han også trænet i denne. Forvandlingsevnen var lig hvad mange i Taens far familie havde og var noget lettere at træne, hvilket også betød at Taen i en tidlig alder blev god til at styre den. Senere endnu fandt han i samarbejde ud af med druiden, at der var forskellige måder han kunne håndtere den på. Han blev lært i Krystallandets historie og forskellige kulturer og i druidens tradition inden for kontakt med naturen og med ånderne. Druiden gav ham tatoveringerne med magi, for at værne ham mod andre ånders overtagelse af hans sjæl.

Da Taen fyldte 130 besluttede druiden, at nu havde han lært hvad han kunne af ham - om ikke andet så for en tid. Som det første søgte Taen til Elverly, men fandt hurtigt ud af, at han ikke var velkommen. De der huskede hvad hans familie havde været igennem frygtede ham, da alverdens rygter var opstået siden druiden havde taget sig til ham. De, der ikke kendte til det så skævt til det sorte hår og tatoveringerne, der dækker hans hud. Da druiden han var vokset op hos senere blev anklaget for at arbejde i skjul for Mørket blev Taens liv yderligere vanskeliggjort og han måtte for en tid flygte for at leve for sig selv, indtil der faldt mere ro på det hele.

Siden har han det meste af tiden holdt sig langt fra Elverly og kun opholdt sig de samme steder i kort tid ad gangen. Han er lige så stille ved at forsøge sig med at komme lidt frem i lyset igen, men har i nogle år levet mere eller mindre på flugt fra hvemend der har ment hans eksistens enten ikke er af god natur eller som ganske enkelt har været fascineret af hans person.
Familie: Moder:
Eldalótë - levende, bor i Elverly
Fader:
Celebir - levende, bor i Elverly
Søskende:
Ithelin - levende, bor i Elverly (bror)

Nuværende levested: Omvandrende
Navnet "Gwaenfaer" er elvisk for "farvet af ånder" eller "mærket af ånder" og var et navn han fik af druiden han voksede op hos, han kalder dog sig selv for Taenarel eller Taen og det er kun folk med kendskab til ham eller druiden, der kender det andet.

Udover at tale og læse elvisk og krystaliansk flydende, har han kendskab til mange af Krystallandets skriftsprog, hvor det dog er oldkrystaliansk og sylvan han er stærkest i. Han har dog også stiftet bekendtskab med dæmoniske skrifter og aquarinsk.

Levede fra umiddelbart efter hans fødsel og indtil han var 130 med druiden, hvor samtlige dage gik med læring og træning. Dette er grunden til, at han trods sin unge elveralder er ret lærd, da han ikke har haft andet at bruge sin tid på.


Fysisk styrke: 2
Våbenfærdigheder: 2
Smidighed: 5
Fysisk udholdenhed: 4
Taktik: 4
Intelligens: 8
Kreativitet: 5
Mental udholdenhed: 7
Chakra: 10