Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Lucius Ruben
Kaldet: Ruben, Luc
Køn: Mand
Alder: 17
Fødselsdag: 5. Februar
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Han tror ikke på noget
Erhverv:
Nuværende levested: Omrejsende - Inde i byen, i sin egen lidt faldefærdige lejlighed.
Race: Menneske

Udseende

Højde: 176 cm
Vægt: 70 kg
Hudfarve: Normal lys
Hårfarve: Kastanje, rødbrun
Hårstil: Kort med pandehår. Han sætter det ikke
Øjenfarve: Brune
Kropsbygning: Normal. En smule muskuløs
Hverdagstøj: Som regel bare en hvid skjorte eller bluse. Høje støvler der går op om bukserne.
Ar, permanente skader, el.lign.: Hele hans ryg er stadig fyldt med masse ar, fra da han blev pisket.
Særlige kendetegn: Hans venstre øje er dækket af gråt stof

Magi

Magisk evne (1): Har evnen til at, at kontrollere andres kroppe, når han har haft øjenkontakt med dem – skabt en ’forbindelse’, som dog forsvinder, lige så snart kontakten brydes, f.eks. ved blink.
Med den kan han bede kroppen om alt. Kroppen lytter og gør som han siger, mens personen stadig er ved fuld bevidsthed. Hans egen krop kan han dog ikke bede om noget, da man umuligt kan have øjenkontakt med sig selv. For det meste bruger han den til at skræmme med, da han ikke vil gemme sig bag den.
Det sker, når der er skabt ’forbindelse’, at han kan se meget små korte klip fra den andens fortid. Det er dog sjældent og sker mest kun ved personer, som tænker meget over det
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Kan styre vandet. Det er dog en meget ny evne, så han ved stadig ikke hvad den indebærer
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Han er fantastisk til at bortforklare, altså skuespil. Han er egentligt svær at blive klog på, da han ikke snakker så meget
Svagheder: Han tænker rigtig meget egoistisk. Er dårlig til at stole på nogle, også selvom det er nære venner
Interesser: At udvikle sine evner.
Drømme/ønsker: Han ville godt se, hvordan verden ville være, hvis han var født ’normal’ . Men han håber egentligt bare på at få et godt liv, uden økonomiske kriser.
Elsker: Penge :b. At være bedre end andre.
Hader: Når andre spørger indtil hans fortid. Som regel forklare han bare at han har hukommelsesstab. Eller hvis andre er bedre end ham.
Andet omkring personlighed: Han glemmer ikke hvad folk har gjort, altså selvom om han ændrer sin mening om dem, tænker han altid på de gode/dårlige ting den anden har gjort. Han er som regel også fordomsfuld, men han prøver at lade lidt hver, da han ved hvordan det er, når nogen bedømmer på ydret.
Han prøver at bygge en rig facade op, men faktisk føler han sig ikke så meget bedre end den nogenlunde alminde krystalisianer.. Men han føler sig selvfølgelig højere hævet end fattige gade mennesker. Samtidig gør han som regel ikke noget, uden at det kan gavne ham.
Og så måler han sig hele tiden, med alle andre

Baggrundshistorie

Barndom: Lucius blev født som den sidste af firlinger. I modsætning til de andre, Joseph, Valerie og Caleb, var han blind på det venstre øje, og blev derfor anset som en vanskabning. Hele sit liv levede Lucius i skyggen for sine perfekte søskende, og opbyggede hele tiden endnu mere jalousi. Han havde dog et par venner, men ingen af dem var så ’fine’ som Lucius familie, så forældrene brød sig ikke om at han omgik dem.
Da Lucius blev ældre, ved 9 alderen, besluttede han at nu skulle det være slut. Han dækkede derfor det blinde øje med et stykke stof, og han mærkede straks forskellen når han mødte nye mennesker. Med forklaringen ”jeg har bare såret mig”, ville de andre børn pludselig gerne lege. Forholdet til hans søskende forblev dog det samme, så Lucius voksede op med tanken om at han var dybt uønsket, også selvom de alle var snotforkælet med materielle goder.
Efterhånden som farens formue voksede, og der kom flere tjenere, fandt Lucius det ganske hyggeligt at være sammen med køkkenfolkene. Damen, Lorraine, blev en slags mor erstatning for ham og han skabte et nært venskab til de dog lidt ældre børn, Valentin og Celeste.
Fortid frem til nu: Tiden gik og Lucius blev 15. Kort tid efter hans fødselsdag, bredte der sig rygter om at hans mor, Illyse, havde været sammen med en af de andre fine mænd fra byen. Rygterne døden hen, men omkring et halvt år efter, fandt Lucius og Valerie, deres mor hygge sig med tjeneren Janus, en aften deres far var væk.
Janus skred, og Ilysse skældte dem ud for ikke at ligge i deres senge og sove. Faren kom hjem og smed moren ud. August besluttede at testamentere hele sin formue til Joseph. Hvis han døde ville den dog gå videre til Valerie. Hvis hun også døde fik Caleb den, og til sidst Lucius. Lucius så sit snit, og forgiftede sin fars og søskendes mad, rejste væk, og da han kom hjem beskyldte han en af køkkendamerne. Hun blev henrettet, Lucius sagde farvel til Lorraine, Valentin og Celeste og rejste mod nord.
Efter noget tids rejsen, slog han slog han sig ned i en større by. Hurtigt opbrugte han alle pengene på sprut og flere slags hasardspil, og stod til sidst tilbage med ingenting. Lucius kunne umuligt overleve, at arbejde var han jo ’for fin’ til, så han endte med at stjæle mad og ting og sager som han solgte derefter. Det gik fint i et par måneder, men en dag skulle det jo gå galt. Og det gjorde det. Lucius blev taget på fersk gerning, og da ingen kendte til hans baggrund og sin høje status, blev han dømt til 100 piskeslag og 30 dages fængsel.
Dagen kom, hvor Lucius skulle afstraffes. Hele byen var mødt op til ’showet’. Da pinslerne var færdige og Lucius blev slæbt mod fængslet, opdagede han sin mor, Ilysse, stå ved siden af byens overhoved. Syg af raseri over hendes manglende indtræden, svor Lucius at han ville dræbe hende, men Ilysse nægtede at have kendskab til forbryderen.
Efter 30 hårde dage i fængslet uden for meget mad eller vand, blev Lucius fri. De efterfølgende dage prøvede han at finde morens tilholdssted, og til sidst lykkedes det. Han opsøgte hende og straks brød helvede løs. Ilysse beskyldte Lucius for at dræbe alle hendes børn, mens han selv var rasende over at hun havde ladet ham blive straffet. Vagterne hørte skænderiet og skyndte sig ind, men Lucius stoppede dem med et enkelt ord. Uden at vide det, havde han vækket en ekstra evne; at tale kroppens sprog (se magiske evner). Han bad vagterne om at stoppe vejrtrækningen; og de døde. Hans mor fik samme behandling, men inden han skred, huggede han en stor del af de tilgængelige værdier, bl.a. smykker, diamanter og rent guld. Han rejste længere nordpå og slog sig til sidst ned, nær en havn. Her lærte han sin nye evne bedre at kende, og lærte at bruge pengene fornuftigt.
Et par måneder efter, besluttede han sig at tage med et af skibene som sejlede fra havnen. Lucius kom til Krystallandet og slog sig ned i en af byerne, hvor han stadig bor. Her opdagede han endnu en ny evne, vandet, som han nu prøver at blive klog på.
Værste minde: De gange hvor folk har gjort grin med ham og at hans søskende ikke forsvarede ham, så godt de kunne.
Bedste minde: Tiden hvor han var sammen med Valentin og Celeste
Barndomshjem: Et rigt hjem, i et land langt væk fra Krystallandet. (Har fået lov)

Familie: Søskende; Joseph †, Valerie † og Caleb †
Forældre; Ilysse † og August †

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel