Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Evangelina
Kaldet:
Køn: Kvinde
Alder: 1321
Fødselsdag: 19/3
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Evangelina tjener trofast Isari
Erhverv: Lysets Ridder
Nuværende levested: Omrejsende - Krystalpaladset
Race: Engel

Udseende

Højde: 183 cm
Vægt: 70 kg
Evangelina er nærmest den arketypiske engel. Hun er høj, lys og smuk, med hår der på mystisk vis formår at sidde perfekt selv i de mest hektiske og absurde kampsituationer. Hendes ryg er altid rank, hendes nakke knejset og ansigt stoisk – højst vigende mellem et mildt smil fra de fyldige læber eller et køligt blik fra de blå øjne. Det er dog tydeligt at hun ikke blot er en pyntegenstand; under hendes marmoragtige hud ses skygger af en velbygget muskulatur, hendes figur er atletisk og hendes former ydmyge deraf. Alligevel er selv dette misvisende.. et almindeligt menneske med hendes træning og kamphistorie ville ikke være lige så slank eller have hud så urørt af ar eller andre ruheder.
Evangelina er bestemt ikke forfængelig hvad angår udseende. Hun går ikke op i hvordan hun fremstår, som nogle kunne påstå, men kan ikke gøre for at hun fremstår billedskøn, selv dækket af blod og mudder. Hun går også i ganske ydmygt klædt; i kjoler der er pæne men ikke prangende, i kofter der er funktionelle og i rustninger designet til at være beskyttende, ikke til at accentuere hendes former.
Fra hendes skuldre står to lange, næsten selvlysende hvide vinger. Hun er – modsat visse andre engle – ikke i stand til at skjule dem og de ses derfor altid sammenfoldede på hendes ryg, når de ikke er i brug.

Magi

Magisk evne (1): Telekinese – Evangelina kan løfte ting – levende eller ej – med tankens kraft. Det er en evne hun bruger dagligt og har trænet til perfektion, men der er stadig visse begrænsninger. Jo mere energi hun vil lægge bag et telekinetisk kast, desto mere er hun nødt til at bevæge kroppen. Hun akkompagnerer det typisk med små svip med hænder eller øjne, men der er intet der forhindrer hende i at bruge fødderne i stedet
Yderligere kræver hendes evne et visuelt element. Hun har brug for at se de genstande hun har tænkt sig at bruge sin evne på før hun kan løfte dem, men derefter behøver hun ikke betragte dem. Hvis hun vil, kan hun dog vælge at droppe enhver præcision og blot sende telekinetiske bølger af sted – en teknik hun benytter hvis hun skal slås i mørke eller blændet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Neutralisering af magi – Evangelinas anden evne gør hende i stand til at svække eller direkte neutralisere andres magi. Jo stærkere en evne, desto sværere har hun ved det i længere tid, men der er sådan set ikke nogen reel tidsbegrænsning. Det kræver dog øjenkontakt og selvom at der er et svagt hypnotiserende element der forhindrer ofret i at lukke øjnene eller at se væk, er det stadig muligt for folk at bryde kontakten ved at dreje hovedet eller at kaste armene op foran.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (3): Lys Magi – Evangelina kan, af mangel på bedre beskrivelse, lyse – fra hele kroppen egentligt, selv hun typisk bruger den fra hænderne. Hendes lys, foruden at gøre det nemmere at se om natten, er også i stand til at manipulere smerte og ved at bade en i hendes stråler, kan hun enten forsage eller lindre ubehag - uden reelt at forsage eller hele sår.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Evangelina har igennem de sidste tusind år udviklet et meget sort-hvidt verdensbilled. Folk er enten gode eller onde, skyldige eller uskyldige. Hun rummer umiddelbart ingen plads til tolerance, til nuancer af grå. Hvis hun ser en kriminel handling afstraffer hun den, og hvor hendes nåde og omsorg overfor dem hun mener fortjener det, er praktisk talt uendelig, rækker den ikke til hendes fjender.
Hun blev genfødt med en vision om lysets sejr, om mørkets udryddelse, om varig fred og har standhaftigt forfulgt den siden. Hendes kald har ikke efterladt megen plads til kompromis, til morskab, til romantisk tilknytning, men hun har dog venner, selvom at de fleste racer er for kortlevede til at nå rigtig at vinde hendes tillid.
Stærke sider: Dygtig, dreven, disciplineret
Svage sider: Kompromisløs, fremstår overlegen, selvopofrende, har et ubekvemt tidligere liv

Baggrundshistorie

En stribe sollys brød igennem de mørke skyer og landede på træplatformen på midten af pladsen og der stod en kvinde. Nøgen som en nyfødt og med et blankt, uforstående udtryk på det kønne ansigt. Folk samlede sig omkring hende, hviskende, pegende, forbløffede. Nogle genkendte hende, men hun genkendte ingen. Hun foldede de snehvide vinger omkring sig og menneskemængden gjorde vej for hende som hun forlod markedspladsen.

