Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Jandar Foxfire
Kaldet: Jandar
Køn: Mand
Alder: 73
Fødselsdag: 15. December
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Avanya
Erhverv: Healer
Nuværende levested: Omrejsende - Har intet hjem.
Race: Alf

Udseende

Højde: 60 cm
Vægt: 6 kg
Hudfarve: Bleg
Hårfarve: Hvid
Hårstil: Rodet
Øjenfarve: Blå
Kropsbygning: Normal, let spinkel
Hverdagstøj: Går normalt i robelignende tøj.
Ar, permanente skader, el.lign.: Har ingen vinger, til trods for den race, han er. Har også små ar over det meste af kroppen.
Særlige kendetegn: Han er meget lille.

Magi

Magisk evne (1): Healing: Med denne evne, er Jandar I stand til at heale sår og indvendige skader, samt brækkede lemmer og tænder. Han har én gang før healet en afhugget finger, men det efterlod ham i et komatosisk stadie i en hel uge.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Telekinese: Dette er den eneste made, hvorved Jandar er I stand til, at gøre nogen form for fysisk skade på andre. Han er ekstremt svag fysisk, men med sin telekinese, kan han flytte på op til 150 kg. Det vil så også sige, at han kan løfte sig selv, hvilket han synes er meget praktisk nu hvor han ikke længere besidder sine vinger.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Talenter: Meget intelligent, dygtig magisk, kan spille mange forskellige musikinstrumenter, og er dygtig til kunst.
Svagheder: Voldsom klaustrofobi, ekstrem angst for fangenskab, fysisk svag, hang til sygdom.
Interesser: Naturen, mennesker, magi, bøger.
Drømme/ønsker: At der kunne blive fred i Krystallandet.
Elsker: Livet, musik, hygge, skovene, bøger, magi(den gode slags).
Hader: Mørke, smerte, en hvis dæmon, store borge, for mange mennesker på én gang, vold.
Helhedsindtryk af personlighed: Jandar er et godt væsen. Dybt ind til sin sjæl. Han ville aldrig gøre en flue fortræd, hvis ikke det var i absolut selvforsvar, og han er altid parat til, at tilgive, selv hvis nogen er en del af hans hadeliste. Han bryder sig ikke om vold, og vil helst bare gerne, at alle taler om det, i stedet for at bekrige hinanden. Han er flink, ligetil, og så alligevel ikke. Der foregår mange mærkelige ting i hovedet på den lille alf, for han er simpelthen alt for intelligent til sit eget bedste. Selvom han har været udsat for mange stygge ting, der har efterladt dybe ar i hans sjæl, så er det stadig forholdsvist nemt at blive hans ven. Og er man først hans ven, så vil han gøre alt for at man har det godt, og der ikke sker én noget. Han er ikke så glad for reglerne i byerne, og kan godt finde på, at lave lidt løjer, bare for at folk ikke hele tiden er så stivnakkede. Det har før fået ham i små problemer, men ikke noget, han ikke har kunnet komme ud af igen. Alt i alt er Jandar egentlig bare et godt, venligt individ.

Baggrundshistorie

Barndom: Jandar har haft en god barndom. Han boede i Elverly som barn, sammen med sine forældre. Han var enebarn, og var elsket af dem, men aldrig decideret forkælet. De lærte ham mange af de ting, han skulle kende til, for at blive voksen, magi inkluderet.
Han voksede op med skovens vilde natur omkring sig, og skønt der var mange elvere der ofte var ude, og han som lille var bange for dem, lige som med bjørnene og de andre store dyr, så elskede han de mindre dyr, og var ellevild med, at løbe eller flyve efter harerne når de pilede gennem skovbunden, eller flyve rundt blandt de kvidrende fugle.
Første gang han opdagede sin telekinetiske evne, var da han var tæt på, at blive mast af en større sten. Han fik den flyttet i tide, og på trods af skrækken, var han forundret over sine evner, der ikke var som hans forældres plantemagier.
Dog var healermagien præcis den samme som hans forældres, da han en dag var ude for sig selv, og kom for tæt på en grævling der kradsede ham. Det var alt med til, at få ham til at vokse op. Dét, samt det fredelige liv i skoven.

Fortid frem til nu: Men Jandar indså, at der måtte være mere til livet end blot Elverly. Han var blevet rastløs på sin pubertet, og ville ud at opleve mere. Men han vidste godt, at verden var farlig, det havde hans far godt fortalt ham. Han kunne bare ikke nøjes med én skov, så han fløj ud.
Ud i verden. Ud for at se ting. Først skimtede han det åbne, store landskab uden for skoven, som han både fandt skræmmende, og fascinerende. Derefter fandt han frem til byerne, hvor mange kiggede mærkeligt på ham. Han forstod det ikke helt. Nogle sendte nysgerrige blikke, andre sendte blikke der var skræmmende. Han brød sig ikke helt om det, men tog sig dog ikke nærmere af det.
Da han kom til hovedstaden, vidste han med det samme, at så stor en by ikke var ham. Han følte, at han druknede i menneskemylderet, og da han fandt en af de sære kroer, virkede der bare for dunkelt og mørkt. Og indelukket. Han tog hurtigt væk fra byen igen.
Medanien var lidt bedre. Det var en mindre by, men ikke helt livløs, og han valgte kort at tage arbejde på deres healerhus. Her blev han i et langt stykke tid, hvor han lærte mange folk at kende.
Men da RT-banden kom og brændte alting ned, var han nødsaget til, at skjule sig først. Han var rædselsslagen over de mange mord, der blev begået, og først da de var væk igen, kunne han komme sig over det voldsomme chok. Da gik han i gang med at rette op på mange af skaderne sammen med de overlevende, først ved, at restorere noget af bygningerne, derefter ved, at heale dem der havde brug for det. Det var nogle udmattende måneder.
Han tog hjem kort efter, til sin familie, hvor det var planen, at blive i meget lang tid. Det var midlertidig kun et halvt år, han fik lov til det, for en dag hvor han brugte lidt tid i udkanten af Elverly, blev ham ramt af en spids genstand, og da han tog den ud og så en nål, blev alt sort.
Da han vågnede op, var det i et lille bur, komplet nøgen. Han havde ingen anelse om, hvor han var, men da han så monsteret af en dæmon, og forsøgte at få det væk fra sig med telekinese, ramte en af nålene ham igen, og han kunne ikke gøre noget som helst med sin krop eller med sit sind.
Det næste års tid opnåede han den konklusion, at dæmonen var skingrende gal, for han fik aldrig rigtig nogen forklaring. Kun pinsel. Dæmonen tog endda hans vinger. Med vold.
Han troede han skulle bruge resten af sit liv i dette spjæld, da en anden person, tydeligt et menneske, fik ham ud af buret, med løftet om, at nu skulle alting nok ordne sig, og at dæmonen var væk, og aldrig ville komme tilbage igen. Jandar håbede inderligt på, at det ikke bare var et tomt løfte..

Værste minde: Sine to års fangenskab hos dæmonen.
Bedste minde: Sin barndom.
Barndomshjem: Elverly

Familie:
Far: Argus Firefox
Mor: Syndra Firefox

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk