Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Tokaem. Han har ikke altid været foruden efternavn, men det blev ham frataget, da han indledte livet som slave.
Kaldet: Det er sjældent, at nogen faktisk gør brug af hans rigtige navn. Det er som oftest utroligt grimme, respektløse skældsnavne, han får kastet i nakken.
Køn: Mand
Alder: 25
Fødselsdag: 17. april
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isari og den tilknyttede, yngre gud Leander, på trods af han sommetider finder det svært at holde fast i troen på det gode.
Erhverv: Slave, hvis det overhovedet kan betegnes som et erhverv.
Nuværende levested: Rubinien - For tiden har han intet tilholdssted, men befinder sig i Rubinien.
Race: Minotaur

Udseende

Højde: 245 cm
Vægt: 267 kg
Hudfarve: Hele hans krop er dækket af milimeterkort, glat pels, som i alt består af tre farvenuancer, der alle udspringer fra brun. Mund og næsepartiet, eller mulen, er en meget mørk, dyb brun. Hele maven, brystet og halsen med er ganske lys og er også det sted, hvor pelsen er allerblødest, nærmest som en plysset fersken. Resten af hans krop har en kølig mellembrun tone, og er den mest dominerende farvenuance af dem alle.
Hårfarve: Kulsort.
Hårstil: Selvom hans manke ikke er særligt lang, er den meget tyk og pjusket med svage fald.
Øjenfarve: Isblå uden at være stikkende. Sat i kontrast til den mørke pels, ser de næsten selvlysende ud.
Kropsbygning: Bugnende af muskler er han, i bogstaveligste forstand, stærk som en okse. Det kan især ses på hans ben, overarme og øvre ryg, som er er exceptionelt muskuløse.
Hverdagstøj: Grundet hans status som slave, er det ikke meget tøj, han har på kroppen. Det eneste der til hver en tid er dækket til er hans ædlere dele, for at bevare blot en smule anstændighed. Trækkes han med til finere steder, får han dog tildelt nogle mere sømmelige klæder. Uanset påklædning har han altid en stor, guld tyrering i næsen og en ring af samme materiale siddende om roden på det ene horn.
Ar, permanente skader el.lign.: Han har forbavsende få ar, hvis man ser bort fra hans ryg, der nærmest ikke er andet end ét stort arvæv fra de mange piskeslag. Der mangler også et stykke af det højre horn, men det er en bagatel.
Særlige kendetegn: Hans race er nok kendetegn i sig selv, da der ikke er mange af hans slags tilbage. Med den tårnende højde og de opsigtsvækkende horn er det næsten umuligt at overse ham. De elektrisk lyseblå øjne, med de sorte aftegninger rundt om, er også ganske betagende.

Magi

Magisk evne (1): Ingen magi.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Ingen magi.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: Han har en tålmodighed, der kunne få selv en munk til at fremstå intolerant. God til at lytte, god til at forstå. Selvom han på ingen måde er fan af vold, kan han i tilfælde hvor det er nødvendigt, råde bod på sine manglende våbenfærdigheder, ved at bruge sin størrelse og rå styrke som forsvar.
Svagheder: Tokaem har absolut ingen erfaring, hvad håndtering af våben angår. Han vil helst gerne undgå dem fuldstændigt, da han har været hundeangst for alt spidst, siden mordet på sine forældre. Slavelivet har gjort ham enormt underdanig, og han har oprigtigt svært ved ikke at adlyde en ordre. Det fjerner en hel del af hans selvstændighed og gør ham til en let omformelig klump ler. Skidt for ham, godt for dem, der ønsker at udnytte ham. Fordi han er så god af sig, finder han det stort set umuligt at påføre andre skade, medmindre de virkelig har gjort noget slemt for at fortjene det. Så vil han hellere selv tage slaget.
Stemme: Den er utroligt dyb og brummende, men på ingen måde intimiderende.
Personlighed: Ved første møde bliver det hurtigt gjort tydeligt, at han er en mand af få ord. Det er egentlig ikke, fordi han ikke har noget at sige eller er et sky væsen, men han har utallige gange gennem sine år som slave fået at vide, at jo mindre han taler desto bedre. Set fra overfladen kan han nok godt virke en smule tør; nogle vil måske endda bruge ordet humorforladt. Det er han dog langt fra, men man skal slå godt til på paraderne for at bryde helt igennem. Når først man er kommet ind til kernen, finder man næppe nogen, der er mere loyal end ham, og han gør gerne alt, der står i hans magt, for at hjælpe fornødne sjæle. Han har en ufattelig lang lunte, som nok hænger sammen med hans store tålmodighed, og han tager tingene, som de kommer. Hvis ikke man kan gøre noget ved det, mener han, det er spild af tid at gå og være sur og gnaven over det. Set fra et overfladisk plan kan han nok godt virke en anelse Overordnet en vældig godmodig person.

Baggrundshistorie

Slaveri er ikke noget, der har domineret hele hans liv. Op til tolvårsalderen levede han i ro og fred med sin familie i den sydlige by, Medanien. Det var ikke et rigt liv, i den materialistiske forstand, men de formåede at gøre godt brug af det, de havde. Faderen var en ældre, gråhåret minotaur og tidligere slave af den nu døde adelsmand Odion Al Sadat. En gemen mand, der havde stjålet mange af hans gode år, men nu udlevede han endelig drømmen, om familielivet ude på landet. Ingen generede dem der, og børnene kunne vokse op i et sikkert miljø. Både Tokaem og hans fem år yngre lillesøster, Saphin, hjalp flittigt til i marken, hvor de primært groede afgrøder til eget brug. De havde dog også en del i overskud, som de solgte videre og derved tjente nogle penge, som kunne bruges på blandt andet stof til moderens arbejde som syerske. Trods der ikke var nogen af de to forældre, der havde særlig meget faglig viden i bagagen, gjorde de alligevel deres yderste for at forberede børnene på verdenen udenfor den lille paradisboble, der var deres hjem.
Nu lyder alt dette vældig idyllisk, men freden varede skam ikke evigt. En usædvanlig varm, skæbnesvanger sommerdag fik de uventet besøg af en gruppe væbnede, maskerede mænd. De tre, far, søn og datter, gik alle ude i marken med svedperler glitrende i de pelsede pande, og lugede bedene igennem for det hårdnakkede ukrudt. Søsteren var den første til at bide mærke i de mistænkelige fremmede og hev usikkert ud i faderens løse bukser. Den 2,50 meter høje minotaur rankede gradvist ryggen mere og mere, mens han holdt vågent øje med de hele seks indtrængende. ”Saphin, Tokaem… gå ind til jeres mor.” Det var de sidste ord, han nogensinde hørte forlade sin fars læber, for da de kom gående ud igen, denne gang i skjul bag moderen Wenrah, lå deres far allerede forblødende i midten af afgrøderne. Den bløde jord var gået fra at være tør og lysebrun, til våd og mørk fra det absorberede blod. Han kan til den dag i dag klokkeklart høre sin moders hjerteskærende skrig, da hun så Trarius’ gennemspiddede krop henslængt i de høstklare bede. ”Mor, nej!” Var alt Tokaem nåede at ytre, før han vidnede kvinden, der havde bragt ham liv, styrte mod sin egen undergang. Det var her hans verden for alvor begyndte at smuldre for øjnene af ham, og alt blev ligesom sat i slowmotion. Et sted bag ham kunne han høre sin søster råbe noget om, at han skulle løbe, men det var ikke muligt for ham. Det var som om, hans klove havde slået ubrydelige rødder ned i jorden. Han nåede netop lige at se søsteren forsvinde bagom huset, før han følte en masse hænderne på sig, hive og trække i ham; og i hans nuværende tilstand var det ikke svært at få ham ned at ligge og lagt i lænker. ”Saphin!” hørte han sig selv kalde, før han nådesløst blev slæbt afsted mod en hestevogn og smidt op i dens last. Hesten, der førte vognen, fik et ordentligt klap bag i, og tre ud af de seks mænd hoppede ombord. Stadig ingen Saphin i sigte. Tokaem galede fortvivlet efter hende af sine lungers fulde kraft, og mærkede for alvor frygten og desperationen vokse, som det trygge, landlige hus svandt mere og mere ude af syne for til sidst at være fuldstændig væk.
Han blev hurtigt solgt videre til en velhavende adelsmand ved navn Medo Tahan, og hans familie, da de ankom til Rubiniens store handelsby, Balzera. Her startede hans oplæring som slave, primært med arbejde i vinmarkerne til han var omkring de seksten år, hvor han fik et større ansvar for det huslige pligter, der krævede meget muskelkraft, dog knoklede han stadig løs i marken. Det var også omkring denne tid, at ejeren begyndte at udleje ham til andre rigmænd og kvinder, uanset deres hensigter, så længe betalingen var god nok.
Tretten år efter og Medo drog sit sidste suk. Da dette højlydt blev erklæret af en af tjenestefolkene, samledes samtlige tjenere og tilstedeværende familiemedlemmer udenfor sovekammeret. Det tog ikke Tokaem mange sekunder at indse, at det her muligvis var hans eneste chance for at undslippe livet i lænker. Minotauren buldrede afsted, som om djævlen selv var i hælene på ham og lod ikke sig selv stoppe op for at få pusten, før han var sikker på, han var udenfor farezonen. I øjeblikkets hede havde han dog ikke taget højde for, hvad han ville stille op, når flugten var ovre. Han kunne ikke blive ved med at flygte. Eller kunne han? Før eller siden måtte han finde et sted at slå sig ned. Men den plan faldt hurtigt til jorden, da han indså, at han ingen anelse havde om, hvor han var. Faret vild i ødemarken, blev han nogle dage efter fundet, alene og tørstende. For udhungret og dehydreret til at kæmpe i mod med fulde kraft, endte han atter i tunge lænker og slæbt med ind til Rubiniens central, hvor han senere blev sat til salg på slavemarkedet.

Familie: Far: Trarius Romas | død.
Mor: Wenrah Romas | død.
Søster: Saphin Romas | formodes død.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig