Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Reynald Segard
Kaldet: Reynald
Køn: Mand
Alder: 34
Fødselsdag: 13. December
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Følger Shara, dog ikke Sharas had. Han vil helst gerne undgå had.
Erhverv: Udsmider og altmuligmand på en kro i Lazura
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Lazura
Race: Menneske

Udseende

Højde: 197 cm
Vægt: 95 kg
Hudfarve: Normal, en lille smule bleg.
Hårfarve: Mørkebrun.
Hårstil: Hans hår er kort i siderne og langt på toppen. Derudover har han fuldskæg.
Kropsbygning: De fleste ville kalde ham lidt af en bjørn. Han har har meget tydelige muskler, men han er ikke blot et stort muskelbundt. Derimod er han faktisk også en kende atletisk bygget.
Hverdagstøj: Der var engang hvor Reynalds hverdagstøj ville have været en rustning, robuste klæder, støvler og mindst ét sværd spændt om livet. Alt dette er byttet ud med simple skjorter, bukser, stadig støvler, samt et bælte hvori der blot hænger en kniv. En robust kniv, ja, men sværdet hænger i hans hjem, på væggen og pynter dér, frem for på hans krop.
Ar, permanente skader eller lignende: Han har et par ar her og der på kroppen, men ikke noget der som sådan siger spar to.
Særlige kendetegn: Reynalds højde er meget voldsom. Han grænser mod 2 meter, hvilket er ret unormalt for et normalt menneske. Derudover er der hans meget veltrænede kropsbygning samt det voldsomme skæg.
Faceclaim: Lex Griffin

Magi

Magisk evne (1): Chakra boost/minimize: Evnen gør Reynald i stand til, både at svække en andens chakra, men også gøre den stærkere. Han skal have hudkontakt med personen, men det behøves kun være hænders berøring. Han er i stand til at komplet at sænke sin egen chakra og enten låne den til en anden, eller smide den ud sammen med den anden persons chakra.
Evnen virker i cirka tre timer og Reynalds egen chakra er svækket en time efter brugen af evnen. Han er ude af stand til at gøre brug af den igen, med mindre timen er gået.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Forestil dig en bjørn. Godt. Forestil dig nu, at denne bjørn bor i en by sammen med en masse mennesker, men at den ikke angriber disse folk. Forestil dig, at bjørnen ikke længere har klør, og at bjørnen helst ikke vil slås med mindre det er allerhøjst nødvendigt.
Der har du Reynald. Han er en stor mand, stærk og meget dygtig med et våben i sine hænder. Men han hader at slås. Han ønsker det ikke. Han vil gerne leve i fred, være glad resten af sine dage, og have folk, han kan holde af, samt beskytte når det virkelig gælder. Han er varm, kærlig, dog sjældent smilende. Oftest har han blot et neutralt, lettere skadet udtryk i ansigtet, som om at han sagtens kunne have været ridderen der havde vundet 50 turneringer for så at blive jordet totalt i turnering nummer 51. Og det er faktisk ikke langt fra sandheden. Reynald har haft en traumatiserende oplevelse, der har efterladt ham med ar på sjælen. Han er skadet af dette, ja, men det har samtidig også efterladt ham mere stærk. Mange tror at her er tale om en brudt kriger. Men det er en løgn. Reynald er stadig en kriger, han har bare valgt, at vælge sine kampe meget meget større omhu, samt have sine prioriteter i orden. Han er en mand, der har valgt livet af fred frem for et liv af krig. En mand der blot vil opleve et liv hvor han ikke skal være bange for at den næste dag kan medføre døden ved sværdet.
Han er tålmodig. Der skal meget til for at gøre ham vred og ærligt talt kan han heller ikke lide at hade folk, så han bærer også utroligt sjældent nag til nogen som helst.

Kan lide:
Lazurien
Fred
Sin kone
Sit barn
Sine brødre


Kan ikke lide:
Mørket
Tyraner
Vold
Krig
At se folk lide
Når mentalister bruger deres evner til at ødelægge andre

Talenter:
En sand mester i sværdbrug
Fysisk overlegen
Menneskekender

Svagheder:
Psykisk arret
Fobisk frygt for telepater
Ikke særlig bogligt klog

Baggrundshistorie

Barndom:
Reynald er født og opvokset i en familie hvis slægt altid har haft mindst ét barn i blandt lysets krigere. Familien levede godt på en fin går lidt uden for Lazurien, selvom de egentlig sagtens kunne få et hus i hovedstaden. Krigerblodet lå i deres årer i en fin linje langt tilbage i deres slægt. Mange af børnene i Segard familien var af samme grund ofte født større end de fleste, og det var ikke anderledes for Reynald selv. Han var mellembarnet, men overraskende nok var han aldrig den oversete. Han var større end begge sine brødre. Det sagt var hans storebror mindst en lige så dygtig kriger, som Reynald selv senere i livet.
Allerede som børn pådrog deres fader sig ansvaret for, at alle tre knægte skulle trænes i våbenbrug. Tybalt og Reynald lærte hurtigt. Meget hurtigt. Roland var lidt af en svækling, så han blev ofte overset og ikke behandlet med lige så stor respekt. Men Reynald holdt altid en hånd over sin bror, beskyttende.
Som Tybalt nåede de 12 år, endte han i hovedstaden. Reynald gjorde ham selskab da han også blev 12, men Weylan var stadig ikke god nok. Han endte med at blive på gården mens Tybalt og Reynald blev til de dygtige krigere, som deres fader forventede, de skulle være.

Væbner:
Som væbner var Reynald sat igennem en mere hård træning end under sin fader. Men han var i det mindste forberedt i forhold til mange af de andre væbnere og havde allerede lidt af et ry, både fra sit familienavn, men også fra sin ældre broder, der stadig tjente som væbner på dette tidspunkt.
Reynald var væbner for en ung ridder. En ung, men helt dum ridder vel at mærke, for selvfølgelig var riddere ikke dumme. De var dygtige krigere, der havde gjort storslåede handlinger. Handlinger der havde gjort dem til riddere. Og Sir Rylin var en lige så dygtig ridder som mange af de andre, skønt han foretrak det simple mere krigeriske liv. Ridderen deltog sjældent i de mere taktiske møder og nød mere at være et ansigt udadtil. Charmerende som bare fanden. Det var ikke nødvendigvis sådan en ridder, Reynald ønskede at blive en dag, men han respekterede stadig manden gennem sine væbner-år.

Strid & Broderskab:
Som 18-årig kunne Reynald slutte til krigernes rækker, stolt og lykkelig. Han blev ved med at sende breve hjem til familien. Til sin fader, fortalte han for stolt han var. Til Weylan skrev han hvordan ikke alle kunne tage et sværd i hånden, og at man også kunne blive til noget stort, selv som udlært skriver og diplomat. Reynald havde intet behov for, at hans lillebror også begyndte at leve det farlige liv. For han vidste udmærket, at det var farligt. Han forstod nok bare ikke præcis hvor farligt det var.
Han deltog i sin del stridigheder som kriger, de tre år hvor han fik lov at være det. Før en tyran af en mand tilfangetog Lysets Dronning og en ny æra af mørke begyndte.

Mørk Konflikt:
I 7 år var Reynald på flugt. 7 år uden at se sin familie. Han var langt nede mod syd sammen med en større gruppe af Lysets krigere, jaget på flugt af mørkets hadefulde regime. De var 20 mand stærke i starten, men derfra svandt de også hurtigt ind i løbet af årene. Men de lærte af det. Det var faktisk Reynalds idé, at kaste uniformerne væk, at skjule sig i mængden. De var heldige i forhold til mange andre af Lysets tilhængere. Efter syv år i skjul og med rædslen hængende over skuldrene - angsten for at blive fundet, angsten for at hele ens familie var død - var de 8 mand tilbage. Resten var enten døde fordi de var blevet dræbt af det kaos, mørkets regime havde skabt, eller netop fordi mørket fangede dem.
Det var i løbet af denne tid, Reynald også fandt ud af hvad der var blevet af hans storebroder. Han så manden, som han havde set op til, hele sit liv, iført mørkets uniform. Hadet var voldsomt, men hvad der var værre, var den voldsomme sorg der lagde sig over ham. Han kunne næsten ikke bære det. Hans egen broder, hans eget blod. En forræder.

Lysets og Dragernes Tid:
Som dragerne erklærede sig allierede med Lyset, efter at mørket var kastet af tronen, var alting endelig ved at se blot lidt bedre ud for krigerne. Reynald og hans kammerater drog tilbage til hovedstaden, hvor de genindtog deres pladser ved Lysets Dronnings side. Men for Reynald havde alting ændret sig. Hvor var hans broders anerkendende blikke? Hvor var kammeratskabet. En flig havde slået sig fast i alt hvad Reynald havde kært og da han fortalte sin familie nyhederne, efter at have fundet dem levende, var det som om at det lettede en sten fra hans tunge, tunge hjerte. Men det ændrede stadig ikke på hans egen følelse af skyld. Hvis nu bare han havde forsøgt! Forsøgt at redde sin elskede broder fra at blive til et monster..

Brudt Broderbånd:
Og dragernes tilbagekomst hjalp ikke på noget som helst. Hovedstaden blev angrebet af en drage, men mens dette stod på, var Reynald udstationeret i syden igen. Han havde lært mange at kende dernede, og havde fået et helt netværk, som hans overordnede værdsatte og de ønskede at han skulle bibeholde dette netværk.
Han nåede dog tilbage som Mørket valgte at sætte et stort angreb ind på Hovedstaden. Under denne kamp opdagede han sin bror. Tybalt, stående med sin krigshammer, gjaldende af folk omkring sig. Kaos og vrede i den førhenværende kærlige mand. Reynald forsøgte at komme frem til sin broder men det var ikke før kampen begyndte at ebbe ud, at han formåede at finde frem til manden han engang holdt så meget af. For fanden, han holdt jo stadig af sin bror! Men hvad var der dog sket?!
De kæmpede. Brødre, hvis bånd var brudt, slidt. Blod flød, sammen med alt det andet blod på slagmarken. Men til sidst nåede Reynalds ord igennem hos Tybalt.
Ingen af dem vidste det. Men Tybalt havde været under en mentalists kontrol gennem alle disse år, og dette havde efterladt et voldsomt ar i sjælen på Reynalds storebroder.
Tybalt var blot en skygge af sig selv. Han fungerede slet ikke længere i hovedet, og havde brug for hjælp. Reynald endte med at få ham hjem til sin lillebroder, der havde overtaget familiens gård efter deres fader var død af alderdom. Selv valgte Reynald at stoppe sit ellers værdsatte arbejde som en kriger af lyset.

Lykke vinder altid lidt:
Han fandt en gammel flamme i Lazurien. En kvinde, han altid havde haft et godt øje til. I løbet af blot et halvt år blev de to smaskforelskede, og fik et barn. En lille dreng, som de valgte at navngive Tomlin.
For første gang i mange år var Reynald virkelig lykkelig og han glædede sig over de simple ting. Sværdet var blevet hængt på væggen den nystartede families hjem og han begyndte at arbejde på kroen, hvor han hjalp til med at smide alt for fulde mænd ud. Hvis tunge kasser skulle slæbes gjorde han også dette. Og når han endelig kom hjem om aftenen eller sent om natten, ventede hun. Smilende, selv i søvnen.

Plagerne:
Man skulle tro, ifølge hvor cliché en historie kunne have været, at Reynald ville miste sin kone og sit barn under de dæmoniske plager. Men det var ikke sådan, det gik til. Reynald var den der blev syg. Han tog med det samme afstand fra sin familie, dem alle sammen, og rejste ud for at finde en kur. Da han hørte om, at nogle af de mere lyssky folk solgte dæmonblod som en kur, købte han den, ligeglad med konsekvenser, endnu mere ligeglad med at det muligvis kunne være en løgn. Han var desperat og døende.
De resterende af plagerne brugte han hjemme hos sin familie, og selvom de bragte en del kaos med sig, overlevede de. Selv den dag i dag er Reynald mærket af sine erfaringer. Han er en udsmider og en simpel mand. Men der ligger så meget mere bag facaden.

Familie: Far: Ricon Segard - Død
Mor: Brynhildr Segard - 64
Storebror: Tybalt Segard - 37 år
Lillebror: Weylan Segard - 31 år
Kone: Avina Segard - 25 år
Barn: Tomlin Segard - 2 år

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel