Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Baldur Brittlestone
Kaldet: Baldur, langøre, vandreren
Køn: Mand
Alder: 44
Fødselsdag: 3. September
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Fader Solvind og Moder Månelys, Det første kanin par der gav liv til alle andre.
Erhverv: Historiefortæller, Journalist
Nuværende levested: Omrejsende - Hedebo, men han vandre meget rundt.
Race: Halvdyr
Uddybende om race: Kanin

Udseende

Højde: 52 cm
Vægt: 12 kg
Hudfarve: Gråligbrun i pelsen tonende mod meget lys brun ved hænder og fødder
Hårfarve: Gråligbrun, skønt skægget er mere hvidt efterhånden
Hårstil: Velbørstet og trimmet. Han er rimelig korthåret på nær skægget
Øjenfarve: Nøddebrune
Kropsbygning: Rang, en smule kantet og med godt med fylde på kroppen.
Hverdagstøj: Han går klædt i skjorte og bukser med en vest ud over. Om vinteren i en frakke, men ikke før frosten er faldet. Hans egen pels er så rigeligt frem til da. Han har sine ting i en taske over skulderen og er altid i ført en lang hue der kan doble som halstørklæde. Farverne er mest i de grønne og brune nuancer.
Ar, permanente skader, el.lign.: -
Særlige kendetegn: Hele hans krop på nær hænder og fødder er dækket af tæt, blød pels. Han har en kanins lange øre og hans ansigtstræk er nærmere en kanins end et menneskes. Kropsholdningen, ben og arme er dog langt mere menneske end dyr og gør ham gående frem for hoppende.

Magi

Magisk evne (1): Stonelife:
Passivt: Han er mere hårdfør end han ser ud til og kan holde til langt mere fra vejr, vind og omgivelserne i det hele taget. Specielt gifte fra planter er han immun overfor.
Aktivt: Han kan kalde stenlivet frem i sig hvis nødvendigt. Det kan gøre ham tung som en klippeblok eller give hans pels en stenagtig kvalitet. Det første er en del nemmere for ham at holde, da det mere køre på stædighed end koncentration.
Instinktivt: I faresituationen forstener han. Han ved hvad der sker omkring ham. Han kan høre og se i den retning han nu engang er vendt, men ikke reagere med meget andet end sin anden magiske evne, før faren er drevet over. En slem forskrækkelse kan gøre ham til sten kortvarigt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Teleportation:
Aktivt: En lidt anden måde for en halv-kanin at hoppe på, men ganske effektiv og noget mere hurtigere. Det er ikke en evne der kræver det store at benytte med mindre han virkelig presser den. Bekvemme hop ligger på 20-30 meter, mere pressede op til 500 m, men så skal han også lige holde en pause, før han hopper igen. Han kan have en med sig ved at være i fysisk kontakt med den anden, men det mindske hop-længden til det halve.
Instinktivt: Hvis han kommer i livsfare tager instinktet kontrollen og han teleportere sig til det nærmeste sikre sted. Det behøver ikke være et sted han har været før eller på nogen måde være et sted indenfor hans normale teleportations-distance. Det skal blot være sikkert. Han er drænet efter et sådan hop og kan ikke teleportere sig lige med det efterfølge halve til hele døgn (med mindre nymånen falder der). (Anslået max afstand: 2-300 km). Han kan tage en anden med sig som han er i fysisk kontakt med, men det halvere hop-længden.
Cyklisk: Hver nymåne om han vil det eller ej teleportere han hjem til Månelys' alter i Hedebo. Der må han blive det døgn månen holder sit ansigt skjult, før han kan rejse ud igen. (Ingen max afstand)
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Fortælle, huske, lave mad, charmere, spise og drikke, skrive
Svagheder: Sin størrelse, kan ikke svømme, kamp, sladder
Interesser: Historier, opskrifter, rejse, skrive og udbredde viden
Drømme/ønsker: Samle alle beretninger om Krystallandets skabelse og de forskellige arters tro og legender i et værk.
Elsker: Grønsager, planter, mad, fortællinger, børn, nye steder, sladder
Hader: Rovdyr specielt ræve, jægere, blod, vold, sump
Helhedsindtryk af personlighed: Baldur er en underfundig natur med mere nysgerrighed end fornuft. Han er ude af stand til at være ret længe et sted før vejen trække i ham for at han skal videre mod nye horisonter og andre væsner. Historier er det han lever af og aldrig bliver træt af at fortælle, som han nyder at se et indfanget og fortryllet publikum. Fortællelysten er så meget i tale som i skrift og så meget til børn som til voksne.
Han har svært ved at blive vred, men let ved at blive bange eller nervøs. Trods alt er verden også et stort og skræmmende sted når man kun når de fleste til lårene. Af samme grund flygter han også hvis muligheden er der og kæmpe helst ikke - kun med pen og blæk!

Baggrundshistorie

Barndom: Baldur er født i et kuld på tre. Det var hans forældres andet kuld og to kuld mere fulgte de følgende år. Intet usædvanligt ved det og slet ikke at de holdt sig til to-tre unger i hvert. Det var lidt normen i Hedebo. Der var af samme grund nok af unger at lege med, nok af munde at mætte og nok af hænder at sætte i arbejde. Grønsager skulle vandes, ukrudt fjernes og bær samles.
Et lille - af kanin-stammernes målestok - samfund bosat om alteret til Moder månevind og Fader Solvind og med ypperstepræsteparret som deres ledere. Det var traditionen, som det var traditionen at samle stammerne i Hedebo til sommersolhvervet og lederne i Hedebo til vintersolhverv. Sommeren var for glæde, overflod og nye pardannelser; vinteren var for eftertanke, omhu og planlægning.
Som bosat i Hedebo så Baldur de andre komme og gå gennem hele hans barndom og tidlige ungdom. Det var de ærværdige der rejste og de unge, der endnu ikke var talt for. Det samme var tilfældet for de unge og ærværdige i Hedebo. En måde at få nyt blod og knytte stammerne sammen.
For Baldur blev det lidt en blandet fornøjelse at komme med på den tur. Det var hans første ud af Hedebo og han kunne næsten ikke vente. Der var ikke langt til den nærmeste stamme, hvor Den sorte måne skulle holdes.
Ikke at han fik set noget af festlighederne, for som solen gik ned flimrede verden og han fandt sig stående ved alteret i Hedebo sammen med ypperstepræsteparret. Deres udtryk af overraskelse var intet mod hans eget, skønt deres faldt hurtigere væk. De havde selv oplevet noget lignende trods alt.
Fortid frem til nu: For Baldur var verden udenfor stammernes enge og skovområder en fristelse han ikke kunne holde sig fra. Han havde fået genet for vandring fra en bedstefar et sted og at holde ham tilbage efter hans en-og-tyvende år var umuligt. Han kom dog altid hjem igen.
Hver nymåne uden undtagelse fandt han sig hjemme i Hedebo ved alteret. Ofte brugte han et par dage hjemme før vandretrangen drev ham på farten igen. Talte med sin familie, skrev historier ned og blev opdateret. Som han blev ældre og verden mere uro kom han også hjem med advarsler og nyt.
Mest mindeværdigt den morgen de fandt ham ved alteret forstenet.
Hen mod aften da uroen havde spredt sig til hele stammen vendte han stille tilbage til sig selv og kunne forklare hvorfor. Han havde været teleporteret ind foran en bjørn der ikke havde taget overraskelsen pænt.
Med årene voksede hans viden om Krystallandet og de væsner der boede der stødt. Hovedstaden var og blev et forvirrende stort og fascinerende sted, som han besøgte gang på gang. Det var der han fandt sig en trykker der gerne ville udgive hans beretninger og endnu vigtigere en avis der fandt hans indlæg underholdende nok til at give ham en spalte.
Værste minde: At blive smidt i en sø af en flok mænd der fandt det underholdende og mærke sig forstene som han sank mod bunden. Øjeblikket efter landede han godt nok i en have et langt stykke væk, men det er stadig et minde der dukker op i hans mareridt.
Bedste minde: Flora Flittlehill, hans ungdoms kærlighed, og ham siddende på en bakketop og se solen gå ned. Et uskyldigt øjeblik fra før de voksede fra hinanden og han fortabte sig i verden.
Barndomshjem: Hedebo

Familie: Lad os bare sige... den er stor!

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel