Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Dødens Mester
Kaldet: Cregan Ashford
Køn: Mand
Alder: 1500
Fødselsdag: 5. December
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Aladrios
Erhverv: Silhuet – medlem af Skyggeridderne (Den Hvide Rose)
Nuværende levested: Dianthos - Kongevand (tilflugtssted for Skyggeridderne) i Hovedstaden
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 165 cm
Vægt: 83 kg
Hudfarve: Let mørklødet
Hårfarve: Brun
Hårstil: Krøllet og halvlangt
Øjenfarve: Brun
Kropsbygning: Meget atletisk, slank, men alligevel også med en god sjat muskelmasse.
Hverdagstøj: Han går mest klædt i neutralt udseende tøj i grå, brune og grønne nuancer for at falde bedst muligt i et med baggrunden. Derudover er hans tøj også meget praktisk og sidder godt på hans krop.
Ar, permanente skader, el.lign.: Af permanente skader, er det mest i det psykiske. Cregan er ikke helt normal i sindet oven på de mange gange han er blevet kastet ud af sine vessels. Hans nuværende krop har en del ar fra kamp hen over kroppen.
Særlige kendetegn: Hans øjne skifter en gang i mellem farve. Den normale menneskefarve er brun, men bliver han meget vred, kan den gå over i sort. Er han meget glad, kan de let være blå, og er han komplet ligeglad og kold er de selvfølgelig isnende hvide.

Magi

Magisk evne (1): Cregans medfødte magi, intuition, siger lidt sig selv, hvad den tillader ham. Den sørger for, at han altid er det lille bitte skridt foran. Den tillader ham, at kunne skyde, næsten i blinde, fordi han næsten altid ved hvor hans fjende er. Den gør ham ikke uovervindelig, men giver ham blot en bedre chance i en kamp mod hvad der måske burde have været stærkere end ham selv. Den sørger også for, at han ikke træder i fælder eller bagholdsangreb, da han altid mærker en klam rislen ned ad ryggen når den siger til ham, at der er noget galt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Cregan er født som en dæmonisk ånd. Han er derfor i stand til, at besætte andre mennesker. Dette er dog en livsændrende oplevelse, hvor han langsomt skubber personens eget sind ud for at erstatte ham med sit eget, og det er udelukkende noget, han kan gøre, når først hans sidste ”vessel” er dødt. Cregan har ingen selvkontrol over denne evne, når først han er blevet ”sat fri” fra en afdød krop, men han kan på meget begrænset metode, godt bruge evnen som telepati. Det kræver øjenkontakt, og han har ingen forbindelse til egen krop når han gør det.
Når Cregan er i sin rene sjælekrop, er han stadig til at slå ihjel. Magiske våben, såvel som ren magi, er den rene dødsfælde for ham og han har ikke megen bevidsthed i denne form, så han er faktisk ganske svagelig.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Cregan er en meget dygtig bueskytte. Han sigter godt, skyder utrolig mange pile af sted ad gangen og har bare et rigtig godt flair med langbuen. Derudover er han en udmærket knivkaster og han er heller ikke dårlig med sin langkniv i hånden. Han mestrer sine våben, som alle resulterer i døden, når det er det han ønsker. Hvilket det ret ofte er. Derudover er Gregan ret så dygtig til at spore og finde frem til både ting og personer. Som det sidste er Cregan næsten dygtig til at forsvinde og forholde sig usynlig for andre på et magisk niveau.
Svagheder: Ingen interesse for politik, er svag socialt, holder sig fra kvinder og kan ikke finde ud af dem, og så er han virkelig klodset med tungere våben.
Interesser: At føre Skyggeridderordenen til et større niveau, at dræbe, at træne til at dræbe og så er han da altid interesseret i en hyggelig aften på kroen.
Drømme/ønsker: Cregan har ikke rigtig nogle drømme. Han lever meget i nuet og føler at han allerede har opnået meget af det, han ville opnå.
Elsker: Skyggeridderne, sin gamle Kniv-kompanion, at dræbe, at opretholde orden og balance og at drikke og se andre blive drukket under hurtigere end sig selv.
Hader: Kaos, kvinder, ensomhed, svaghed, folk der pylrer og gamle mennesker. Hellere dø ung end at blive for gammel til at leve livet på den rigtige måde.
Helhedsindtryk af personlighed: Dødens Mester, kaldet Cregan Ashford, er en meget speciel person. For det første skal det forstås, at han overhovedet ikke er menneskelig. Jo, han kan godt være vred, ked af det og såret, samt utroligt glad, men empatimæssigt er han der bare ikke rigtig. Han er ligeglad med de fleste, med mindre de har gjort meget godt indtryk på ham, men han er til gengæld meget loyal over for dem, han godt kan lide. Han er en venlig person ved første indtryk og er man hans ven er han også ganske menneskelig at være sammen med. Men for fjender, er det decideret uhyggeligt, hvordan han nærmest ikke reagerer på fornærmelser og bare dræber uden tøven. Han kan smide alt hvad der hedder følelser langt ud af vinduet, når det er det, der skal til og så er han en meget tålmodig dæmon.
Men med det sagt, ligger der jo også et temperament og ulmer et eller andet sted i hans underbevidsthed. Når det kommer frem, så bliver alting hurtigt meget grimt.

Baggrundshistorie

Barndom: Dødens Mester er født og opvokset i en lille hytte uden for al civilisation i det nordlige Krystalland. Han var født som en dæmonisk ånd, og de første mange år af hans liv vandrede han formålsløst rundt. Hans mor og far kendte han ikke til. De var forsvundet efter fødslen. Måske for, at han skulle overleve selv. Overleve gjorde han, og så i den grad, da han besatte en middelaldrende nordkrystallisianer, der var ude på jagt. Han havde nu en fysisk krop, og det glædede ham til nye højder, da han valgte at bruge mandens jagtbue til, at dræbe den hjort manden havde fulgt efter. Samtidig pressede han hvad der var tilbage af mandens sind ud af mandens krop, så manden nu var Dødens Mester i egen høje person. Han åd næsten halvdelen af hjorten selv, hvorefter han tog resterne med sig mod civilisation.

Han blev tydeligvis taget godt imod. Alle i byen kendte jægeren Hjaltir, men det forvirrede dem, hvordan han var gået fra at være en varm og kærlig mand til komplet kold med en småbarnlig attitude. Bekymringerne blev for meget og han tog væk nogle dage efter. Han skulle forblive ukendt og mennesker var virkelig problemer. De brød sig ikke om hans slags, kom han frem til, da han afslørede sig selv op til flere gange.

Som årene gik, blev manden han havde besat endnu ældre, og der blev langsomt ændringer. Øjnene ændrede sig og horn groede på mandens pande.
Da han døde var Dødens Mester tæt på sindssygens rand, men han klarede sig igennem prøvelsen og gik videre på sin færd. Han var nu vokset op og kendte til det meste af hvad Krystallandet havde at byde på.
Fortid frem til nu: Dødens Mester valgte en ny vej, da han havde mistet nordkrystallisianeren, men den næste han valgte havde også visse færdigheder med buen. Denne var også et menneske, men denne gang et bymenneske.
Han var ikke sikker på hvornår han levede op til sin givne navn, men han kan sagtens huske sit første legitime drab. Det var en troldmand, en mand hvis magiske kunnen oversteg langt de flestes. Dødens Mester fandt frem til manden, og dræbte ham, kun med sin langkniv, da han fandt det legende let at omgå troldmandens magier. Måske fordi han var langt ældre og langt mere livserfaren end den sølle magiker. Han dræbte mageren og drog derefter videre i sin færd for at finde et godt formål med livet.

Dette fandt han, da han blev kontaktet af en orden der havde hørt om hans første, kliniske og meget perfektionerede drab. Da Skyggeridderordenen spurgte om han havde interesse i at blive medlem, takkede han ja efter et stykke tids tænken over det. Han blev sat på en større prøve om at finde vej til deres kvarterer, og da han klarede prøven, blev han medlem.
Det tog ham flere hundrede år at stige i hiearakiet til Kniv, men da han så endelig var det, var han også vidt kendt som en af de bedre snigmordere i sine omgangskredse. Han gjorde udelukkende sine drab på basis af balancen. Han lærte ordenens budskab og i stedet for bare, at dræbe, valgte han, at antikaos og balance, også var af stor vigtighed.
Som det var vigtigt, var det ikke hans rigtige navn, han fortalte sine Ordenskammerater. Han hed Cregan Ashford og det navn ville forblive.
Og derved forblev han en Kniv for ordenen i mange, mange år.
Da ordenen for godt og vel 60 år siden, var ved at gå til grunde, var han der også. Han var stadig en Kniv, og hans med-kniv, en meget ung pige på 11, som i virkeligheden var en vampyr, var også af samme status endnu til trods for deres lange medlemskab. Ingen af dem havde interesse i at presse sig op ad rangstigen. De tog det i deres eget tempo.

Men nu hvor en silhuet ved navn Ratuktan Llanar, bad om deres hjælp, ville Cregan selv hellere end gerne tilbyde den. Ordenen var ved at smuldre over de mange angreb fra Lysets og Mørkets krigere.
Men det var Ratuktans med-silhuet, der gjorde udslaget. Forræderi var en forfærdelig dyd, selv for et bæst, der var så ligeglad som Cregan kunne være. Han fandt sig ikke i, at sin overordnede silhuet, blev forrådt. Det endte i et større netværksdrab. Til sidst var der kun Ratuktan tilbage af silhuetterne.
Der var også forsøg på Cregan og hans kammerats liv, men ethvert forsøg fejlede. Cregan var for opmærksom og da hans krop endelig døde, fløj hans skikkelse væk, før nogen kunne nå at gøre noget ved den, og han fandt det første og bedste. En ældre mand ude på gaden. Men det måtte være fint som dét.
Cregan og hans med-kniv blev silhuetter og Ratuktan overtog Skygge-posten.
Cregan selv fik tilflugtsstedet Kongevand i Hovedstaden, og der forblev han de næste 30 år, før han måtte vælge et nyt vessel, da den gamle mand døde. Det tog på Cregans sind, der blev mere og mere dødt og ligeglad som han mistede det ene vessel efter det andet.
Han endte i en 6 årig krop, hvilket i og for sig var en forfærdelig følelse.
Men Cregan valgte at bruge det til egen fordel. Han optrænede sin nye krop grundigt og den dag i dag, er kroppen selv i sin bedste alder af 26. I dag er han stadig silhuet i Skyggeriddernes Orden.
Værste minde: Alle de gange han har mistet en fysisk krop og så de interne forræderi i Ordenen.
Bedste minde: Alle hans drab for Ordenens skyld.
Barndomshjem: En lille hytte i det nordlige Krystalland

Familie: Han havde en mor og en far, men de var og er ikke nogen, han kender til. Han har heller ingen interesse for dem.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel