Der var ikke mange mennekser ude, men de fleste af dem der var ude var nok på vej hjem. Tick stoppede ved en sten på et gadehjørne og satte sig op på den.
Hun svingede lidt med sine små ben, da stenen var høj nok til at hun ikke helt kunne nå jorden, og hun slog klik med tungen et par gange.
Så rakte hun om bag sig, til sit pilekogger, og trak sin fløjte ud. Det var en smuk tværfløjte, der så ud som om den var af sølv, men den var forbavsende let.
Tick holdt meget af den, og havde den altid på sig. Nu satte Tick sig til rette og stemte sin fløjte, ved at trække lidt i de forskellige dele. Så tog hun instrumentet til munden og begyndte at spille. Det var en smuk melodi, der lød idyllisk, men også sørgmodig.
Tick spillede sin melodi og lod musikken flyde behageligt igennem luften. Hun håbede at hun kunne tjene lidt penge, så kunne hun også sove et sted i nat.