Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Django Maloney Priddy
Kaldet: Django
Køn: Mand
Alder: 25
Fødselsdag: 27. April
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Chance
Erhverv: Listetyv - sigøjner
Nuværende levested: Omrejsende - Intet, han bor over alt.
Race: Menneske

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 85 kg
Hudfarve: Normal
Hårfarve: Brun
Hårstil: Rodet og krøllet
Øjenfarve: Brun
Kropsbygning: Atletisk, lettere muskoløs
Hverdagstøj: Det der er anset for mest normalt, de steder han kommer. Typisk har han også en maske og en kappe, for at holde sin identitet hemmelig.
Ar, permanente skader, el.lign.: Django har et ar der går fra nakken, næsten helt om til halsen fra et sværdhug, der nær dræbte ham.
Særlige kendetegn: Ud over arret, virker han bare generelt som en person der stikker ud med sine gener og sit udseende, især hvis han ikke begår sig i syden.

Magi

Magisk evne (1): Evnen til, at gøre sig selv usynlig. Django er født med evnen, og er derfor meget god til, at gøre brug af den. Han forsvinder helt fra synsspektret og hans lyd og lugt bliver også mindsket. Det er også ligegyldigt, om han så havde flagrende lilla tøj på, eftersom at evnen er så veludviklet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Django har desuden evnen til, at forsvinde i en sky af sort røg og derefter dukke op et andet sted, igen med sort røg omkring sig. Han kan ikke få den sorte røg væk, og derfor er evnen ikke yderligere god, kombineret med hans usynlighed. Han kan teleportere hen til steder, uden begrænsning på hvor langt, men han SKAL have set det sted, hvor han vil hen, ellers kan det gå grueligt galt. Han kan også godt tage andre med sig, men der kræver det en del mere fokus.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Ekspert listetyv, hypermobile led, kan parkour, god knivkæmper, dygtig musiker.
Svagheder: Dårligt immunforsvar, hypermobile led, er ikke så stærk mentalt.
Interesser: Tyveri, at have det sjovt, musik, storbyer.
Drømme/ønsker: Django ønsker stadig, at finde sin søster. Når han har gjort dette, vil hans ønske bare være, at leve et godt liv, måske få en familie uden for sigøjnerklanen og have en idyllisk tilgang til alting.
Elsker: Sin søster, mjød, musik, adrenalin.
Hader: Voldelige psykopater, adelen, at få tæsk, Lord Ikar.
Helhedsindtryk af personlighed: Man får lidt indtrykket af en afslappet, ligeglad men venlig mand, når man møder Django for første gang. Og man vil heller ikke være helt gal på den. Venlig er han og han kan også sagtens være afslappet. Men samtidig har han en rastløshed over sig, som han aldrig har kunnet bearbejde rigtigt. Han har svært ved at være samme sted længere tid ad gangen, er ret utålmodig af sig og hans temperament er heller ikke ligefrem det bedste i verden. Man skal i hvert fald ikke få hans pis i kog, da han så godt kan finde på, at stjæle alle ens ting og efterlade én nøgen på gaden, storgrinende. Han har ét moralkodeks når det kommer til, at rane fra andre; Ikke stjæl fra fattige, de kan ikke gøre for. De rige er frit marked.

Baggrundshistorie

Barndom: Et leve et sigøjnerliv kan både være lutter liv og dans på roser, men samtidig kan det også være krævende og hårdt. Det var sådan for Django, det at flytte rundt hele tiden var ikke ligefrem noget, han som lille havde det godt med, men samtidig elskede han det på en meget sær måde. Han voksede op blandt sine helvedes mange søskende, og fik faktisk ikke særlig meget tid med sine forældre. Derfor knyttede han sig hurtigt til sin nærmeste storesøster, Nia, som han for det meste fulgte rundt omkring, når han var nervøs for andre mennesker, som han ikke kendte. Han lærte også en del fra hende, når hun selv havde lært noget, og passerede det videre til ham.
Men det skulle hurtigt ødelægges af hans egen stupiditet, da han en aften så Nia sammen med en mand mellem nogle af vognene i lejren. Han troede, at manden var i gang med at tæske hende, fordi der kom underlige lyde, indtil deres far kom og var et stort lynende raseri. Kort efter blev Nia sendt bort, for aldrig at komme tilbage. Django var ulykkelig. Han var faktisk så meget ude af den og havde så dårlig samvittighed, at han valgte at følge efter hende. Der gik dog et stykke tid, før han fandt hende igen.

Fortid frem til nu: Da han fandt hende, var han blevet en smule mere moden, men det ændrede ikke på den ekstreme rædsel, at han kom i sidste sekund, før hun blev taget væk af nogle mænd. Han skulle til, at blande sig, da nogle andre mænd, der havde opdaget ham, tog fat i ham og hev ham med ind i en gyde i byen Sarghos. Her var det planlagt, at ingen vidner skulle efterlades i live, men mændene var glubske, voldelige typer, der helst først ville lege med kødet, før det blev solgt. Det skulle jo være mørbanket. Så det var, hvad der skete. Django fik så mange tæsk og bank, at han til sidst lå i en pøl af sit eget blod. Han var så afkræftet, at han ingen modstand, da én af mændene flåede ham op på knæ og lagde sit sværd på nakken af ham, klar til at hugge.
Det var angst nok til, at han teleporterede væk i sidste øjeblik. Sværdet havde nået at få kontakt med hans nakke, så han havde en ret voldsom skade, der senere ville blive til et ar, der nok aldrig ville blive pænt. Men han var sluppet væk i live og lå nu et sted, han aldrig havde set før. Og det var i grunden også lige meget, for kort efter mistede han også bevidstheden fordi han var så afkræftet og havde mistet så meget blod.
Men det blev ikke hans endeligt; Han blev snuppet op af lederen fra et mindre tyvelaug fordi manden havde set potentiale i den ødelagte knægt. Hos tyvelauget blev han først og fremmest hjulpet på benene igen. Derefter fik han at vide, at han havde en gæld, der skulle afbetales. Det ville tage tid. Men han var fuldstændig okay med det, eftersom at de havde reddet hans liv. De næste mange år arbejdede han hårdt for lauget, stjal ting, truede folk med, at de skulle betale med krystal eller blod, ja faktisk alverdens beskidte opgaver. Samtidig oplærte lederen ham i de finere kundskaber kaldet knivkamp. Snart var Django en fuldvoksen mand, men ligegyldigt hvor meget, han så end fokuserede på sine opgaver, så havde han stadig et brændende had til lord'en af Sarghos. Han havde set lord'ens våbenmærke på en af de brutale mænd. Han ville finde Nia igen.
Og han fik også chancen, blot mange år senere, da han endelig fik lov at gå fri, efter at have reddet lederens datter fra en glubsk nobel herre. Han tog omgående tilbage til Sarghos, men da han rodede Ikars slot igennem, fandt han ikke sin søster, og selvom han hellere end gerne ville ødelægge den fede herres liv, så gjorde han det ikke. Nia var vigtigere.
Nu har han ledet meget længe, og har stadig ikke fundet sin søster endnu. Han vil dog stadig ikke stoppe med at lede.
Værste minde: At blive tæsket og næsten myrdet af Ikars mænd.
Bedste minde: Alt fra sin barndom.
Barndomshjem: Med sin sigøjnerklan

Familie: En mor og en far, samt et meget stort antal af søskende. Og er der den udviste Nia Hadil, som han leder efter.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel