Krystallandet
Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Artemis Ravn DegalKaldet: Arty
Køn: Kvinde
Alder: 21
Fødselsdag: 12. december
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro:
Erhverv:
Nuværende levested: Omrejsende -
Race: Menneske
Udseende
Højde: 164 cmVægt: 58 kg
Hudfarve: Lys, selvom hun kommer fra det sydlige kl. Grunden til at hendes hud er lys, er fordi hendes slægt stammer fra en flok nordkrystallianere. Dog kan hun godt få lidt farve, hvilket hun har opnået efter næsten år konstant udenfor.
Hårfarve: Rød
Hårstil: Hun har langt hår, der ofte er samlet i en eller anden frisure. Først og fremmest er den praktisk, men det gør ikke Artemis noget, hvis den også ser lidt smart ud. Egentlig er hun ikke særlig god til at sætte det selv, så der kommer af og til nogle meget dårlige hårdage.
Øjenfarve:Smaragd grønne øjne, som er store. Giver hendes ansigt noget barnligt over sig, da de nærmest er lidt hvalpeagtige.
Kropsbygning: Artemis’ kropsbygning er ganske normal. Indtil hun var omkring de 20 var hendes kropsbygning, dog en kende barnlig og ikke særlig kvindelig at se på. Men med årene er det blevet bedre, samtidig med at hun har taget nogle kilo på.[ /i]
Hverdagstøj: Artemis elsker kjoler og nederdele. Bukser er på ingen måde noget for hende. Det skal gerne være praktisk, men samtidig også en smule flot. Artemis elsker at gå med diverse smykker. For det meste er det bare smykker, der er lavet til at se dyrere ude end de egentlig er. Hun kan også finde på at lave smykkerne selv. Men kort sagt er smykkerne ikke dyre eller lignende, men mest noget gammelt bras som hun er faldet for.
Ar, permanente skader, el.lign.: Hun har et ikke særlig stort ar på venstre arm. Dette er fra en gang hvor hende og hendes storebror havde 'lånt' en dolk fra deres far. Da storebroderen så lige skulle vise Artemis hvordan en rigtig kniv mester gjorde, kom han til at snitte hende i armen. Arret kan dog næsten ikke ses
Særlige kendetegn: Det lille ar på armen kan man altid kende hende på, selvom man skal rimelig tæt på ende for at kunne se det. Desuden går hun ofte med en guldhalskæde som en mand engang gav hende, fordi hun havde givet ham en danseopvisning
Magi
Magisk evne (1): [/color]Ved at rører andre, kan hun påfører dem smerte. Dog skal man komme i kontakt med hendes bare hud, for at man kan føle smerte. (Smerten følelses for det meste som et stød) Størrelsen på smerten kommer an på Artemis' humør. Hvis hun f.eks. er glad eller bare afslappet og tryg, vil det kun føels som et lille stød, altså ikke noget betydeligt. Hvis hun til gengæld er vred eller irriteret, kan smertene var meget store. Hvis hun endeliger direkte rasende, kan det gøre ubeskriveligt ondt. Et minus ved denne evne, er at Artemis ikke selv kan bestemme om hun vil påfører smerte.Så selvom hun ikke ønsker det, og man så rører hende, vil man stadig få et lille stød. Måske vil dette ændre sig, hvis/når Artemis bliver bedre
til at styrer evnen. Hvis Artemis bliver meget såret/svag vil evnen ikke mere være i kræft
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel
Magisk evne (2): [/color] Ved at tænke på en ting kan hun få det frem. Hun kan også få ting til at forsvinde. Problemet er bare at hun skal være meget præcis i hvad hun vil have frem eller have til at forsvinde, ellers er det ikke sikkert det hun gerne ville have frem kommer frem eller forsvinder. Evnen virker også bedst hvis hun ved hvor tingen er eller hvor hun vil have den til at forsvinde hen. Dog kan hun ikke få mennesker til at forsvinde og komme. Dyr og planter kan hun dog godt, men hun mister flere kræfter på det, end hvis det er ikke-levende ting.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Personlighed
Andet omkring personlighed: Artemis er faktisk en utrolig glad person. Hvis der er noget hun har svært ved, så er det ikke at smile. Hun smiler konstant og en af de eneste ting som kan stoppe hende med at smile, er når hun ser nogen som er skadet i f.eks. kamp. Til gengæld er hun så altid klar til at hjælpe andre hvis det skal være, hun vil bare ikke slås. Hun er også meget optimistisk, nogle ville måske sige alt for meget, men sådan er Artemis nu engang. En anden ting nogle vil sige hun gør for meget, er nok at snakke. Artemis er en mester i at lave lange sætninger som indeholder så mange spørgsmål som overhovedet muligt. Det sker dog få gange hun ikke rigtig ved hvad hun skal sige, så begynder hun oftest at nynne en eller anden munter melodi for sig selv. Det gør hun også tit når hun er alene. Hun er også en nysgerrig pige, og hvis der er noget hun undre sig over hvordan nogle f.eks. gør, går hun for det meste straks over og spørger Hun prøver også at være så høflig som muligt, da hendes far har fortalt hende at det er vigtigt at være. Men der er dog nogle gange hvor hun glemmer manererne (eller rettere sagt: meget tit) Eftersom Artemis jo er et almindelig menneske, er hun ikke glad non-stop, selvom det er tæt på. Der er selvfølgelige nogle enkelte dage hvor hun er i knap så godt humør som hun plejer at være. Disse dage forekommet dog meget sjældent, hvilket Artemis er yderst tilfreds med. En af en hendes yndlings beskæftigelser er at kigge op på himlen, mens hun tænker på hvor mange skyer eller stjerner dog mon findes.Dog er Artemis også modnet, ligesom alle andre mennesker, igennem årene. Hun er ikke længere så lalleglad, men er stadig en varm person at være i nærheden af. Hun har dog lært nu, at man af og til også skal sætte sig ned og lytte, og ikke bare snakke som et vandfald non-stop. Man kan sige at Artemis, måske lidt sent, er kommet ind i en mere tænksom periode.
Talenter: Hun er meget snaksalig, samt god til at danse og trylle. Hun er også meget optimistisk. Hun kan også synge, men dog ikke så godt som hun kan danse og trylle. Hendes smidighed gør også, at hun er god til at undvige ting f.eks. slag eller spark.
Samtidig er hun en stærk kvinder, der står ved sig selv og den person hun er.
Svage sider: Hun kan være meget naiv og lidt for nysgerrig. Desuden er hun dårlig til at slås og hun hader vold. Hun er heller ikke meget for at bruge sine evner, og bliver nogle gange let nervøs når man spørger hende om noget inde for det emne om evner. Hendes evner er nok en af de ting Artemis er mindst optimistisk med. Hendes hukommelse er heller ikke den bedste.
Interesser: Hendes hoved interesser er dans, sang og tryllekunst. De hobbyer har hun dyrket hele sit liv, og et sted er det mere end en hobby. De tre ting har hjulper hendes familie med at klare sig igennem mange generationer, og har derfor en vis værdig for Artemis. Aldrig vil hun stoppe med at danse, i hvert fald ikke hvis det skal stå til hende selv. En anden intresse, der måske er lidt mere unormal, er at ligge og kigge på himlen. Enten når stjernerne er fremme om natten eller bare på skyer. Så kan hun ligge i flere timer og tænke, mens hun gætter på hvad skyerne kan forestille, eller bare betragter stjernernes smukke glans.
Drømme/ønsker: En dag at blive en verdens berømt danser. Og så måske at få sig en familie.
Elsker: En af de ting hun elsker mest, er nok at danse. Det er en ting hun har gjort det meste af sit liv, og en ting hun har elsket det meste af sit liv. Hun elsker også at trylle og at få andre til at smile ved at vise dem et nummer. Dog tryller hun ikke så meget som hun har gjort, og fokusere mere på sin dans nu. Hun elsker også at møde nye mennesker, og synes altid det er spænede at få en sludder med en ny person. Og så de klassiske: Sine venner og sin familie. Den sidste af dem, sin familie, ville hun dog ønske hun kunne se noget mere.
Hader: Den ting hun hader allermest i denne verden må være vold. Hun afskyer det, især meningsløs vold. Det at overværer et slagsmål eller selv at deltage i et, er en af de få ting som enten gør hende nedtrykt eller vred. Det eneste tidspunkt hun mener man skal slå eller skade andre, er, når det gælder ens liv, altså i selvforsvar. Hun bryder sig heller ikke om våben, især ikke efter hun engang ved et uheld blev snittet med en kniv. Det eneste våben hun har lært at håndtere er en bue, og kun fordi hendes far sagde at hun skulle kunne bruge et våben i en nødsituation. Dog mestre hun heller ikke det at skyde med bue særlig godt, da hun aldrig rigtig ønskede at gør det.
Hun er dog også klar over, at man af og til er nød til at bruge vold. Men hun afskyer det i selv disse situationer, og kan gå og tænke over det i flere dage efter. Selv hvis det er den mindste ting.
Baggrundshistorie
Barndom:Hun har haft en meget god barndom. Den har været meget fri og hun har altid haft mulighed for at være sammen med andre børn. Hvis hun har haft nogle problemer, vidste hun at hun altid kunne gå hen til en fra sin familie og snakke med dem om det. Hun elskede alle i sin familie, og hun vidste også at hun var elsket. Da hendes forældre ikke var særlig strenge (for det meste i hvert fald ikke) havde hun tid til at være barn. Der var ikke rigtig nogen pligter, andet end at hun engang imellem skulle ud og optræde, men hvis Artemis havde sagt at hun virkelig ikke havde ønsket at optræde, ville hendes forældre højest sandsynligt sagt det var okay, men Artemis ville nu gerne optræde. I hendes barndom nåede hun også at se mange nye steder og nye mennesker, men hun syntes også hun manglede et sted at kalde hjem.Fortid frem til nu: I Artemis’ liv er der ikke sket det store dramatiske eller sådan noget. Igennem flere generationer har hendes familie rejst rundt og underholdt andre, med gøglerier, dans og sang. Den generation Artemis blev født i, var heller ingen undtagelse. Da hun stadig var en lille baby sang hendes mor en masse sange for hende og hun sad tit oppe på sin mors skød og betragtede sine to ældre søskende øve på deres kunster. Hendes storesøster var en fantastisk sanger og hendes storebror mestrede de fleste danse uden besvær, så der var store forventninger til hvordan Artemis ville blive. Man håbede på at hun ville blive en blanding af sine to ældre søskende, så man sørgede for at hun var så meget sammen med dem som muligt. Dette syntes Artemis var fint. Hendes storebror var aldrig i vejen for at lege en leg med hende, mens han viste nogle af sine trin. Storesøsteren var til gengæld den lidt mindre livlige type, som holdte af at sidde og synge eller fortælle en historie, mens Artemis sad stille ved siden af hende og lyttede godt efter. Da hun blev 3 år, var det slut med bare at sidde og kigge på. Nu skulle der trænes, men hendes forældre var begge to mennesker, som mente man lærte bedst når man havde det sjovt og ikke trænede alt for hårdt. Og det gav da også resultat. Artemis var en energisk pige, som syntes at have det bedst når hun bevægede sig og brugte noget af sin energi. På det tidspunkt, selvom hun endnu ikke var særlig gammel, snakkede hun også en hel del, hvilket nogle gange også kunne drive de andre til vanvid. Hun kunne pludre løs på sit primitive babysprog i ca. 1 time, uden at vise tegn på at ville stoppe. Familien boede sammen med en masse andre gøglere, man kan godt på en måde kalde det for en sigøjner boplads, men dog stjal de ikke, og tjente penge på ærlig vis ved at optræde. Hvis nogle medlemmer fra bopladsen blev opdaget i at stjæle, blev de enten smidt ud af det lille samfund eller meget upopulære i noget tid. Egentlig var det ikke en boplads, men en slags karavane, af husvogne, og hvis man stjal eller gjorde andet som kunne virke vanærende for familien eller nogle andre, blev ens husvogn sat om bagerst af alle vognene. Nå, men nu videre med Artemis og hendes familie. Som sagt var hun en meget energisk og snaksalig pige, og de to ting blandet sammen, kan godt blive irriterende for nogle mennesker. Men hendes familie syntes nu alt i alt hun var en dejlige pige, hvilket de syntes det om fleste mennesker som ikke var voldelige. Degal familien var af den mening at alle var noget specielt og var perfekte som de selv var, den mening har Artemis også arvet, samt en masse af anden positiv tænkning. Den ting som Artemis vidste alle mest interesse for var nok dans, da det passede jo meget godt til hende. Så kunne hun få rørt sig og brugt noget energi. Sang var efter hendes mening dog ikke så interessant. Både hendes mor og storesøster prøvede hårdt at fange hendes interesse inden for den kunstart, men hvor hårdt det prøvede virkede det aldrig som det rigtig fangede Artemis, men hun fik dog lært nogle sange og viser. Efterhånden blev sang lidt for kedeligt for hende, og hun begyndte at blive væk fra de sange ’timer’ hendes mor og søster lavede, og valgte i stedet for enten at lege med de andre børn eller laver nogle små opvisninger for folk i den landsby de nu var i. Man valgte derfor at lade Artemis slippe for at synge, hvilket hun var vældigt tilfreds med. Nu troede hun at hun kunne øve dans hele tiden, og ikke skulle lave noget som hun ikke brød sig om. Men der tog hun fejl. Hendes far mente at man skulle blive ved med at følge vise traditioner, og en af de traditioner var at børnene blev undervist i to ting indtil de fyldte 12, hvor de så på fuldtid skulle lave shows sammen med de andre. Nu var spørgsmålet så bare hvad Artemis skulle lavet i stedet for sang eller dans, som var de to ting Degal familien var specialister i. En anden dreng fra ’karavanen’ vidste en dag Artemis, at han kunne trække en guldmønt ud af øret på hende. Da hun nysgerrigt spurgte hvordan han gjorde det, fortalte han at det måtte han kun fortælle til andre der kunne trylle. Energisk og nysgerrigt sagde Artemis så, at det ville hun lærer. Efter noget tid, hvor hendes forældre og drengens forældre havde talt om det, endte det med at Artemis kom i lærer hos drengens far, dog på den betingelse at hun stadig ville danse lige så meget som før. Hvilket Artemis gik med til. I starten blev Artemis irriteret over at hun ikke kunne finde ud af at lave selv de mindste tryllekunstner, men efterhånden blev hun bedre og bedre. Da Artemis så fyldte 8 år, blev hendes lillesøster født. Artemis var meget nysgerrig over hvad hun var for en og fandt hurtigt ud af at hun kunne få den lille baby til at le bare ved at lave de enkelteste trylle ting, som f.eks. at ’trække’ ind mønt ud af øret, eller at hiv en masse stykker stof ud af ærmet. Det morede Artemis meget, og hun og hendes lillesøster blev meget tætte venner. Familien rejste hele tiden sammen med karavanen, og selvom Artemis havde sin familie og de få venner som hun fik af børnene fra de andre familier i karavanen, syntes hun stadig gerne hun ville have nogle flere faste venner. Hun elskede godt nok at rejse og opleve nye ting og steder, men noget i hende savnede stadig et fast sted at være, et sted hun ville kunne komme til at kende ud og ind, et sted som hun kunne kalde hjem. Nu fyldte Artemis så 12, og var blevet en fantastisk danser som sin storebror, som hun i øvrigt betragtede med stor respekt. Han var jo hendes lærermester, og hun respekterede ham næsten mere end nogen anden, selv sine forældre. Første gang hun skulle optræde var hun meget nervøs, men hun gik ud på scenen og med et smil dansede hun sammen med sin familie så godt hun nu kunne. Det gik faktisk meget godt, hvis man så bort fra de få fejl hun havde lavet gennem showet. Bagefter blev der holdt en lille fest, for at fejre Artemis havde optrådt ’officielt’ for mange mennesker for første gang. Hun kom aldrig rigtig til at trylle på scenen, da sådan noget trylleri ikke gik ind i Degal familiens program, men det skete tit at hun lavede nogle små private forestillinger for enten sin familie eller for de andre børn. Der gik så nogle år hvor der ikke skete så meget, andet end at Artemis nogle gange i sin fritid valgte at undervise sin lillesøster. Det var dog aldrig noget seriøst, da Artemis’ personlighed ikke egnede sig specielt meget som lærer. Hun gad ikke sidde i længere tid og forklarer nogle noget, men elskede at vise hvad hun kunne og få sin lillesøster til at smile over sine trick. Da hun så fyldte 16, skulle familien, som så mange gange før, flytte væk et sted som de ellers havde holdt til ved i mange måneder og Artemis var begyndt at betragte det som et hjem. Da faderen sagde nu skulle de til at pakke sammen, fortalte Artemis hvordan hun havde det. Hun fortalte hun syntes hun manglede et sted, som hun kendte og kunne kalde for et hjem. Faderen forstod hende ikke og spurgte om hun ikke brød sig om at optræde eller hvad der ellers var galt. Hurtigt fik Artemis gjort det klart at hun elskede at optræde, men hun bare gerne ville blive et sted i noget tid. Han forstod hende stadig ikke, men sagde hun godt måtte blive hvis hun ville. Artemis sagde det ville hun gerne, og hendes forældre gav hende nogle penge som hun kunne leve for. Familien drog videre, og lod Artemis blive. Men selvom Artemis sagde hun ville blive i byen, kunne hun ikke lade være med at rejse rundt. Dog blev hun længere tid i hver by end sin familie havde gjort. På et tidspunkt på en periode i godt et år, holdte Artemis sig i samme område. Men en dag blev det nok. Hun ville ud og opleve noget af verden igen, så hun tog afsted i godt 1-2 år.
Dette har forandret og modnet hende, hvilket har gjort, at hun nu føler, at hun atter engang vil forsøge at slå sig ned.
Værste minde: Hun sad lænet op af et træ inde i skoven. Solen var ved at gå ned, og kastede sine sidste gyldne stråler ned mellem træernes kroner. Hendes vejrtrækning var hurtigt og forpustet efter den hurtigt løbe tur gennem skoven, og hist og her sad der blade og grene i hendes hår. Der var også kommet en revne i hendes nederdel. Med et lille smil fjernede hun noget af alt det grønne fra hendes hår. Drengen foran smilte ikke. Men Artemis smilte jo også konstant. Selv nogle gange når hun slog sig eller når hun havde løbet igennem en tæt skov, med det resultat at hun havde gjort sig beskidt. Han kunne ikke lade være med at smile ved tanken. Hun var nok den mest positive i hele familien, hvilket ikke sagde så lidt endda.
Artemis lukkede sine øjne godt og prøvede at får kontrol over sin vejrtrækning. Selvom det ikke var sjældent hun løb hurtigt og langt, havde denne løbetur gjort hende meget træt. Det havde sikkert også noget med den spændene, frygt for at blive opdaget, der havde en finger med i spillet.
Da hun igen trak vejret rimelig normalt slog hun sine øjne og kiggede på drengen igen, hele tiden med det samme lille smil.
” Har du den?” spurgte hun kort, faktisk utrolig kort i forhold til de lange sætninger hun normalt kunne hoste op med.
” Selvfølge har jeg det” sagde han og smilte skævt. Hans hånd havde konstant været knuget godt sammen om en lille genstand, men nu åbnede han hånden. En lille kniv kom til syne. Den sad stadig i den lille beholder, som var belagt med sølv, men ikke meget længere. Hurtigt tog han den ud af beholderen og studerede den lille kniv. Det var et flot stykke håndværk, især når man så dens størrelse i betragtning. Ca. 15 cm lang, hvor 10 cm var skaftet og 5 cm selve kniven. Skaftet var lavet af egetræ og på det stod det med svingende bogstaver skrevet Degal. Bladet var af rustfrit stål og havde ikke en eneste ridse eller andet mærke på sig. Han tog den helt op foran sine øjne og studerede den. Artemis sad stadig op af træet, men havde godt set han havde fundet kniven frem. I lidt tid lod hun ham bare studere kniven, men så tog hendes nysgerrighed også over. Hun rejste sig fra sin plads op af træet og satte sig ved siden af ham. Hendes grønne øjne kiggede på kniven med en blanding af nysgerrighed og respekt. End vær der så dette våben, måtte have en eller anden form for det tænkte den rødhåret pige. Et enkelt blik skulle man blot kaste på det, og man ville vide den var noget specielt.
” Hvor er den flot” mumlede hun betaget. Aldrig havde hun set sådan et fint lille våben. Måske var det lige netop fordi det var lille det var så fint. Det var ikke et af de der store tunge sværd, men bare en lille let kniv, farlige og lille. Nej, sværd kunne godt være flotte, men de var næsten altid lidt tunge at se på. Men det var denne kniv slet ikke, nej på ingen måde.
” Hvad forventede du, søster? Selvfølgelig er en kniv som er gået igennem familien i generationer et rigtigt kunstværk!” sagde han stille, som om for meget stilhed, ville ødelægge den nærmest magiske skønhed ved kniven.
En af de sjældne gange hvor hun ikke svarede med ord kom nu. Hun gjorde ikke andet end at nikke på hovedet. Der blev igen stille i skoven. Ikke en af dem sagde et ord. Kniven lå i hans håndflade og skaftet skinnede svagt i de sidste solstråler.
” Er det egentlig svært at bruge sådan en kniv?” spurgte Artemis pludseligt og nysgerrigt. Hun tog noget hår væk fra sit ansigt og satte det om bag øret. Når hun kom hjem måtte hun bede sin mor om at flette det. Nogle gange var det altså lidt irriterende, hele tiden at skulle gå og fjerne sit hår, så man kunne se noget.
” Nej da. Jeg selv kan sagtens finde ud af det” pralede han og tog fandt om knivens skaft og stak ud i luften med den. Hun kiggede på ham med beundrende øjne. Det var også det han ønskede at opnå. Drengen kunne godt lide at imponere sin lillesøster. Han begyndte at svinge lidt vildere med den, som om han var i gang med en kamp. Artemis sad bare og kiggede på med et lille smil. Hun kunne godt lide at se sin storebror lave forskellige ting. Engang imellem kom hun med et lille forskrækket gisp, når han lavede en lidt vil bevægelse med kniven.
Pludselig hørtes der et forskrækket skrig gennem skoven. Nogle fugle forlod søvnigt deres plads fra nogle grene, for at finde et mere fredeligt stede at være for natten.
” Skete der noget Artemis?” spurgte han forskrækket og skyndte sig at putte kniven væk, ned i en af sine mange lommer. Hun rystede på hovedet med tårefyldte øjne, men man kunne godt se hun selv syntes der var sket noget. Med den ene hånd holdt hun fast sin arm, hvor der løb noget rød væske fra. Hun snøftede høj lydt, og var endnu tættere på at græde, da hun opdagede at der løb blod ned fra hendes arm.
”Lad mig se” mumlede han en smule bekymret. Hun rakte sin arm frem, hun stolte fuldt og fast på ham. Han skulle nok ordne det, også selvom det var ham der havde skabt smerten. Hurtigt undersøgte han det med blikket. Han mumlede et eller andet ubetydeligt for sig selv, og rejste sig så op, fra sin halvsiddende stilling han havde siddet i, mens han kiggede på armen.
” Det er ikke alvorligt. Du får måske et ar, ikke andet” sagde han med et opmuntrende smil og fandt en lille flaske frem fra sin lomme, som han rakte til Artemis. Hun drak det uden at stille spørgsmål og nikkede bare til det han fortalte hende.
”Kom lad os gå hjem og ligge kniven tilbage inden far opdager den er væk” mumlede han på en trøstende måde og fat i hendes ene hånd, og begyndte at fører hende ud af skoven.
Mens Artemis gik igennem skoven, tænkte hun på, at nu var kniven ikke længere smuk i hendes øjne. Nu var den ikke andet end et farligt våben.
Bedste minde: Artemis har mange gode minder. Her er et af de bedste:
Nervøst stod hun og trippede med den ene fod ned i den kolde jord. Det var sjældent hun var så nervøs som hun var i dette øjeblik. Sommerfuglene i hendes mave føltes som flere tusinde, og hun havde det som om hun skulle kaste op, hvert øjeblik det skulle være. Det var ikke en speciel behagelig nervøsitet hun havde lige nu, altså ikke den der spændte form for nervøsitet, som man kan have. O’ ja, faktisk havde hun aldrig været så nervøs i hele sit liv, i hvert fald ikke efter hvad hun kunne huske. Måske den gang hvor hendes mor havde bedt i hende om at fremmane noget sæbe? Og Artemis havde prøvet at forklarer at hun altså ikke kunne finde ud af det? Nej, den nervøsitet var af en anden slags. Den hun havde nu var meget værre. Dette var den kvalme fremkaldende slags, den som fik de fleste mennesker til at blive nede under dynen om morgen, og melde afbud for det de var nervøs for. Gid Artemis også kunne gøre det. Men det kunne hun og måtte hun ikke. Det var vigtigt hun gennemførte det. Hun skulle klare det. Hvis ikke for sin egen skyld, så for hendes storebror, som havde glædet sig sådan på hendes vegne.
En stor hånd blev blidt lagt på hendes skulder, uden at hun havde ænset den komme. Et hvin undslap hendes læber, mens kroppen gav et nervøst ryk fra sig.
”Man er nok nervøs var?”
Spurgte en venlig og dyb stemme, som lød til at til komme fra en voksen mand. Artemis vendte forsigtigt hovedet til siden og så på manden som havde placeret sin hånd på hendes skulder og talt til hende. Et venligt og stort smil mødte hendes blik, og selvom hun var nervøs, kunne hun bare ikke lade være med at smile igen. Dog var hendes smil mindre, meget mere nervøst og faktisk lidt falsk.
” Ja far… Hvad nu hvis noget går galt? Hvis nu jeg træder et trin forkert, og ødelægger det hele? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis nu noget går galt” mumlede hun, stadig med foden nervøst trippende. Bare tanken om at ødelægge det hele fik hende til at føle sig endnu mere nervøs end hun var før. Ud af øjenkrogen kiggede hun efter, om der ikke stod en spand et eller andet sted… Hun havde det virkelig som om hun snart kastede op
Hendes far satte sig ned på hug, så han var på ca. samme højde med hende og kunne få øjenkontakt.
” Hvem er du? Hvor er den smilende, optimistiske, snaksalige Artemis, som er min datter, henne?” Man kunne hører og se at, han mente du fuldkommen alvorligt.
Først kiggede Artemis forvirret ind i hans øjne, men hurtigt forstod hun hvad han mente med det. Et smil kom frem igen, denne gang større, gladere og vigtigst af alt: ægte. Hun gav ham et knus og svarede så: ” Hun er her. Klar til at gå hen og danse så godt, som ingen nogensinde har danset før!” Hun sagde dette så energisk og på sådan en måde, at man kunne hører hun mente og troede på sine ord.
”Det er min datter som taler nu!” sagde han med et stolt stemme, og tog fat i hendes hånd. Så gik han hen mod stedet hvor de skulle optræde, med Artemis i hånden ved siden af sig. Hun smilte stort og varmt. Med den tanke at der var nogle som troede på hun kunne klare det, og med tanken om det nok skulle gå, kunne og ville hun klare det.
Barndomshjem:Topalis er det sted hun er født, men hendes familie har rejst rundt omkring hele hendes liv. Hun har altid gerne haft et sted at kalde sit hjem, men da de jo hele tiden var på farten, syntes hun aldrig at hun rigtig fik det
Levested i øjeblikket: Lige nu bor hun intet sted, men strejfer bare omkring. Hun overvejer dog at leje et værelse i kroen, så hun har et sted at være. Indtil videre har denne ide, kun forblevet en ide, og hvis hun virkelig har brug for husly, plejer hun for det meste, at finde en venlig sjæl, som måske vil give en hende en seng eller bare læ. Lige for tiden har hun f.eks. fået tilbud ly hos Stefanie og det tilbud har hun takket ja til. Dog benytter hun ikke tilbudet særlig meget, og har næste glemt hun har fået det.
Familie: Hun er vokset op i en familie, som har levet gennem flere generationer med at underholder andre. Hendes mor er en venlig kvinde, som har en fantastisk sangstemme og det samme røde hår som Artemis. Dog kan hun godt virke lidt streng nogle gange, men det er også på en måde hende der er familiens overhoved, selvom Artemis’ far gerne vil virke som om han er det, er det hendes mor som bestemmer de vigtigste ting.
Faderen er en mand som elsker at være sammen med andre, og at danse. Han er den type som godt kan lide at holde fast i fortiden, og ikke bryder sig om at prøve nye ting. Artemis har også tre søskende.
En storesøster som minder en hel del om moderen. Lige nu er hun omkring de 30 år, og er ligesom sin mor en fantastisk sanger, som forstår at styrer sin stemme.
Artemis’ storebror er 26 år gammel, og en frisk fyr, som elsker at rejse rundt og opleve ting. Han er en god danser, og en af de personer Artemis ser mest op til.
Den sidste søskende, er en pige som nu er 11 år, hvilket vil sige hun er Artemis’ lillesøster. Hun minder meget om Artemis, og det kan ikke siges at Artemis ikke har haft en hånd med i det. Artemis var nemlig tit meget sammen med sin lillesøster, og lillesøsteren ser op til Artemis. Hun blev også ked af det, da Artemis valgte ikke at følge med familien mere. Artemis har også en bedstemor og en bedstefar. Dem snakkede hun dog ikke så meget med da hun stadig boede sammen med sin familie, men hun har alligevel et rimelig godt forhold til dem. Især sin bedstemor som altid er klar til at lytte
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1