De første år var de mest forvirrende for englen uden navn. Hun lærte sidenhen at de fleste engle havde hele eller delvise minder fra deres tidligere liv, men hun havde hverken det ene eller andet. Hun kunne ikke huske hvem hun var, ikke engang et navn.
I det østlige krystalland, på toppen af et bjerg, lå der er kloster. Det var ikke det største eller det mest prangende, men folk fra omegnen drag nu og da på pilgrimsrejse dertil når de havde svære beslutninger. Hun kan ikke længere huske hvordan, men det lykkedes englen uden navn at finde dette kloster.
Første gang hun besøgte det hende gav de hende klæder af groft hør og selvom at kulden ikke havde plaget hende i månedsvis iførte hun sig dem. Så bad hun til Isari om mening om formål, men gudinden sagde intet til hende og englen uden navn rejste tilbage ud i verden. Hun så godt, hun så ondt og det forvirrede hende blot mere.
Anden gang hun vendte tilbage til klosteret gav de hende et navn: Evangelina og selvom at hun ikke havde haft brug for at præsentere sig i årevis iførte hun sig det. Så bad hun atter til Isari og selvom at hun syntes at føle gudindens nærvær, var hun stadig lige langt fra et svar. Så englen kaldet Evangelina rejste tilbage ud i verdenen. Første gang havde hun udforsket landet, denne gang udforskede hun sig selv. Hun balancerede løftede og balancerede sandsten i ørkenen, skubbede tilbage til havets evindelige bølger, formede skyerne omkring sig til figurer der fik folkene langt, langt under hende til at pege. På sin rejse så hun igen godt og ondt, men denne gang blandede hun sig, med sine nyfundne evner. Hun fordrev en fæl heks fra en landsby, reddede en købmand fra røvere, stillede sig mellem en voldsforbryder og hans stakkels hustru.
Og tredje gang hun vendte tilbage til klosteret gav de hende et formål. Lang tid havde nu gået siden de i sin tid gav hende klæder, men hendes navn var skrevet ned og præsterne modtog hende gavmildt. Hun indså nu at Isari havde vist hende en verden i uorden; fuld af grådighed, begær og ondskab, men også med godhed, omsorg og kærlighed og Evangelina havde – i sin naive hovmod forlangt mening af gudinden, når det havde været lige foran hende hele tiden.
I de seneste århundrede var vejen til klosteret faldet i ustand og færre pilgrimme kom til. Men med sin nyfundne ydmyghed og munkenes hjælp reparerede hun vejen, dræbte røverne og jog de vilde dyr bort.

Evangelina blev på klosteret i år, årtier, århundrede. Hun beskyttede bygningen, præsterne og de rejsende og bønderne begyndte at se hende i sandhed som en af Isaris budbringer – til trods for hvor mange gang hun prøvede at benægte, ville de ikke høre det. Så til sidst valgte hun at bruge den status hun havde fået til at sprede gudindens budskab. Næstekærlighed, retfærdighed og ærlighed. Hun rejste stadig, fra tid til anden, men det var kortvarigere.. Mere målrettet. Hun læste eller hørte om en destination og besøgte dem, en gammel ruin på topalis, et smukt teater i medanien, en vis troldmand i tusmørkedalen.
En skæbnesvanger dag kom hun hjem fra en sådan og fandt klosteret plyndret og brændt, munkene, præsterne og nonnerne døde. Tunge hovspor ledte skamløst derfra og i sin retskafne vrede forfulgte hun dem hele vejen til den lokale greves borg. Han havde været efter klosteret med skatter, men hun havde aldrig troet at han ville gå så vidt – kunne gå så vidt.retskaffen
”Var du der?” 129 gange stillede hun dette spørgsmål i løbet af aftenen, til tjenestefolk, til vagter, til soldater. Og hendes ikoniske hvide vinger og åbenlyse raseri krævede ingen uddybelse. Af alle krigerne, var hun kun sikker på at syv ikke løj. Resten derimod.. De var alle sammen sjusket trænet, uerfarne, vant til at få deres vilje så snart de klirrede lidt med sværdet og Evangelina slagtede dem alle sammen.
Et sådan agt burde måske ikke give hende nogen glæde, men som hun spiddede greven for enden af sit sværd følte hun sig alligevel tilfreds. Der var mindre ondskab i verdenen nu, det var hun sikker på.

I de følgende år vandrede Evangelina atter rundt, fra by til by. Hun besøgte klostere, men følte ikke længere samme tilknytning som hu havde til det første i bjergene. På sine rejser udnyttede hun enhver chance til at forbedre sig, hun trænede med soldater, med magikere, med generaler. De blev alle forført at hendes udseende eller overbevist af hendes idealer. Tidligt i sit liv ville Evangelina måske have sagt at hun da ikke var kvalificeret til at bestemme hvad 'retfærdighed' var, men da hun få hundrede år siden slog sig til lysets krigere var hun rimelig sikker på at det var hun.

Familie: Ingen

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Fantastisk
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk